A Seraphim of Death? (Charmeine)

Hun smilede varmt og kærligt til ham, og kærtegnede hans kind. De efterfølgende ord fik hende til at le dæmpede, en latter han afbrød med sine læber og snart var hendes mund mod hans, og hendes tunge søgte ud mod hans for at gøre kysset dybere, mere intenst, og frækkere.

Hendes latter var en rigtig dejlig lyd og han fik også en rigtig dejlig reaktion fra hende. Han gav sig selv hen i et lidenskabeligt kys der hurtigt blev frækkere som deres tunger fandt hinanden. Stille kørte han den ene hånd ned af hende og greb godt om hendes ene balde imens det dybe lækre kys blev fastholdt

Hans hånd gled ned over hendes slanke krop, og hun stoppede den ikke men var helt opslugt af deres kys. At mærke han igen var ganske enkelt ubeskriveligt og vidunderligt. Hun gled hænderne tæt om ham, og kærtegnede ham så godt som hun nu kunne.
Noget tid efter brød hun kysset og så kærligt mod ham.

Hvis han nogensinde blev bedt om at beskrive hvor fantastisk det var at være hos hende igen, ville han ikke kunne svare. For ingen ord var godt nok til at beskrive det. Hele hans verden faldt bare på plads, nu manglede de kun Matthew.
Som kysset nåede sin slutning, smilede han kærligt og lignede egentlig han havde et eller andet at sige

Det så ud som om han havde nåede at sige, hun kunne se det i hans blik.. og havde kunnet smage det på hans tunge. "What is it, my love?" spurgte hun blidt og opmuntrende.

Han kiggede ned med et stille smil inden hans øjne fandt hende igen og han strøg hende stille på ryggen.
"It's just amazing.... I can be with my family again.... I guess.... I am still afraid that it can be taken away from me again.... " Han ville ikke en gang tænke på hvad konsekvenser det kunne få for ham hvis det skete

Hun snak en klump, for hun var naturligvis også bange for at det skulle ske. "Hopefully not, but love.. even angels dies.. and I will not live forever.." hviskede hun stille. Hun sukkede, og rystede på hovedet. "Let's not talk about that now.. for now, let us enjoy we are back together.. and let's enjoy every minute we spend together as well.." tilføjede hun snart og kyssede ham blidt. Hun rykkede sig svagt, og trak tæppet over dem så de kunne putte sammen derunder.

Han vidste godt at døden indhentede langt de fleste, han var bare ikke klar på at lade det ske.
Så nikkede han til hende og sagde: "You are right..... Let's enjoy what we have...... No one can ever take that away......"
Han havde heller ikke lyst til at finde ud af hvad der ville ske hvis deres familie blev splittet en gang til og han var klar på at kæmpe mod alle for at det ikke skete.
Som hun kyssede ham blidt, sukkede han stille og lagde sig godt til rette så de kunne putte så tæt som muligt

Hun smilede varmt til ham, og puttede sig ind mod ham. Bare det at ligge med ham sådan, hun elskede hvert et sekund. En dyb vejrtrækning blev taget, og hun sukkede dæmpede som hans duft indhyllede hende. Nu havde han også været overalt på hende, så hans duft var overalt på hendes hud.

At ligge sådan med hende, gav en indre varme der ganske enkelt var ubeskrivelig. Som de lå der, voksede hans indre glød også til hvad den havde været før hans indre tur ned i mørket. Dette var ikke noget han selv lagde mærke til, han elskede bare og nød hvert eneste sekund med hende han kunne.
Hendes duft var berusende og beroligende på en gang

De lå lidt tid, og bare nød hinanden. Pludselig syntes hun at høre lyde udenfor, og hun rykkede svagt på sig. Det lød som om der var nogen ude på gangen. "I think I heard something.." hviskede hun stille og satte sig op med tæppet tæt ind over brystet og blikket mod den lukkede dør.

Han nikkede til hende og rejste sig hvor han så hurtigt fik et par lette bukser på og gik hen til døren. Så gjorde han klar til hvad end der måtte komme og åbnede døren voldsomt. Et voldsomt lysglimt fyldte rummet og man kunne se en silhouet af en gammel mand og en mindre skikkelse. Snart lød der en stemme han havde hørt så mange gange før.
"It is good to see you again Master Khá...." Khá stod som lammet ved lyden af den gamle mands stemme

Khá stod ud af sengen, og hun fulgte ham med blikket men turde ikke rykke sig. Han fik da bukser på, og gik mod døren, og da han åbnede den med en voldsom bevægelse, ville lyset havde blændet hende hvis hun ikke havde været e engel. Bach! Hun genkendte omgående manden og faldt ned, og selvom hun var lykkelig over at se ham, så var det den mindre skikkelse ved hans side der fangede hendes opmærksomhed. "Matthew!" udbrød hun. Drengen trådte frem, og så forbi sin fars store skikkelse, og mod sin mor med et stort smil. Drengen var slank, lys i huden, intense øjne der lignede hans faders, og samme hårfarve. Han lignede en der var en syv år gammel. "Finally! We did it Bach!" udbrød han med et kæmpe smil og smed sig i armene på sin far.

Khá stod fuldstændig tavst og overrasket over hvad der skete. "Bach?.... How?....."
Mere nåede han ikke at sige inden den lille dreng smed armene omkring sin far så godt han kunne.
Khá fik tårer i øjnene inden han sagde: "Matthew.... My beautiful boy..... I have missed you so much......."
Matthew klemte sig ind til ham og sagde: "I missed you to daddy....." Khá holdt bare om sin søn imens en stadig gammel men noget mere sund Bach sagde: "I complained about my current situation regarding to you Master Khá.... And someone has to help you keep the castle up and running.... So here i am...."

Charmeine kom ud af sengen med tæppet godt omkring sig, mest for sin søns og butlerens egen skyld end for hendes. Matthew var dog åbenlyst glad for at være hos sin far, og Charmeine gik tættere på, og lagde en hånd mod sin mands skulder, et smil om læberne. "It seems everything is back to normal" lød det med et smil.

Matthew smilede og kiggede op på sin far og sagde: "Is it really your castle dad?"
Khá nikkede til ham imens han tørrede sine tårer væk og sagde: "It is yes... It belongs to me, your mother, Bach and you....."
Bach gik hen og rakte så hånden til Matthew. "Come on Master Matthew.... I will show you around the castle....." Knægten jublede men kiggede først efter om det var okay for hans forældre. Khá nikkede og smilede så op til Charmeine

Matthew ville tydeligvis gerne se resten af slottet, og fik lov først af sin far, derefter af sin mor for et endeligt nik, og så var søn og butler ellers af sted. Døren blev lukket, og Charmeine smilede varmt og kærligt mod khá. Dynen hun havde haft om sid, slap hun nu, og gled hænderne om ham i stedet. "At long last.. we are all together again..happy?" lød det blidt fra hende.

Matthew jublede som han skyndte sig afsted sammen med Bach hvorefter Khá rejste sig langsomt, så på hende og smilede kærligt.
Stille lagde han armen omkring hende og sagde: "More than happy..... I just hope..... That Matthew will not get to see the monster i became....." Khá havde endnu ikke nogen fornemmelse af om hans forvandling stadig var præget af det mørke der næsten opslugte ham

Hans arme fandt omkring hende, og hun smilede kærligt og varmt op til ham. "He wouldn't, you have changed. If you don't believe it, then believe me.." hviskede hun kærligt retur. Hun vidste han var tilbage, og sikkert ny og forbedret! "And even if you are not, he is your son, he will love you no matter what" slog hun fast.

Han vidste godt hvordan hendes evne virkede men hendes ord havde på samme måde en nærmest helende og beroligende effekt på ham. Hun vidste altid lige præcis hvad hun skulle sige for at han følte sig elsket og at tingene var som de skulle være. Han havde aldrig tvivlet på hende, men han kunne godt mærke hvor tomt hans liv havde været uden hende.
"I hope i am.... He may love me as his father.... But i hope he doesnt get to see me as.... That thing....."
Specielt efter han var blevet ledt tilbage på den sti han skulle være på, kunne han godt se hvor galt det egentlig var gået

"He wouldn't, my love.. don't worry.. come back to bed with me.." bad hun snart blidt, de var ikke færdig med at putte. Hun skulle dog nok lige have en natkjole på, bare hvis Matthew valgte at dukke op.

"You... You are right my love..... I am sure it will be fine...."
Han var selvfølgelig stadig nervøs over næste gang han forvandlede sig men han havde heller ikke set forandringerne på samme måde som hun havde. Det ville ikke være svært for hende at finde natkjole, da alting lå hvor det altid havde gjort. Inklusiv dem han havde købt til hende inden hun tog til himlen

Hun gik ind i det store skab de havde med tøj, og fandt sit eget derinde. Intet var blevet flyttet siden hun var taget til himlen. Det trak et sørgmodigt smil frem på hendes læber. Uden et ord, trak hun en lille sag på som hun vidste han kunne lide, og dukkede snart op igen hvor hun kravlede op i sengen så de kunne putte.

Det havde virkelig forandret hans liv på en drastisk måde at de lige pludselig var tilbage igen, men det var en kærkommen forandring. Han ville slet ikke tænke på hvor mørkt hans liv havde været eller hvor mørkt det kunne blive uden dem.
Da hun så kom ud igen, smilede han varmt og sagde: "I cannot believe how lucky i am.... You look absolutely amazing.... "
Så lagde han sig godt til rette så hun kunne putte sig ind til ham imens han slet ikke kunne få øjnene fra hende

Hun smilede kærligt og lagde sig indtil ham, og have snart hans arm om sig. Et dæmpede suk slap hendes læber. "It feels good to be back.." sukkede hun dæmpede.