Travlhed i Terre

Tid: eftermiddag
Sted: Terre by ved wodooforretningen
Vejr: Solen står højt på himlen, med godt vejr
Omgivelser: ALT for mange mennesker

Solen var fremme, folk var glade og temperaturen var i den høje ende af skalaen. Alt ialt var det en perfekt dag for folk at bevæge sig udenfor og få lidt sol på deres blege kroppe.. Dette sås tydeligt overalt i Terre, hvor folk havde iført sig deres mindste kluns, for at fange solens stråler.
Dog var der en enkelt person, som slentrede op igennem de små gader med blikket vendt mod jorden. Det var tydeligt at denne kvinde følte sig utilpas ved at være til stede blandt så mange andre, eftersom hun var en enspænder. Hun viste ingen form for høflig kontakt, og kiggede ikke på nogen.
Den lange sorte kjole svøbte sig perfekt omkring den slanke krop, som var en anelse uden former, mens en kappe hang ned langs hendes skuldrer med hætten slået op, så man ikke kunne se denne kvindes ansigt. Det lange lyse hår bølgede let ned foran på hendes krop, og hun var som altid barfodet. Vahida hed denne kvinde.. En kvinde der troede på moder natur og udøvede gamle hekseritualer.. Faktisk brugte hun meget af tiden på at tilbede modergudinden igennem ilden..
Hendes mål var dog fastsat denne aften.. Efter endnu nogle minutters vandren stod hun nu i den spinkle smøge, som lignede noget fra et fattigt kvarter. Der lå dog en enkelt interessant butik i denne smøge.. Wodooforretningen.. Vahidas mål for denne dag. Hendes blik hævede sig automatisk da hun nærmede sig udstillingsvinduet, hvor gamle afrikanske masker var ustillet, samt kopier af kendte mennesker, som kunne købes for penge.
"Uvirkeligt lort" snerrede hun lettere irriteret inden hun fnøs af ren foragt. Hun hadede at folk tog penge for falske varer, og derfor foretrak hun også selv at lave sine egne dukker, så hun kun havde hende selv at bebrejde hvis de ikke virkede.

En ung dreng trådte ud af sidegaden, og op imod wodooforetningen. Han var egentlig ikke bevist om at denne butik lå der, men ledte faktisk efter en kro eller en café hvor han kunne få en kop the. Han var iført et meget fine klæder, som passede til den hat han havde på, og lignede nærmest en ung voksen. En masse mennesker fyldte gaden, men han møvede sig med lethed igennem dem, da han var meget yngre; og lavere, end de var, alle på hans ejen alder var jo i skole. En mand greb fat i den unge drengs skuldre. Hans dårlige ånde blandede sig med lugten af hans sved. "Hvem er du?" Spurgte han den unge dreng. "Ren Le Bleu" Sagde drengen, uden nogen som helt følelse i stemmen, og trak sig væk for at slippe for mandens dårlige kompinationslugt. "Er det ikke lidt tideligt for dig at have fri?" Spurgte manden, der ikke havde i sinde at lade Ren gå "Jeg har ikke fri.." Lød det mumlene svar. "Er du stukket af fra skole, hvad?" Ren så for første gang op i mandens øjne. "Jeg går ikke i skole..." Sagde han irriteret, "...Og nu går jeg." Han trådte et skridt til siden, og begyndte så at gå væk fra manden. "Du ser da ellers ud til at have penge nok med det tøj der-" Var det sidste han kunne høre manden sige, inden han var trådt så langt væk at mandens stemme blev slugt af de forbipasserenes larm. "Det var dog..." Mumlede Ren for sig selv og himlede med øjnene. Han løftede blikket og så at han nu stod lige overfor wodooforetningen. "...Bisart!" Sagde han og afsluttede den sætning han prøvede at sige før. Han var dog ikke sikker på hvad han snakkede om længere; manden, eller denne wodoobutik?

Hendes ene øjenbryn svang sig langsomt i vejret, mens hun stod og betragtede en rulle gamle pergamenter. Vahidas nysgerrighed var allerede vagt da hendes blik faldt på dem for få sekunder siden, og med et bestemt blik i de jadegrønne øjne, rankede hun ryggen og bevægede sig ind igennem den åbne dør og direkte op til kassen.
"Jeg vil gerne købe de gamle magiske formularer i vinduet" Sagde hun med tydelig stemme, dog stadig så lavmælt at ingen andre ville kunne høre deres samtale. Ikke at det ville genere hende, men hun ønskede virkelig de pergamenter. "Ja de er altså ikke helt billige" lød ekspedientens rustne stemme, inden kvinden sendte Vahida i sigende blik. Et lavmælt snerren gled langsomt op igennem Vahidas hals, mens hun sendte kvinden et hårdt blik, som viste at hun ikke skulle løbe om hjørner med hende.. Kvinden forstod tydeligvis hentydningen og hentede øjeblikkeligt formularerne.. Uden et ord smed Vahida pengene på bordet, og vendte sig om uden at sige et eneste ord mere, inden hun bevægede sig ud af døren lige i tide til at høre en sætning.. Bizart..
Vahidas søgende blik faldt hurtigt på den pæntpåklædte dreng, og en følelse af væmmelse gled langsomt op igennem hendes hals. Hans holdning viste at han tydeligvis følte sig bedre end andre. "Jeg ville have sagt det samme om din påklædning" bemærkede hun lettere irriteret, eftersom hun ikke var typen der kunne holde tand for tunge. Et svagt fnøs efterfulgte, inden Vahida igen lod blikket glide over denne yngre dreng.. Han lignede ikke en, som burde være i byen på denne tid.

//Må logge.. Jeg svarer i morgen :3 !! //

//Okaays.. :3//