Nattens fredlige tider.

Hun vente sig da han tog hendes i armen og mærkede så at hun var inde i hans favn, hun smilede svagt og lukkede øjnene og lod sig langsomt indånde lugte af ham, han duftede af skov faktisk, ligesom når man gik ud i skoven en ny forårs dag, der hvor alle dufte var så dejlige klare, nye blomster der var sprunget ud. Et viste hun da, han duftede utrolig godt. Da han gav slip smilede hun stadig skævt "Det skal man da.. men der er så mange måder der er ordenligt at sige farvel på" mumlede hun stille og blev stående foran ham mens hun holde sig på den ene arm med hånden så den lå beskyttende over hendes bryst. Hun kiggede lidt ned inden hendes øjne igen vente op og kiggede ham ind i øjnene, han var så dejlig høj, faktisk højere end hende, det var ikke så tit at man mødte folk der var det. Da hun fik at vide at hun godt måtte gå nu trådte hun lidt frem ad og lod langsomt hendes hånd glide ned over den røde kind og lod langsomt sine læber føre op til kinden og kyssede den blidt inden hun trådte væk fra ham "Ja.. man skal vel sige farvel på en ordenlig måde sagde hun stille og drejede sig igen rundt for at gå.

Han smilede stille og nikkede svagt, hans ansigt var ikke til at spore nogen form for generthed, han var og forblev neutral i huden, en god fordel for ham mente han nu selv. Han mærkede hendes læber mod hans kind, og smilede svagt, “Har du vel ret i…” sagde han stille og kiggede efter hende mens hun gik, hun duftede helt frisk, som om hun altid ville dufte som den friske himmel der aldrig lod sig påvirke af andre former for lugte bare var frisk, og klar. Han kiggede efter hende mens han lagde sine hænder ned i bukselommerne, og vidste ikke om han skulle sige mere. Han drejede hovedet og kiggede ud mod havet der lyste klart i månens skær. Han mumlede lidt og kløede sig kort i håret, og lod sit blik glide rundt på strandens areal. Han fugtede kort sine læber og lod sit sind blive opdelt så han kunne få styr på alle de mange ting som var sket i løbet af dagen. Det havde nu været en meget god dag, selvom der havde været sket nogle ting som sagtens kunne have været bedre, så syntes han nu stadig at dagen var ret så god alligevel.

Hun bed sig i læben og viste hun ville komme til at fortryde det hun gjorde, hun vente sig om endnu engang og småløb over til ham igen og kyssede ham på læberne, kort og let inden hun trak sine læber til sig trak uskyldigt på skuldrene og lod sin finger strejfe ned af hans kæbe inden hun vente om og små løb igennem sandet og op til trappen, hun smålo på vejen som om hun havde gjort et eller andet forkert eller fræk som hun ikke havde gjort "vi ses for at du ved af det" mumlede hun stille og var nu oppe til vejen, hun kiggede lidt rundt og tog hendes sko på og gik så i et raskt tempo mod sit hus der lå nu et meget godt stykke fra stranden men stadig, hun kunne godt lide at gå en måneskins tur, hun nynnede svagt og smilede svagt over det ansigts udtryk som Seth havde lavet, egentlig ikke så anderledes end ellers, var altid så neutral og utrolig svært at læse. Men nogen gange kom der alligevel nogle ting frem i det som man kunne tyde, dog var de for det meste ikke store, og hvis hun skulle være ærlig havde hun ikke kigget så meget på hvad hans ansigt udtryk havde vist.

Han fik pludselig to læber at mærke mod sine egne, og kiggede med et hævet bryn på Faith’s velkendte ansigt. Det som hun var i færd med lige nu overraskede ham men dog, var hans ansigtsudtryk ikke den store overraskelse, han havde bare hævet brynet og var bare en smule undrende over hendes pludselige kys, men det var der vel ikke så meget at gøre ved, Faith var som hun var, og det var ikke noget at lave om på. Han tænkte lidt over det, og sukkede så, mens hans øjne fulgte hendes små løben væk fra stranden, han tav, og kunne ikke hører det hun havde sagt, da han da ikke var en overdrevent super hører, bare en der hørte noget bedre end alle andre, men det betød ikke at han kunne hører alle lyde i hele verden, han bed sig kort i læben mens han legede med sit snakebite med tungen og tænkte lidt over det hun havde gjort men gjorde ikke meget mere ud af det, hvorfor skulle han os gøre det? Han kiggede tilbage mod månen som om den ville give ham et svar på hvorfor underlige ting fandt sted, men selv månen var lige så tavs som ham i dette øjeblik, og han ville et eller andet sted ønske han kunne læse den for at se hvad den tænkte om alt den så fra dens plads på himlen udfor jordens rækkevidder.