Mystery (Akane)

S: Terre
T: 12:08
O: Byen
V: Solrigt og varmt!
----------------------------

Mask, som han yndte at kalde sig, sad på taget af en stor lagerbygning og kiggede ud over den travle gågade.
Han var iført et par hvide bukser og en tilsvarende skjorte med en sort vest udenpå.
Hans lange, hvide trenchcoat lå sammenfoldet ved siden af ham. Det var for varmt at have den på.
Mask nippede til den drink han havde i hånden og smilede.
Di Morga times havde sat en glimrende annonce i deres avis... den ville sikkert bakke hans små sedler op...

Akane var iført, en falsk læder jakke, og stramme sorte shorts, og så iført en trøje der stoppede ved albuerne i hvid, stram og gik lidt ned ved barmen dog ikke så hun så billig ud. Hun havde grønne øjne, som en slange ville man sige, hendes smil var hvidt som tandpasta, dog var de os blevet bleget som kendtes smil. Hun havde langt mørkt nødebrun hår, og hun var slank dog med former af lidt atletisk kalibre, dog ikke kraftig. Akane begyndte så småt at sætte i løb da hun hørte nogen råbe efter hende, hun vidste hun blot skulle ha fortsat!. Hun løb forbi det sted hvor mask sad og skimtede hurtigt op mod ham, men for hende føltes det som om tiden gik i stå, hendes hår flagrede efter hende som var der slør om hendes hals`?, samt læderjakken med en rem ved livet på læderjakken klirrede mod hendes krop.

Han nippede igen til sin drink, og kastede et blik ned mod pigen.
Var der nogen efter hende? Hun så ud til at flygte...
Han bestemte sig for at observere... ihvertfald til at starte med.
Et smil bredte sig på hans ansigt og han nippede igen til drinken mens han holdt øje med pigen.

""Hey du har ikke betalt din regning!"" sagde manden. Akane vendte hovedet mod ham og kiggede lettere panisk og smilede så lidt sadistisk, i det hun vendte sig om og løb direkte mod manden, hun ville skræmme ham og blot hoppe over ham men hun havde ikke forudset dette. Manden trak en pistol og den var kuld sort, den skindet i solens stråler, og så blank og lokkende ud. Manden smilede let og trykkede af på aftrækkeren, det sidste Akane hørte var et skud før hun gav et skrig fra sig, af skræk for at blive skudt og vis hun var endt med at blive skudt?.

I det øjeblik manden trak sin pistol, reagerede Mask.
Han greb sin trenchcoat og sprang ned fra taget.
Han havde allerede fået coat'en på da han landede.
Han spurtede fremad og nåede manden lige som han skød.
Mask slog hans pistolhånd op i luften, og afsluttede det hele med et slag på halsen.
Manden med pistolen var ikke død da han landede på ryggen på vejen, men det ville vare et par timer før han vågnede.
Mask vendte sig og så over mod pigen. Mon hun var blevet ramt?

Akane stod med armene foran hovedet krydset, og med bene bøjet ind af(knæene) mod hinanden, samt føderne lidt ud til siden og lidt bøjet ned i bene. *Er.. er jeg død?, jeg burde aldrig ha gået uden at betale, men jeg har intet hjem, ingen frelser, fortabt i denne magiske by* Hun sank efter lidt tid armene, og åbnede så øjnene, hendes blik viste at hun var rolig men dog skræmt. Hun betragtede nu, den mest mystiske dog smukkeste fyr hun havde set før i sit liv, denne by var magisk i hendes øjne. Hans hår var som en engels, hans kropsbygning, reflekserne.. Wauw hvor var han dog som en drømme prins fra hendes barndoms bøger. Hun rødmede let over kindbene og kiggede uskyldigt på sin overdådige rednings mand. "h..hvem er du?" hun rettet sig lidt op og betragtede ham nu, i det hun gik lidt mod ham dog ikke hurtigt, men varsomt, og forsigtigt, hun ville nødig jage ham væk. Hendes hår flagrede blidt med vindens bevægelser, så vinden fik en form af bølger. Hendes grønne øjne der var lyse i det, betragtede hele hans figur og ham i en. Mens de lettere fyldige dog normale læber skælvede lidt i det, af forskrækkelsen og den nære døds oplevelse.

Han så på hende uden at smile.
Han gav hende elevatorblikket, men det var umuligt at se da masken dækkede hans øjne.
Hun var uskadt. Heldigt...
"Du kan kalde mig Mask." sagde han og vendte sig om mod den faldne mand.
Han knælede ned og tog pistolen.
Så tog han magasinet ud og tømte det i et lille kloakafløb der var lige ved siden af.
Så satte han magasinet i pistolen og lagde den i mandens hånd.
Han sikrede sig at den faldne var okay, men bevidstløs.
"Du kunne være blevet slået ihjel!" sagde han højt, henvist til Akane."

Akane så lidt på ham og rømmede sig flovt og tog sig lidt til hovedet, og mærket hjertet i hendes brystkasse der var ved at springe ud. Hun kiggede skamfuldt op fordi han virkede temmelig? ikke snaksagelig?,> tsk lige det hun manglede en der foragtede hende for første øjekast? måske, eller en der dømte på udseende. Hun gik lidt bagud og hørte ham så næsten råbe til hende. Hun vendte hovedet til siden lettere fornærmeligt og sagde med en hård tone"Jeg ved det godt!, jeg ikke født igår vel" hun så lidt ned og sagde"Jeg.. jeg har intet hjem, ingen penge, jeg kan ikke blot sulte ihjel eller tag hjem!" denne tone blev dog rystende med sorg i sig, hun var helt alene i denne verden og havde levet med terror, og som våben for et militærisk program. Hun vendte sig så hun endte med at stå med ryggen til ham , med et enkelt drej og tog armene om sig, som krammede hun sig selv og lod hovedet hænge og sagde med denne sørgmodige stemme, fyldt med foragt for sig selv"jeg ikke god til at være menneske..."

HAn rejste sig op og så over mod hende.
Så smilede han og gik over til Akane.
"Et hjem er det sted hvor man føler at man hører til. Et job er nemt at finde for en pige som dig, men hold dig væk fra Terres mørkere områder. Kønne piger har det med at blive overfaldet der..." sagde han.
"Og... et menneske ville nok ikke have vendt om mod sin forfølger på den måde. Især ikke en ung pige." tilføjede han.

Akane strøg en hårlok til side, hendes hår var løst. Hun betragtede ham lidt som han gik hen til hende og sagde"jeg, jeg ville blot skræmme ham, blot løbe mod ham og så undvige ham" hun lød utrolig ked, næsten tåre klar og sagde med stor sorg"Jeg føler mig ikke hjemme nogen steder i nu, og tror heller ikke det kommer til at ske forløbig" hun sukket let og betragtede den maskerede fyr og sagde"Mit navn er forresten Akane og jeg ikke smuk" hun så ned mod jorden og tænkte*jeg hæslig, min rigtig form og mine evner er til ingen gavn, jeg har gift inden i mig som flyder i mit blod* vinden strøg let over deres hud, og sang ind i deres øre, af den fredfyldte lyd, dette var i sandhed dejligt, at ha fundet en der syntes hun faktisk var smuk`, men skønhed var ikke alt"jeg.. jeg skal nok holde mig væk fra de mørke gader" stammede hun lidt i det, fordi når hun så på ham fik hun en tryk fornemmelse i maven der pirrede hende lidt?. han var jo hendes helt

Han så på hende et øjeblik før han vendte blikket væk.
"Vist er du så, og det bør du vide og tro på. En pige der tror på sig selv kommer meget længere." sagde han.
"Og du bør finde et sted. En lejlighed eller bo hos en veninde eller noget. Under alle omstændigheder bør du komme væk fra gaden."

der faldt en tåre fra Akanes kind, hun havde intet sted at bo, hun var fattig, ingen penge, ingen venner, intet sted at bo, ingen ting. Hun så ikke mod mask men sagde blot "jeg, jeg har intet sted, ingen penge intet, end ikke venner eller veninder" hun strøg hurtigt tåren væk og lod et uskyldigt grin slippe ud mellem den fugtede læber og sagde"undskyld... jeg vist lidt følsom efter episoden men tak fordi du reddet mig"