Nattens fredlige tider.

Seth sad lige ved vandkanten, det ville sige der hvor vandet begyndte at fortynde og sive ned i de mange tusind sandkorn som rent faktisk bestod af sten som var blevet knust til flere små dele. Han sukkede stille og kiggede frem for sig og betragtede himlens dunkle mørke, hvis stjerner kastede mange flotte blikke ud over det store åbne hav. Han kiggede hen på månen som bredte sine store vinge skærende lys ud over området og oplyste de få skikkelser i et mat lys. På dette tidspunkt fandt Seth stranden rolig, og yderst afslappende at hengive sig ind i, for at kunne tømme hovedet for tanker og ikke lade sig stresse af alt for mange ting. Så han kunne lukke de mange dårlige hændelser som havde været sket de forløbende dage, selvom der da ikke havde været mange hvis han skulle være ærlig, men der kom vel lidt kritik ind på dagen nu og her, det kunne vel ikke helt undgås et eller andet sted, og hvordan ville det ikke lige være ikke at have noget at brokke sig over? Med det mente han selvfølgelig at hvis der ikke var kritik til kunne man ikke lade sig få grunde til at gøre sig bedre til ting, og han tog da meget gerne imod kritik uden brok, han elskede lidt fejl her og der, det fik ham til at virke lige så normal som alle andre, selvom han ikke var lige så normal som dem der var mennesker, hvis man skulle se det fra deres synspunkt, men stadig for hans egen race var han vel normal, et eller andet sted? Dog betegnede Seth sig ikke som normal på nogen måder, han var bare et væsen, en person, en sjæl som levede i en verden hvor ondt og godt fandtes og mere kunne man ikke helt sige, da alt det der skete i verden var inden for de to emner, Godt og Ondt. “Hmm…” mumlede han stille, og kiggede ud mod havet og betragtede dets bølger der skinnede i måneskæret.

Faith bed sig lidt i læben og kiggede rundt inden hun langsomt bevægede sig ned på stranden, hun tog sine sko af og lod den langsomt synke ned i det kolde sand som omsluttede hendes fødder og det var som om de blev trykke ned i sandet, hun smilede skævt og satte sig lidt på hug og tegnede en cirkel i sandet, men besluttede sig dog hurtigt at hun ville fortsætte sin lille aften vandring, hun var faktisk gået i seng til normal tid, hvilket for mange mennesker ville være ved 22 tiden, men havde bare ligget og vent og drejet sig, sådan havde hun det tit, da hun hadet og sove når det var mørkt, det var der hendes drømme kom mens om morgen og når der var lyst kom de ikke, for det andet var det blevet en rutine at hun gik i seng om morgen og var vågen om natten på grund af hendes job. Blikket flakkede lidt rundt inden hun bevægede sig ud til vandkanten for at lade det utrolig kolde vand ramme hendes fødder, hun gøs lidt over at det var så koldt men bevægede sig lidt længere ud så det gik hende til et stykke over anklerne. Endelig kiggede hun lidt nærmer omkring og ikke kun ud over vandet og kunne se en skikkelse der blev oplyst af måneskinnet. Hun bed sig i læben og tøvede lidt med at gå der over, hun kunne ikke se hvem det var, og var lidt usikker på om hun havde lyst til at være selskabelig i aften, det var jo sådan at hun ikke var det mest udadvente menneske, og da slet ikke god til at starte en samtale, men alligevel begyndte hendes ben at vandre derhen ad, det kunne jo et eller andet sted ikke skade hvis hun snakkede med personen, kunne jo også være at personen bare ville være alene og ikke ville være sammen med nogen og bare var kommet derned for at tømme hoved lige som hende selv, da hun var kommet lidt tættere på stoppede hun op og rynkede brynene, det var jo helt tydeligt at det var en mand, og jo mere hun kiggede virkede det som en faktisk ret kendt skikkelse der fremstod som sad der henne ved vandkanten. Hun bed sig i læben og viste med det samme hvem det var, hun tog en dyb indånding og tog det i sig hvad hendes instinkter sagde hende, at hun skulle gå sin vej og lade ham være i fred, men denne her gang ville hun opfører sig som et normalt menneske. Hun smilede skævt da hun var kommet over til ham og stillede sig ikke så langt fra ham og kiggede ud over vandet "Ellow stranger" sagde hun stille og lod en hånd glide igennem hendes nu helt blå hår, hun var iført en blå kjole der ikke havde nogen stropper og en grå trøje hen over, hun havde ingen leggins eller bukser på inden under, bare bare ben hvilket sikker ville skræmme de fleste at gå ud i dette vejr med så let tøj på, under sin barm havde hun et sort bælte som holde hendes bryster og kjolen oppe. Hun plaskede lidt i vandet med den ene fod og viste ikke helt om hun skulle gå over til ham og sætte sig eller bare blive stående, for nu valgte hun at blive stående.

Han kiggede stadig rundt og havde ikke lagt mærke til at Faith havde bevæget sig ud på disse kanter, hvorfor skulle han endelig det? Det var jo tydeligt at hun gjorde en del for at undgå ham, men well hun hvade jo allerede sagt at hun ikke så dem som hun havde haft en one night’s tur med, igen, så hvad skulle han forlange? At hun tog telefonen og ringede til ham?! Han sukkede lidt og kløede sig lidt i håret inden han lod blikket glide ud mod havet, han var helt fortabt inde i sin egen verden, og mumlede lidt. Det var endelig underligt, normalt plejede han bare at glemme de piger som han havde haft en hurtig tur med, men et eller andet sted så blev HUN bare siddende og ville ikke forlade hans tanker, og han anede ikke hvorfor, om han kunne lide hende, ville han så understrege at det ikke havde været mere end venskab så, og hun havde det vel på samme måde som med ham, så hvad fanden var der endelig at komme efter, ikke en skid… En lille mumlen røg ud af hans læber og han kiggede ned i jorden som han stille kærtegnede med sine hænder, som alle mulige andre elevere, havde de en evner, det havde Seth da os, men han var usikker på hvad det var for en, og kunne ikke helt forholde sig til hvad han skulle tro, han vidste da vel nok han havde en i sig, men hvornår den ville komme frem havde han ingen idé om… Han hørte en velkendt stemme og kiggede hen mod det sted hvor lyden var kommet fra. Det kom lidt bag på ham at det var Faith da han da havde regnet med at hun gjorde alt for at undgå ham, så om det var noget vigtigt, eller bare noget hurtigt kort snak hun ville komme med nu, var ikke til at vide. “Hey…” sagde han stille og kløede sig i håret.

Hun pillede lidt ved hendes arm og satte sig så endelig ved siden af ham mens hun kiggede lidt tomt ud over vandet og viste ikke hvad hun skulle sige, hun havde ikke været den sødeste person på det sidste overfor ham, faktisk havde hun været ret så afvisende og direkte ubehagelig over for ham nogen af gangene. Hun sukkede lidt og kiggede ned på sine hænder som hun langsomt vred nervøst frem og tilbage, faktisk havde hun været sådan fordi at hun virkelig ikke fattede hvorfor at han hele tiden blev ved med at dukke op, og så gerne ville snakke med hende, ligesom da han var kommet til strip baren for at se hende? Altså helt ærligt, hvad havde der været så vigtigt ved at se hvordan hun arbejde og hvad for et sted det var. Hun rystede på hoved og bed sig i læben inden hun vente sit blik hen imod ham og rynkede brynene, han virkede som om han tænkte på meget, som om der var et eller andet der irriteret ham, hun tog mod til sig og tog en dyb indånding "hvorfor tog du til stripklubben?" sagde hun måske i et alt for koldt tone fald, og da hun selv hørte hendes stemme begyndte hun at skælde sig selv ud inde i hoved men gjorde ikke noget ved det, et eller andet sted var hun faktisk ret sur over det, at han bare sådan dukkede op for, ikke noget hun faktisk viste når det kom til stykket, han havde jo ikke engang sagt det til hende, hvilket faktisk bare pissede hende mere af en godt var, hun kunne ikke forklare hvad det var han gjorde ved hende, men hun blev ved med at tænke på ham, han var konstant i hendes tanke og ville bare ikke skride ud af dem!? Hvorfor ville han ikke det, hvad fanden af ret havde han i det hele taget at gøre sådan noget ved hendes liv, hvorfor skulle den ene mænd som hun havde haft sex med lige pludselig have en virkning på hende, en virkning som hun faktisk meget gerne ville være foruden, han ødelagde det liv som hun havde brugt så lang tid på at bygge op, ved at gøre det imod hende. Hun kunne mærke hvordan hun blev hidsig inden i, hidsig over at han bare kunne gøre det imod hende, og hun kunne ikke engang kontrollere, hun var lidt af en kontrolfreak når det kom til hendes eget liv, og at han ikke bare forsvandt ud af hende hoved, at han hele tiden dukkede op i hendes liv, gjorde hende bare så, så magtesløs over sit liv, hvilket fustreret hende, meget endda. Hun havde faktisk lyst til at råbe af ham, spørger ham hvad fanden han havde af grund til at være sådan en fandens vidunderlig mand, som havde vent hendes liv på hoved med at vise at der faktisk var mænd der havde respekt for en kvinde krop, hvorfor at han skulle gøre sådan mod hende, hvorfor at han ikke bare ville skride ud af hendes liv og tanker, men hun tog det i sig, og snerpede munden sammen for ikke at bryde ud i noget som hun jo i baghoved godt viste var urimeligt at sige, han havde jo som sådan jo slet ikke styr på hvad han gjorde mod andre, men stadig, hvorfor hende?

Han kiggede rundt og var ved at begrave sig ind i sine egne tanker, nu tænkte han bare på hvorfor hun havde været kold over for ham, han kunne vel godt se at hun ikke følte sig tilpas i hans nærvær mere, men for helvede det var jo bare sex de havde haft, hvorfor var det et sådan stort problem for hende? Ja han vidste godt at hun var vant til at folk behandlede hendes krop som var det en genstand, hendes følelser som var det noget der ikke fandtes, men hvad havde hans opførelse gjort, bare fordi han tog hensyn til hende behøvede hun da ikke at være kold… Faktisk var han lidt trist til mode over hele tiden at få den kolde skulder af hende, det var jo ikke sådan at han ville starte en krig efter en nats samleje, det havde jo ikke udviklet sig til noget overhovedet, så hvorfor blev hun ved med at være så kold? Han tanker blev afbrudt af hendes lyse stemme der virkede hård og kold som om hun kunne komme med et hav af skældsord på ham vært øjeblik det skulle være. Han kiggede på hende med et hævet bryn og tænkte det lidt igennem før han svarede, tja hvorfor var han kommet? Han havde jo sådan set bare været i nærheden efter at have været i byen også var taget hjem, men havde så stødt ind på hendes arbejdsplads hvor han fik sig smuglet ind fra dørmanden af. “Jeg var på vej hjem, også så jeg klubben, og tænkte at jeg vel kunne kigge forbi…” han tog en pause før han forsatte og vendte sit blik ud mod havet, han kunne godt mærke hvordan atmosfæren ændrede sig til at være en smule tung over hendes vrede. “Det var ikke meningen at du skulle have sådan en påvirkning fra den aften…” Mumlede han roligt, og fugtede sin underlæbe lidt, “Men hvis jeg skal være ærlig, er du let at gennemskue, og lige nu foredrager du mig mere end noget andet…” han tænkte over det og trak så på skuldrende, da han ikke havde mere at sige, hvis hun ville skælde ham ud, havde hun vel den gode vilje til det, ikke noget han ville holde tilbage for hende. Men han anede heller ikke hvad det var hun ville skælde ham ud for så han ville bare sidde og ligne et spørgsmål. “Men før du begynder på om hvilken stor idiot jeg er, kan man så ikke få at vide hvad det er der nærer dig sådan?” Spurgte han stille og fiksede en cigaret frem fra sin pakke i sin lomme, og satte den for læberne han tog lighteren og tændte den hvor han derefter tog nogle hiv for at sætte i gang i gløden.

Hun betragtede ham lidt da han svarede på hendes spørgsmål, nu for første gang efter hun havde spurgt, hvad 3 gange? Hun kunne ikke huske det og var vel også ligemeget, hun vente sig om og havde det som om der var nogen der havde slået hende med en kæmpe mavepuster, hun åbnede lidt munden og lukkede den igen og fik nogen smalle øjne, hvor, vågede ham, noget hun fandt som en fornærmelse så var det når folk begyndte at analysere hende, og det var jo helt tydeligt at det var det han var igang med, ja der var en vrede i hende, men det var faktisk ikke rigtig over ham, det var over hvad han gjorde ved hende, og han talte som om at han mente han havde gjort noget galt og derfor gav hun ham den kolde skuldre, som om hun havde lyst til det, det var mere, selv beskyttelse. Hun kunne mærke hvordan hendes hånd fløj gennem luften og smækkede ham på siden af hoved, og rejste sig op meget hurtigt og kunne mærke hvordan vrede tårende begyndte at trille ned af hendes kinder "Nu skal jeg fortælle dig hvad der er galt!!" råbte hun og trådte væk fra ham og gav ham ikke et minut til at komme sig over at hun lige havde slået ham, hvilket nok var kommet som en overraskelse, da hun selv var blevet det, men hun var bare så sur lige nu, og han gjorde det ikke med sine, analysering af hende. "Du kommer vadende ind af mit hoved, uden at tænke dig om hvad du gør ved MIT liv!! Jeg vil bare have den gamle Faith tilbage! Den som ikke tænkte på de mænd hun havde haft sex med fucking 5 dage! At du bare.. bare!" hun kunne ikke finde ord mere, hun rystede over det hele og drejede om på hælen, hun kunne ikke sige mere, hun var lamslået over sig selv, fattede ikke hvad hun lige havde gjort, hvorfor hun var faret sådan op over ingen ting egentlig, hun løb og løb, hun skulle bare væk nu, eller skulle hun!? Hvad løb hun egentlig fra, var det fra Seth eller var det i grunden sig selv, tårene begyndte at trille ned af hendes kinder, dette var ikke længere vredes tåre, men virkelig tåre som havde haft lov til blive væk i snart 70 år og nu var på vej frem igen. Hvad var det han gjorde ved hende. Hun stoppede op og faldt ned i sandet og begyndte at hulke, hvad skete der med hende!? Hvad lavede hun!? Inde i hendes hoved kunne hun hører stemmen inde i hendes hoved, stemmen til hendes far der sagde hun var svag når hun græd, lydene af slagende der ramte hende kind som stadig brændte når hun tænkte på det. Hun lagde armene om sig selv og vuggede blidt frem og tilbage mens tårene blev ved med at komme.

Han kiggede på hende og da hun sendte ham en form for dræber øjne, og blev modtaget af en lussing på den ene side, han kiggede væk fra hende og sukkede stille, mens den store bølge af skældsord røg hen over hende, og dog som hun nu fortalte med at han kom vadende ind i hendes hoved, og hun begyndte med at sige at han ødeløgged hendes liv, men hvordan kunne han det? Han kunne virkelig ikke se det, og hvorfor kunne hun ikke bare starte med det, og hun var jo stadig den gamle Faith? Hvad fuck havde han gjort?! Han måtte dog hæve begge bryn over at hun sagde hun havde tænkt på, eller havde antydet det for at være lidt mere præcis. “Hmm…” sagde han stille og kiggede på hende, med et spørgende blik for om hun var færdig? Men netop som han kiggede havde hun taget sin vej væk, han bed sig lidt i læben og slukkede sin cigaret og rejste sig op, han kunne da bare gå hjem nu så? Eller skulle han se til hende, *Oh hell*, tænkte han stille og bed sig i læben, hun ville jo ikke se ham mere i hendes liv, men hvad skulle han gøre de boede i samme by så, hvad var der at gøre? Han kunne jo os bare begå selvmord eller leje en snig morder som vil dræbe ham inden længe, det ville hun da sætte pris på, mente han vel nok, men hvad skulle han gøre for at hjælpe hende? Han mumlede lidt for sig selv og gik hen af den vej som hun var kommet. Han kiggede stille ned i det oplyste sand som skinnede lidt blåligt og dog gråt. Han så hende længere fremme i sin blå kjole med det blå hår som sad ned af de spinkle skuldre, han trak sin jakke af og gik hen til hende, lagde den hen over hende og satte sig på hug foran hende, “Hey… hvis du virkelig hader mig, eller slet ikke bryder dig om mig, så for fanden slå mig ihjel, fordi jeg kan sq ikke gøre for at det er sådan, det er dig der vælger at tænke på mig, jeg kan da godt gå ud af dit liv hvis det er, og ja jeg er da ked af at jeg ødelægger det her og der, men jeg ved stadig ikke hvad det er jeg gør, men tak for skideballen… og lussingen for den sags skyld..” sagde han roligt og kløede sig lidt på kinden hvor han skulle til at få barberet sig for de mange skægstubbe der var ved at komme frem, han var lidt usikker på om han skulle gå nu eller bare blive stående her?

Hun stoppede langsomt med at græde og sad bare og kiggede tomt ud i luften, hun sukkede stille og viste virkelig ikke hvad der gik af hende, hun begyndte at fryse da hun jo ikke havde særlig meget tøj på, efter noget tid mærkede hun en jakke der blev lagt over hendes skulder og hun kiggede op på Seth og ville sige undskyld men der kom bare ikke nogen ord, hun lukkede derfor øjnene indtil hun hørte hans ord. De skær i hende og det gjorde mere ondt end når hun skar sig selv med et bærbar blad. Hun åbnede dem langsomt igen og rystede på hoved og lagde så en hånd på hans arm "Nej.." sagde hun stille til det med at hun ikke ville have at han skulle sige det "jeg.. ønsker dig ikke død.. det må du ikke tro.. jeg.." hun famlede efter ordrene og kunne ikke rigtig finde dem selvom hun prøvede, hun skammede sig faktisk virkelig meget over det hun havde gjort "Undskyld" sagde hun til sidst og kiggede ham ind i øjnene, lige i øjeblikket skinnede hendes øjne helt klar blå og hun sukkede stille "Jeg.. er ked af jeg opførte mig sådan men.. du kører bare i mit hoved hele tiden, du dukker op over det hele, og jeg har det som om jeg ikke for lov til at glemme dig som jeg har gjort med alle de andre.. endda fyrer der bor tættere på mig glemmer jeg hurtigere end jeg gør med dig.. jeg synes bare.." hun rystede på hoved og kunne ikke sige mere, hun ville ikke sige mere. Det hun havde gjort var et eller andet sted utilgiveligt, men et eller andet sted havde det vel været meget godt at få lukket det ud som der naget hende, måske bare ikke på den måde. Hun blev ved med at kigge ham ind i øjnene men tog dog hånden til sig selvom hun allermest havde lyst til at putte sig ind i hans arme og gemme sig væk fra omverden, det var som om at han var så beskyttende, som om at intet kunne ske til ham. Han var bare så, hun havde ikke engang et ord for hvad han var. Hun rynkede brynene og sukkede igen og kiggede ned i sandet.

Han tænkte lidt og kiggede på hende, mens han overvejede hvad han skulle sige, hendes hånd føltes tung på hans arm af en eller anden grund og han anede ikke helt hvad han skulle sige, “Hmm…” brummede han stille og tænkte lidt videre inden han så trak på skuldrende, “Vi begår vores fejl nu og da…” mumlede han stille og trak igen på skuldrende som for at vide de bare skulle lægge det bag sig, han satte sig ned på jorden med sine knæ bøjet op til sig, og kiggede rundt med et stille betragtende blik, han vidst ikke helt hvad han skulle sige mere, var der endelig mere at sige? Han var usikker i sin sag og lod det så inden længe lægge. Stille lod han blikket hvile ud mod havet og tænkte, han vidste ikke hvad han tænkte på, der blev bare dannet ord inde i hans hoved som ikke gav mening, igen vendte hans tanker tilbage til det med at hun havde tænkt på ham, og han kunne ikke helt slippe tanken, han sukkede lidt og trak hende så ind i sine arme hvor han stille vuggede hende. Stille begyndte han at nynne en sang for at få hende til at tie stille og bare slappe af, så hun ikke skulle føle sig presset til at sige noget. Hans melodi begyndte stille at tage ord i form, og det startede lige så stille med en lidt dyb stemme, “Time, is going by, so much faster than I. And _I’m storting to regret not spending all of here with you. Now I’m wondering why I’ve kepi this bortled insider, so I’m starting to regret not selling all of it to you, so I haven’t yet, I’ve gotta let you know…” sang han stille med en blid stemme dog stadig med den samme rå accent som Chad Kroger fra Nickelback, sang i denne sang. Han syntes den passede meget godt, da han jo aldrig ville lade hende føle den følelse af at være alene han ville hele tiden være der for hende, om hun så ville skubbe ham væk, dog ville han forholde sig til stadiet som en ven og ikke mere end det. “You’re never gonna be alone from this moment on. If you ever feel like letting go, I won’t let you fall. You’re never gonna be alone, I’ll hold you ‘til the hurt is gone…” Han vuggede hende stille i sine arme og smilede stille, mens han kiggede rundt med øjnene.

Hun lod sig trække ind i hans arme og nød det faktisk, hun lukkede øjnene og lod sig uden nogen mokken blive vugget frem og tilbage, og langsomt kom der et smil frem på hendes læber, et lille skævt et, sådan som hun altid smilede, men stadig var det et mere ægte smil end hvad det plejede. Hun sukkede lidt og lagde sig tættere ind til ham og nød varmen, nød at have nogen så tæt på og vide at dette ikke skulle føre til noget andet end bare at sidde der og blive holdt om, hvilket var en virkelig dejlig følelse. Hun bed sig lidt i læben og lyttede til hans nynnen som langsomt formede sig til en sang, hun elskede han stemme, den var virkelig dejlig at lytte til, og det var ikke kun når han sang men bare når han snakkede, kunne hun fange sig selv i bare og sidde og stirre ud i luften og det eneste hun koncenterede sig om var stemmen der kom ud af hans mund. Hun bed sig lidt hårde i læben og tænkte over orderende som kom ud af munden, eller orderene i sangen måtte man hellere kalde det, hun havde det som om det var rettet mod hende, selvom at, det, mente han det virkelig!? Var det til hende? Sådan nogle tanker fløj igennem hoved på hende, hun åbnede øjnene og kiggede op på ham og lod sin finger kører ned over hans kind hvor hun havde slået ham, den var lidt rød, men heller ikke så meget andet, hun håbede ikke at det havde gjort alt for ondt, for det var jo ikke fordi at hun var nogen svag pige, faktisk var hun ret stærk når det kom til stykket. Hun lyttede bare til ham mens hun sad der og kærtegnede hans kind blidt, det var underligt at de faktisk kunne sidde her efter hvad de havde gjort sammen, at det faktisk var muligt, hvilket var noget hun ikke havde troet var muligt. Efter noget tid tog hun da hånden til sig igen men blev ved med at kigge op på ham.

Han sang roligt videre uden at lade sig forhindre af hendes kærtegn mod hans kind, “And now, as long as I can, I’m holfing on with both hands. ‘Cause forever I believe, that there’s notning I could need but you, So I haven’t yet, I’ve gotta let you know” Han holdte en lille pause i sangen for at tænke over det næste vers, “You never gonna be alone from this moment on. If you ever feel like letning go, I won’t let you fall. When all hope is gone, I know that you can vanry on. We’re gonna see the world out, I’ll hurt you ‘til the hurt is gone…” blev han ved og vuggede hende stadig, lige nu tænkte han ikke så meget på smerten i hans kind, den ville alligevel fortage sig inden længe, også ville han sikkert have glemt det til den tid, så hvorfor i det hele taget brokke sig over det? Det førte ingen steder alligevel. Han tænkte lidt tilbage på deres hygge nat, selvfølgelig havde det vel været hårdt for hende at se ham over alt næsten, hele tiden at skulle se hans ansigt for sig og ikke kunne slippe ud fra tanken om det, “Oh, you’ve gotte live evert single day, Like it’s the only one, what if tomorrow never comes? Don’t let it slip away, could be our only one. You know it’s only just begun, evert single day. Maybe our only one. What if tomorrow never comes? Tomorrow never comes?” Hans stemme blev lidt mere sagte med tiden. Hans vuggen blev mindre stille og til sidst sad han bare stille og sang mens han kiggede ud over havet, og lod tankerne flyve bort, sangen kom som var den plantet til hans tunge og ikke ville forsvinde. “Time is going by so much faster than I. And I’m storting to regret not telling all of this to you. You’re never gonna be alone from this moment on. If you ever feel like letting go, I won’t let you fall. When all hope is gone, I know that you can carry on. We’re gonna see the world out, I’ll hold you ‘til the hurt is gone.” Hans sang forsatte stadig i et stille lavmælt tone fald dog med en rå stemme, så det fik sangen til at give lidt bedre mening og ikke bare virke menings løs og være ubrugelig. “I’m gonna be there always, I won’t be missing a Word all day, I’m gonna be there always, I won’t be missing a Word all day…” afsluttede han sin sang, og sukkede stille for at slippe det sidste luft han havde i lungerne ud, og trække noget nyt ind.

Hun lyttede til vært ord han sagde, som om det var til hende han sang, hvilket hun ikke troede, nogen gange sang man bare sange som kom ind i hoved på en, uden helt at have haft nogen mening med det. Lige som den gang hun havde været på diskoteket og var blevet tvunget til at skulle synge foran dem alle sammen, der havde hun bare taget den sang der var gået igennem hendes hoved på det tidspunkt. Hun sukkede lidt og lod sin pegefinger glide i cirkler rundt om hans brystkasse og kom i tanke om deres nat sammen og kunne ikke lade vær med at smile over det, det havde virkelig være en fantastisk aften, og hvis hun skulle være helt ærlig over for sig selv kunne hun godt tænke sig at gøre det med ham igen, faktisk havde hun haft lyst til ham vær gang hun havde set ham, bare den nat. Hun rystede på hoved for at få det ud af hendes hoved, og tog en dyb indånding, nu måtte hun altså tage sig sammen, det kunne da ikke være meningen at han sad her og trøstede hende også sad hun og tænkte på sex? hun kunne ikke lade vær med at grine lidt af hendes selv og tog så en dyb indånding "Du synger godt" sagde hun stille og smilede skævt til ham da hun kunne se at han var inde i sin egen verden og ikke her sammen med hende, dette kunne hun faktisk godt lide ved ham, at han var så meget sin egen.

Han tænkte lidt for sig selv, og undrede sig over hvad det endelig var han tænkte på? Der kom bare alverdens ord frem som ikke havde nogen sammenhæng og prøvede man at sætte det sammen som en sætning havde den ingen mening, hvilket gjorde det svært for en af tænke klart og ikke lade sig falde hen i uvisheden sorthed, som havde flere navne, intetheden, tomheden, og så den kendte klassiker, ingenting. Men han vidste han tænkte på noget, det gjorde han hele tiden, spørgsmålet var bare hvad… igen røg tankerne hen på den hede aften de havde haft forleden, som fik ham til at undre sig over hvorfor han blev ved med at tænke på den? Havde den en eller anden bestemt betydning for ham, eller var det bare fordi at hun var her sammen med ham, at han så kom til at tænke på den? I grunden var han ligeglad med det, det havde været en behagelig tur, slet ikke dårlig, langt fra faktisk, og han kunne da vel nok finde på det igen, hvem ved? Han mumlede lidt for sig inden han hørte hendes stemme gennemborer hans tanker, og vendte så blikket mod hende, “Oh…” sagde han stille og var lidt på bar bund da han ikke havde hørt efter, “Når, hm, tak…” sagde han så og vidste ikke helt hvad han ellers skulle sige, hvad sagde man endelig når man fik sådan noget at vide? Han fattede det ikke.

Hun nikkede "så lidt" sagde hun stille og betragtede det blanke havvand som spejlede sig i måne skærret og gav hele stranden et sølvagtig skær eller det syndes hun i hvert fald, man havde jo alle forskellige måder at opfatte ting på. Hun sukkede stille og lukkede øjnene og lagde hoved ind til hans bryst og trak sig sammen som en kugle, som om hun var en lille hund der ikke kunne være foruden sin ejer og havde brug for beskyttelse. Men langsomt lod hun dog sine øjenlåg glide op igen og vente hoved op og kiggede på ham og lagde hoved lidt på skrå, lige nu kunne hun mærke hvordan nysgerrigheden bredte sig inde i hende og hun kunne ikke længere holde spørgsmålet tilbage "Hvad tænker du på?" spurgte hun langsomt og bed sig i læben, hun var faktisk oprigtigt nysgerrig efter hvad der foregik i hans tanker, var det omkring hende, og hendes udbrud? Var det om at dette var underligt, at månen var smuk, eller noget helt andet som slet ikke havde noget med dette at gøre. Hun trak vejret dybt ned i hendeslunger mens hun tænkte lidt over det selv vad det kunne være at han tænkte på, det var så mange ting der kunne være rigtigt, og andet der slet ikke passede. Han var utrolig svær at læse omkring hvordan han havde det, om han var sur eller ked af det, eller virkelig, just didn't give a shit. Hun sukkede lidt og begyndte at vride sine hænder mellem hinanden mens hun tænkte over det, det virkede bare mærkeligt at hun lige havde råbt af ham, og beskyldt ham for noget han ikke engang havde gjort med vilje. Det var det lidt underligt, og at han overhoved holde hende ind i hans arme, mens han sang en sang omkring at han aldrig ville lade hende falde, aldrig ville lade hende gå, og at han aldrig havde taget sig sammen til at sige de,t men nu sagde det, noget om at tiden gik utrolig hurtigt, der var så mange måder at tolke den sang på, og hun valgte ikke at gøre det.

Han kiggede rundt og holdte stadig om hende i sine arme mens han stille nussede hendes side, det var endelig meget rart at kunne sidde sådan med hende uden at have noget specielt som sådan, men det var vel forskelligt fra person til person om hvordan man tog tingene i betragtning. Hans blik gled ned på hende da hun spurgte ham om hvad han tænkte over, ja… hvad tænkte han endelig over? Ord, hende og ingenting, “Det er svært at besvarer, bare sådan lige…” sagde han stille kløede sig lidt på kinden igen, “Hmm, jeg tænker i løse ender, sådan nogle tanker der ikke har nogen mening, også alligevel er de der, også lidt på din reaktion med den lussing…” sagde han stille og kløede sig lidt på den kind hvor hun havde slået ham, han kunne endelig ikke rigtig mærke den som sådan, men tanken om den sveg stadig inde i hans tanker, og han fattede stadig ikke hvorfor han havde fået den, men det gjorde hun vel, men ikke noget at snakke om mere. Han trak på skuldrende, og kiggede på hende, med et lille smil, “Hvad med dig?” spurgte han får at være venlig, så hun ikke følte sig til side sat. Faktisk var han endelig ret spændt på at vide hvad hun tænkte på, da der kunne være så meget hun tænkte på, dog var hun let at gennemskue, men det var mere hendes humør end hendes tanker, men ikke noget han ville begynde at tage op, da det ikke var sikkert at hun ville til at forklarer det, eller ikke lige var i humøret til det nu, men det kunne der vel være noget om. Han mumlede lidt, og kiggede rundt imens han ventede på at hun ville svarer.

Hun nikkede forstående, hun kendte det godt, man sad og tænkte over et eller andet billede vandrede ind og ud af ens hoved og gav ikke rigtig nogen mening, ligesom når man spurgte hvad man tænkte på og fik svaret 'det ved jeg ikke', man viste at man altid ville tænke på noget, der ville altid være noget som gik igennem ens hoved, måske lagde man ikke mærke til det, men et eller andet sted ville man altid tænke på det. Hun sukkede lidt og bed sig i læben, skulle hun fortælle ham hele sandheden eller bare det halve? Hun gik jo ud fra at han jo sikkert ville gennemskue hende hvis at hun kun ville sige noget af det, men på den anden side, hvis han spurgte ind til hvad hun tænkte måtte det jo være svært for ham at læse hende på den måde, så. Hun rystede lidt på hoved af sig selv og prikkede ham lidt på låret og smilede over at hun sad sådan med en mand som hun havde set alt af, der var faktisk ikke noget der var privat for dem når det kom til hvordan deres ydre så ud. "Jeg tænker på, så meget" sagde hun stille "På aften mellem dig og mig, hvorfor at jeg slå dig.. hvorfor jeg hele tiden har det med at tænke på dig og du ikke vil ud af mit hoved, hvorfor jeg er så fandens indelukket og ikke kan fortælle hvad der går mig på, og bare lader det æde mig op indvendig og skader mig selv fordi at det er den eneste måde jeg føler mig klar i hoved.. at jeg.. bare er underlig.. og ikke særlig elskelig og alligevel sidder du her og holder om mig, synger en sang omkring at du aldrig vil forlade mig eller lade mig falde.. jeg forstår ikke hvorfor, jeg fortjener det ikke, ikke efter hvad jeg har gjort imod dig.. jeg.." hun bed sig i læben og følte hun havde sagt for meget, hun rystede på hoved og lagde begge arme om sig selv og kunne mærke hvordan hun følte kulde omkring hende, lige som når man rørte ved en død person, kolde der ikke ville forsvinde, og hun fik kun varmen når hun var tæt på et andet menneske på den måde af seksualitet, Clowey havde fået hende til at gå til en psykolog hun havde været der en gang, men hun havde sagt at hun tog sex'en som den måde folk tog kærlighed, og da hun var bange for kærlighed, valgte hun sex i stedet for, faktisk gav det mening, men hun ville bare ikke hører den rigtige sandhed, den rigtige sandhed gjorde ondt inde i, gjorde ondt at vide at man ikke kunne elske på den rigtige måde som alle andre.

Han lyttede til det hun sagde, og strøg hende hen af armen, endelig havde han det ikke synderligt svært ved at lægge den aften væk fra sig, men som regel hoppede ting op i hans hoved igen men det skete kun når han var sammen med de personer som han havde gjort det med, ellers var det ikke noget som sådan. Han vuggede hende lidt, og nussede hende hen af armen og nikkede stille mens han lyttede, han afbrød hende dog ikke, men kunne vel godt forstå hendes tankegang på en eller anden måde, han vidste bare ikke helt hvordan han skulle sætte sig ind i den, men folk var jo heller ikke ens, “Hmm… du var vred, deprimeret, og havde brug for at komme af med den på en fysisk måde..” sagde han til det med at hun slog ham, han havde vel tænkt lidt over det, og det gav da okay mening med at hun var vred og deprimeret, os selvom han ikke vidste hvad han havde gjort, men det var der ikke noget at gøre ved, sket var sket og det kunne ikke laves om, han anede ikke helt hvad han skulle sige til det næste hun sagde, om at hun hele tiden tænkte på ham, det havde jo ikke været meningen, og han måtte vel på et eller andet tidspunkt forlade hendes hoved, men hvornår anede han ikke. Han strøg hende lidt over håret, og vuggede hende stadig mens han prøvede at finde et svar på hvorfor hun mente at hun ikke fortjente det han gjorde ved hende lige nu, “Hmm… der kan være så mange grunde, måske fordi jeg os tænker på dig, nogle gange i løbet af dagen, undre mig over om du er okay eller ej…” mumlede han stille og tænkte videre omkring det, “måske fordi der et specielt venskabs bånd i mellem os, jeg aner det ikke, sådan noget tror jeg ikke på, det der med eneste ene og alt det pjat.. Bare endnu en måde at få en til at søge efter den eneste ene i stedet for at tage det man har ved hånden og være glad for det man allerede har, og ikke kræve mere fra den bås…” sagde han stille, og lagde ikke mærke til at han var ved at snakke i gåder igen, hvilket kunne være forvirrende for de fleste.

Hun vente sig lidt om og kiggede på ham med et hævet øjenbryn "Du bekymre dig for mig?" hviskede hun svagt og bed sig i læben, det kunne godt være at det ikke var den direkte form for at bekymre, men stadig, han, han tænkte på hende, tænkte på om hun var okay. Faktisk kunne hun ikke beskrive hvordan det var for hende at vide at der virkelig var nogen der gad at skænke hende en tanke om hvordan hun havde det "Nej.. vent.. du tænker på mig!? Også selvom jeg ikke er her" hun hævede begge øjenbryn nu og vente sig sådan at hun sad lige foran ham men stadig på hans skød. Hun lagde hoved lidt på skrå og fattede det ikke helt "Men.. men hvorfor?" spurgte hun så endelig nok det spørgsmål der gik igennem hendes hoved mest, hvorfor i en helvede tænkte han overhoved på hende? Okay når de var sammen var det jo meget naturligt at tænke på hinanden, det kom man jo til, men også når de ikke var sammen? Hun bed sig i læben og kunne ikke lade vær med at smile, faktisk var det ret rart at vide at der var nogen folk som tænkte på hende, at nogen faktisk ville vide hvad hun gik og lavet, og hvad havde hun gjort? Hun havde virket som en eller anden bitch der ville rive hoved af ham hvis bare kom et skridt nærmer. Hun tog en dyb indånding "Sandheden er jeg også tænker på dig... på en eller anden måde er du også i mine tanker når du ikke er der.. jeg tænker over hvad du laver.. og.." hun lo nervøst og satte sig lidt væk fra ham da hun mente det var lidt pinligt faktisk "om du skulle have fundet en anden pige.. eller rettere hvem du nu ville være sammen med.. ikke fordi at jeg ser dig som en player.. jeg er værre selv.." hun stoppede igen sig selv da hun kunne mærke hun bevægede sig ind på noget som kunne misforstås og ikke var særlig rart at hører.

Han kiggede på hende og undrede sig over sin reaktion, og nikkede stille til hendes spørgsmål som svar, og måtte igen nikke da hun spurgte om han tænkte på hende, og kunne ikke se hvad der var galt i det, “Jeg ved det ikke helt, du forbliver bare i mit hoved…” svarede han roligt og trak på skuldrende mens han nussede hendes arm lidt, hvor skulle han endelig vide det fra, han anede hverken hvorfor eller hvordan hun kunne blive ved med at blive i hans tanker, men på den anden side man bestemte vel selv det man ville huske, også alligevel ikke, så den teori kunne han godt vinke farvel til igen. Han kiggede rundt igen mens han tænkte lidt over det, jo… han tænkte faktisk på hende i løbet af dagen, vidste bare ikke hvorfor, hun havde jo ikke været den eneste han havde snakket med, så hvad var problemet? Han anede det ikke helt måske var det på grund af den aften hvor de havde haft samleje men stadig, han plejede ikke at tænke yderligere over det. Han mumlede lidt, og kiggede ud over havet med et tænkende blik, han kiggede så tilbage på hende og nu var det vidst hans tur til at hæve det ene øjenbryn, da han fik at vide at hun var urolig for om han havde fået en ny pige, skulle det betyde at hun ville gå hen og blive jaloux eller hvad skete der lige her? Han rynkede brynene lidt, og lo så kort, det var nok noget sjovt noget han hørte, at hun var urolig for ham, og de piger som han ville gå rundt og være sammen med, det fik ham til at grine lidt så der kom en sød og venlig latter ud fra hans mund af. “Du kær Faith…” sagde han så med et skævt smilende blik på hende og løftede det ene ben op til sig og støttede sin albue på det.

Hun smilede skævt og klappede lidt i hendes hænder for at virke nuttet, sådan en ting hun altid gjorde, men da hun havde været lille havde det virket lidt bedre, hun havde hoppet op og ned mens hun klappede i hænderne. Der havde hendes øjne været så fuldt med glans, hendes hår havde været den smukkeste nødebrune røde farve. Men nu, nu var det hele væk, sammen med hendes smukke krop, overdækket med ar og slag fra hendes selv mens hun stod foran spejlet og med tårende der løb ned af hendes kinder og tværrede hendes make-up ud. Mens hun skreg af sig selv og spurgte hvorfor, hvorfor hun var sådan et misfoster, hvad hendes fucking problem med sig selv var!? Hun tog en dyb indånding og tog et valg, et valg som hun aldrig troede hun ville tage, men inden hun førte sin plan ud i livet sagde Seth noget der fik hende til at kigge på ham med begge øjnebryn hævet og med et meget skeptisk udtryk i øjnene. Efter noget tid skubbede hun underlæben frem og satte hænderne i sidden "JEG ER IKKE KÆR!" sagde hun og lod forsjovt hendes øjne blive røde, men grinede så og hendes øjne blev blå igen "Jeg er nuttet" sagde hun højtideligt og løftede en finger i vejret "Der er en forskel" sagde hun så lidt efter og smilede skævt til ham, og kløede sig så i nakken og tog en dyb indånding. Hun vente blikket ud over vandet og bed sig i læben og tog så sin endelig beslutning.
"Seth.." sagde hun endelig og vente ingen hoved mod ham og smilede skævt "Jeg.. vil gerne forklare dig hvorfor jeg er som jeg er, og hvorfor at jeg var sådan overfor dig lige for" hun hentydede til med at hun havde slået ham og råbt af ham "Jeg har problemer med at elske, og vil nok aldrig rigtig kunne finde ud af det.." hun ledte lidt efter ordende inden hun fortsatte "det hele startede da jeg var 10 år gammel" sagde hun og skælvede lidt "Min far.. begyndte at gøre sig tilnærmelser, som ikke er særlig korrekte at gøre mod en pige der er så lille.. derfra startede det, og udviklede sig mere og mere... jeg.." hun tog en dyb indånding "mistede min møgdom da jeg var 14, at han kunne holde den så længe er mig en gåde.." sagde hun lidt og rystede på hoved og lo, dog forstummede hendes latter lige så hurtigt som den var kommet og hun fortsatte "Da jeg blev 16 kunne jeg se at jeg ikke lignede hverken min mor eller far, og begyndte at undre mig over det.. men tænkte ikke videre over det.. jeg blev mere og mere indelukket og i skolen hørte jeg ikke til på nogen måde.. var et udskud og et misfoster i mine egne øjne, selvom jeg ved jeg ikke burde det, giver jeg mig stadig selv skylden for at han gjorde det ved mig som han gjorde.." hun kiggede ned i sandet og kunne ikke længere få sig selv til at kigge ind i hans øjne, hvad ville han ikke tro om hende!? Hun tog dog en dyb indånding og fortsatte "Det med min far, efter jeg troede det ikke kunne blive værre, gjorde det, en dag tog han fandma venner med hjem.. på min 17 års fødselsdag.. han mente at nu når han havde passet så godt på mig de 17 år skulle han da også have noget ud af det, også hvorfor ikke dele den gode oplevelse med sine venner.. en af dem var.. lidt voldlig og jeg lå på hospitalet i omkring en uge.. folk troede dog på min far omkring hvad han sagde.. det skal dog siges at jeg har fundet frem til flere sager hvor han har mishandlet kvinder og bagefter dræbt dem.. og det dejlige er nu at jeg ser dem for mig i mine drømme.. vær eneste nat.." hun mærkede at hun kom ud på et side spor og rystede lidt på hoved af sig selv "Nå.. men altså.. jeg nået at blive 18 år for at min far fik et udbrud af vrede.. han tæskede mig nærmest til døde.. men var dog så klog at han kun slå mig der hvor jeg selv ville have kunne slå mig.. og til sidst skød han mig.. min mor fandt mig om morgen lille over min seng.. spiller nøgen mens jeg prøvede at holde mig i live.. jeg dødede i ambulancen.. efter nogen år dræbte jeg ham" hun afsluttede det lige nu.. og ville ikke sige mere, selvom der var mere, men ikke nu, han havde for det første sikkert brug for at sluge den store mundfuld hun sådan set bare kom ud af det blå med, for det andet, så kunne hun ikke få sig selv til at sige mere, alle minderne vældede op i hende og hun begyndte at rystede og trak vejret underligt, men græd, det gjorde hun dog ikke.

Han grinede lidt over hende, med hendes reaktion over at hun ikke var kær men nuttet men også over at hun klappede i sine hænder. Han kiggede rundt inden han vendte blikket tilbage mod hende da hun havde sagt hans navn, også måtte han jo vende opmærksomheden til hende, da hun jo tydeligvis ville fortælle ham noget, men hvad anede han ikke… Han nikkede kort og stumt da hun sagde hun ville forklarer det med hvorfor hun havde reageret sådan overfor ham, selvom han ikke var synderligt nysgerrig efter at vide det, men lod hende bare fortælle da det ville være uhøfligt bare at give hende et afslag på det. Roligt betragtede han hendes ansigt i mens hun fortalte, faktisk kunne man ikke rigtig se nogen reaktion på det han tænkte eller det hun sagde, han var… hvad kunne man kalde det, stone face’et? Han lyttede til det der blev sagt uden at fortage sig en mine, dog hævede han brynet over at hendes far havde fået hende ud fra den barnlige verden og allerede taget hendes mødom som 14 åring, hvilket var en hård sag for et barn i den alder. Han var stadig stille og kiggede på hende mens han betragtede hendes ansigt mens hun nu fortalte om sin barndom, og tænkte lidt inde i sig selv. Han nikkede lidt til alt hvad hun sagde faktisk, dog ville han gerne sige hende imod da hun sagde at hun betragtede sig selv som et misfoster men lod sine svar til det hele blive inde i sin mund så hun ikke skulle til at miste modet om emnet. “Hmm… det er jeg ked af at høre…” sagde han forsigtigt, og vidste godt at han ikke ville kunne sætte sig ind i det hun havde oplevet, men ville da stadig prøve, på en eller anden måde, selvom det var ret så svært. Han lagede en hånd på hendes arm og gav den et lille klem med et stille opmuntrende smil, selvom han vidste at det sikkert ikke var trøst nok til det, men det var vel bedre end ingen ting, på en eller anden måde? Han trak sin hånd til sig igen efter lidt tid og tænkte over det.

Hun betragtede ham lidt "det er ikke noget at være ked af, det er virkeligheden, og har gjort mig til den jeg er.." sagde hun stille og trak vejret ned i hendes lunger mens hun bed sig i læben "Jeg hader faktisk sex hvis jeg skal være helt ærlig, og især med de brutale mænd, men det er blevet som en.. afhængighed.." sagde hun stille og kløede sig i nakken mens hun bed sig i læben. "På den måde at det er det tætteste jeg kan komme på kærlighed" hun trak lidt på skuldrene og viste ikke rigtig mere hvad hun skulle sige "Mest derfor folk kalder mig en luder går jeg ud fra" hun sagde det neutralt som om det ikke var noget, kunne vel også være ligemeget hvis folk kalde hende en luder? Kunne det ikke? Selvom det gjorde ondt vær gang hun hørte året, det ord som hendes far have kaldt hende mens han havde lavet sine overgreb på hende. Sagt at det var hendes skyld at han havde gjort som han havde gjort, det værste var nok, at hun troede på det nu, og stadig skulle man vist hellere sige, hun troede på at hun havde gjort noget forkert der havde gjort at han gjorde som han gjorde "Jeg.. fortjener det jo et eller andet sted" mumlede hun sagte og næsten så man ikke kunne hører det, faktisk skulle man hører rigtig godt efter hvis man ville hører det hun sagde, men så igen ville det ikke være svært for ham da han jo hørte så godt som han gjorde, med de dersens ører. Det var egentlig meget pæne til ham, og gjorde ham jo i den grad noget specielt i forhold til menneske mænd, nok ikke i forhold til hans egen art. Hun gumlede lidt på læben og kiggede tomt og ligegyldigt ud over vandet som om at alt det hun havde sagt ikke var noget man skulle tale om.

Han tænkte lidt over det og ville ikke sige ydereligere noget til det, da han ikke mente det var nødvendigt, og hun var vel også udmærket klar over at hvis han ville sige noget til det, havde han sagt noget om at det ikke var hendes skyld overhovedet. Han mumlede lidt og nikkede kort men trak så på skuldrende, hvad skulle han endelig sige? Han så hende jo ikke i det lys, og ville da heller aldrig gøre det, hvorfor skulle han endelig os, det ville jo være helt nyttesløst af en grund endelig. Han fugtede kort sine læber og lagde så sine hænder ned i sine jakkelommer, for ikke at lade dem hænge som om der var noget galt med dem, han kiggede ud over havet hvor solen var helt dækket væk af havet og lyste meget svagt i horisonten. Han overvejede lidt om han skulle fortælle noget om sig selv nu, nu hvor hun havde sagt noget om hende selv? Men et eller andet sted mente hen at det ikke var nødvendigt endelig, og hvorfor skulle det endelig os være d… han stoppede sin tanke og rystede på hovedet, nu var det nok med alle de der måske’er der alligevel ikke førte nogen vejene overhovedet.

Hun rystede på hoved af sig selv og følte egentlig at hun ikke skulle have sagt det, hun smilede skævt til Seth og rejste sig op og børstede sandet af sig "Jeg.. tror nok det er bedst hvis jeg tager hjem ad" sagde hun stille og bed sig i læben mens at hun tænkte lidt over tingene, skulle hun nu gå eller skulle hun ikke gå? Det var forvirrende, et eller andet sted ville hun ikke, det andet sted virkede det her lidt underligt, og hun havde derfor allermest lyst til at gå, hun stod lidt beslutsomt og vuggede frem og tilbage på hendes fødder i sandet inden hun tog en dyb indånding og kløede sig i nakken "Men.. vi .. ses vel et eller andet sted.. på et eller andet tidspunkt" mumlede hun stille og vente sig om, hun lukkede øjnene og rystede lidt på det da hun følte sig svimmel, men nok igen, hun havde jo ikke sovet sådan rigtigt efter deres nat sammen, eller rettere den ret hedenat sammen. Hun var kommet til den konklusion at hun ikke ville, eller havde lyst til at glemme aften, så derfor fik den lov til at vandre i hendes tanker, den gav hende trods alt et smil på læberne. Hun gik langsomt hen til trappen, måske i det håb om at han faktisk ville stoppe hende, men et eller andet sted troede hun ikke det ville ske.

Han nikkede stille og smilede svagt, han kunne sådan set godt forstå, også alligevel ikke. Han rejste sig selv, og børstede sine bukser lidt, da hun begyndte at gå hen til trappen kiggede han op på himlen og overvejede lidt hvad det var han ville, han tænkte lidt, og legede med sit snakebite som sad i hver mundvige af hans læber, han betragtede den store måne som om den kendte svaret på det han skulle gøre. Han kiggede lidt tilbage på hende og greb hende stille om i armen inden han trak hende ind i et kram, “Man skal jo sige ordentlig farvel, right?” grinede han lidt, og holdte hende ind til sig i et tæt kram men slap hende så efter lidt tid, og smilede undskyldende til hende, som i håb om at hun ikke ville give ham en på hovedet igen, og han var faktisk ved at blive mere rød end før da slagets påvirkning virkelig tog fat nu, men han var ligeglad og kiggede bare på hende med et smil, hans øjne var halvt dækket af det lange glatte pandehår, som var sort men havde et lille skær af brun i. Han betragtede hende lidt inden han slap hende helt, han kløede sig lidt i nakken, “Undskyld, du må godt gå…” lo han stille og var selv lidt overrasket over sin egen handling, men så voldsom havde den nu heller ikke været, faktisk så han den som meget normal et eller andet sted, han kunne ikke helt forklarer det.