endelig forsvandt de (Derrick)

T:12:30
O:Træer,et springvand, og masse mennsker
V:varmt solen skinner fra en skyfri himmel
S:Sombre
Å: sommer
D: Juni
P: en let sommer kjole hvid og nogle sorte balleriner

Saslia sad på kanten af springvandet og kørte sin figner rundt i vandet det vand som hun kaldte for sin bedste ven hun omkring hende var der en stor flok af drenge som gerne ville snak med hende hun smilede svagt kiggede omkring hvor var bare dejligt solen skinnede fra skyfri himmel og bladene var grønne hun rejste sig for finde et skygge fyldt sted sidste gang hun havde været forlænge ude solen kom hun til ligne en kogt hummer drengene som ikke forstod en afvisning fulgte hende på lang række bagved sukkede skulle alle dem hun kom fobi af de mandlige altid give hende opmærksomhed hun himmlede med øjene og fandt et kæmpe stort træ hvor træets krone rakte godt stykke ud gav en dejlig kølig skygge drengene havde fået selvskab af nogle vrede kærster og forsvandt saslia smilede endnu mere over at hendes forfølgerer var forsvundet hun satte sig til sidst ned ved stammen og hvilede hovdet i det en lille spurv landte på hendes skulder satte sig til rette som var hun del af selve træet