Når regnen regner ned på taget, regner det ned på taget? - Kelly

Sted :: Créature Magique.
Tid :: Sent om aftenen.
Vejr :: Det kan være ligemeget fordi de er indenfor.. Men der er lidt regn udenfor.
Dato :: IRL.
Omgivelser :: Ikke andre end Ami.


Ami sad i Créature Magique, han var rendt herind fordi han ikke havde nogen steder at være han var meget bange for regnen, det var han ikke normalt, men idag følte han bare at regnen var skræmmende og ond og kold, så han sad inde i Créature Magique, man kunne næsten ikke se ham, fordi han sad bagi et skrivebord derinde og fordi han var et spøgelse lige nu, så han havde heller ikke særligt meget lyst til at vise sig frem, han var bange for sig selv, han turde næsten ikke se på sig selv nogengange, fordi han var bange for det var et andet spøgelse.. Sådan her havde han ikke følt i 280 år, men nu var han begyndt at blive bange for sin spøgelsesform igen.

Kelly var lige ankommet til stedet, så hun var jo helt ny og havde ikke set så meget, og derfor kunne hun nemt fare vild, når hun var ankommet til et nyt sted. Kelly havde allerede fundet ud af at hun var en af de såkaldte racer, engle. Spørgsmålet var bare om hun kunne bevise det over for andre, med at hun var stærk, modig også videre, men dog havde hun det stadig lidt svært med at få sine vinger frem sådan når det passede hende, det skulle bare øves hvilket hun havde tænkt sig når hun fik tid. Når man så på hendes udseende ville folk nok studse sig lidt over hvorfor hun var blevet til en engel, når de kendte til hende. Men da hun stoppede op efter at hun havde gået lidt, kom hun til Créature Magique, og besluttede sig for at gå ind da hun åbnede døren. Kelly lukkede døren efter sig og hendes tøj var blevet lidt vådt pga. regnen, men det tog hun ikke så tungt. Hendes hår sad løst ned til hendes hofte. Så langt var hendes hår og det var sort. Hendes originale hårfarve. Et skævt smil var plantet på hendes læber, imens at hendes blik gled rundt, der var ikke rigtig nogen at få øje på. Dog besluttede hun sig for at sætte sig hen på en stol som stod ved et bord et stykke væk fra hende. Kelly var iført sorte stramme jeans, med huller i foran. En lilla T-shirt med noget hvidt skrift på, med blok bogstaver hvor der stod; 'I feel like an angel, and believe in a magic world.. remember to pretend yourself'.

Ami stak hovedet ud så pigen tydeligt kunne se ham og sagde højt "Det er mit hus.. De grimme mennesker har taget mit hus, det hus der lå nede af gaden.. De har taget det.. Pist borte og farvel til mig" Ami kiggede på hende med store øjne før han besluttede sig for at kravle ud under skrivebordet han var helt gennemsigtig så man kunne jo nok uden problemer regne ud han var et spøgelse, Ami gik få skridt tættere på hende men løb så væk fra hende og gemte sig bagi en sofa "Er du en af de væmmelige præster, som siger grimme ting for at fordrive mig?" Ami lød helt skræmt og gemte sig nede under sofa'en nu.

Kelly blev lidt forvirret og det var hende der blev snakket til imens at hendes blik bare strejfede rundt. "Nej.. det er jeg ikke, er næsten lige ankommet til selve stedet.. og ja" sagde hun en anelse hurtigt, hun blev også skræmt og satte sig med et bum op på selve bordet, hvor hun krummede sig sammen, da hun ikke kunne se skikkelsen der snakkede og ville beskytte sig selv. "Hallo..?" spurgte hun imens at hun svang sine arme om sig selv, *Ej.. flot KELLY* tænkte hun letter irriteret og prøvede på at slappe helt af.. hun skulle jo vise at hun var et væsen der fortjente at være en engel, derfor lagde hun sine hænder ned på sine lår, men sad stadig oppe på bordet, samtidig med at hun ventede på at skikkelsen.. væsnet, ville give sig til kende? Hun rømmede sig lidt.

"Du må ikke gøre mig noget.." Mumlede Ami bange og gled gennem gulvet og op bagi hende hvor han kravlede ned under bordet hun sad på og gemte sig han kunne se hendes bevægelser, han følte sig meget mere i sikkerhed under hende, for så kunne han nå væk vis hun lavede en hurtig bevægelse, men så dum var hun jo nok ikke for hun kunne høre han var bange. "Jeg er lige hernede.. Men du må ikke kigge.. Jeg skræmmer bare livet af dig" sagde Ami sørgeligt og kiggede på hendes fødder.

Kelly fik kuldegysninger da hun mærkede det som om nogen var bag ved hende? Idet at hun kiggede sig tilbage over skulderen, men så intet og der var ingen? Hvorefter at hun lagde sig forsigtigt ned på bordet og kiggede ned under det. Hun gad ikke at høre efter det han sagde omkring det med at han ville skræmme hende. Der skulle meget til for at skræmme hende. "Det er sjældent at jeg høre efter og gør hvad der bliver sagt" svarede hun så med et smil, imens at hun kiggede på ham, hendes pandehår faldt lidt ned i hendes øjne, men fjernede det så med sin ene hånd. "Du .. er et spøgelse?" spurgte hun forsigtigt, og bed sig i underlæben, hun var overhovedet ikke bange, slet ikke. Hun fandt det fascinerende at se et spøgelse.

Ami holdt sig selv for øjnene som et 5års barn da hun kiggede ned og sagde højt og det lød som om han troede 110% på det "Når jeg ikke kan se dig kan du heller ikke se mig!", Ami gled stille og roligt ned i gulvet og forsvandt, han kunne ikke lidt hun holdt øje med ham når han var i spøgelsesskikkelse han følte sig så patetisk og svag, det tog ham et stykke tid at forsvinde ned under gulvet fordi han gjorde det langsomt, han skyndte sig hen et andet sted og stille sig hvor hun ikke kunne få øje på ham.

Kelly hørte alligevel stadig en stemme, hun sukkede lydløst inden at hun så lod sig glide ned at sidde på stolen igen, som hun sad på før, "Du burde ikke være så hård ved dig selv!" sagde hun så højt og tydeligt, hun var ligeglad hvordan folk ville reagere på det, men altså hun hadet faktisk lidt når folk var så generte og spillede.. uskyldige? "Jeg bider ikke" forsikrede hun så den stemme hun hørte...eller væsnet?