Plot ⤋

Vi befinder os i en fiktiv by, kaldet Di Morga, som er beliggen i Frankrig. Dette sted, vrimler med forskellige væsner, hvis eksistens er ukendt for den omgivende verden, der ikke er klar over de mange racer der befinder sig i verdenen udover nogle typiske mere kendte: Vampyrer og Varulve. I denne by lever de forskellige væsner side om side med hinanden. Dette resulterer i forskellige slag imellem disse, som ofte leder til et større tumult i byen. Tidsperioden er i vor nutid, placeret i Frankrig.

Seneste emner
» Angel and Demon meets // Khá
Hey I just met you, and this i crazy ... EmptyMan 4 Dec 2023 - 1:29 af Khaa

» Athena Akademiet
Hey I just met you, and this i crazy ... EmptyTors 11 Mar 2021 - 12:31 af Evelyn Swift

» Maybe a freind? / Apolline
Hey I just met you, and this i crazy ... EmptyTirs 9 Mar 2021 - 22:33 af Lazarus

» The darkness - [Zakaroff]
Hey I just met you, and this i crazy ... EmptyFre 5 Mar 2021 - 20:01 af Angelique Dümont

» New experiences - [DuChance]
Hey I just met you, and this i crazy ... EmptyFre 5 Mar 2021 - 19:58 af Sapphira Dunham

» Out of the ordinary - Nightrage
Hey I just met you, and this i crazy ... EmptyFre 5 Mar 2021 - 9:07 af Jacintha Phillips

» Saint or Sinner? (Emnesøgning)
Hey I just met you, and this i crazy ... EmptyTors 4 Mar 2021 - 9:29 af Alistair

» Genkendelighed er farligt
Hey I just met you, and this i crazy ... EmptyTors 18 Feb 2021 - 21:54 af Lazarus

» Music and alcohol - [Aleksei]
Hey I just met you, and this i crazy ... EmptyOns 17 Feb 2021 - 12:53 af Aleksei

» Tilbage efter længere pause
Hey I just met you, and this i crazy ... EmptySøn 14 Feb 2021 - 8:25 af Alistair

Nyheder


Mulig race ændring på Engle og Djævle i deres oprindelse. Vigtigt at få det læst, og deltaget i valget om denne ændring skal ske!

Mest aktive brugere denne måned

Statistik
Der er i alt 512 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er ziko41

Vores brugere har i alt skrevet 255494 indlæg i 12833 emner

Hey I just met you, and this i crazy ...

Go down

Hey I just met you, and this i crazy ... Empty Hey I just met you, and this i crazy ...

Indlæg af Gæst Man 21 Jan 2013 - 0:24

Sted: Fitness Centeret.
Omgivelser: Beskrives i nedenstående tekst.
Tid og vejr: Det er en kold vinter-formiddag ca. kl. 10:15.
Det sner stille udenfor, og temp. er få grader under nulpunktet.
________________________________________________________________________________________

Skønt dagen kun knap var startet for de fleste borgere i Di Morga, var der allerede så småt begyndt at komme flere og flere til, i det store fitness center, der havde været åbent lige siden klokken 6 i morges. Der plejede som regel ikke at være så mange, før klokken var over tolv, men det gjorde skam intet. Det var grunden til, at Nate normalt altid kom for at træne så tidligt som muligt, dog nægtede han at stå op hvis klokken ikke var mindst halv ni. I weekenden kunne han godt rykke den lidt længere, men hvis han skulle på arbejde, som han stort set var alle ugens dage, pånær søndag og lørdag, blev han nødt til at sætte vækkeuret til at ringe omkring kl. 8, hvis han ville nå at træne, inden han skulle møde på arbejdet. Han kunne selvfølgelig også bare vælge at træne efter fyraften, men der havde han aldrig overskud til andet end at komme hjem og se fjernsyn med fødderne oppe. Men i dag var det heldigvis søndag, så han kunne tage tingene med ro og behøvede ikke at skynde sig for at nå den næste bybus til dén café, han var ansat som tjener hos. Og selvom det sneede, skulle det ikke stoppe ham fra at tage hen og få løftet noget jern, inden han skulle videre ind i byen for at crashe på en af sine foretrukne caféer. Ikke den hvor han arbejde naturligvis, der opholdt han sig kun når det var højst nødvendigt. Eller måske smuttede han bare hjemad igen. Det kom helt an på de andre, om de havde nogen planer, for der var ikke meget sjov i at tage afsted alene. Nate kiggede sig over skulderen, hen på sine to allerbedste venner, hvor den ene af dem nikkede hen mod vægtløftnings-afdelingen, og de følgende sjoskede derhen i samlet trop. De gik dernæst hver til sit, men holdt sig dog inde for nogenlunde samme område, og efter lidt slåskamp om den sidste ledige bænkpres, smilede Nate triumferende, idet han satte sig over skrævs på den læder-overtrukne bænk. Der blev kort rettet på den grå tanktop, der i øvrigt var af samme mærke som de sorte basket shorts, før han lænede sig bagover, indtil hans ryg ramte bænken, og da han havde lagt sig ordentligt til rette, løftede han armene og tog fat i stangen til den 100 kg tunge vægt. Med svagt skælvende arme, og spændte bryst- og armmuskler, hævede og sænkede han skiftevis vægten, var påpasselig med ikke at strække armene helt ud, for at undgå at ledene blev belastet alt for meget. Sådan blev han ved i lang tid, til han begyndte at blive en anelse træt i de ellers rimelig veltrænede overarme, og satte med et prust den store vægt på plads. Den ene af hans venner var i mellemtiden kommer over til ham, og de satte sig begge ned på den samme bænk, der stod mellem to stativer med håndvægte. Den smule sved der var trådt frem på hans pande, fik han tørret af i sin trøje, og han rakte derpå ud efter to vægte, én til hver hånd, som han med lidt sløve bevægelser løftede op og ned, mens han småsnakkede med sin ven. Om hvad han havde lavet i går, og om han var optaget senere i dag eller var frisk på at tage med et sted hen, når de engang var færdige med deres træning. "Skal du med hen på Gustav's bagefter?" "Naah det tror jeg sgu ikke, jeg kan. Min kæreste klagede over, at vi ikke tilbringer nok tid sammen, her forleden, så jeg lovede hende at tage hende med ud at spise." Nate sendte vennen et halv-medlidende smil, eftersom han vidste, at det bestemt ikke var noget, han havde gjort af egen fri vilje, og prisede sig et kort sekund lykkelig for ikke at have en kæreste, som forventede en masse af ham. Det så ud til, at det blev endnu en kedelig afslapningssøndag, hvor han ville ende med at ligge og halvsove på den slidte hjørnesofa til en eller anden ringe ungdoms-serie.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Hey I just met you, and this i crazy ... Empty Sv: Hey I just met you, and this i crazy ...

Indlæg af Gæst Man 21 Jan 2013 - 0:53

”Det var det for i dag.” Af en eller anden underlige grund blev der altid klappet af instruktøren. Lige meget hvad. Det var det samme man gjorde, når man sad i et fly, og passagerene skulle klappe af den yderst sikre landing. Hvorfor skulle man klappe af alting? Der skulle kun klappes af ting, som man selv gik rundt og syntes fortjente et klap. Ikke fordi det stod i en uskreven regel. Nok en a de grunde til at Malou ikke stod og smækkede sine hænder mod hinanden. Hun sagde ikke en lyd, hvilket ikke var overraskende fra hendes side. Hun fik blot hurtigt samlet sit lille håndklæde op og tørrede det værste sved væk fra panden. Egentlig utroligt hendes elegante øjenmake-up ikke var blevet udtværet, men i stedet, sad som det gjorde før hun kom til Di Morga’s fitnesscenter. Det var en smule større end det hun var vant til. Eller rettere sagt, var der flere muligheder her, end der hjemme. Hun rettede diskret på de sorte tætsiddende short hun havde iført sig. Den slags som nærmest lignede en bikini-underdel, og som fremhævede hendes lange tynde ben. Hun havde altid følt sig alt for fanget i et par bukser, der var længere. Specielt når hun trænede. For når hun trænede, kom det automatisk at hun svedte. Og hvis der var noget hun hadede allermest var det at være iført for meget svedigt tøj. Sved var i det hele taget, klamt. Godt nok var det blot en form for kropsvæske, men det var så sandelig også overskydende kropsvæske som kroppen ikke mere havde brug for. Det var brugt! Hurtigt skød hun tanken ud af hovedet. Det var ikke en ting hun ønskede at fylde sit hoved med. Især ikke et sted som dette.
Det flammende røde hår var blevet en smule uglet men det det tykke pandehår faldt stadig tungt, som det skulle. Idet hun kom ud af den lille sal, med spejle på hver sin side, tog hun klemmen ud af sit hår og lod det falde bølgende ned af hendes ryg. Hun rystede let på hovedet, for at så noget luft gennem det, som hun gik gennem lokalet med utallige maskiner. Hun tog sig ikke af de blikke der syntes at blive sendt mod hende. Hun opdagede dem i så faldt slet ikke. Hun havde andet at tænke på. Hun passerede hurtigt forbi en af bænkende, der blev brugt til vægtløftning. Kastede lidt med det bløde hår, alt imens hun tilfældigt fik lagt sine olivengrønne nogle hen mod den unge mand, der sad og blærede sig med sin vægt. Hun var ret ligeglad med om hun afbrød en samtale. De kunne bare forsætte når hun var væk igen. Igen blev hendes hår sat op i klammen, og gjorde hendes nakke fri fra irriterende hårstrå. Hun så sig lidt omkring, og hun fandt hurtigt en fri plads på gulvet. Der var nogenlunde fulgt, så hun tøvede ikke med at tage de få skridt hen mod stedet. Og uden at give a fuck dumpede hun ned på gulvet. Hun træk ordentligt ned i den hvide T-shirt, så den igen sad ordentligt, og ikke viste frem hendes ryg eller mave. Hun strakte sine ben frem, og så videre ud til hver sin side. Som var hun på vej ud i split. Ikke at hun var så smidig men hun var på vej. Hun strakte sine arme op over hovedet og fik hurtigt sat ryggen og nakken ordentligt på plads, efter at knejse lidt. Efterfølgende strakte hun sig bare ud efter sin fod. Hun lagde sig nærmest helt ned af sit ene ben og greb nemt omkring foden, der var i fleks. Det var nu en dejlig følelse. Så befriende når hun endelig fik lov til at strække ud, efter en omgang underlig danse fitness.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Hey I just met you, and this i crazy ... Empty Sv: Hey I just met you, and this i crazy ...

Indlæg af Gæst Man 21 Jan 2013 - 2:26

En svag vind efterfulgt af duften, fra en eller anden shampoo, rev al opmærksomheden væk fra hans ven, der ellers var i fuld gang med at fortælle om gårsdagens hændelser,. Der blev lukket fuldkommen af for hans hørelse, idet den unge varulvs blik blev rettet imod den forbipasserende pige, på omkring de atten år, med et rødt flammehav af hår, der ikke var til at tage fejl af. Han stak en albue i siden på sin ven, som udstødte et lille hrmf og blev med det samme tysset på, hvorefter Nate diskret pegede hen på den rødhårede skønhed, der havde besluttet sig for at strække ud ikke så langt fra hvor de sad. Vennen lod ikke sine øjne hvile på hende i mere end maks et sekund, før han kastede blikket over på Nate og løftede øjenbrynene op og ned et par gange med et drilsk smil, men stoppede hurtigt med dét, da han fik endnu en albue presset mod ribbene. "Er det ikke hende baben fra dit arbejde?" spurgte han dæmpet, næsten hviskende, og nikkede diskret hen imod hende. Jo, det var det. Det var efterhånden et par uger siden, han havde lagt øjnene på hende for første gang. Hun kom så tit, at han på forhånd vidste, hvad hun skulle have. Han havde godt nok aldrig selv taget imod en af hendes bestillinger, men han havde observeret hende nøje gang på gang - bag disken selvfølgelig - og 9 ud af 10 gange, bad hun om en kop thai latte. Med et lidt fraværende udtryk malet i ansigtet, trak han let på smilebåndet. Det var som om, hun blev kønnere og kønnere for hver gang han så hende. Da der intet svar kom fra ham, var det nu hans vens tur til at give ham en albue i siden og gjorde endnu en gestus med hovedet i retning af den unge kvinde. "Gå dog hen og snak med hende i stedet for at sidde der og savle," hviskede Mason, som hans ven hed, og genede ham væk fra bænken. Nate sendte ham et bestemt lad-så-vær'-blik, inden hans fulde opmærksomhed atter blev rettet mod den, faktisk fremmede, pige, der var optaget af at strække ud. Han satte håret så godt han kunne uden at spejl, hvorpå han lagde de to håndvægte fra sig efter at være kommet op at stå, tog følgende en endnu tungere vægt, måske lidt for tung, på vej hen til hende og stoppede op, da der ikke var mere end en halv meter imellem dem. Alt imens han forsøgte ikke at se alt for anstrengt ud, når han gentagende gange hævede og sænkede vægten, lænede han sig halvt op ad et stativ med vægte til bænkpres, og så flygtigt ned mod hende, i samme øjeblik som han rømmede sig for at få hende til at lægge mærke til ham. "Hey," startede han ud med, så kort hen mod sin ven der gav ham en tommel op og vendte dernæst grønne, svagt blå, øjne mod hende igen. "Du er ny her ik'? Jeg synes ikke jeg har set dig træne her før," fortsatte han og måtte virkelig kæmpe for at holde lydniveauet på sit åndedræt nede, så han ikke lød som om han var ved at dø, på grund af vægten, der føltes som om den vejede mindst 1 ton. "Hvis det er, kan jeg godt vise dig, hvordan nogen af maskinerne virker ..." tilbød han og sendte hende det mest charmerende smil hans læber på nuværende tidspunkt kunne præstere. Han pustede tungt ud og måtte give efter for håndvægtens mange kilo, som han i en ruf fik lagt fra sig nede på jorden og blev nede, siddende på hug, så han kom i nogenlunde samme øjenhøjde som hende. "Jeg er Nate, forresten," præsenterede han sig selv og rakte en hånd frem mod den unge kvinde med de røde lokker, som han håbede at få sat et navn på.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Hey I just met you, and this i crazy ... Empty Sv: Hey I just met you, and this i crazy ...

Indlæg af Gæst Man 21 Jan 2013 - 2:54

Malou opfangede hurtigt lyden af en stemme. Hun tog sig i starten ikke af den. Hun var ikke sikker på om den overhoved var blevet rettet mod hende, selvom at det var hende der havde hørt den bedst. Hvem ville i det hele taget starte en samtale midt i en lektion af hård træning? Svaret var nemt nok. Åndssvage idioter der troede de kunne få fat i alt med en dum replik. Hun var vant til dem. Ikke fordi at hun altid var omgivet af dem men de havde været der få gange før i tiden. Hun forstod dem ikke. Hvad var der så attraktivt ved en svedig kvinde, udover det stramme tøj? Men trods alle disse negative tanker, så hun nu alligevel op. Og til hendes overraskelse var denne start på en samtale, faktisk rettet mod hende. Hendes ansigtsudtryk forblev neutralt. Også selvom at hendes blik var en smule mere interesseret. Hun fik hurtigt øje på syndere, der havde afbrudt hende, og genkendte ham egentlig hurtigt. Selv samme fyr som hun lige havde passeret. Hvor originalt. Hun rettede sig igen op efter at have sluppet sin fod. Hun blev dig siddende og så op. Hun løftede kort sin ene hånd for at gengælde hans velkomst. Det havde altid været akavet for hende i sådanne situationer. Og derfor brød hun sig ikke om at være ude i offentligheden, for meget. Hun nikkede denne gang kun som et svar. Hun kunne ikke rigtig gøre andet. Hun var i mangel efter både papir og blyant. Hendes løber pressede sig lidt sammen og hun sagde, underligt nok, stadig ikke en eneste lyd. Han måtte faktisk gerne gå nu. Men det så ikke ud til at han havde nogen interesse i lige netop det. Virkede han ikke bekendt? Bare en smule? Ikke bare fra bænken, få sekunder siden. Hun blev i hvert fald ved med at glo på ham. Ikke direkte, men mere diskret. Jo! Hun havde set ham før. På den lille café, hun havde fået en voksende kærlighed til. Hun havde aldrig blevet betjent af ham. Men han havde tit gået forbi hende og hun havde skam lagt mærke til de stjålne blikke han havde givet hende. Så typisk det skulle være her han tog sig tid til at tale til hende. Den idiot.
Hun så sig lidt omkring. Studerede maskinerne. Hun havde aldrig brugt dem, udover løbebåndet og ro maskinen. Hun havde jo ikke brug for at opbygge sine muskler. Hun kunne godt lide at være slap. Atter lå de oliven grønne øjne mod Nate, som han så fint præsenterede sig som. Det var en hel del spørgsmål og tale der kom fra ham på samme tid. Lidt svært at holde trop. Og nu var han endda også lige ud foran hende. Hun morede sig lidt over hans fejlagtige forsøg på at kunne holde så megen vægt ud. Det var tydeligt at han var stærk men det var lige så tydeligt at det havde været for meget for ham. Og hvad var det? Et lille smil. Ja minsandten. Hun så lidt mod hans hånd, og rakte selv ud for at tage imod den, som en høflig kvinde. Alt imens hendes ene hånd blidt klemte om hans, blev den anden hånd beskæftiget med at rette på hendes ene BH strop. Og efterfølgende trak hun også et lille firkantet stykke papir frem fra dets skjul. Det blev hurtigt rakt hen mod den unge mand. Malou. stod der med en pæn håndskrift. Hun var da alligevel lidt forberedt. Hun slap igen hans hånd og trak så sine ben op til sig. Kun for at kunne komme op og stå i sin fulde højde. I samme øjeblik tillod hun sig lige at nå ned til sine tær, stående op, inden hun rettede sig helt op igen. Hun gjorde et let kast med hovedet, for at dirigere Nate lidt grund. Han ville vise hende hvordan tingene virkede, og det kunne han også få lov til. Om han så forstod hendes hentydninger eller ej.
Malou var egentlig ikke kold i sin personlighed. Hun ville bare kalde det reserveret, hvis hun skulle sætte ord på det. Hun havde ikke en afvisende udstråling, hun havde bare ingen mulighed for at føre en ordentlig samtale. Og det var tit at folk misforstod det. Hun prøvede jo kun at komme gennem tingene, så godt hun kunne. Hun var allerede i en dum alder, hvor dialog tit var behøvet.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Hey I just met you, and this i crazy ... Empty Sv: Hey I just met you, and this i crazy ...

Indlæg af Gæst Man 21 Jan 2013 - 21:24

Hvad var der med hende? Det virkede mest af alt som om, hun prøvede at komme af med ham. Hun havde ikke åbnet sin mund én eneste gang for at svare ham. Var det hendes måde at sige på, at han skulle lade hende være? Men hvorfor havde hun så blikket rettet mod ham? Hendes miksede signaler fik rodet ham en del rundt på gulvet, men han forsøgte at ignorere det så godt han kunne og smilede fortsat til hende, alt imens han ventede på at få et svar hende. Han skød en anelse forvirret et af øjenbrynene op i panden, idet hun fandt en lap papir frem, som han lidt tøvende tog imod. Uden selv at sige en lyd, studerede han tavst navnet, der var skrevet ned på papiret, og så skiftevis fra dét og hen på den rødhårede, unge kvinde, hvis navn lod til at være Malou. Et svagt smil trådte lige så stille mere og mere frem på hans læber, fulgte hende automatisk med øjnene, da hun rejste sig op, og gjorde næstefter det samme, hvorpå han proppede papirstumpen i den ene forlomme på de sorte basket shorts, af mærket Nike. "Det er et flot navn," sagde han lidt henkastet og rømmede sig så, idet han skimmede de nærmeste omgivelser for at finde en passende maskine. Han endte med at nikke ned mod den modsatte ende af salen, hvor alle løbebåndene, motioncyklerne osv. stod samlet, og begyndte med langsomme skridt at gå derhen af. Det gik ham en smule på, at hun stadigvæk ikke havde sagt et ord, men han valgte at tolke det som, at hun var for genert til at snakke, selvom det nu ikke rigtig virkede sådan. Der var et eller andet mystisk over hende. Ikke at det var dårligt, faktisk var det blot med til at vække hans interesse yderligere. Nate stoppede op ved en rotary torso maskine og stillede sig ved siden af den, med en hånd hvilende på skulder-pude-støtterne. "Den her træner de nederste skrå mavemuskler," forklarede han kort og klappede et par gange på den, uden at fjerne blikket fra hende. "Her lad mig vise dig hvordan den virker," tilbød han og så samtidig sit snit til at smide tanktoppen, som han i en let bevægelse fik trukket over hovedet uden at ødelægge frisuren, så hans pænt veltrænede overkrop kom til syne, og hang følgende trøjen over den ene skulder. Han satte sig til rette, førte de to skulder-pude-håndtag ned på plads og lukkede begge hænder rundt om dem, efter at have justeret på vægten, så den passede til hans niveau. "Det er egentlig meget nemt. Det eneste du skal gøre, er, at dreje din overkrop fra side til side," fortalte han og gjorde det selv et par gange, før han slap håndtagene og steg af maskinen. "Så er det din tur," sagde han og sendte hende et drenget smil, imens han så diskret som muligt lod øjnene vandre op og ned af hendes krop, fik set ekstra grundigt på de bare ben og måtte tvinge sit blik op på hendes ansigt igen.

Efter at have vist hende hvordan størstedelen af maskinerne fungerede, afgjorde han med sig selv, at det måtte være nok for denne gang. Klokken var nærmede sig hastigt frokosttid, og da han ikke havde fået hverken vådt eller tørt her til morgen, var han efterhånden ved at blive godt sulten. Der var intet ved at træne på tom mave. Nate rejste sig op fra den lægmuskel-træningsmaskine, han selv havde siddet på det sidste kvarters tid og brugte den grå tanktop, der endnu hang henover skulderen, til at få tørret noget sved væk, der var piblet frem på hans pande og overlæbe. "Skal vi ikke holde for i dag?" Han tog de få skridt der var hen til Malou, og blottede kortvarigt sine tænder i ansatsen til et skævt smil. Der var stille i noget tid, hvis man så bort fra alle de andre folks småsnakken og den dæmpede musik der blev spillet i højtalerne, inden han rømmede sig lavmælt og førte hånden om bag sin nakke, hvor han plantede den og gned sig lidt dér. "Du, jeg øh, jeg tænkte på om jeg ikke kunne lokke dig med ud at spise et sted?" spurgte han, lettere tøvende, og med et knap så kækt smil som de tidligere. "Når vi har været inde og skylle os af selvfølgelig!" tilføjede han hurtigt og pegede sig over skulderen, hen mod omklædningsrummene, med den hånd der indtil nu havde været placeret i nakken; krydsede fingre for at hun ikke havde planlagt noget bagefter træningen.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Hey I just met you, and this i crazy ... Empty Sv: Hey I just met you, and this i crazy ...

Indlæg af Gæst Man 21 Jan 2013 - 22:33

Lige som så mange andre piger, kunne Malou ikke helt lade være med at betragte ham, idet han tog sin tanktop af. Eller det var nok mere hans mave, der fik mest opmærksomhed, og så efterfølgende fik hele billedet også lidt. Hun kunne lige så godt være ærlig med sig selv. Han havde tilsyneladende udseendet med sig. Og det var ikke kun på grund af hans veltrænede krop. Han øjne var fangende og hun holdt sig helst på afstand fra dem. Hvorfor stod hun i det hele taget og studerede denne unge mand? Han læber så egentlig bløde ud. Hvis hun havde været en idiot ville hun sikkert have stået og rystet på hovedet, for at få tankerne ud. Men hun gjorde det blot mentalt uden et eneste træk. Hvad var der galt med at hun stod og betragtede en anden mand? Han gjorde tydeligvis det samme. Hun bebrejdede ikke ham. Hun vidste hvad hun havde og vise, og hun var selvfølgelig ikke bange for at vise det frem til verdenen. Så længe verdenen holdt sine klamme naller fra hende, med mindre en tilladelse var blevet givet.
Hun nikkede blot, igen som et svar, inden hun så indtog selv samme plads som Nate havde siddet i. Hun efterlignede hans stilling og syntes at fejle hårdt ved første forsøg. Nok en god idé at hun fik justeret vægten til hendes slappe styrke. Hvor havde hun været dum. Hvor flovt. Igen blev hendes læber presset sammen, og hun holdt sit blik væk. Det var hendes reaktion når hun fik denne følelse, i stedet for at rødme, som en eller anden lille skolepige. Hun fik hurtigt fumlet ned vægten og prøvede sig så igen. Det virkede. Hun kunne ikke helt holde et smil væk. Hun havde sjovt nok aldrig været glad for disse maskiner, men det var altid rart når noget lykkes.

Det havde faktisk været hårdt. Malou plejede altid at holde sig til løbebåndet, og det ville hun nok også fremover. Hun forstod lidt hvad andre skulle gå igennem, for at få den stærke krop, de ønskede. Hun kunne aldrig finde på at skabe synlige muskler. Aldrig i sit liv. Så dette var blot en engangsoplevelse. Hun svang sit ene ben hen over den læder-overtrukne bænk hun, lige før havde ligget på. Det var en elegant bevægelse. Man skulle næsten tro hun var en af byens strippere, både på grund af hendes påklædning og hendes bevægelser. Men det var bare Malou. Hun greb om sit eget lille håndklæde, som hun havde været klog nok til at tage med sig, og fik igen tørret det værste sved fra sit ansigt og hendes hals, samt kraveben. Hun hørte skam efter hvad der kom fra Nate. Og han havde nok opdaget at han ikke ville få et svar hver gang. Men det der lidt efter kom ud af hans mund overraskede hende, selvom at hun havde set det komme. Stadig med håndklædet duppende omkring hendes kraveben, drejede hun sig halvt omkring for at se mod ham. Sagde det samme igen i sit hoved, inden hun kom med et svar; Endnu et nik. Ikke et ligegyldigt et men der burde sige Ja. Hvorfor ikke? Og smilet der medfulgte syntes at hjælpe med forståelsen. Hun var selv sulten. Selvom at hun havde fået en god omgang morgenmad. Men det var ved at være længe siden. Og hun havde jo også fået brændt en masse kalorier. Noget der lignede en latter kom fra hende. Ingen lyd men bevægelsen var der. Ganske let. Og endnu et nok kom så. Hvad lavede hun? Hun løftede kort sin hånd, som en gestus til Vi ses, inden hun så bevægede sig mod kvindernes omklædningsrum.

Der var overraskende lidt. Men der var få. Et par tøser der stod og sludrede ivrigt med hinanden. Malou gik bare uberørt forbi dem og hen til, det skab hun havde taget og betalt for. Hun skyndte sig ikke, som sådan, men hun var heller ikke super langsom. Klemmen blev fjernet fra håret og lagt ind i skabet. Håret blev rystet løst, inden hun trak sin T-shirt op over hovedet, og afslørede hendes smalle talje og barm, der var fint støttet i en sports BH. T-shirten blev smidt ind i skabet og så forsatte hun sig til sine shorts, til hun stod helt nøgen, med kun et tørt håndklæde omkring sig.
Vaske sektionen fik hurtigt. Hun behøvede jo ikke at vaske håret specielt grundigt. Tøjet hun skulle ifører sig i var heller ikke nogen udfordring. En blå nederdel blev blot taget på, og sat fast omkring hendes talje. Den faldt flagrende om hendes hofter og var lige kort nok til at dække hvad der skulle dækkes. Overkroppen blev skjult i en almen hvid skjorte, hvor den øverste knap forblev åben. Det der tog længest tid var at få tørret det lange hår, og bagefter at få det redt igennem så det ikke stod ud til alle side. Måske skulle hun få farvet udgroningerne snart? Hun smed hurtigt alt sit brugte trænings tøj ned i sin taske og fik hurtigt trukket de lange sokker op over hendes knæ og stukket fødderne ned i skoene, inden hun så fandt sin vej ud, med jakken over sin ene ham. Hvor kunne hun så finde Nate?

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Hey I just met you, and this i crazy ... Empty Sv: Hey I just met you, and this i crazy ...

Indlæg af Gæst Tirs 22 Jan 2013 - 0:10

Et bredt smil spredte sig automatisk på hans læber, da Malou nikkede som svar til hans invitation, og slappede lidt mere af i kroppen, efter et ekstra skud selvtillid. Det så ud som om, han havde formået at fange hendes interesse, bare en lille smule. Han havde i hvert fald overbevist hende om, at tage med ham ud i byen, når de havde været en tur i bad, og kunne smutte ud herfra. "Fedt," mumlede han kort for hovedet, fortsat med det store smil klistret på læberne, og sendte hende et sidste blik, inden han drejede om på hælen og marcherede hen til mændenes omklædning der lå i den modsatte ende af kvindernes. Det tog ham ikke lang tid at få smidt tøjet og fundet sit håndklæde frem fra tasken, som han hang på en krog nær bruserne. Nate lod øjenlågene glide i, i samme øjeblik som han tændte for det varme vand og tog sig god tid til at få skrubbet kroppen grundigt ind i sæben, han selv havde haft med, men undlod at vaske håret, der blot blev skyllet gennem med vand, indtil al voksen var ude af det. Der blev atter lukket for vandet, hvorpå han blindt famlede ud efter håndklædet og tørrede som det første sit ansigt, da det lykkedes ham at få fat i det, så han kunne åbne de grønne øjne igen. Håndklædet blev viklet godt rundt om livet, og han vadede dernæst hen til et af spejlene der var i rummet, hvor han stod og så sig selv lidt an med et vurderende blik, brugte lidt tid på at sætte håret på flere forskellige måder, men endte til sidst med blot at køre en hånd igennem det. Han gad ikke til at skulle vente på at det tørrede, så han kunne sætte det med voks, igen. Den unge varulv vendte tilbage til dén bænk, han havde sat sin sportstaske på, løsnede det bordeauxrøde håndklæde, som han følgende tørrede hele kroppen med, fra top til tå. Et par sorte, tætsiddende Calvin Klein boxershorts blev trukket op over enden, efterfulgt af et par forvaskede, lyse jeans, en hvid v-hals T-shirt med ordene Fuck Me Maybe trykket på samt en åbenstående grå hættetrøje udover. Først da, kom han i tanke om deodoranten, der lå nede i bunden af den sorte Hummel taske, og fik med lidt besvær krænget trøjen nok op til at kunne få armen ind under den, så han kunne få sprayet godt med Giorgio Armani parfume på. Halsen fik også et sprøjt eller to, før han pakkede alt sammen én stor klump af halvfugtigt tøj foldet ind i et vådt håndklæde, lynede den til og tog stroppen over skulderen.
Nate løftede kort hånden i et lille vink, kun få meter fra sit nye, rødhårede bekendtskab og hankede let op i skuldertasken, idet han standsede, maks en meter fra hende. "Jeg håber ikke du har stået og ventet alt for længe," sagde han med et undskyldende smil og skævede tilfældigt over mod vægtløftnings-afdelingen, hvor hans to venner endnu befandt sig skønt de så ud til at være ved at være slutte af. En af dem så over mod ham, og de vekslede et par blikke og smil, hvornæst vennen for anden gang vippede øjenbrynene op og ned og mimede ordene bow chicka wow wow med læberne. Nate grinede dæmpet af det, inden han atter satte fokus over på Malou, vovede at placere en hånd på hendes lænd og puffede hende meget blidt fremad, da han selv tog det første skridt hen mod udgangen og trak så hånen til sig igen. "Kommer du?"

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Hey I just met you, and this i crazy ... Empty Sv: Hey I just met you, and this i crazy ...

Indlæg af Sponsoreret inhold


Sponsoreret inhold


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen

- Lignende emner

 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum