I skoven med brænende hals

S: Skoven i østlig retning
T: IRL
O: træe, men ingen levende væsner bortsæt fra dyr
P: Sort tøj, der sidder stramt ind til kroppen
V: Nat og kulde

Mogana var alene i skoven, hendes hals brændte, hun måtte snart have noget blod.
Problemet var bare lige at hun hadet at jage, for den agng hun var menneske elskede hun dyr, og det gav et lige stik i hjertet vær gang hun måtte dræbe et nyt.
Der var selvfølgelig også mennsker hun kunne dræbe, men det avr helt udelukket.
Hun satte i løb på jagt efter en hjort, da hun så den forude sprang hun på den, og bed den til den lå død foran hende, det gav et stik i hjertet, emn hun drak dens blod, så det brændte ikke længere, så gav hun sig til at løbe, væk far liget, hun kunne ikke holde ud at se på det...

Velarian sprang ned fra det træ han havde siddet i, og landede ved siden af den døde hjort.
Han havde set hvordan Mogana havde dræbt dyret og suget dets blod.
*En vampyr.* tænkte han. Hans tanker kredsede om Inuka og Inuyasha, og at vampyren kunne udgøre en fare for dem.
Han satte efter Mogana med hånden på sit sværd.

Mogana løb glad afsted, hun var glad for det ikke længre brændte i halsen.
Hun mærkede vinden mod sit ansigt og følte sig fri for første gang i lang tid.
Til sidst kom hun til en lysning, hun sprang op i et træ, og lyttede, var det bare hende eller havde hun hørt løbende skridt efter sig, hun hoppede ikke det var en der ville hende ondt, hun var død træt af det med at når man var vampyr, skulle man konstant være forbredt på angreb...

Han var få meter bag hende nu. Synkroniserede hans skridt med hendes så han var svær at høre.
Med en kraftanstrengelse, sprang han over hende og landede foran hende for at blokere vejen. Hans kolde øjne "gennemborede" hende.

// må man være med //

//Gerne :) //

Mogana trådte et skridt tilbage, da en elver sprang foran hende, hendes jne udtrykte vild forbavselse, havd havde hun nu gjort?
Hun havde lyst til at hvæse sin vampyr hvæsen, men var ikke glad for at det måske ville betyde kamp.
"Hvad vil du?" spurgte hun.

//Selvfølgelig!//

Mikala stod og så på dem hun linde bare en mennske men var halvt mennske og halvt demon selv om hun ikke rigtig kunne bruge sin demonevner hun affyret et ildlyn i mod dem og stod sradig væk i skyggen

"Du er vampyr. Ikke for at være racistisk... jeg er jo selv Sortelver" sagde han koldt.
"Men du er en trussel mod mine venner. Forlad skoven eller jeg bliver nødt til at dræbe dig..."
Han så koldt på hende og strammede grebet om det sværd han havde på ryggen.
*Tving mig ikke til at skade dig...* tænkte han bekymret.

Han hørte lynet blive skudt af sted, og sprang højt op i et træ for at undgå at blive ramt.
Han kiggede vredt i den retning magien var kommet fra.

Mikala trådt frem " hvad i delen laven i sådan at skændens " sagde Mikala vredt hun ville ikke se nogen skændes

Han slappede lidt mere af da han så at det var Mikala. Han holdt sig dog i træet og betragtede begge piger.

"Jeg vil ikke dine venner noget!" sagde Mogana, og tænkt på hvem hans venner mon var?
"Og jeg skal nok lagde vær med at jage i skoven, hvis det kan hjælpe, men så må jeg bare jage et andet sted!"
Hun så ned på sværdet, en anelse bang, men glad for hun havde sine runer hvis noget skulle ske.

Da lynet fl'øj afsted nåede Moga lige at springe til side og bagefter op i et andet træ, hun havde en lille flænge og noget ristet hud, hun tog sin stele frem og lavede en helbreds rune, hun kunne mærke den begyndte at virke, det sve ldit, men hun forholdt sig tavs...

Han kiggede på Mogana.
"Du angriber kun dyr?" spurgte han.

Mogana så fra den ene til den anden, de kendte åbenbart hinanden, ville de slå hende ihjel sammen?
Hun hoppede ned fra træet og smilte til pigen, glad for at hun havde stoppet elveren i at dræbe hende.
"Hej!" sagde hun

"Ja!" svarede hun og fortsatte:
"Jeg kan ikke lid synet af når jeg dræber et menneske eller en aden race, der har evner til at tale! Klad mig vegetar!" hun smilte til ham...

Mikala hade en pil siden i vensterskulder hun lod ikke til at se eller mærke den endnu " vil i så holde op med at skændes ingen skal dræbe nogen vis i ikke høre efter bliv jeg for alvor vred på jer begge 2 " sagde Mikala suret

Han følte sig dum og sprang ned fra træet.
"Undskyld" sagde han lidt til begge piger.

//Undskyld stavefejlene! det sker når jeg prøver at skrive hurtigt! :) //

//Det er helt fair:) ingen grund til at undskylde. //

"Undskyld!" sagde Mogana til den anden pige og så så på drengen:
"Det er okay, men kan du forstå det ikke var så rart?"
Hun gik hen til pigen og spurgte:
"Skal jeg helbred det?"

//Tak!//

Mikala så lidt på dem " alle har ret til at skaffe sig mad udanset vilken resce man er og jeg vil nøde brugen mine ildkulger eller ildlyn igen " sagde mikala og satte sig ned på en stub pilen sad ret godt i hendes skulder ude at hun mærke den var det

"Ja det er normalt ikke rart at blive truet på livet..." mumlede han og satte sig i græsset for at betragte pigerne.

Mogana spurgte pigen igen, som hun syntes virkede ret sød:
"Skal jeg helbrede det eller kan du selv?"
Hun var glad for pigen var kommet, hun havde nemlig ret i at alle racer skulle have mad, også slevom vampyrernes mad ikke var helt så rar at tænke på.
"Tak" hviskede hun til pigen...

" heald hvad og selv tak " sagde mikala hun så ned hun hade ikke mærket pilen endnu som stammen fra en flok sortelver/demoner