Lets get the party started! - Blase

Dette var en aften hvor folk havde brug for at ryste de gamle stikker, lade sig glide ud i natten og skråle og skrige som, om det var den sidste dag på jorden, hvilket det sikkert nok også var, eftersom der var krig og kaos rundt omkring i landet, og der var en kamp omkring retten til at bestemme over stedet eller om landet skulle være et frit ynde, der lignede paradiset. Men her, på dette sted, på denne tid, dansede, sang, skreg og skrålede folk som havde det været dagen for et år siden. Blandt folke mængden af mennesker var der nogen der tilhørte andre racer, nogen der var en blanding mellem det hele og andre der bare var ja, hele i racen uden nogen form for en dråbe af andre racer. Men der var kun én skabning, en eneste skabning hvis navn var Blase Erines, der havde et halvt menneske- og halvt robot krop, som kun en mand havde turdet at, vove sig ud i, en mand der havde en så stor indfydelse på denne unge mand, som var bedre kendt som hans far. Mange mennesker, især fra militæret ønskede at få fat i hans viden, og Blase krop, så de kunne undersøge ham og omnødvendigt dræbe ham. Han grinede lidt med nogle af hans venner og tog en slurk af endnu en drink og kunne ikke føle sig mere fri, aldrig havde han prøvet denne lettelse i hovedet, som fik det til at føles som om det svævede mellem skyerne, han havde næsten skudt alt ud af hovedet, næsten da, der var dog stadig nogle ting som hang fast inde i hans kranium af metal og skelet, Mizra det var stort set det eneste han havde tænkt på de foreløbende dage, og han havde virkelig taget sig sammen mange af gangene for ikke at lade sig blive snydt af de piger der konstant kom frem foran ham, han forstillede sig hele tiden det var Mizra men han vidste hun aldrig ville komme hen til ham på sådan en måde. Men så mærkede han noget velkendt, og vendte hovedet halvt rundt og kiggede ned på Mizra og grinede kækt til hende, “Hey Smukke…” Smilede han stort og krammede hende, og skulle lige til at give hende et kys på munden da han så kiggede hen på den anden pige og hævede det ene bryn og nikkede kort til hende. “Blase…” Sagde han og tog en flaske op til munden og bundede den imens han nikkede til det Mizra sagde og smilede skævt, og kiggede igen hen på pigen som begyndte at snakke til ham omkring det nyeste nye hvilket ikke lige interesserede ham, han kunne finde så meget nyt hvis han ville, det var ikke lige det han havde behov for at vide i grunden. Hun bestilte endnu en drink til ham, om han kendte den skulle han ikke kunne sige, men han kunne ikke sige nej med den bedøvede hjerne han havde, og selvom han i grunden godt vidste at han burde stoppe kunne han bare ikke, efter alle gange hvor hans venner havde prøvet på at drikke ham under var der ikke sket noget som helst, han tog imod drikken og syntes at han så syner nu, pigen som stod foran ham lignede Mizra nu, og han overvejede lidt om Mizra var kommet tilbage eller noget, men det så vel sådan ud, pigen trak ham hen til en af alkovene og begyndte lige så stille at kysse ham på halsen, for at få ham tændt op.

Da der var gået omkring en halv time hvor hun bare stod og ventede. Og ventede, og ventede. Hvor blev de af? Hun kunne ikke rigtig forstå det, og begyndte at blive en smugle bekymret. Hun sippede lidt af sin drink, og kiggede med et smil ud på de dansende mennesker. Men hvor blev han af, rettelse, hvor blev de af? Et ubehageligt sug gled igennem hendes mave, og hun kunne virkelig ikke lide, at de bare var forsvundet sådan. Da der var gået omkring lidt over tre kvarter, begyndte hun lige så stille at lede efter dem. De måtte da være der et eller andet sted. Hun tog en dyb indånding og stillede sin drink på baren, og gled igennem de mange mennesker som snakkede, stod ved bordende, og dansede. Da hun kom over til alkovende, hun lagde hoved en smugle på skrå, og kiggede i blandt dem. Nej, de kunne ikke være der, det ville være absurt. Han havde jo sagt at han godt kunne lide hende? Lige så stille vente hun om og gik mod udgangen, bare for at se om de måske skulle være uden for. Måske, måske ikke. Da hun kom ud i kulden, kiggede hun stille rundt, mens hun fugtede sin læbe. Da hun mærkede en hånd der greb hendes arm, vente hun sig glad rundt, da hun troede at det var Blase. Men hun måtte tro om, men fuld fyr, pressede hende op af væggen og prøvede at oversnave hende. Hun fik dog hendes hånd fri, og fik metal stykker til at komme flyvende, så han blev smækket op af væggen og låst fast der "Du burde lærer nogen manere.." gryntede hun lidt, og spyttede ham i fjæset, mens hendes jagt på at finde dem, fortsatte. Pludselig kom hun til det punkt, at der kun var et sted hvor hun ikke havde ledt. Alkovende, et sug af smerte gled igennem hende, d hun var bange for hvad un ville finde, og gik langsomt ind igen, og ned af trappen. Med raske skridt møvede hun sig igennem flokken af mennesker, der alle sammen næsten beklagede sig. Men hun var ligeglad, hun skulle bare igennem og det var nu! Da hun endelig kom der over, trak hun gardinerne fra dem alle samme, da hun kom til den sidste. Det syn der mødte hende, var noget hun aldrig i sit liv havde troet hun ville se. Hun trådte et skridt tilbage, og hun bed sig hårdt i læben, mens hun rystede på hoved. Det måtte bare ikke ske, det skete bare ikke! Tårene pressede sig på, mens hun mest af alt bare havde lyst til at skride fra det hele lige nu.

Temperaturen steg inden i ham men da noget føltes forkert måtte han stoppe det hede snav hun havde sat i gang, Mizra, eller hende han troede der var Mizra, og han kiggede lidt længe på hende for at se om der skulle være noget men nej det så ikke ud til der var noget og igen blev han kysset på munden, over det hele, men så blev gardinet trukket for og hans øjne flakkede lidt og kiggede hen på den rigtige Mizra, pigen som han kunne lide, og var forelsket i, og blikket gled igen hen på pigen som havde oversnavet ham og allerede nu var i gang med at bortforklarer sig med at han havde startet det hele, og han var begyndt at lægge an på hende, men Blase rystede på hovedet og vidste ikke hvad han skulle sige, det passede jo ikke, det var løgn, hvad fanden var det den kælling sagde, lige med et kunne han ikke holde den længere, og en sungende lussing blev givet til hendes veninde over det hun havde sagt og kiggede så hen på Mizra med nogle fjerne og omtågede øjne, han rejste sig langsomt op, og gik hen til hende. “Mizra… Jeg vidste ikke det var hende, jeg troede at hun var dig, og ligepludselig virkede det som om du ville gøre det med mig, og jeg kunne ikke sige fra…” Han vuggede lidt frem og tilbage sådan som han stod, og kiggede på hende. “Jeg har set dig hele aftenen i hver en eneste pige der kom hen til mig, på et tidspunkt havde jeg det som om jeg var omringet af dig, hvilket jeg nok os er inde i mit hoved… men… undskyld…” Sagde han stille og kiggede ned og tog en dyb indånding. “Jeg lavede en meget dum fejl, jeg ved det…” Han tog langsomt hendes hånd og gav den et lille klem inden han gik udenfor for at få noget frisk luft. Da han så endelig kom ud satte han sig ned på en bænk og lukkede øjnene hårdt i imens han svajede fra side til side, og prøvede at holde sig lige stående, men det gik ikke særligt godt, tilsidst lagde han sig ned og kiggede op på himlen og betragtede stjernerne imens øjnene gled i og åbnede sig i forskellige træk, han satte sin programmer til at få nedtvunget alkoholen så det ikke var så slemt, og tog en dyb indåndning som blev erstattet med et hik.

Hun forstod ikke noget, kiggede bare frem og tilbage, mens hun prøvede at få orden på hvad fanden det lige var som skete her. Hun kunne bare ikke få det til at hænge sammen! På nogen måde overhoved, hvilket var ved at drive livet ud af hende, hendes hjerte var som revet ud af hendes bryst, smidt på jorden, trampet på, og knust i flere tusinde stykker. Som om det aldrig ville heales mere. Det slag havde hun ikke lige set komme, og at det ville tage så hårdt på hende, havde hun hellere ikke lige forventet. Men sket var sket, og, hvad skulle hun gøre ved det? De var jo ikke en gang sammen. Hun rystede på hoved af det som Blase sagde, og kiggede væk. Alt lyd i baggrunden var som forstummet og var ikke længere til stede, faktisk, var det så langt ude i baggrunden at hun følte, at hun var helt alene i verden. Da Blase gik, stod hun bare og stirrede frem for sig, da hendes veninde kom hen til hende og prøvede at forklare sig, dog fik hun bare sendt en syngende lussing lige i fjæset, efterfuldt af et knytnæve slag "Hold kæft kælling.. jeg bad ikke om din mening.." sagde hun og vente sig om på hælen, og gik sin vej, ville bare væk, væk fra det hele. Da hun kom ud i den friste luft tog hun en dyb indånding, og kiggede rundt, da hun fandt Blase ligge på en bænk. Hun havde ikke tilgivet ham, eller tilgivet og tilgivet, hun kunne i hvert fald ikke få det billede ud af hendes hoved. Det billede hvor de oversnavede hinanden. Hun gik lige så stille over til ham, og løftede ham op på sin arm, og gik afsted med ham, heldigvis var lejlighederne ikke så langt væk fra her. En dyb indånding blev taget da hun fandt hans nøgler og låste dem ind, trak ham besværet op af trappen og ind i lejligheden, hvor at Athel ventede med logerne hale. Hun smilede stille til ham, og gik ind i soveværelset hvor hun smed Blase i sengen.

Han mærkede noget under sig kunne ikke helt forklarer hvad det var, eller hvor det kom fra, langsomt åbnede han sine tunge øjne og kiggede nu på Mizra, som var kommet hen til ham, en let rynke kom hen over hans pande over at hun hjalp ham nu, han havde ellers troet hun var blevet så sur på ham at hun ikke ville snakke med ham overhovedet. Det hele var sket så pludseligt, han havde troet det var hende, selvom han godt vidste at hans hjerne havde sagt det ikke var, men længselen efter hende var bare blevet for stor til at han kunne holde den ud. Han var i hvertfald sikker på at han fra nu af ikke ville drikke alkohol, det førte ham ingen vejne så han måtte vel nøjes med vand og den slags. Han havde det som om det tog en evighed for dem at komme hen til lejlighederne, som om nogen havde sat tiden på slowmotion, og se om en snegl kunne kommer hurtigere frem end dem på denne tid, han rynkede brynene stille da han mærkede nogle hænder rundt omkring på hans bukser, og hans langsomme hjerne kom til den konklusion at det var Mizra der ville have nøglerne. Hjemme, og alligevel ikke, de skulle først op af de to sæt trapper før de ville komme til lejligheden. Og selvom han syntes det gik så langsomt, som det overhovedet kunne blive, kunne han alligevel ikke følge med, han havde det som om der var hakker i hans hukommelse, og rystede så langsomt på hovedet, han kunne hører Athal der begyndte at bjæffe let imens da de var kommet ind og et svagt smil gled hen over hans læber men det skulle han ikke nyde meget af da han blev smidt ned i sengen og tog en dyb indånding. “Mizra… vil du ikke nok… ligge her med mig… bare i lidt tid?” Spurgte han så lidt hæst og håbede hun sagde ja, men han var fuld så slemt som det kunne blive, men det fik ikke hans lyst til at have hende ved sig til at dulme han satte sig langsomt op og kiggede hen på hende med et stille blik, og afventede det gyldende svar, imens han bare sad der. Han tog sine sko af efter lidt tid, og knækkede hænder og nakke da han havde det som om senerne havde sat sig fast. Mens lysten til at give hende en undskyldning mere voksede, han havde virkelig kvajet sig, og det mere end noget andet, hvorfor kunne han ikke spole tiden tilbage? Hvorfor kunne han ikke bare tænke lidt klart og gøre de ting som han gerne ville? De spørgsmål hærgede ham som var det en virus der spredte sig til hver en afkrog med skjult spindelsvæv inde i hans krop.

Hun tog en dyb indånding, og kiggede stille på ham, og havde egentlig vent sig om for at gå, gå væk fra stedet, og bare finde et eller andet sted hvor hun bare kunne side og glo uden at skulle kigge på noget. Men da han spurgte hende om hun ikke nok ville blive, sukkede hun trist, lysten var ikke helt så stor, men alligevel kunne hun hellere ikke gå. Hun smed de høje sko, og gik langsomt ind i køkkenet og fandt en spand, en lille smugle vand blev puttet ned i den, så det ville være nemmere at gøre den ren når han ville brække sig i morgen, og sikkert også i løbet af natte. Eller det kom jo også an på, hvor godt han kunne holde det inde i sig. Hun brugte lidt tid på at give hunden mad, som ikke havde fået noget, og gav den også frisk vand. Den var nu en dejlig hund. Efter det, lukkede hun døren ind til køkkenet så den ikke ville forstyre ham, mens han ville prøve på at sove. Hun sukkede igen, og lukkede øjnene, mens hun prøvede at glemme smerten, gik hen over entreen og ind i soveværelset. Tværs igennem rummet, og hen til vinduerne for at åbne det lidt på klem, på den måde ville han ikke få ondt i hoved, når det kom til i morgen. Hvilket nok egentlig ikke var noget han fortjente, men så igen, han skulle vel ikke lide. Selvom hun godt kunne bruge at han gjorde det. Mest af alt fordi at hun var så hævngerrig som hun var. Hun trak jakken af, og satte sig på sengen kanten. Skulle hun eller skulle hun ikke? Det hele var bare, for hårdt til at hun kunne... ligge sammen med ham "jeg ligger i samme seng... men... du skal ikke rører mig.." sagde hun stille, og rejste sig, op, lynede ned for nederdelen, foldede den samme, og lagde den på en stol, inden hun gik over til sengen, satte sig ned, og lagde sig ned på siden. Dette, var hårdt, dette var meget hårdt.

Han kiggede hen på hende og ventede stadig på svar, imens han tænkte over hvor dum han havde været, Idiot sagde hans hjerne langsomt og lukkede så øjnene lige så stille, det skulle nok gå, på et eller andet tidspunkt, måske, eller… han anede det kort sagt ikke, han anede ikke om noget ville gå, lige nu følte han sig som den største idiot i hele verdenen og kunne ikke hadede sig selv mere end hvad han i forvejen gjorde, han havde først og fremmest ødelagt hende ved at bede den TJ, om at gå på hende, derefter havde han tvunget sig ind i hendes hus, og bedt hende om at se på ham, bedøvet hende, og så operaret hende så hun ville kunne se ud som hun gjorde en gang, men… var det ikke for en god gerning? Nej… det var vidst den væreste slags, han tog en dyb indåndning og kiggede så hen på Mizra der kom ind igen og nikkede stille til det hun sagde, han forstod hende godt, eller sådan da, han ville ikke selv have det helt perfekt hvis det var hun gik hen og snavede med en anden for øjnene af ham, og da slet ikke en af hans venner. Han fugtede langsomt sin læbe igen, og kiggede på hende, inden han tog nogle flere dybe indåndinger, han måtte ikke rører hende, og dermed var trængen så stor til at holde hende tæt. “Undskyld…” sagde han stille og kiggede fortsat på hende uden at blinke med øjnene, han kunne ikke få sig selv til at kigge den anden vej, men han fandt heller ikke grund til det, ja han skammede sig, og var ked af det, men derfor ville han også visse hende at han mente det ord, som der sagde at han ikke havde ment det ondt, men vidste det var forkert, og det skulle ikke være sket, og han var bare en dum idiot. Og meget mere til faktisk, han bed sig langsomt i læben og skulle lige til at lade sig rykke tættere på hende men han kom i tanke om hendes befaling om at han ikke skulle rører hende og det ville han gøre, eller prøve på, mest af alt fordi han respekterede og accepeterede hende mere end noget andet.

Hun trak stille på skuldrene og lod hånden glide igennem håret "Sket er sket... ikke noget at gøre ved det... undskyld hjælper ikke på det billede der hunter min nethinde lige nu" sagde hun tomt, og viste godt at hun var ret hård, men hun havde det bare så dårligt med det hele at hun bare ikke kunne tage det på nogen måde. Ville bare have lov til at falde om og dø eller noget i den stil, bare forsvinde fra overfalden. Men alligevel ikke, hun ville jo stadig gerne have ham, og den der varme følelse inde i hende, var der stadig, og glæden over at kunne have ham tæt på, var der også. Men, bare det billede, det billede afholdte hende fra at gøre det, afholdte hende fra at komme tættere på, og krummede sig bare sammen i stedet som en lille kugle, og stirrede bare ud i luften "Læg dig nu hellere bare til at sove... du har brug for en god nats søvn efter du har drukket så meget, godt være du er mere robot en menneske, men derfor skal man ikke skue hundene på hårene..." brummede hun stille, og lukkede endelig øjnene, og trak et tæppe hen over sig, og bed sig hårdt i læben, mens et kuldegys gled igennem hende, det duftede lige som ham, det gjorde det hele, hun tog en af puderne og krammede den ind til sig, mens tårene langsomt og lydløst gled ned af hendes kinder. Lige meget hvor, meget hun hadet det var hun menneskelig. Hun var sårbar, og hun kunne ikke klare sig selv, hun havde brug for andre. Og når andre svigtede hende, gik hun fysisk ned. Og lige nu havde to af de mennesker hun havde stolet mest på i sit liv, gjort noget egentlig utilgiveligt. Men, sket var sket og hun kunne ikke længere gøre noget ved det, lige meget hvor meget hun tænkte over noget andet, poppede det billede bare op i hoved på hende igen. Hvorfor skulle alting også være så, så.. svært? Et opgivende støn gled igennem hendes næse, og øjnene blev igen åbnet, og kiggede tomt ud i luften, uden at vide hvad hun skulle gøre eller sige mere.

"Hmm..." brummede han lige så stille, og bed sig selv i læben i mens han overvejede hvordan han skulle gøre det godt igen, men det han havde gjort var utilgiveligt. Langsomt satte han sig op, imens han sukkede og lighed rundt i hele rummet, til sidst steg han ud af sengen og gik ud i køkkennet hvor han begyndte at lave noget mad.
Han tog en masse frugter og bær og lavede en frugtsalat med vanille creamfresh og nødder, hvorefter han lavede to kopper varm chokolade, gik derefter ind på soveværelset igen, satte sig på sengen men en lille bakke i hånden hvor der stod den store skål med frugt salat og to store kopper kakaoe. Han rakte hende den ene ske og vidste jo godt at han ikke ville kunne gøre det godt igen, men det afholdte ham ikke fra at prøve, roligt tog han den ene kop med varm kakaoe og flødeskum, og rakte hende den. "Jeg har bestilt nogle møbler til dig, de skulle gerne komme her en nærmeste dage." sagde han så og spiste en skefuld af frugt salaten. Alkoholen var forlængst væk, nu ville han bare rigtig gerne prøve på at gøre det godt igen.
"tak fordi du fulgte mig hjem." kom der så og smilede lidt imens han tænkte tilbage, på blikket hun havde haft i sine øjne, tårerne, bare hende, og at han, at han havde været så påvirket til ikke at have kunnet se hvem der var hvem. Han tog en dyb indåndning og lod tankerne glide hen på veninden hvor han ikke kunne forstå, hvordan han havde kunnet samligne hende med Mizra, hvordan han overhovedet havde været dum som man ikke skulle tro var muligt. Han mærkede et let bump i sengen da Athal var kommet ind på soveværelset og hoppet op i sengen, hvorefter den traskede hen til Mizra og lagde sig til rette i hendes skød, med hovedet hen over låret og sukkede stille. Blase kiggede på den med et hævet bryn, men sagde ikke noget til det, han rejste sig op gik hen til hans æske med halskæder og armbånd, hvor han fandt en galskade ud af læder med et lille hjerte i farven sølv. Han gik hen til hende igen og lagde stille smilende halskæden mod den bløde hud.

Da hun hørte ham rejse sig op fra sengen, gik hun ud fra at han måtte have fået det bedre. Og hvor lang tid var der ikke lige gået? Hendes tidsfornemmelse var totalt forsvundet, og selvom hun følte hendes krop var træt, kunne hun bare ikke falde i søvn, lige meget hvad hendes hjerne fortalte hende hun skulle gøre. Hvilket, virkelig provokerede hende, fordi hun ville virke gerne sove, da hun var så træt. Og hvis hun ikke snart faldt i søvn ville hun blive overtræt, og derfor ingen chance have for at falde i søvn igen.
Der gik nogen minutter hvor hun bare lå, lå og ventede på hvad der dog nu ville ske? Da hun satte sig, op og trak sine ben ind til sig, og lagde på hendes knæ, og tænkte lidt over det hele der var sket i nat, eller aftes. Hvad man nu skulle kalde det. Og et eller andet sted så var det jo slet ikke Blase skyld, det viste hun jo også godt, hendes veninde have været den som havde været skyld i det hele. Men, stadig, han var gået med til det, og det var egentlig det der gjorde mest ondt på hende, når hun viste hvilken form for fyr han var. Nemlig, en som faktisk hellere ville gemme sig til den rigtige pige, eller dreng, for den sags skyld. Hun viste ikke om at han var til begge køn, noget hun aldrig havde spurgt ham om, og det var i grunden også irrelevant for alt det her. Men, det at hvis hun nok ikke var kommet ville han haft sex med hende. Men det var ikke noget man kunne sige, men tanken var der stadig, og gjorde ondt.
Hendes blik ventes langsomt op og kiggede på Blase der kom ind med mad til dem, og lagde hoved lidt på skrå, tog imod kakaoen og nikkede stille som tak, mens hun sippede lidt til den varme drink, og tænkte lidt videre, inden hun mærkede noget koldt omkring sin kavalergang, og kiggede stille ned, mens hun mærkede hvordan at han låste halskæden, aldrig i sit liv havde hun haft en så flot kæde på. Og hun kunne ikke lade være med at smile, plus gåsehuden der gled igennem hende, over at hun mærkede hans hænder ved hendes nakke "sagde jeg ikke du ikke skulle rører mig?" sagde hun med en grodet stemme, inden hun langsomt vente sig om, og kiggede på hans liv, inden øjnene langsomt gled op af hans skikkelse, til hans ansigt, og smilede skævt til ham "men.. tak.." sagde hun stille og lod fingrene glide hen over det finde glasstykke.

Han kiggede på hende, og fugtede langsomt sin underlæbe. “Jo gjorde du så rigtig nok… Jeg beklager at det kom til at ske…” sagde han stille, og var rimlig såret over det men slog det ud af hovedet og trak sig væk fra hende og hoppede ud af sengen hvor efter han gik hen og hentede sin guitar, og trak den med hen til sengen imens han langsomt justerede strengene, og derefter spillede nogle lyde på den, imens han tænkte over en sang, som han stille nynnede hvor han der efter begyndte at spille melodien uden at tilsætte teksten til den, men koncentrerede sig omkring melodien, og sukkede bare lige så stille og fugtede langsomt sin underlæbe, og nynnede sangen for sig selv, inden han begyndte på den retmæssige melodi. Hans krop var i en skrædderstilling og spillede bare videre imens overkroppen var foroverbøjet. “And if I was a sailor, Id sail the seven seas, To tell you “Baby I don’t want you to leave” You see this world is such a sad place, And without your pretty face, I’m sure it’s gonna wind up much worse” Sang han lige så stille I takt til musikken fra guitaren, og smilede stille, over sangen, den beskrivede perfekt hvordan han havde det, og han havde heller ikke kunnet få den ud af hovedet I grunden, og tog en dyb indåndning imens han spillede videre. “And I know that you’ll see someday that I cant live without you, And I know what I say is true cause i’m so stuck on you girl” Igen kom smilet frem og blev en smule bredere imens han sang, og spillede videre, havde ikke tænkt sig at stoppe før den var færdig og kiggede så på hunden der var kommet hen til ham og kiggede på ham med store øjne og logrede lige så stille med halen imens han sang, han smilede til den, trist, men det var et smil, selvom han stadug havde lyst til at vende sig rundt og give hende et kys, men han gjorde det ikke. “I’m in love from the first time I let my eyes on you. I’m sure do do do do do now, Theres nothing I can do, And I’m in love from the first time I let my lips on yours, Now you’re walking out my door, And theres nothing I can do” Han kiggede ned på guitaren imens han spilled videre, hun havde ret til at vide det, om han så skulle stå på en scene og skråle ud så hele verden kunne hører det, han havde intet imod det, men ved at sige han var forelsket I hende, sagde han nu heller ikke at han elskede hende, men følelserne var nu tæt på, og alligevel kunne de ikke komme til udtryk, “And If I could explore the world, I’d bring you along. We’d go to New York, to Timbuktu, but truly I am set Right here at Denny’s drinking coffee and sharing a cigarette.” Imens orderne kom flydende til ham blev stemmen mere kraftfuld, den var dog ikke sådan så han skrålede I hele lejligheden selvom han virkelig havde lyst, virkelig bare stille sig hen til det nærmeste vindue og bare synge sangen så højt han kunne om han så skulle vække de andre, han kunne ikke komme uden om denne sang, den minede ham meget om de than følte faktisk lige prikken over I’et og han kunne jo ikke gøre noget, det var bare sket. “And I know that you’ll see someday that I can’t live without you and I know what I say is true cause I’m so stuck on you girl…” Fortsatte sangen, og videre til det sidste vers. “I’m in love from the first time I let my eyes on you, I sure do do do do do now, there’s nothing I can do. And I’m in love from the first time I let my lips on yours, now you walking out my door, and there’s nothing I can do…” Da han var færdig med det vers smilede han stille I det han sagde: “I’m in love with you…” Og stoppede så sangen imens han stadig holdte omkring guitaren og sukkede så stille, ja han var et fjols, ja han var en idiot men han kunne virkelig ikke klarer tanken omkring det han havde gjort, ikke klarer tanken at hun ikke kunne se ham i øjnene over det han havde gjort, gid han måtte brande op et eller andet sted, hvor kunne være lige meget, han ville bare væk pågrund af hans dumheder, han holdte stadig på guitaren bange for at hvis han gav slip på den gav han slip på hende, og hun ville gå, han sukkede stille inden han rystede lidt på hovedet med det skulder lange krøllede hår og kløede sig på kinden men slippede så guitaren til sidst, det var vidunderligt endelig at få det sagt, endelig at kunne komme ud med det, selvom der nok ventede ham et hav af skældsord og hvad vidste han men han ville stadig ikke give op.

Hun smilede stille, men trist da han ikke havde forstået hendes hint om, at hun faktisk gerne ville have ham tæt på sig. Selvom hun havde sagt anderledes. Men ja, hun var ikke altid lige til at finde ud af, det viste hun godt. Men stadig, nå ja, ikke noget at gøre ved det. Hun vente sig om igen og legede lidt med sin halskæde, og drak lidt af sin kakao, og ventede på at han ville komme tilbage, hvis han havde tænkt sig at gøre det? Hvem viste, måske havde han også bare fundet det for svært, og lagt sig på sofaen? I det tilfælde, ville hun nok gå ind til ham og hive ham op af den, og bære ham ind i sengen igen, om det så skulle tage livet af hende. Hun tog en dyb indånding og bed sig lidt i læben mens hun tog noget af frugtsalaten og gumlede lige så stille på det, smagte ikke helt dårligt. Pludselig var han dog tilbage igen, og med en guitar i hånden, hvilket, undrede hende lidt? Hun havde da hellere ikke vist at han også kunne finde ud af at spille på guitar. Hun rynkede stille brynene men trak så på skuldrene, og spiste videre af de ting som han havde lavet til dem, og tog en dyb indånding, og lod sig ikke rigtig bemærke da han begyndte at spille på sin guitar, selvom det lød nu meget godt, det var først da han begyndte at synge, at hun lige så stille vente hoved, og kiggede med et fundret blik på ham, og kunne ikke helt forstå, om det var hende han sang til? Men jo mere han lagde stemmen, og hjertet i det, kunne hun ikke lade være med at føle at det faktisk var det han gjorde. Hvilket gjorde hende utrolig varm om hjertet, hun sagde dog ikke noget, og afbrød ham hellere ikke, da hun gerne ville hører sangen færdig. Han sang nu utrolig godt, når det kom til stykket. Et lille smil listede frem på hendes læber, og hun fik bare mere og mere lyst til at overfalde ham, men holde sig i skinnet så godt hun nu kunne. Men da han var færdig, og de sidste ord havde forladt hans mund, tog hun en dyb indånding, og lod langsomt grebet glide rundt om hans guitar, kravlede hen til enden af sengen og satte den pænt op af væggen. Inden hun langsomt gik tilbage, kravlede på alle fire hen over sengen over til ham, hvor hendes hoved nærmede sig hans "tak.." mumlede hun stille, og lagde hoved en smugle på skrå, og lod hendes læber glide hen mod hans, let åbne så hendes varme ånde lige så stille slog imod hans ansigt "hmm.. i love you too.." det var som om, at lige på det sprog var det nemmere? Hun viste det ikke, måske fordi det var noget mere elementer at sige, men stadig, hun mente det, hun mente hvert ord, selvom hun ikke kunne få sig selv til at sige det rigtigt. Lige så stille, lod hun deres læber ramme hinanden, et meget ømt og forsigtigt kys.

Blikket gled hen på hende da hun tog hans guitar ud af hånden, og et stille suk gled ud igennem hans næse da han mærkede hendes varme ånde, og smilede en smule over det hun sagde, han vidste godt det var nemmere på det sprog, sådan var det altid, måske var det anderledes for dem der faktisk snakkede engelsk? Det var nu igrunden et flot sprog når man tænkte over det, og det var nu utroligt sjældent man fandt nogle personer der faktisk kunne finde ud af at snakke det ordneligt uden at have oprindelse til de kanter, men her lød det bare som det skulle, i denne situation kunne det ikke lyde mere oprigtigt. Langsomt lagde han sine arme rundt om hendes talje og gengældte det forsigtige kys, i det han lod den ene hånd glide op til hendes nakke og trak hende tættere på sig, og strøg hende ned af siden. Det føltes så vidunderligt, at have hende så tæt på, at mærke hende, føle hende, bare hende i hel hed, han kunne ikke få nok af hende, og ville heller aldrig kunne holde op med det. Hånden begravede sig i hendes hår, og gjorde kysset dybere inden han vente hende om så hun lå nederst og han halvt oven på hende, imens han nussede hendes hovedbund og kunne slet ikke holde op med at føle den lykke der bredte sig rundt omkring i hans krop, hans hænder nussede hende ned langs siderne, og listede lige så stille ind under trøjen og nussede den bløde og varme hud. Hvor var hun dejlig, vidunderlig, og helt ubeskrivelig faktisk, han kunne ikke forklarer det, ville ikke forklarer det, bare have hende ved sig, og være glad for at hun vidste hvordan han havde det, mens han ikke kunne lade være med at smile stort ind vendingt, han havde lyst til at råbe ud over det hele hvordan han havde det, skrige at han var lykkelig, og aldrig havde haft det bedre. Han trak hendes trøje af, og førte stille sine læber ned mod hendes hals og kyssede den lige så stille og blidt, inden de igen kom op til hendes læber, og havde nu ikke lyst til at slippe dem igen, han ville bare have hende ved sig, og kunne alt andet være ligemeget, det havde ingen betydning, kun hende. Hans hænder udforskede forsigtigt hendes overkrop, for ikke at overskride nogen grænser, han vidste ikke det store omkring hvad han skulle gøre, men nu ville han opfylde de krav hun satte ham ved og holde det.

Et gys af velbehag strømmede igennem hendes mave, over lige det her, det behøvede ikke at være mere for hende. Hun havde ikke krav på at han skulle have seksuel med hende, hun havde bare brug for at have ham tæt på, det var egentlig godt nok for hende. Selvom hendes krop skreg efter mere, var hun alligevel bare glad, glad for at kunne holde det så simpelt imellem dem. Hvilket, bare, var en gave hun aldrig nogen sinde ville give væk. Hun tog en dyb indånding igennem næsen, hvor på at hans dufte lige så stille listede sig ind i næseborene, og gjorde oplevelsen fantastisk for hende, virkelig. Hun havde aldrig nogen sinde troet at hun ville blive så lykkelig. Hun rykkede tættere på ham, og begravede begge sine hænder i hans hår, og trak en smugle i det, uden at hive hans hoved tilbage, og kyssede ham dybt igen, mens sugene bare tog til, og gjorde det værre for hende at kunne holde sig tilbage fra ham, og hans krop. Dog, holde hun igen, for nu. Men da han lagde hende ned på ryggen, og hæv hendes trøje af, var det lige før at det blev for meget for hende, og hun bare havde lyst til at smide ham om på ryggen, og voldtage ham om nødvendighed, på et eller andet punkt havde hun det som om at dette havde allerede sket, at de før havde ligget sådan. Hvor der virkelig havde været kemi imellem dem. Hans berøringer ned langsomt kroppen gjorde, at hendes krop skreg. Skreg så hun næsten ikke kunne klare det. Men hun gjorde, hun holde sig i skinnet, og gjorde ikke noget yderligere ved det. Lod bare lige så stille hendes finger spidser glide ned af hans hals, ned over armen, og hen over hans mave, til der hvor hans t-shirt gik en smugle ned af, og nussede lige så blidt hans hud ved buksekanten, mens et dybt suk gled igennem hendes mund.

Et dybt suk gled ud, og endnu et, hvor nød han dog dette, og i grunden kun glad for at det ikke var hændt lige som sidste gang, hvor hun havde været skiftet hen til den anden side af hende, han legede stille med hendes hår, og inden han lod finger spidserne glide hen over den rene bløde hud, og nissede den fortsat, imens han bare ikke kunne elske dette ret meget mere, hans hånd listede sig langsomt op til hendes ene bh skål, og nussede hende stille rundt om den, mens lysterne begyndte at stige, selvom han ikke lige havde tænkt over det at det var det han ville, men hvornår ville han ikke? Han havde tænkt på hende ustandseligt, tænkt på hendes yndefulde væsen og indre person, mens savnet til hende bare havde vokset og vokset, igen gled der et sug igennem hans mave over det hun gjorde, og kunne mærke hvordan det bare ikke kunne blive bedre, han skilte langsomt hendes læber ad, og lod sine hænder vandre ned til hendes hofter hvor han blidt masserede dem, hans tunge trådte langsomt frem og ind imellem hendes læber og lod dem stryge hen over hendes tænder som han i grunden holdte så meget af, og videre hen til hendes tunge, som han let cirkulerede rundt om, og begyndte at danse en dans med den på tær, kunne man næsten sige, inden han efter noget tid trak sin tunge tilbage igen, og førte sine læber væk fra hendes og igen kyssede han hende ned af halsen og videre ned af kavaler gangen og op til munden igen. Ligeglad med om han var ny i feltet, han ville bare så gerne være tæt på hende, og ville ønske at dette kunne varer ved i al evighed, men det kunne nok ikke lade sig gøre? Han anede det dog ikke, men fortsatte sine nusninger, og blide berøringer, og masseringen mod hendes læber, hvor hans følelser voksede og voksede, mon dette overhovedet var en drøm? Han kunne snart ikke skelne længere, måske var de alligevel faldet i søvn og han så bare lå og drømte dette her?

Alt det som skete, det var virkelig en fantastisk følelse, hun kunne bare ikke fatte det. Ikke forstå det, ville ikke glemme. Der var bare så mange tanker der gled igennem hendes hoved, og hun kunne ikke fokusere på, hvad der var rigtig eller forkert i denne sammenhæng. Men en ting var hun helt sikker på, hun ville , hun ville faktisk gøre dette sammen med ham. Ikke på grund af pligt, ikke på grund af at hun var blevet presset. Men fordi at hendes hjerte fortalte hende, at hun ville det, at hun faktisk, virkelig holde så meget af ham, at hun ikke kunne se det gøres med nogen anden. Men hvad nu hvis hun tog fejl? Hvad nu hvis, at dette var bare var kemi, men ikke rigtige følelser? Så mange mennesker, kunne blive forvirret på den måde, og måske, måske havde han det på den måde? At det bare var fordi, at han kunne lide hende på udseende, at det var derfor han havde lyst? Men, et eller andet sted kunne hun bare ikke tro på det, hvis der var nogen som skulle stille det spørgsmål til sig selv omkring, om det var kemi eller virkelig følelser, så var det hende. Men lige nu, kunne hendes følelser kun fortælle hende, at de var ægte. At ingen andre nogen sinde ville kunne overgå ham, i hvor meget hun holde af en. Flere suk, flere støn, og en hel del flere kuldegysninger gled igennem hende, over det han gjorde. Hun var ligeglad om han var ny i feltet, for hende, gjorde det ingen forskel. Og hun elskede ham bare for, at han virkelig havde ventet så længe, i stedet bare for at springe ud i det.
"Hmm.." mumlede hun stille, og slap lige så stille hans læber, og kiggede ind i hans øjne "er.. du virkelig sikker på at det er, det her du vil?" sagde hun med en stille, men hæs stemme. Da hun virkelig, holde sig selv tilbage i øjeblikket, hun ville hellere ikke overskride hans grænser. Alt det som var sket i nat, før dette var smidt ud af hoved, det var fortid nu, dette var fremtiden. Dette var nuet, og det skulle gribes, mens man havde chancen. Ellers kunne fremtiden langsomt se meget anderledes ud. Hun smilede skævt til ham, og lod den hånd som ikke nussede ham nede ved hans jeans, glide igennem hans dejlige tygge brune hår, og kyssede ham blidt på næsetippen med et lille grin. Og ventede på hans svar på hendes spørgsmål.

De berøringer, kuldegys, og følelser gled igennem ham som om det var et hav af kærlighed der væltede ned over ham, alt sammen kun fra hende af, han smilede svagt og nussede hende lige så stille ned til låret og som han kærtegnede med sin hånd mens den anden stadig var ved hendes ansigt og nussede det lige så stille, mens bare ikke kunne stoppe, bare ikke kunne lade være, få nok af hende overhovedet, han stoppede dog kysset da hun spurgte om han ville, om det var nu han havde lyst, og han smilede ømt til hende og grinede så kort af hendes kys på hans næse og kyssede hende dybt på munden og slap så læberne, “Ja… sådan har det været længe, og sådan skulle det gerne blive ved med…” Sagde han stille og trak hende tættere på sig og vente dem rundt så hun lå øverst og smilede kækt til hende, og kyssede hende så på munden imens han hviskede lige så stille: “Du er den mest fantastiske kvinde, den mest vidunderligste personlighed nogensinde… jeg fatter ikke dem der ikke kan se det… du bare… jeg kan slet ikke beskrive det…” Sagde han lige så stille op til hendes ører og nussede hende op af ryggen og videre op til bh’låsen dog åbnede han den ikke da det kunne virke grænse overskridende, og lod så i stedet bare sine hænder nusse hende neden under den og op til nakken hvor han masserede den lige så blidt og roligt.

Hun grinede svagt af ham, og rystede lidt på hoved over de ting han sagde. Han var nu dejlig, mere end han anede, men på en eller anden måde havde hun rigtig svært ved at fortælle det til ham, at det var det han var. Lige som det var svært for hende, at sige at hun elskede ham, men på den anden måde. Hvis man næsten altid sagde de tre gyldende ord, 'jeg elsker dig'. Ville det jo aldrig blive noget specielt. Men, som dem, som aldrig sagde det, så ville det være noget af det mest specielle når det først skete. Hun lod langsomt hænderne glide hen over hans bryst kasse, og nussede lige så stille uden på t-shirten inden at hun trak den helt af. Lige så stille lod hun tungen glide ud af munden, og fugtede hendes underlæbe, inden hun lod hendes hænder glide om bag mod hendes ryg, og åbnede lige så stille hendes bh-lås og åbnede den. Tog en dyb indånding, da det nu ville være første gang, hvor han sådan virkelig så hende med bar overkrop, da han ikke havde fået set så meget, ude i skoven. Hun pustede lige så stille ud, og trak bh'en af. Smed den stille væk og hen på gulvet, og vente så igen blikket tilbage på Blase, med et lille genert smil på læberne. Det var lige før at hun følte sig som den, der aldrig havde gjort det her før. Og, selvom at hun faktisk godt kunne virke som om hun havde styr på det hele, havde hun kun haft sex med en person i hele sit liv. Lige så stille, lænede hun sig halvt hen over ham, og løftede hans t-shirt op, inden hun trak den stille af. Fingrene gled lige så blidt hen over hans linjer på maven, og ned til hans bukser, som hun åbnede, dog gjorde hun ikke mere end det, da hun hellere ikke ville gå for hurtigt frem. Hun kunne godt lide at det var så stille og roligt, lige til at starte med i hvert fald.

Et lille grin listede op i hans mund, og kiggede på hende, da hun tog hans trøje af, og hjælp hende med den, han betragtede langsomt hendes overkrop, og sukkede stille over de følelser der begyndte at boble inde i ham. De mange berøringer hun gav ham hen over overkroppen kunne han virkelig ikke stå imod sin store lyst til hende, mens han forstigt lod sin overkrop berører hendes imens den ene hånd langsomt blev ført op til det ene bryst og var nu egentlig lige nu, rimlig urolig for om det skulle have overtrådt en grænse, og tog en dyb indånding imens hans øjne lukkede i da han førte sine læber hen mod hendes og lod dem langsomt strejfe hen over dem, men derefter masserede ham dem lige så blidt og roligt, dog vakte den lille flamme sig inden i ham, en flamme der på lynenehast blev til en ildebrand der kunne rydde en hel skov. Langsomt kom der et sug igennem hans mave da hun ånede hans bukser, og kunne ikke beskrive denne følelse der var inden i ham, en følelse der kunne sættes på med ord, alligevel var den så langt fra det. Han kunne næsten ikke holde det ud, han ville vide hvad denne følelse betød hvad den skulle fortælle ham. Og selvom disse tre ord som eksisterede i verden kunne komme til at udtrykke det, kunne det bare ikke lade sig gøre på nogen måde. En let rysten gled hen over ham over de behageligheder der kom, Forhelved sagde hans stemme inden i ham da han kunne mærke hvordan hans ædler dele langsomt blev stift os selvom der stort set ikke var sket det store, men han kunne virkelig ikke holde denne viderlinge følelse tilbage, og det sagde det der var imellem hans ben klart og tydeligt, selvom han ville have ønsket det gjorde. Lige så stille trak han lidt ned i hendes bukser og nussede hen forstigt rundt omkring buksekanten. Han vidste ikke om det var noget alle mennesker gjorde, eller på et tidspunkt skulle de jo af, men om det var sådan en start man tog.

Hun stønnede stille, over at hånden langsomt blev ført op til hendes bryst. Og hun havde ingen anelse omkring hvorfor at det blev så voldsomt for hende, at bare de små ting, som berøringerne op til hendes bryst, gjorde at hun fik voldsomme kuldegysninger igennem sin krop, som forudgjorde at hun mærkede hvordan at hendes underliv skreg på ham. Men hun tvang følelsen væk, da hun hellere ikke ville virke for overfaldene overfor ham. Hun bed sig langsomt i læben, og lukkede øjnene, mens hun kyssede ham blidt og ømt igen. Det hele var utrolig voldsomt for hende, da hun aldrig i sit liv havde prøvet noget som dette. Denne følelse der bare brændte i hende, som sagde at hun skulle have ham, at det ikke kunne være andre end ham, kun ham. Flere suk gled igennem hendes næse, mens hun holde kysset, da hun pludselig mærkede hvordan at hans lem, steg op imod hans bukser, og pressede på. Et lille smil dannede sig på hendes læber, og gjorde bare at hun havde så meget mere lyst til ham, end hun havde været før. Uden at hun faktisk rigtig tænke over det. Lige så stille slap hun hans kys, og lød læberne glide hen over hans kindben, hen til huden ved øret, som hun let berørte med de fyldige læber. Bed ham i øreflippen og kyssede ham ned af nakken og af skuldrene, for at gentage dette flere gange. Da hun igen var kommet op til hans øre, trak hun endnu engang i øreflippen og hviskede hæst i hans øre "Det er svært..." mumlede hun forsigtigt, og bevægede langsomt sine hænder ned mod hans bukser, og lod dem glide lige så stille, og meget forsigtigt ned i dem, hun havde ikke brug for at forhaste sig. Hun nussede huden under bukserne, og trak stille hænderne ud igen, og op af hans mave.

Et stille suk gled ud igennem hans næse og kunne ikke helt beskrive denne følelse der gled igennem ham, og sukkede stille over de berøringer hun kom med, han tog en dyb indånding og førte sin mund væk fra hendes og førte dem ned til hendes hals og lod læberne berører huden lige så stille hvor efter de blev ført ned mod hendes kavalergang og sukkede lige så stille mens den varme ånde slog imod hendes hud, og napper blidt til hendes hud, imens hans lem føles som om det er ved at eksplodere over trangen til hende, og kan i grunden ikke holde det tilbage, og fører ned ed sig, munden ned til hendes ene nippels, og nappede let i det imens hans hænder førtes ned til hendes bukser, hvor han trak lige så stille ned i dem, og kunne næsten ikke dy sig over den lyst g glæde der var i ham, hvor ville han dog bare gerne have hende, have hende for evigt og altid ved sig uden nogensinde at skulle give slip på hende på nogen måde, ville heller ikke gøre det, aldrig nogensinde, faktisk ville han gerne have hende ved sig for altid uden nogensinde at skulle have behovet får at gå en millimeter væk fra hende selvom det nok var umuligt, og det ville os se dumt og forkert ud, plus hun sikkert også havde bedre ting at se frem til end ham, men lige nu, kunne han ikke være mere ligeglad, han ville bare gerne have hende ved sig, og nyde den tid de havde sammen bare lige nu, uden at lade sig distrahere af alt andet, endnu et suk, endnu en nydelse, endnu en tid, og nu den første kvinde, et lille smil gled op i hans læber over det hun sagde, og nussede hende forsat, og kyssede hende igen på munden men slap det lige så stille da hun trak sig væk fra hans læber og begyndte bestigningen op til hans ører, og der, kunne han ikke holde smilebåndet tilbage, “Behøver du at holde dig tilbage?” hviskede han så hæst i igen, og kunne ikke helt lade være med at smile, han sukkede tungt da han mærkede hendes hånd mod hans hud, og bevægede langsomt sine hænder ned mod hendes strømpebukser og løftede langsomt op i dem og lod sin hånd glide ind under dem lige så forsigtigt og nussede hende ned til underbukserne.

Det var som om hendes hud brændte under hans berøringer, og bare gjorde det mere og mere hedt for hende. Faktisk, fattede hun slet ikke det som skete lige nu, det var så ubegribeligt for hende, at skulle forstille sig at hun faktisk gjorde det på grund af følelse, at hun faktisk lige pludselig havde lyst til det. Der havde været så mange gange, hvor hun bare havde ligget, og tænkt på hvornår det nu var færdigt, men måske havde det også været fordi at hun bare ikke havde haft lysten til at gøre det med ham? Hun viste det ikke helt, men en ting viste hun da. Hun havde lyst til at gøre det med Blase, og havde meget svært ved at holde sig tilbage, med omkring de ting hun gjorde, men hun ville hellere ikke være for hurtig, da det var hans første gang, og igen hun ville gerne gøre det noget specielt for ham, alt andet ville bare virkelig underligt, hvis at det bare blev noget der blev gjort alt for hurtigt. Og hvad nu hvis han ikke engang kunne lide det? Hvad nu, hvis, at hun gjorde det forkert? Nu var det lige før at hun blev mere nervøs end Blase var, og hun lukkede stille øjnene. Mens hun trak lidt i smile båndet over at han spurgte omkring, hvorfor hun behøvede at holde sig tilbage. Det gjorde hun af den grund… ja hvorfor gjorde hun egentlig det? Det virkede virkelig absurt på en eller anden måde, men, hun ville jo ikke gå for hurtigt? Det havde hun jo allerede bestemt sig, eller. Hun var så forvirret, det hele var for nyt for hende at hun ikke fattede hvad det egentlig var hun fortog sig, ud over at gøre noget hun lige fra starten af da hun mødte ham havde forstillet sig omkring, hvad der ville ske, hvis de faktisk fik noget sammen. Hun stønnede stille ud af næsen, da han førte sine hænder ned mod hendes underliv, og bed sig lidt i læben, inden hun lige så stille bed ham i øreflippen, og kyssede ham dybt på halsen ”fordi.. du ikke bare skal have en runtetrunte, der bare vil gøre det så hurtigt som muligt.. men faktisk… vil gøre noget ud af det..” hvisker det lige så hæst, mens hun lukker øjnene og føre læberne op til hans. Kysser ham dog ikke på nuværende tidspunkt, men lader bare ånden slog imod hans hud, omkring læberne. Inden hun pressede dem lige så stille, mens hænderne igen førtes ned mod hans bukser, og trak lige så stille ned i dem, inden hun kyssede ham ned af maven, til hans bukser, og trak dem så helt af, og smed dem over til t-shirten, og kyssede ham så langsomt op til halsen, og munden igen. Med et lille smil på læben, og kunne bare ikke få nok af ham, på nogen måde. Det var egentlig en utrolig, fantastisk følelse, og hun følte sig faktisk… lykkelig.

Endnu et lille smil kom til over de hun sagde omkring hun ikke bare ville give ham en hurtig tur uden at lægge noget i det, “Du vil aldrig nogen sinde kunne blive kaldt en runtetrunte… det er umuligt…” sagde han lige så stille og lagde sig villigt om på ryggen og kiggede på hende, og sukkede så da hun førte sine læber væk fra hans hoved og ned til hans buksekant og fugtede langsomt læberne, imens blikket blev rettet imod loftet men mærkede så kuldgysningerne glide igennem ham og bider sig læben og sender et sideblik ned til hans stivemanddom og vil nu ellers have ønsket det ikke var sket, men ryster det så af og vendte tilbage til hende, gengældte kysset da han mærkede hendes læber, og lod langsomt en hånd glide ned under hendes strømpebukser igen og fører dem videre ned til hendes røv som han blidt nussede og masserede, han vente hende så om og trak hendes strømpebukser af og kastede dem væk, hvor efter han førte sine læber ned mod hendes ene nippel og nappede blidt i den, inden han tog fat om den med tænderne, men det blev dog også kun ganske kort før han førte sine hænder ned mod hendes underliv, hvor han nussede låret med den ene hånd og derefter den anden ned mod underlivets beskyttende stof, trusserne, som han lige så stille nussede uden på, nu var han ligeglad med om han var ny i faget, det kunne være lige meget, han… nej han kunne ikke sige det han ville men kunne ikke få sig selv til det, men med andre sprog der gik det fint, han kunne komme med tallige andre udtalelser om hvordan man sagde det; Tumasē pyāra karatā hūm̐, upendo, obicham te, anats o aishi, og mange andre, som ar her i denne verden, umulige at kunne sige dem alle, men de havde alle en speciel betydning, måske skulle man lave en lang liste over ord med og sætninger som stort set betød det samme nemlig de tre gyldnende ord.

”du har intet begreb omkring hvad folk kan finde på at kalde sig, selvom man ikke er det så..” fniste hun stille, over at han sagde at det ville være umuligt at kalde hende en runtetrunte. Men det afholdte ikke folk fra at kalde det hende anyway. Et dybt suk gled igennem hendes læber, mens hun tænkte lidt over det hele som var sket på det sidste, omkring da hun var flygtet fra sin fra for nu 3 år siden. Det virkede alt for mærkeligt, at det faktisk var så længe siden, så længe siden hun havde fået lov til at huske på hvad frihed i virkeligheden var. Hun tog sig i grunden på ingen måder rigtig af, at hans stive lem, uden at hun i grunden havde gjort det store. Men som sagt, selv hun var ret så tændt, og han havde hellere ikke gjort det store ved hende, dog kom der et lille støn da han lod hånden glide ned til hendes røv, og greb fat om ballen, hvor kuldegysningerne gled rundt i hele kroppen. Hun kunne i grunden bare slet ikke få nok af ham, og hun kunne bare ikke få det til at hænge samme inde i hoved, da hun aldrig havde haft denne følelse før. Det havde altid været andre som der havde været forelsket i hende, og hende som havde knust deres hjerter, ved at afslog. Hvilket bare fik hende til at føle sig som, det mest afskyelige menneske vær gang, men hun priste sig dog også lykkelig, for at hun ikke havde det samme problem som mange så ud til at have; Nemlig at sige nej til folk som spurgte om man ikke skulle have noget sammen. For det meste om man ikke skulle komme sammen. Der havde hun altid kunne sige nej, selvom det knuste hendes hjerte at se deres tunge ansigter, og sårede udtryk. Da hun blev vendt op, kiggede hun smilede på ham, og lod langsomt hænderne glide op i hans dejlig lange sorte hår, og nussede lige så blidt hans hårbund, mens alle tanker igen blev smidt ud af hoved, og drejede sig nu om ham, og kun ham. Hun løftede stille hendes ben, så det var nemmere for ham at trække hendes strømpebukser af hende. Flere gys, og suk gled igennem hendes mund, over alle de ting hun gjorde, og fik hende til at vride sig en smugle af nydelse, og kunne slet ikke mærke på ham, at han ikke havde prøvet dette før, og følte sig ærlig talt som den nye i felte.