Morgenstund - Lazarus

Sted: Diskoteket, i baren
Tid: Morgen, kl. 07.15
Vejr: Det jo udenfor, men der er tåget og overskyet
Omgivelser: En masse lettere berusede unge mennesker

Angelie fnøs let, da hun så hvordan dagen startede. Diskoteket var kendt for aldrig at være lukket, hvilket var gået hen og blevet Angelies yndlingssted. Her kunne hun altid finde sig den drink hun manglede, når hun vendte tilbage til sin legemlige tilstand, hvilket var sket for omkring en halv time siden.
Nu stod hun oppe i baren, og vendte øjne af bartendere, som tydeligvis havde for travlt med at overbeglo de yngre piger, istedet for at passe sit job. Angelie havde tålmodigheden på den gode side idag, men denne dumdristige nar var begyndt at pisse hende godt og grundigt af.
"Hey!" Udbrød hun højt, og klappede sin knyttede næve ned i disken, efter endnu nogle minutter ignoration fra ham. Det var blevet for meget, og den sidste dråbe havde fået bægret til at flyde over. "Jeg tørster her!" Hun knurrede lavmælte eder omkring bartenderen, som åbenbart ikke havde opfattet at hun rent faktisk havde snakket til ham.

Lazarus havde set tågen og vidste at den var stærk nok til at solens stråler ikke kunne trænge igennem. Så det var en af de få dage hvor Lazarus kunne bevæge sig udenfor om dagen da solen ikke lyste ned. Lazarus sad ved et bord i hjørnet af diskoteket. Da han havde hørt Angelie's udbrud rejste han sig og gik over til baren og stak en arm på den anden side af baren og tog en flaske sprut op og stillede den foran Angelie. Han satte sig ved siden af hende og smilede. Han havde mørkerøde øjne og der var en charmerende dyrisk og dyster aura omkring ham som mange kvinder ville have svært ved at modstå.

Angelie himlede let med øjnene, og tog kort bartenderen iøjesyn. Han var fortravlt optaget til at give sig tid til hende, så hun bed sig kort i underlæben, inden hun satte af fra jorden, og var klar til at springe over på den anden side af baren. Hun havde ikke bemærket at en anden person var ankommet, før hun opdagede hånden, som greb en flaske sprut.
Det endte med at Angelie sad på baren, da den unge mand stillede flasken foran hende, og tog plads, som om han regnede med at alt var okay, fordi han havde sørget for hendes tørst. "Tak" Hendes mumlen lød lavmælt, men Angelie vidste at han ville kunne høre det. Den prikkende fornemmelse i huden, samt hans røde øjne, kategoriserede manden som vampyr, og Angelie kunne ikke lade være med at smile. Han havde en eller anden form for tiltrækning omkring sig.
Hun skruede let proppen af flasken, og duftede til dem.. Vodka.
Med en ny bevægelse, rakte hun indover baren og tog to glas frem, hældte flaskens indhold op i dem, og rakte det ene hen mod vampyren uden et eneste ord.

Lazarus smilede '' jeg er da ligeglad med om alt er okay eller ej... jeg sætter mig hvor jeg gør og der er ingen grund til at være høflig hvis de ikke mener det... smid den latterlige facade væk ''. Lazarus kiggede på Angelie med et drilsk blik. Han var ikke sikker på om hun vidste at han kunne læse hendes tanker. Lazarus kiggede på glasset foran ham. Alkohol smagte af aske i hans mund. Ikke en smag han kunne lide. Så ville han hellere hælde det i et menneske og drikke alkoholden fra hans blod. Lazarus var ikke den klassiske venlige Vampyr når folk ikke selv var venlige.. faktisk syntes han det var sjovere at være sådan her.

Angelie glippede overrasket med øjnene. "Jamen" udbrød hun undrende, men stoppede med at sige noget. Det var præcis hvad hun havde tænkt omkring ham. Langsomt og mistroisk klemte hun øjnene en anelse sammen, og tømte sit eget glas. Så han kunne læse tanker. Hun havde hørt om væsner med den evne, men hun havde dog aldrig mødt nogen af dem.
"Jeg kan godt lide min facade.. Den holder farlige væsner på afstand" hviskede hun lavmælt, så kun han ville kunne høre det, inden hun igen fyldte sit glas. "Men hvis du insisterer" Hun slog kort ud med armene, inden hun kiggede afventende på ham.
"Du kan læse mine tanker, så nu vil jeg vide hvad du tænker på"

Lazarus smilede ondt og lænede sig hoved tættere på Angelie og hviskede til hende med en dyster stemme '' Jeg tænker på hvordan jeg vil lege med dig før jeg drikker dit blod... Skal jeg være den søde kedelige Vampyr der beder om det... Skal jeg være den brutale Vampyr der tager det med vold eller skal jeg bare gøre det på min måde... hmm tænke... tænke ''. Lazarus små lo en smule og kiggede så Angelie ind i øjnene. Det var ikke til at afgøre om han mente det han lige havde sagt eller han bare lavede sjov.

Angelie lyttede opmærksomt til hvad han havde at fortælle, og kæmpede for at holde et latterudbrud tilbage. Selv efter han havde talt færdig sagde hun intet, men efter kort tid satte hun glasset på bordet, og hoppede ned fra det.
Elegant stillede hun sig overfor ham, og lagde en hånd mod baren på hver side af ham, så han var fanget imellem hendes arme. Hun bevægede sit ansigt helt hen til hans, og hendes læber stoppede ud for hans øre.
"Smukke" hviskede hun lettere drillende og holdte med vilje en lille pause. "Jeg bløder ikke". Han havde helt sikkert ikke regnet med hun havde været spøgelse. Hun var død, og kunne derfor ikke have blod, som pulserede i hendes åre.
Efter hendes bemærkning, bed hun ham kort i øreflippen, inden hun rettede sig hastigt op igen, tog sit glas og stillede sig op ad baren igen, inden hun langsomt tømte det også.

Lazarus havde ikke lagt mærke til hendes duft før nu. Der var så mange her inde at det var svært at lugte hun intet blod havde i sig. Lazarus følte sig dum nu. Han hadede at føle sig dum. Han kiggede på sit glas igen. Lidt efter bredte der sig et ondt og meget dystert smil på hans læber. Han rejste sig op og gjorde samme trick som hende. Han satte sine arme på hver side af baren og kiggede hende ind i øjnene og sagde med en rolig stemme '' Vent lige her så laver vi om på det ''. Lazarus gik ud af døren til Diskoteket lidt efter vendte han tilbage og satte sig ved siden af Angelie. Han smilede ondt og trak en flaske rød vin frem og kiggede Angelie direkte i øjnene imens han hældte et glas op til hende. Det var noget tykt vin. Det var blod der var i flasken og ikke vin. Lazarus lænede sig ind og hviskede i hendes øre '' jeg sagde jeg kunne lave om på det ''.

Hun havde været sikker på at have udspillet denne vampyr, og havde et tilfreds smil plantet på sine læber, mens hun satte det tomme glas fra sig på bardisken. Angelie lod let sin tungespids glide over sine læber, for at fugte dem, mens hun ventede på hans reaktion. Han gjorde det samme som hun selv havde, men Angelie følte sig ikke fanget på nogen måde. "Og hvem siger jeg har tænkt mig at vente på dig" svarede hun og himlede lettere opgivende med øjnene.
Han var dog hurtigt tilbage. Hun havde ikke engang tænkt på at smutte fra stedet, desuden ville han nok finde hende igen.
Indholdet i flasken tiltrak Angelies opmærksomhed mens hun let lod hovedet glide på skrå. Det var blod. Så det var hvad han havde i planerne. "Nu er du på den" svarede hun lettere drillende, og vendte blikket mod hans, uden at lade sig mærke med hans onde øjne, som helt sikkert prøvede at få hende til at føle sig dårlig. Hun havde oplevet langt værre ting end dette.. Dyr!
"Jeg har ikke tænkt mig at drikke det der, for at du kan føle dig tilfreds og stikke tænderne i min hals". Det næste var vel at han ville gøre hende til en blodsluder under det også. Det var Angelies ord, for kvinder og mænd, som blev bidt under sex, og hun afskyede det. Et let fnys gled ud i rummet fra hende, mens Angelie istedet fandt et andet glas, og igen hældte vodka op i det.

Lazarus smil forsvandt * Dyr... jeg skal give hende dyr *. Lazarus slikkede sig om munden '' hvem har sagt jeg beder dig om at drikke det.. jeg kunne jo bare tvinge det ned i din hals... jeg kunne også bare gøre det her ''. Lazarus rørte den hånd hun hold sit glas i i en lynhurtig bevægelse. Han rørte kun lige hendes hånd med en fingerspids. Nu aktiverede han sin Puppetmastery evne og bevægede sine fingere så Angelie satte sit glas og tog glasset med blod i hånden. Men Lazarus stoppede der og deaktiverede sin evne. Den tog hårdt på han og han var sulten nok i forvejen så det ville ikke være smart at bruge den for meget da han bare ville blive svagere af det. Lazarus smilede venligt '' Men det ville jo være for let ''.

Hun fnøs let, da han startede på sine trusler, og rynkede irriteret næsen. "Du tror du er så smart din.." Mere nåede hun ikke at sige, før han strejfede hendes hånd med sine kolde fingre, og om Angelie havde lyst til det eller ej, så skiftede hendes hånd fra det glas med den klare væske, til glasset med den blodrøde.
En lav knurren formede sig i hendes hals, mens hun stirrede intenst på ham, og så.. Hendes bevægelser stoppede, og igen var hun i stand til at gøre som hun selv havde lyst til. "Hold dig ude af mit hoved, og mit sind!" hvislede hun faretruende, og lod hånden glide henover bordet i en fejende bevægelse, så begge glas, og vodkaflasken faldt på jorden og splintrede i tusind stykker. En blandet duft hævede sig imod dem, men desværre havde blodflasken været uden for hendes bevægelse, og overlevet styrtet.
"Jeg vil aldrig.. Aldrig se dig være inde i mit hoved igen! Eller prøve at kontrollere mig.. Det bliver værst for dig selv!". Med den trussel vendte hun surt ryggen til ham, og begyndte at gå ned i den anden ende af diskoteket, hvor der befandt sig en smal passage, som ville lede nedenunder, til et lukket område, kun for bestemte medlemmer. Angelie var ikke medlem, men det var bedre og mere sikkert for hende, at være væk fra andre mennesker, hvis ham besluttede sig for at prøve igen.

Lazarus smilede og drak lidt af flasken for at genvinde sin styrke og slukke hans hunger for blod * jeg var aldrig inde i dit hoved.. min evne påvirker din fysiske krop og din sjæl *. Lazarus rejste sig og slikkede sig om munden og gik så efter Angelie. Da han så hun stod hende alene sneg han sig lydløst over bag hende og hviskede i hendes øre '' Er det ikke dejligt at vide jeg kan læse dine tanker.. hvordan jeg kan rode rundt inde i dit hoved og finde minder... uhh et minde om din sidste kæreste.. saftigt.. et minde om din mor.. hvor sødt ''. Lazarus grinede. Han havde kun evnen til at læse de tanker hun havde imens hun tænkte dem men det behøves hun jo ikke at vide han bare løj. Lazarus var rigtigt i drille humør nu.

Angelie trak vejret tungt, og stoppede op i passagen inden hun lænede sig mod muren. Hun håbede og troede på han ikke ville følge efter hende, men Angelie havde taget det for givet.
Hun mærkede hans kølige ånde mod hendes øre, og stivnede af raseri og forskrækkelse, over at han rent faktisk blev ved med at presse på.
Han snakkede.. Hendes minder.. ANgelies øjne blev store. Hendes sidste kæreste havde været grunden til at hun endte med at blive skudt, fordi Angelie selv slog ham ihjel, efter han havde forsøgt voldtægt og tortureret hende.
Angelies mor.. Hendes familie. Den dumme sæk skulle blive under jorden, og håbe at Angelie aldrig ville finde hende igen. "Bliv ude at mit hoved sagde jeg!" hvæsede hun og vendte sig rundt, inden hun stirrede på ham med øjne som lynede. Det hele tog mindre end et sekund, go automatisk sendte Angelie et slag mod hans næseryg, for at brække den.

Lazarus grinede ondt og greb hendes hånd med hans overnaturlige hurtighed. Lazarus slikkede sig om munden og kiggede hende direkte i øjnene. Lazarus sagde med en stille og drilsk stemme '' Så din kæreste var skyld i du blev skudt... Nej hvor er det synd for dig... Skal du have noget at tørre øjnene med... Nååh nej, du kan jo ikke græde lille Zombie pige ''. Lazarus kunne kun høre hendes overflade tanker men nu hvor de kræsede om det ting han havde løjet om før kunne han jo læse dem nu og virke mere overbevisende. Lazarus var i sit drille humør. Han elskede at lege med sit bytte.

Et svagt gisp undslap hendes læber, da han hev fat i Angelies hår, og tvang hende til at se på ham. Hendes slag havde åbenbart ikke haft nogen effekt på ham, og han kunne virkelig læse hendes tanker.
"Kald mig hvad du vil.. Jeg vil aldrig gå med til at lege med" svarede hun anstrengt, igennem de sammenbidte læber, mens hun sendte ham et grusomt blik, der garanterede ham værre oplevelser hvis han prøvede på noget med hende. "Kald mig hvad du vil.. Jeg er ligeglad!" Angelie placerede en hånd mod hans bryst, og prøvede forgæves at tvinge ham væk fra hende. Selvom hun var død, var Angelie stadig i stand til at føle smerte, og hans rykken i håret, var det værste hun vidste.
"At bruge tøsetricks er svagt! Du er svag!" Hun fnøs let, og lavede en synkebevægelse, mens hun fortsatte sin kamp for at komme fri.

Lazarus slap hende og tog i stedet rundt om livet på hende med en arm og holdt den hånd hun havde slået ham med med sin anden arm. Han holdt godt fast. Så godt at det ville gøre ondt på hende Lazarus smilede ondt '' Hvis du slår som en pige hvorfor så overhovedet slå... åhhh du leger allerede med og har gjort det helt fra starten... men da du prøvede at lege tough og stille dig foran mig der var jeg en smule overrasket må jeg indrømme.. men du spiller vist bare tough lille Zombie ''. Lazarus grinede ondt og slikkede hende op af halsen med spidsen af hans tunge. Lazarus var meget ond når han legede med sit offer og han nød faktisk rigtig meget at lege med Angelie.

Hun skar let tænder, da han fangede hendes arm, og klemte til. Det gjorde faktisk ondt, men ikke nær så meget som da han havde rykket i hendes hår. Faktisk følte hun i vis lettelse over at han havde sluppet det.
"Slår som en pige.. Hvis du ikke har bemærket det blodsuger" svarede hun og hvæste svagt af ham, mens hun stirrede tilbage i hans øjne.. Hun nægtede at se væk, og hun frygtede ham ikke. Faktisk vidste Angelie præcis hvad der ville ske med denne vampyr, hvis han valgte at trække linen for langt. "Så er jeg en pige!" Afsluttede hun sætningen.
Hun bemærkede let, at han nød det her alt for meget til at opgive spillet. Hun havde ikke spillet med.. I hvert fald ikke ifølge hende selv. En svag idé poppede op i hendes hoved, og et let smil krusede på hendes læber.
"Så gør det dog.. Bid mig.. Voldtag mig.. Men skynd dig lidt.. Jeg har andre ting jeg skal nå idag"

Lazarus grinede og slap hende '' Voldtage dig '' Lazarus grinede igen '' Du er sjov... jeg ville ikke engang kysse dig... et spøgelse.. Jeg er ikke ligesom de uduelige Vampyrer der blev blidt og er vilde som dyr som bare voldtager og sviner over det hele... Jeg er en Fuld Blods... Men dit lille trick virker ikke frøken og det er lidt fornærmende at du overhovedet ville tro det ville virke... Dog læste jeg i dine tanker at du ikke kan lide det her ''. Lazarus grinede ondt og greb hurtigt fat i hendes hår igen.

Hun himlede let med øjnene. "Så har du heller ikke brug for noget fra mig, så hvorfor dropper du ikke bare dit hårde spil" svarede hun og kunne ikke lade være med at grine. Det var ingen varm latter. Den var ligeså kold som is, og ville skære igennem et menneskes øre. Han var dog ikke almindelig. "Fuldblods eller ej.. Når jeg finder dig igen, ender du på kirkegården sammen med alle de andre døde".
Han rykkede igen fat i hendes hår, og Angelie bed smerten i sig. Istedet skulede hun mod ham, og spyttede ham i ansigtet, for at vise sin foragt over ham. "Du kan ik røre mig.. Jeg kan ikke dø to gange.. Så prøv bare.. taber"

Lazarus brød ud i latter og fjernede hendes spyt med en hånd. Han slap hendes hår og kiggede nu bare på hende med sine røde øjne '' Du gør det her alt for sjovt ''. Lazarus stille sig helt op af hende hans mund var få centimeter fra hendes '' Jeg dræber ikke mine ofre... Normalt.. Nogle gange slår de sig selv ihjel men det tæller ikke ''. Lazarus smilede ondt og satte sit hoved på skrå '' Næste gang du finder mig... Vil du have min adresse? ''. Lazarus grinede igen og kørte blidt en finger ned af hendes kind.

Angelie mærkede hvordan hendes hår faldt på plads, men hun nåede ikke at tænke noget, før han stod helt op af hende. For at komme længere væk fra ham, gjorde hun det eneste mulige, og pressede sig selv ind mod væggen.
"Whatever.. Jeg er ik bange for at dø.. Har trods alt prøvet det før" svarede hun bidsk, og mærkede hvordan hans finger løb ned over hendes kind. Igen mærkede hun kulden glide ind under huden, hvorefter hun brutalt skubbede hans hånd væk med sin egen.
"Jeg sagde du ikke røre mig!"
Hun hvæsede igen lavmælt af ham, mens hun kiggede direkte ind i hans øjne. "Din addresse.. Du håber måske jeg vil komme på besøg om natten"

Lazarus smilede ondt da hun slog hans hånd væk '' Jeg røre dig hvis jeg vil.. Hvem skulle stoppe mig. Lazarus kørte en finger over hendes mave imens han grinede dystert '' Du er for bange til at opsøge mig... Lige nu gemmer du dig bag den facade ''. Lazarus kørte en hånd igennem sit hår * Hmm jeg tror jeg vil drille hende lidt mere... Hun tror jo jeg kan læse hendes dybeste tanker *. Lazarus grinede igen '' Du nyder jo når jeg røre ved dig. Indersinde ville du ønske du havde blod i dig så jeg kunne sætte tænderne i din hals... Du nyder at have fundet en som mig... en ond farlig dyster person der kunne gøre ved dig hvad han ville... en at hade og hungre efter på samme tid... jeg kan læse det i dine dybeste tanker... dem du røver at skjule for dig selv ''.

"Ikke?" svarede hun hastigt, og skar let ansigt, inden hun igen skubbede hans hånd væk fra hendes mave, da han begyndte at røre den. Hun kunne ikke udstå hans berøring.
Man kan ikke ligefrem sige at hun ønskede den. "For bange.. Yeah right.. Giv mig din addresse, og du vil finde ud af det" svarede hun bittert, inden tavsheden igen hvilede. Den var der dog ikke meget længe, og Angelie bed sig hårdt i læben.
Han snakkede langsomt, og Angelie vidste der var sandhed i det han sagde. Ikke den del hvor han snakkede om at bide hende, men hun hungrede efter mænd, der var i stand til at holde hende i skak. Ind til videre havde hun mødt sådan en mand en gang.. Og nu stod hun åbenbart overfor en anden.
"Jeg kender mig selv.. Måske har du ret.. Men under alle omstændigheder er det ikke dig jeg vil have!"

Lazarus grinede '' selvfølgelig vil du det... Det er bare mig der ikke vil have dig ''. Lazarus tog med et hurtigt og fast greb fat i Angelie's arm og skar med en negl hans adresse ind i hendes arm. Lazarus slap derefter hendes arm og vendte sig om. Lazarus smilede '' Bare sørg for du overlever mødet med min slave... Hun er lige så ond og endnu mere kold en mig ''. Lazarus grinede og begyndte at gå sig vej med langsomme skridt.

"Det kan jeg garantere dig for at jeg ikke vil, din klamme usle.." Et hvin skar igennem gangen, da han skar addressen i hendes arm, og smerten var forfærdelig. Der skulle meget til at såre hende, men han havde også fundet hendes grænser. Det var virkelig som om han kendte alt omkring hende, uden at vide hvem hun var.
"Din slave bliver mit mindste problem" hviskede hun, inden Angelie faldt på hug, med ryggen mod væggen, mens hun knuggede den skårede arm ind til sig, som om mærket ville forsvinde, hvis hun klemte hårdt nok. *Det kommer til at være det for altid.* Tænkte hun og bed sig let i læben. Den adresse ville altid stå på hendes arm.. Selv den dag hun ville vende tilbage.