Lets try the forest ! ( Payne

T : Midnat

S : Skoven

O : ingen i den kuld sorte dødagtige skov? at se

V : Lunt, dog med en utrolig kølig blæst, ikke lige det perfekte sted til badetøj O_O.


En pige med langt flagrende sort hår, og rødlige striber. Kom gående ind i den dunklende skov, som søgte hun ly der inde, hun havde et læge plaster/hvidt og klæbende/ på kinden efter et slagsmål, og hendes ene kindben havde et lidt langt blåt mærke. Hun havde været oppe i en slåskamp mod en vampyr dog havde hun overlevet, men halsen var der forbinding om, hun var blevet bidt men end ikke det havde forhindret hende i at sparke røv mod den vampyr. Hun var ikke meget for vampyr men hun mente at indtil videre kunne der da ikke gå mere galt, ligeså hendes højre hånd var der forbinding om fra håndledet til knorrene, fordi hun havde fået 3 lange rifter der. Hun havde dådyr grønne øjne og fyldige sarte læber i lime orange farve, samt spinkel dog formet krop af hendes, der var slank og elegant, dog ikke for tynd. Hun gik der ind og kiggede lidt rundt mens hun var iført, stramme skinny hvid sort jeans, med en sort trøje og en hvid lang jakke der gik lidt over bagen på hende. Hun kiggede stille rundt og strøg det sorte hår til siden og sukket lettere højlydt...

Payne sad op af et halvt træ med hovedet ned, det så næsten ud som om han sov. Han gav et let snøft fra sig og rettede sit hovede op. Hans mester var død, det var næsten ikke til at fatte, selvom han havde hørt historien tydeligt. Hans træner, hans skaber, hans mester.. Hans "Far" var død og det var som om han ikke kunne få det til at sive ordentligt ind. Han ville ikke græde, han nægtede at græde, for det have han lært at han ikke skulle, for det hjælper ikke at tude over ens problemer. Han var iført en lyseblå t-shirt og sorte cowboy bukser. Han rejste sig.. Nu var det overstået, hans sørgeperiode.. og nu var han sulten. Han snuste til luften men kunne ikke rigtigt fange noget lige nu så han besluttede sig for bare at vente. Lommeuret i hans lomme gav et lille klik. "Midnat..? Allerede.." sagde han lavt til sig selv og udåndede et lille suk. Han snusede igen of opfangede et eller andet.. Noget levende. Han fuldte duften i noget tid indtil det eneste han fandt var en lille ræveunge der var faret vild. Han samlede den op og lagde den hen til en nærliggende rævehule hvorefter han klappede den på hovedet og vendte sig om for at gå igen. "Så sulten.." sagde han og kiggede sig omkring, sulten var næste utålelig nu, han havde ikke spist i flere måneder.

Infinity os kendt som Akane var hendes rigtige navn jo, gik ikke langt der fra. Hun sukket let og strakte sig, det var forfærdelig at være husløs? hvorfor kunne hun ikke finde et ovenligt sted at bo!. Hun sukket igen let og bed sig i underlæben indtil hun pludselig faldt over en gren"URAGH!" hun landet på den bløde jord og pustet sit pandehår væk og sukket opgivende"åårh dumme... dumme grene" hun rejste sig langsomt op og børstede stille blade af sig og jord, mens hun stod der, flragede det smukke sorte hår og berørte den let kulørte hud af hendes, mens hun stod der, og let slikkede sig om læberne for at de ikke var tørre dog fornemmet hun nogen nær sig? men ignorerede det"Nu kan det ide mindste ikke blive være"

Han hørte hende falde over en gren og vendte straks sit hovede mod lyden. "Mad.." sagde han og lod sine vinger komme til syne hvilket rev hans t-shirt i stykker så hans brystkasse og mave nu blev vist. De sorte vinger bredte sig og kastede en enorm skygge fra månen og hans vinger. Han tog af fra jorden og det gav et sus der rungede igennem den døde skov. Oppe i luften kiggede han over hele området inden han endelig fik øje på hende. "Gotcha'.." sagde han og et ondt smil bredte sig over hans næsten hvide læber. Han dykkede ned som en ørn der jagtede en mus og landede lige bag hende hvorefter han foldede de store sorte vinger sammen på ryggen. "Godaften.." sagde han med en kølig stemme og kiggede på kvinden/pigens ryg. Han betragtede hende langsomt inden han fortsatte i en ligeså kølig tone som før.. ".. Hvad laver en ung dame som dem ude i den store, mørke, farlige skov.. Der kunne jo være nogen efter dem"

Infinity stoppede op med det samme hun hørte lyden af noget bagved sig og roede sig lidt i håret med den skadet hånd og tænkte med stor fortrydelse over sine egne dumme ord*hvorfor.. hvorfor tier jeg aldrig stille, flot AKane!? med dit, nu kan det ide mindste ikke blive være* Infinity trak vejret stille i det hun elegant dog smukt bevægede sig, i en halv cirkel om sig selv da hun drejede mod ham og så i mod ham med de klare dådyr ligende grønne øjne og så temmelig flov og forvirret på ham og sagde"Mig" hun rødmede let, selv om hun havde lidt knubs her og der, så hun egenlig utrolig speciel ud, og meget lokkende til tider. Hun gik lidt bagud og sagde"jeg... jeg går mig blot en tur intet andet?"

"De må da give mig ret i at det er et underligt tidspunkt at gå en tur på.. Og et underligt sted de har valgt at gå denne tur" svarede han hende venligt. Hans vinger voksede langsomt ind i hans ryg igen og han gav hende et varmt og rart smil. Man kunne ikke endnu se hans hugtænder der lå godt skjult i hans mund, klar til at springe frem når han var tæt på, han måtte forføre hende først. "Jeg ser at noget har angrebet dem allerede.. Skal jeg hjælpe med deres sår..?" spurgte han i en venlig tone. Han skubbede noget af det blonde hår til side og afslørede sine smart forklædte øjne. De var nu ikke røde men derimod grønne, man kunne overhovedet ikke se på ham at han var en vampyr udover den blege hud der blev lyst op af månens lys.

Hun så lidt undrende på ham og sagde"er du en engle?" hun så for første gang en der os havde grønne øjne som hende., dog var de ikke samme farve men de var begge i katagorien grøn?. Hun rømmede sig let og gik lidt mod ham og sagde"Jeg blev angrebet ja... men dog ikke suget blod fra ? bare bidt, men det må du godt vis du vil?, er de egenlig læge eller hva?" hun så undrende på ham og smilede lidt i mens hun prøvede at lade vær med at ryste, efter de mange angreb fik hun aldrig stolt på en igen?, og hun frøsa og var kold og havde intet sted at bo, dette var forfærdeligt"jo ser du... jeg er her fordi jeg har intet sted at bo" hun så uskyldigt på ham med lettere adskildte læber og rystende krop. med flagrende smukke sorte totter der berørte hendes ansigt

"Ja, jeg ar apoteker og læge. Mit navn er Doktor Albert Hefestus" sagde han. Han havde valgt ikke at bruge efternavnet Payne da det kunne lyde lidt halvondt. "Åh, det gør mig ondt frøken. Men vi er godt nok i samme båd, dem og jeg" sagde han og gav endnu et varmt smil. Han tog nogle skridt nærmere hen mod hende og tog langsomt bandagerne omkring hendes hals af. "Ja, det kan jeg godt se, dette må have gjort enormt ondt.." sagde han og prøvede virkeligt at lyde som en der aldrig havde set noget lignende. "Nu skal de høre, jeg har noget medicin der med det samme stopper enhver smerte og infection" sagde han til hende og tiltede hendes hovede til side så han bedre kunne se hendes hals. "Ja ja, det skal skam nok blive godt igen frøken".

//Nu er det så jeg skal spørge om jeg gerne må bide :P))

//heh okay, men hun skal ku nå at forsvar sig lidt ;P//

Infinity så undrende på ham og mærket de kolde finger.. *Vlad,.. Vlad havde kolde finger? VAMPYR!* Hun trak sig hurtigt et skridt tilbage og sagde"du... du vampyr!" hun så på bandagen han havde i hånden og berørte let den ømme hals med biddet i nakken så hendes smukke smukke hals havde nærmest intet mærke andet end to der let var dækket af håret. Hun så alvorlig ud og sagde"vis du prøver på noget så... så" hun vidste ikke rigtig hva hun skulle gøre fordi hun var utrolig svag og havde løbet så meget.

"Frøken frøken!.. Hvad i alverden får dem til at tro at jeg er en vampyr? Er det måske.. Mine øjne!?" Da han sagde de ord blev hans øjne langsomt rødere og rødere indtil de nu var fulstændigt blodrøde. "Eller.. Mine hugtænder!?" sagde han og hans lange spidse hugtænder voksede ud. "Eller.. er det det faktum at jeg er meget.. MEGET sulten!?" sagde han og begyndte at tage hastige skridt imod hende. "Jeg er ganske rigtigt en vampyr frøken.. Men jeg er også læge, og jeg har ikke tænkt mig at slå dig ihjæl.. Jeg vil bare have lidt aftensmad, så skal jeg nok hjælpe dig med dine sår og så videre" sagde han venligt og smilede mens han stirrede på hende med de røde øjne og smilede til hende med sit åbne gab med de to hugtænder.

Infinity så vred ud og sagde"Stop med at kalde mig frøken for det første" hun gik lidt bagud i mens og sagde med hævet pegefinger"og stop med at tro du kan suge fra mig som du vil som var jeg din slave eller blodbank!" hun så temmelig vred ud og sagde"du tror måske du kan gør alt og charme dig ind på alle men ikke mig, jeg vil ikke lade dig komme nær mig nok til at Argh??" hun stod pludselig med ryggen op af et træ og så utrolig skrækslagen ud i det han stod foran hende, fordi han havde gået så hurtigt mod hende.

"Jamen så stopper jeg med at være flink nu, hr." sagde han og grinede ondt inden han lagde sine hænder imod træet på hver side af hende som en slags bur. "Du er færdig nu, er du klar over det?" spurgte han og stirrede direkte ind i hendes øjne. Hans blik var fuldt af had, sult og en mærkelig form for sorg. "Fire måneder siden jeg sidst fik noget at spise.." sagde han længelsfuldt og kiggede mod hendes hals. Hans hugtænder strittede faretruende imod hende. "Det kan godt være du slap af med den sidste der prøvede, men MIG slipper du ikke af med!"

Infinity stivnede i hele kroppen da han sagde det, ville ham her ikke slippe hende vis hun stak af!?. Hun ville ikke være her og lade ham! prøve at bide hende!. Hun fik lange negle som klør og det første hun gjorde var som i løvernes konge, hun rev ham over kinden 3 lange rifter og gik under hans arm og stak af, hun ville ud af skoven, måske kunne hun gemme sig i det gamle teatre!? måske eller en gammel bygning. Hun løb imellem træerne og hun løb lidt hurtigere end et normalt menneske, hun var jo os en djævel. Hun prøvede at trække vejret ovenligt men det gik ikke for godt.

Han råbte "Du slipper ikke væk!" inden hans sorte vinger kom tilbage. Han fløj som en raket op i luften og fløj efter hende. Han kastede en skygge direkte over hende. "Skal jeg bare gribe dig og tage dig med et sted hvor du ikke kan løbe din vej.. Eller skal jeg bare følge dig til du falder træt og udmattet om!?" råbte han triumferende til hende og lod endnu en ond latter runge ud over hele den mørke skov. Han mente hvad han havde sagt, han ville IKKE give slip på hende. Han var sulten, og hun var det eneste mad i miles omkreds.

Hun så op af og råbte"HA! fange mig go bringe mig et sted jeg ikke kan løbe væk! det kommer aldrig til at ske!" hun så rundt desperat og løb under de tætte grene og rev sig dog os lidt over taljen og ved lårene. Hun bed smerterne i sig og prøvede at undgå at falde men hun kunne fortsætte med at løbe i evigheder, men snart var hun ude af skoven og så ville han ku fange hende så hun skiftede mellem stierne der var i skoven fordi han skulle ikke fange hende, men hun ville gør alt for han ikke fik hende"Du kan aldrig fange mig, jeg kan blive ved i evigheder!"

"Du stinker langt væk af blod, jeg finder dig hvoren du finder hen lille pige!" sagde han og lavede et dyk for at fange hende og løfte hende op. Han lignede et lille projektil der som en pil fløj lige ned mod hende, han tog sine arme ud og greb fat i hendes arme for at løfte hende op.

//Krea-svigt//

//gør intet//

Infinity mærket at han tog fat i hende og prøvede at komme fri men kunne ikke, hun lukket øjnene og koncentreret sig i mens hun ikke strittet mere, hun var så småt i gang med at fremmane noget der lå til hendes magi, en drage. Hun havde en stor is drage og vis hun først fik den frem ville Payne nok være i stor knibe!. "slip mig, hvor føre du mig hen!... slip så!" Hun bordet sine negle ind i hans hånd hvor hun kunne og strittet meget med bene nu.

"Fint! Så må vi jo gøre det her!" sagde han og kastede hende lidt op i luften og gav slip på hendes arme. Han greb fat rundt om hendes mave og lagde sin mund mod hendes hals. "Halløj smukke.. Du er mig en fin madpakke.." sagde han og gav hendes hals et let kys inden han skrabede sine tænder imod den ligeså stille for at give hende to små rifter. Han slikkede de rifter han havde givet hende for ligesom at smage hendes blod. "Wow.. Vi har en der smager rigtigt godt her.. Er du klar? Klar til at blive aftensmad!?" sagde han og grinede lige ind i hendes øre og gjorde tydeligvis klar til at bide.

Infinity mærket det og sagde"slip mig, arrrhhh slip sååå!" hun mærket hænderne om sig og rødmede da han os kom med de smukke ord, smukke til hende og da han smagre hendes blod blev hun egenlig forbløffet? hva var det lige der var så godt ved hendes blod !?. Hun kunne mærke efter kysset og de små rifter at han gjorde klar til at bide men det sku være nej! sku det. Hun bordet hårdt neglene ind i hans finger dog os i sig selv for at gøre det ved ham og trak dem så ud da han sikkert ville ha givet slip der, og vred sig så hårdt, men før hun tænkte over det røg hun hurtigt mod jorden. Hun så let mod jorden, skoven var væk?, de var lidt over byen, før hun vidste af det røg hun igennem en forladt bygnings tag og direkte ned på et gulv hårdt . Hun fik slået luften ud men takket være hendes lange skelet hale der havde reddet hende fra den total død, kunne hun stadig trække vejret og se rundt. Men hele hendes krop gjorde ondt og den ene arm var brækket"aaahhh" hun bed sig i underlæben og så op mod hullet hun havde lavet, i det hends hale forsvandt igen...

Et enormt brag kunne høres da han landede på taget af den bygning hun var faldet igennem. Han stillede sig hen til hullet og kiggede ned på hende med et venligt grin, smørret ud over sit ansigt. "Hallo dernede.. Jeg kan stadig lugte dig at du ved det.." sagde han og grinede ondt. "Jeg vil vente heroppe indtil du overgiver dig. Men for en sikkerheds skyld vil jeg lige forsegle alle udgange så du ikke slipper væk" Han tog af og fløj væk. Man kunne udenfor høre en hel del ting blive skubbet ind foran alle døre og vinduer så hun ikke kunne slippe ud på nogen måde. Da han var færdig med det fløj han op på taget igen og satte sig ved hullet. "Så venter vi bare"

Hun så rundt og skubbede til alt og sukket i det hun gik ned i knæ. efter en times tid sukkede hun og sagde"Jeg, jeg overgir mig" hun lagde sig ned igen og så op mod hullet og sagde med en meget svær udtale dog blød og smuk fyldende i luften men kvælende for hende at sige han gerne måtte bide hende"du må... må gerne bide mig" hun var ikke vand til nærkontakt og det kys han havde givet hende, var hendes første kys overhovedet, hun var kendt som en drage rytter og enespænder samt hjemløs. Hun havde intet sted at bo eller kendt nogen eller havde været så tæt på en fyr som Payne. Hun rødmede let og rejste sig op og sagde"så... så bid mig"

Han lo grumt til sig selv. "Se, den metode virker altid.." han lavede et elegant hop ned til hende. "Men hør her.. Jeg har ikke tænkt mig at slå dig ihjæl.. Og jeg skal nok give dig medicinsk behandling bagefter.." sagde han venligt og satte sig ved hendes side. Han klappede på sine lår. "Kom og sid, jeg er ikke så farlig som jeg måske virker.." sagde han venligt og smilede til hende med de store hugtænder. Hans røde øjne glimtede lidt da han fik øje på hendes rifter på nakken, den smule blod der flød ud virkede som en slags magnet på ham. Nøj hvor var han egentlig sulten efter hånden.

Hun så lidt væk og sagde"Nej jeg vil ikke så nær dig, du kan bare bide mig og så gå igen" hun sukket let, hun turde ikke nærme sig ham, hans å virkelig flot ud og virkede meget klog og ond, hun ville nødig nær ham og rør lidt af hans krop, han havde jo for pokker ingen trøje på!?. det var altså ikke hver dag hun så en fyr i bar overkrop og så, en så smuk overkrop. Hun gik lidt mod ham og blottet halsen og sagde"bare.. bare bid okay" hun lukket øjnene nervøst

"As you wish.." sagde han og hævede sit hovede en smule hvorefter han rejste sig og bevægede sig hen til hende. Tættere og tættere på indtil han nu stod helt op af hende. Han greb forsigtigt fat om hende med sine arme og holdt om hende for at hun ikke skulle falde, hvilket nogle gjorde når de blev bidt. Han lagde sine tænder til hendes hals og bed endelig fast i hende. Han begyndte at suge blodet ud af hende og kunne mærke sin livskraft komme tilbage med alarmerende hast. Han følte sig stærkere end nogensinde før og fortsatte med at suge blod ud af hende, imens han lukkede sine øjne i.

Infinity mærket hans læber samt tænder og sagde"Men vent!... inden du bider hva er dit navn så ah!" hun mærket biddet og fik aldrig navnet før. Hun mærket sit blod stille forsvinde da han lukkede øjnene begyndte hun at ku mærke det stille manglede lidt blod?. Hun lukket os sine grønne øjne i, mens hendes sorte hår stille flagrede lidt da vinden nået ind og legede med deres hår. Hun mærket smerten i halsen og tog blidt fat i armene på Payne og prøvede at holde smerten ud men balancen svigtede snart kunne hun mærke og hun blev svagere i bene og til sidst endte det med at Payne holdte hende i sine arme mens hun dog stadig holdt fat i hans arme, som ville hun dø vis hun ikke holdte fast..