black Roses~ (Private)

V: Stjerneklar aften.
O: Ingen, kun mig.
S: Domkirken.
T: Midnat.

Mika sad med foldede hænder i kirken(me = avataret) Et mindre smil kom på det marmorhvide ansigt, hun gik næsten i et med den smukke dekoration. Hendes grå'violette øjne så frem mod podiet. Hendes smil var ikke søgende efter tilgivelse, men en smule sarkastisk. Inden i søgte hun måske en smule tilgivelse, men hun viste det ikke. Hun sukkede med et mindre grin. "Jeg høre slet ikke til her mere.. Vel?". Hun pustede til det sølvhvide hår og legede lidt med den mørkerøde rose hun havde i hånden. Hun lændte sig tilbage, og håbede på en smule selskab.

Chez kom ind i kirken , han kunne godt lide de store flotte bygninger og deres ruder , men han brød sig ikke om formålet. Gud fandes ikke i hans verden. ikke efter alt det han var gået igennem. Chez havde forbining om højre hånd som han var begyndt at klø i. Han havde kløet så meget at det var begyndt at bløde lidt voldsomt. Han havde ikke set pigen der også var i kirken.

Mika rettede sig op, ved lugten. Hun satte nysgerrigt hovedet på skrå, og så sig tilbage mod drengn. *Hmm.* Hun smilte blidt med et nik. "Godaften, fremmed". Sætningen lød næsten sarkastisk, selv om den var venlig ment. Hendes tågede grå'violette øjne granskede ham let, før hendes marmorhvide ansigt vendte sig mod den smukke glas åbningen oven over dem.

"godaften, er det ikke lidt sent at være ude?" spurte han da han så den marmor hvide pige. Hun var nok på samme alder som ham selv. Hendes duft fangede ham *en dødsengel?? * tænkte han. Chez havde også marmor hvid hud samt blond hår og is blå øjne som virkede tomme.


//undskyld for det korte svar //

Hun smilte med en mild latter, og rode let op i det allerede pjuskede sølvhvide hår. "Jooh det er det vel, menneskelig set. Men stedet her ville ikke se ligeså smukt ud i dagslys". Hun satte hovedet på skrå, med et lidt nysgerrigt udtryk i de blanke dog tågede øjne. "Må jeg stile dig det samme spørgsmål?". Et drillende, og på samme tid undrende smil kom på hendes læber.

"jeg er 200 år gammel så nej enlig ikke, du er en dødsengel ik? jeg er en vampyr " sagde Chez og grinte. "jeg hedder Cheshire , rart at møde dig " sagde han og forventede hun ville grine. Cheshire var navnet på filur katten i alice i eventyrland. "men alle kalder mig Chez" sagde han og studerede hende med hans blå tomme øjne. Hans mund gjorder ondt da han var sulten, men han ville ikke angribe englen.

Hun grinte blidt. "mit navn er Mika Amané rart at møde dem Chez". Hun smilte, let og nikkede, "Ja du har ret, jeg er en dødsengel". Hun trak let på skuldrende som var det, det mest normale i verdenen, hun satte eftertænksomt hovedet på skrå og kunne ikke lade vær med at tænke på katten fra alice i eventyrland. Hun rykkede komisk på næsen. "Du Chez? du ser ikke helt rask ud?". Hendes øjne lyste af undren, selv om hun dog havde en anelse af hvorfor han så sådan ud.

"Mika" gentog han for at huske det. Da hun spurte hvad det var galt var det som om han fik et stød igennem hovedet "j-jeg har det fint" sagde han uden at kigge på hende. Han ungik øjenkontakt og valgte at sætte sig ned langs en væg. Han var begyndt at se dobbelt *pis* tænkte han og lod hans knæ op til hovedet. Han ville ikke Skade Mika eller nogle andre for den sags skyld.

en mild latter kunne høres gennem kirken. "Jeg er ikke så super god til at se igennem folk, men noget siger mig". Hun tyggede let på ordene før hun så på ham med et bekymret udtryk i de tågede grå'violette øjne, der normalt bare var helt tomme. "At du måske ikke taler helt sandt, vel Chez?". Hun satte hovedet på skrå og smilte en smule beroligende, hun lagde først nu mærke til at de stod et godt stykke fra hinanden, så hun rejste sig for at sætte sig vedsiden af ham.

Chez svarede ikke. Men pludselig i stilheden kunne man høre hans mave rumle. "jeg er bare sulten" svarede Chez og lukkede hans øjne. Han åbnede først øjnene igen da han mærkede at hun satte sig ved siden af ham. Han løftede hovedet og kiggede på hende. Han så hendes beroligene smil og faldt lidt mere til ro. "Det vil sige jeg også har ondt i min tænder. " forklarede han

Hun gjorde en pinefuld grimasse, da hun før i tiden selv havde mærket sammen smerte, "Ah det er næsten som en slags kløende fornemmelse i tænderne", hun rystede på hovedet med et smil, "Vil du ud og jage?", hun fik det til at lyde som det mest opmuntrende, mens hun smilte med hovedet på skrå og betragtede ham. Hun havde en unik personlighed.

Chez kiggede op i loftet "ja lad os det " sagde han og rejste sig op. Han tog en dyb indåning da han følte sig svimmel. Han smilte chamerene til Mika og gik udenfor. Der var mange stjerner på den sorte aftenhimmel. Månen var også fremme dog var det ikke fuldmåne. "jeg er ikke normal af en vampyr at være , jeg er hvad man kalder et mislykket forså på at gøre et menneske til en vampyr, jeg er imun over for solen og jeg kan stadig blive syg" sagde Chez og sukkede dybt. "dog drikker jeg stadig blod"

Hun smilte venligt og tog fat om hans skuldre da hun så det flimrede for ham, "Det er da fedt, så du har stadig nogle af dine menneskelige enskaber", hun lød oprigtig, da det var noget hun selv nogle gange kæmpede med at fastholde, "Hvis du vil kan jeg bare gå ud og hente noget til dig fra den lokale blodbank, det vil gå hurtiger hvis jeg flyver" Hun smile da det var et + at havde 6 vinger, hun gik videre med ham mens hun betragtede himmlen.

//svare imorgen XD//

//okaaay x3//

"blodbank? har du virkelig adgang til den" spurte Chez og satte hovedet på skrå. Chez smilet så igen. "men det ville være rart så det må du gerne" så slippede han for at dræbe eller at jage for den sags skyld. "det dårlige ved at jeg ikke er som andre vampyre er at jeg ikke heale som de andre mine sorg healer som et menneskes" sagde han og sukkede. Det var et problem da han altid blev angrebet af hunde.

Hun smilte med et nik, "Jeg er ikke selv helt vild med at jage, ærligtalt så for hele jagtdelen mig til at miste apetiten", hun strakte sig kort, da det havde den omvendte virkning på hende, end på andre. Hun lukkede kort øjne og lod sine 6 vinger springe frem, i al deres pragt, hun smilte blidt inden hun tog af, "Lover at jeg skynder mig", hun nikkede som tegn, og var hurtigt væk. På vej igennem, med høj fart overvejede hun om hun måske skulle skaffe Chez et kort til blodbanken, indtil hun kunne det ville hun bare låne ham sit eget. Hun gik indenfor tog omkring 5 poser med blod, hun tog alle blodtyper og lidt mere da hun ikke var sikker på hvilken type der behagede ham, hun landede let foran ham og trak i en pinefuld grimasse vingerne tilbage, hun vaklede let men rettede sig op, "Værsågod", hun rakte ham posen med blodtyperne i.

Chez blev ret overrasket *6 vinger?!" tænkte han, med store øjne. Chez tog en tilfærlig pose, da han ikke var så kræsen. "pas på, jeg hår ført det tag meget energi at trække ens vinger tilbage, det ser heller ikke så behaligt ud. " sagde Chez med et mere bekymret blik. Han begyndte at drikke det og energien kom hurtig tilbage til ham. "tak fordi du ville hjælpe mig, du har været til stor hjælp" sagde Chez og smilte til hende.

Hun hoppede en smule op og ned da det virkelig krassede mellem hendes skulderplader, hun gjorde en sarkastisk grimasse. "Det ikke så meget smerten nu, men mere irritationen", hun sukkede med et smil og stak ham posen med de andre blodtyper, "Det var så let, forresten", hun smilte og ledte eftertænksomt i sin lomme før hun tog et sølvsort kort ud, "Du må gerne få mit kort til blodbanken, jeg skaffer bare et nyt til mig selv", hun nikkede med et smil og rakte det ud imod ham, hun var glad for at kunne hjælpe ham. Hun strakte sig kort, "Kan vi sætte os et sted Chez, min ryg er virkelig ved at dræbe mig", Hun var blevet en smule udmatte af at flyve i så høj fart.

"kort ? " sagde han og kiggede på sølvkortet. "tak det gør det nemmere for mig" sagde Chez og grinte. Han strakte sig og nikkede,
han pejede imod byen "i parken ved søen , der er der en bænk" sagde han og begyndte at gå. Han stoppede dog op og kiggede bagud for at se om Mika fulgte med.




//undskyld jeg er lav i krea. for tiden -_-" //

"Ingen årsag", hun nikkede med et svagt smil og nikkede til hans ide om at tage over til bænken ved søen. Hun fulgte hurtigt efter og gik så vedsiden af ham, hun strakte sig let med et gab, hun havde forlængst trukket sine sidetænder ind, dog kunne man også ane en hvis skarphed ved resten af hendes tænder. Hun så mod Chez med hovedet sat på skrå, det gik så småt op for hende at de faktisk ikke kendte hinanden særlig godt, hun grinte let og så op imod himmlen.

//ahh kender det>< bare svar tilbage når du har tanket kreativiteten op :b//

//normalt plejer jeg at skrive helt vildt meget men i den her måned har jeg været doven og har ingen krea. -_-" sååå normalt plejer jeg at være lidt mere spændene at skrive med så svare lidt senere når mit krea er tilbage undskyld//

Chez gik ind i parken og over til søen, dog da han kom til søen gik han over til et stort træ hvor der var et hul i bunden. Chez kiggede ind og en rød hun-kat sad og passede op hendes 3 unger som legede sammen. Chez tog hans taske af ryggen og fandt en dåse med kattemad frem, Chez havde fodret dem hver dag siden katte morden havde været ved at dø af sult. Kattemoren så ud til at kende hans duft for hun begyndte straks at spinde og han satte maden ned til hende. Chez rejste sig op da han følte han blev overvåget, og den følse var alt for velkendt det gk koldt ned af Chez ryg og han kiggede hurtig rundt igen "Mika.. jeg tror vi skal gå.." sagde Chez med en alvorlig stemme dog kiggede han ikke på hende.

Mika observerede nysgerrigt Chez, da han gik over og fodrede kattene, *slet ikke som andre vampyrere?* hun smilte og satte hovedet på skrå, mens hun betragtede ham. Hun rettede sig pludselig rimeligt hurtigt op, hun sansede noget andets tilstedeværelse, og så undrende på Cheshire, med et faktisk muntert smil, "Jeg synes vi skal blive", hun nikkede fast, "Men ved du hvad eller hvem det er jeg kan lugte?", hun tog sig sarkastisk til næsen, Mika var ikke typen der sagde nej til en magt kamp, med mindre, hun sukkede og så imod Chez, hun ville helst ikke havde han kom til skade, "Hvis du synes vi skal gå, kan vi godt", hun smilte skævt.