Catch me if you can-Asmodeus

T:Aften ca
O:Træer, en hytte, nogle sten på jorden, jordrode, få blade
V:Koldt bare sådan generalt
S:Skoven og dens områder
P:En lyserød knælang kjole, sorte ballerina sko, lyserødt hårbånd(ava)
___________________________________________________
Helt inde i denne dybe skov og ret mørk skov gik der en halvdæmon, en halvdæmon ved navnet Yukii. Hun var gået lidt rundt for at se nærmere på skoven ikke fordi hun kedede sig men mere fordi at hun gad gøre det. Hendes hår hang løst lidt flagrende med ikke meget hun havde ikke taget ngoet med sig ind i skoven på nær sig selv.Endnu engang kom Vlad op i hendes tanker hvorfor han ville blande sig i hends tanker vidste hun ikke men gjorde alt for ikke at tænke for meget på ham, og i det hele taget bare tænke. Hun satte det højre ben foran det venstre mens hun kiggede lidt op mod himlen det var tydeligt at se at det var blevet aften. Yukii kom en smule længere ind i skoven og en stærk men kendt lugt kunne genkendes "Hmm kan det mon være...Nej hmm"sagd ehun lidt rodet i sætningen hun gik lidt videre denne gang i retningen af lugten hun stoppede op lidt og kiggede ned ved hendes fødder. "Lig døde lig"sagde hun stille og bukekde sig ned for at mærke pulsen på manden der lå foran hendes fødder. "Død de andre må også døde"sagde hun og undrede sig meget over hvad eller måske rettere hvem der kunne have gjort det. Der var jo ingen andre end hende eller måske var det uden at hun havde set det.

Asmodeus stod i den lille hytte i skoven, det var nemt at straffe andre end de skyldige for synderne... men han ville hellere have den rigtige synder til at komme frem... han gik ud af hytten, og lagde mærke til en der stod ved liget han havde kastet over imod træet, det var ham ligemeget hvad denne person tænkte, men der var noget over denne pige.. noget.... bekendt, han gik over imod hende ''Godaften den dame..'' sagde han i en rolig stemme, imens han gik over til hende ''hvad, om man må spørge laver de her ude på denne tid af døgnet?'' spurgte han og stod nu meget tæt på hende, hans tattovering bevægede sig aggressivt i nærheden af denne pige, hvad var hun... en af dem? nej... måske han kunne ikke afgøre det.

Yukii kiggede med sit lyserøde blik på ham hun stoppede op og rettede sig op mens hun vendte om på foden"Åh mig jeg gik mig spadser tur rundt herinde i skoven det altid dejligt og forfriskende at gå rundt ved denne tid af aften"sagde hun og fik et lille smil frem over hendes læber.HUn studere hans tattovering med øjnene lidt den bevægede sig mod ehnde eller havde hun taget fejl aldrig før havde hun set det før"Hvad lavede de selv herinde og på dette tispunkt "spurge hun og kiggede så ned på de døde menensker"Jeg fandt de her lig herinde ved ikke hvem der har gjort det "sagde hun stille. Hendes hår flagrede enlig lidt igen hun gik hen mod et træ i nærheden og lænede sig lidt op ad det mens hun stadig smillede"Flot tattovering den ser speciel ud"sagde hun siden at den jo stadig bevægede sig.

han smilte koldt til hende, hans tatovering prøvede at række ud efter hende, men den slap ikke hans hud, det ville han ikke have den gjorde ''Interessant... det er meget simpelt at finde ud af hvem der gjorde det... de fleste er dræbte af snitsår fra min tatovering, og tak for komplimenten på min tatovering... nu slapper den mere af omkring dig, den opfører sig kun aggressivt i nærheden af dæmoner...'' sagde han stille og kørte en hånd over tatoveringen, så den kunne ligge stille på hans hud ''og de resterende i huset er brændt eller kvalt..'' sagde han som tilføjelse.

Yukii gispede lidt en smule da hun hørte det kunne han mon være"Ehm virkelig dæmoner"gentog hun lidt i en overasket tone hun kigegde lidt ned mens hun fik sparket lidt til den frie luft en smule"Jeg hedder foresten Yukii.. fuldenavn Yukii Aido"sagde hun og rækte en hånd frem mod ham i håbet om at han ville trykke den eller noget helt andet hun ikke vidste. HUn tænkte lidt stadig hun kunne enlig tænke over mange ting uden at hun selv vidste det. Yukii holdte øjnene lidt på hans tattovering"HVad forstille din tattovering enlig den ser farlig ud"sagde hun hun var ikke bange for den den var meget flot, og det ville være svært for hende lidt at forklre at hun var dæmon men ikke hel...Halv. HUn sukkede lidt men kunne ikke fjerne det lille smil hun altid havde på sin læbe. "Hmm så det vil sige at det var dig der dræbte dem hmm imponerende men det gør dig til en morder af slagsne"sagde hun og rettede et alvorligt blik på ham mens hun lod håndfladerne røre ved træets stamme hun mærkede nogle blade dale nedover hende, flere blade lå der dog på jorden.

han greb hendes hånd da hun rakte den ud, hans kropsvarme var på omkring de 50 grader, og hans tatovering strakte sig stille ud for at prøve at fange deres hender i grebet ''den forestiller en dæmon's sind efter at have tilbragt flere årtusinder inde i mit slot på Nessus...'' sagde han stille ''og når den angriber viser den den frygt der er i dæmonen gennem hele forløbet, og giver smerten fra den sidste dæmon jeg rørte ved..'' sagde han med et smil, og den sidste dæmon havde han tortureret siden hans race blev låst inde, han ville have sin hævn, og det skulle være snart...

Yukii kiggede lidt på ham han nød åbenbart det hun smillede lidt og mærkede lidt efter ved deres håndtryk. Hun smillede bredt"Hvad ville du gøre hvis jeg sagde at jeg var en dæmon"sagd ehun og lagde hovedte på skrå mens hun gav langsomt slip på hans håndtrykket. Hun kiggede på ham Nessus var han så konge, elelr måske en helvedets prins elelr noget helt andet nu fik Yukii flere tanker og enda nogle spørgsmål hun ville spørge ham om"Hmm er de kongelig"spurge hun undren mens hun kiggede lidt ned på de døde lig"Måske skulle vi skaffe os af med dem lugten fra dem er meget dårlig"sagde hun og ventede på hans svar hun så tattoveringen igen med bevægelserne som hun havde set før. det var ret imponerende hvordan den kunne gøre det. Yukii strøg en lille tot hår bagved hendes ene øre ja nu var det ene spidse ører fri men ikke det andet han kunne godt gætte hvad hun var eller kunne han?. Hun smillede ved tanken men blev også urolig lidt efter at hun hørte det han sagde med dæmoner og hvad hans tattoringen havde gjort med dem.

han trak sin egen hånd tilbage, o hans tatovering faldt på plads på armen igen ''Ja, jeg er Prins af Nessus.. det niende helvede'' sagde han stille, og hans tatovering fløj ud i alle retninger og forvandlede ligende til støv, dette kunne han kun gøre ved dødt, og ikke magisk væv, han lagde mærke til hendes øre, og hans tatovering blev med et aggressiv igen, han kørte en hånd over den for at stoppe den inden den rev sig løs fra hans hud, for at dræbe ''jeg ville nok dræbe dig hvis du fortalte mig at du var en dæmon, beslægtet med en dæmon, eller blot havde været i nærheden af en dæmon..'' sagde han og smilede varmt til hende.

Yukii kiggede på ham et varmt smil hun smillede og nikkede lidt"Hmm jamen så mp jeg bringe dig dårlige på en måde dårlige nyheder"sagde hun og kiggede på hans arm der hvor tattoveringen var. Hun smillede igen et smil hun enlig altid lavede"en prins af Nessus en ære at møde dem "sagde hun højfligt mens hun bukkede lidt for ham "du står og kigger på en halvdæmon hvis jeg kan sige det sådan"sagd ehun og ventedde på hans reaktion. Hun så lignene blev til støv det var ham der gjorde det eller ikke lige sådan helt rigtigt det var hans tattovering der gjorde det hun skiggede op og hoppede med et lille hurtigt hop op i træet hun stod ved hun kiggede ud over skoven"Wow her er en god udsigt du burde komme herop og se efter"sagde hun og vendte blikket ned på ham bare grenene ikke knækkede så gik de tnok. Bladene dalede lidt ned på ham. "Har du enlig sagt dit navn"spurgte hun lidt undren. Hun var ikke dæmon jo en halvdel af hende var den anden halvdel var menenske. Man kunne måske sige at hun havde en delt personlighed eller ja noget andet. det var ikke alle der havde mødt dæmon Yukii som hun nærmest skulle kalde det i stedenfor hendes dæmon halvdel. Men man kunne aldrig vide. Yukii så hans varme smil underligt at hun skulle se det fra ham men smillede lidt et lidt normalt smil.

han sprang op ved siden af hende og satte sig ned ''denne gang vil jeg overveje at skåne dig... kun fordi du ikke er som alle andre dæmoner'' sagde han og kiggede på udsigten, bladene der var på ham gik op i flammer, og han klappede ved siden af sig ''sæt dig..'' sagde han og smilte for dig selv, han forbød sin tatovering at skade denne halv-dæmon denne ene gang, og den faldt til ro, efter lidt tid, og han lukkede øjnene, og trak en dyb indånding ind.

Yukii kiggede på ham mest på hans tattovering man kunne jo sige at den var levende det glædede hende at den ikke ville angribe hende. HUn fjernede nogle blade fra sit hår mens hun lod et blik glide rundt toppen af den ene lille hytte kunne ses"Asmodeus som prins af Nessus har du mange pligter har du ikke"spurgte hun og fik sat sig ned ved siden af ham som han sagde til hende. Hun lod føddenr evæære på grenen lidt foran hende, fødderne var trukket lidt op iunder hende ikke fordi hun frøs men fordi hun godt kunne lig når det var sådan. Håret der var bagved det ene øre kom frem igen og flagrede lidt vinden gjorde det åbenbart hurtigt."Bare sig til hvis du får noget af mit lange hår i øjnene eller at det genere dig"sagde hun og smillede lidt.enlgi avr der ret stille heridne i skoven men det var også hyggeligt at være inde i skoven måske fordider var sådan en dejlig ro over stedet. Blikket flyttede sig lidt rundt"Mine ører er anderledes fra andre"sagde hun lige pludselig