Oh fucking Crazy! //Aziel/

Sted: Galeanstalten
Tid: 00.01
Vejr: fuldmåne, stjerneklart
Omgivelser: hvide vægge, åbne døre ind til diverse værelser hvor de sindsyge engang har holdt til.

________________
Lidt der fra på en sti der havde ført derhen til kom en ung pige gående, ikke særlig høj faktisk, men hun havde den smukkeste krop og ansigt, dog skjulte hun det med det lidt for store tøj og tørklædet foran sin mund, samtidig med noget hår ned foran øjnene, nå ja hendes øjne, afspejlinger af 2 personligheder der gemte sig i denne unge krop.

Den første personlighed der kom af det blå øje, var elver pigen Rose, hun var den personlighed der næsten altid var ude, hun var en glad ung pige der dog blev forvirret nogle gange, og godt kunne være lidt glemsom

Den anden personlighed, var af det gyldne øje, der som når hun manglede blod viste sig at være rødt. Men hun var den frække lidt onde pige det gemte på en lang årrække angreb på mennesker. Hun gik under navnet Red

Men det var ikke fordi de to piger ikke var i harmoni, for det var de, de kunne føle hvad hinanden gjorde og sagde og nogle gange kom den anden til at sige hvad personen inden i tænkte.
Men nok om det, lige nu var det pigen Rose der var fremme, og hun dansede glad ned ad gaden, eller faktisk lignede det ikke en ordentlig dans, mere sådan noget for sjovt?
Men Rose stoppede op i det hun så den store lidt faldefærdige galeanstalt foran hende, hun havde aldrig været heromkring, og viste egentlig ikke hvad det var... Dog kunne hun se at der ikke rigtig havde været nogen her i lang tid, så hun besluttede sig stille at bevæge sig indenfor.

Døren knirkede stille da hun åbnede den og lyden gik gennem stilheden og forsvandt så igen. Den lille Rose trådte stille ind af døren og kiggede sig omkring først "hmm, hvad er dette for et sted" sagde hun stille, men ikke så højt hvis nu der stadig var nogen alligevel.
hun bevægede sig hen ad gangen og kiggede ind i nogle værelser. De var for det meste ens, nogle gange spejlvendt af hinanden andre mere beskidte og støvede end andre....men i princippet ens.
Rose stoppede op ved en dør der så ud til at være låst i første øjenkast... hun tog dog fat i håndtaget og det rød stille af...hvilket igen medførte en lille larm igennem stilheden...

da Aziel hørte en lyd der ikke kunne være andet en lyden af et dørhåndtag der faldt ned på gulvet rejste han sig op. hans lange sorte hår der var bundet som lå hen over hans skulder og ned over brystkassen på ham. han store sorte vinger var foldet på hans ryg mens han gik lydløst ned ad gangene efter lyden. han tænkte at det nok var flere unge. de udfordrede nogle gange hinanden til at være modige. hvis det var sådan kunne han lege lidt med den enes sind så de måske ville komme op og slås. det ville i hvertfald gøre ham i lidt gladere humør. han skiftede form til en sort hund der så ud som om den var forladt og gik ned ad gangene indtil han så en pige med ryggen til ham. han lagde sig ned og ventede på hun fik øje på ham.

Rose grinte stille "heh, her kan man i hvert fald ikke komme ind nu" sagde hun med en lille stemme der lød fjoget men glad
hun vendte sig om og det store glade smil forsvandt da hun så den sorte hund "..." hun begyndte stille at gå nogle skridt tilbage for Rose var meget meget bange for hunde eller ulve, så lige nu stod hun bare lammet op a væggen

Aziel lå på gulvet i hans hunde form. han kunne se hun var bange for ham så han ville lave lidt sjov. han gik rundt om hjørnet og kom som en kat lige bagefter for at se hende hvad hun mente om det. han løb hen til hende som kat og hoppede op i hendes favn før hun kunne nå at reagere

Rose gik hel i panik og smed ham faktisk mod gulvet, hun hadede nuttede dyr, og pelsede dyr, hun var mega ræd for dem og kunne bedre lide krybdyr. Rose begyndte at løbe væk derfra, rundt om et hjørne og videre hen til et rum, dog endte et brædt i gulvet under hende at knække pga den gamle rådenhed der havde været i gulvebrædderne i meget lang tid.
Hun endte med at sidde fast med sit ben i gulvet, helt oppe til knæet

han forvandlede sig til en fugl og fløj med mens han grinte. han elskede at se hendes frygt så han fløj efter hende og da hun faldt ned i hullet frovandlede han sig tilbage til sin rigtige skikkelse lige foran hende og sagde sjovt "bøh"

Rose ben blødte lidtfordi nogle splinter faktisk havde revet sig fast i hendes ben "ngh...det gør ondt" hun ignorerede ham faktisk nu for lige nu koncentrerede hun sig mest om hvor ondt det gjorde i hendes ben
"Hvorfor gjorde du det!" råbte hun så af ham da hun så på ham igen

"gjorde hvad. det ikke min skyld du trådte på et rådent bræt og fik en masse rådne splinter i dit ben så du garanteret får infektion" sagde han og trak på skulderne. han satte sig foran hende og kiggede lidt på hende "hvad er der enlig med dine øjne" spurgte han og ignorede det at hun sad fast

Rose bed sig i læben og fik nogle enkelte tårer i øjnene "vær sød at hjælpe mig op herfra, jeg beder dig" hun prøvede selv at komme op derfra med det virkede ikke rigtigt for jo mere hun prøvede at komme fri, jo mere sad hun faktisk fast
"....det gør ondt" hun lukkede sine øjne og kunne virkelig mærke tårerne presse på

han smilte. han nød faktisk at se hendes smerte. men bestemte sig for at hjælpe hende op ellers ville en masse bare komme og tvinge ham væk. ikke at de kunne men han gad bare ikke til det bøvl. han sparkede ned i bræderne omkring hende og rav dem op så hun stod i et stort hul der var nemt at komme op af. alligevel hoppede han ned. tog hende op ad hullet og lagde et meget tyndt brædt ud over det. han kunne ikke vente til en anden person løb over det og faldt.

Rose græd stadig lidt og lige nu sad hun og holdte om sit blødende ben ".....det....gør så ondt" hun foldede sig lidt sammen og så på ham med tårer i øjnene "hvorfor er du så led? jeg har aldrig gjort dig noget jo!"

hans smil frosvandt ved hendes ord. ikke at det gjorde det store han tænkte bare lidt over hendes ord. ja hvorfor var han enlig så ond mod hende. altså ud over at han var djævel og nød det som ind i helved hvorfor var han enlig led mod hende. han valgte for en gangs skyld at være lidt rar. det kunne jo være hun kom igen og så kunne han lege med hende igen. han forvandlede sig om til en føniks. det gode ved han ting var at han kunne bruge deres kræfter hvis de havde nogen. selvfølgelig ikke perfekt eller lige så godt som dem selv men næsten. han fik presset en tårre ud over hendes sår og såret sydede. og så begyndte det stille at lukke sig. han forvandlede sig tilbage til sin egen skikkelse og smilede til hende "jeg er en djævel. hvad med dig?"

Rose bed sig lidt i læben da tåren ramte hendes sår "uhm... tak...hr" sagde hun stille og sukkede en smule "mit navn er....rose og jeg er elver, dog har jeg en anden personlighed også der er vampyr, hun hedder bare red" hun sad stadig lidt foldet sammen og stadig lidt bange for ham

han tænkte lidt over det. det lød da fedt at hun sådan var elver og vampyr. isæær fordi de på mange måde var modsætninger. elveren elskede livet og naturen mens vampyren elskede blod der for at kunne få de dræbte. han grinte lidt ved tanken "mit navn er Aziel. hvad laver du enlig her" spurgte han om og rejste sig op og kiggede rundt. mon der var andre

Rose rejste sig stille "...jeg var nysgerrig over det her sted... så ville gerne se hvordan her så ud... men her er ret så støvet og så er du onde personer herinde ved navn aziel" hun vendte ryggen til ham "...jeg bryder mig virkelig ikke om det"

"ja støvet. det kan vi sq godt blive enige om" sagde han højt med et grin "og onde personer kan vi heller ikke diskutere" sagde han bagefter og grinte mere. "men i modsætning til dig elsker jeg dette sted" han kiggede ned på hende. han aldrig helt forstået hvorfor folk ikke kunne li galeanstalten. han mente selv det var hyggeligt

Rose kiggede lidt væk "hmm jeg må nok se at komme hjemad, kunne du ikke følge mig der hen? for mit ben gøre stadig ondt, som om det er blevet til et råddent svamp indeni" hun sukkede lidt "ellers så vil jeg bede dig lade mig være fra nu af"

han så lidt såret ud. han elskede at se folk i smerte men nogle gange kunne han ikke fordrave det. mest det første. dette var en af de sjælne gange han ikke kunne fordrage det. han forvandlede sig til en stor ulv og knurede ord der sagde "hop op"

Rose stod helt stille som lammet igen op ad væggen "...ikke...ulv" hun begyndte stille at bevæge sig lidt væk fra ham, dog haltede hun stille pga hendes ben gjorde så ondt "..jeg...jeg tror...bare jeg går... i stedet....for"

han kiggede lidt på hende. han skiftede form til en snetiger i stedet for "bedre" gryntede han og gik hen mod hende. han havde ikke bevæget sig i et stykke tid så han var lidt stiv lemmet

Rose sukkede lidt "jeg kan virkelig ikke lide pelsede dyr" hun gik stille hen til ham... og rørte stille ved ham "de er så klamme" hun bed sig stille i læben og satte sig så stille op på hendes ryg hvor hun så lukkede øjnene "lejlighederne ved Terre" sagde hun så

han rystede hende af sig. "så gør vi det på den gammeldags måde" han forvandlede sig tilbage og gik hen til hende. tog fat rundt om hende sørgede for hun hang fast foldede vingerne ud og fløj afsted med hende til terre

Rose faldte ned på gulvet og lå så på ryggen lidt inden han løftede hende op og holdte hente tæt ind til sig... Rose krammede sig fast til ham for ikke at falde ned, man ved jo aldrig hvad folk kan finde på "...pæne vinger" sagde hun så da hun jo nu så dem rigtigt

"tak" gryntede han imens de fløh. han holdte lidt tætttere om hende for ikke at tabe hende mens de fløj. han ville lave lidt sjov med hende og lod som om han tabte hende "ups" sagde han da han gav slip. han lod hende falde i lang tid eftersom de var meget højt oppe. så dykkede han ned og greb hende cirka 4 meter fra jorden og grinte højt

Rose gik i panik og da han greb hende igen råbte hun ad ham "SÆT MIG NED NU!!! JEG MENER DET!!!!!" hun råbte bare højt af ham og slog ham faktisk hårdt "JEG GIDER IKKE DET HER MERE! SÆT MIG NED" tårerne pressede på