That is going on..?? [Sewa=Privat emne]

Tiden :: Aften.. Andet kan ikke ses med det blotte øje.
Stedet :: Porten - Havnen
Omgivelserne :: To eller tre havne arbejdere.. Ellers ingen?
Vejret :: Mørkt, let støvregn og sådan ..
Påklædningen :: Se ava


En pige sad på en stor sten ved siden af et af byens træer, og kiggede ud over havnen hvis sted lå hen i et rødligt skær. Solens stråler gav deres sidste kast, inden at havnen lagde sig hen i mørke. Måger klagede til hinanden om hvor føden mon var, og fløj rundt i cirkler over skibenes flagstænger. Bilerne drønede af sted i baggrunden, af folk der skulle hjem eller til, de fleste nok hjem og slappe af for dagens hårde arbejde og få sig et lille hvil sammen med ungerne, kæresten, samboen eller bare sig selv. Gadelygterne var endnu ikke tændte, da det var spare tider, det var i hvert fald hvad hun regnede med. Hvad var dette i det hele taget, hun havde glemt alt og andet. Hun kiggede rundt for at tage havnen i øjesyn, det var faktisk første gang hun var her nede, men hun forstod ikke hvorfor at dette sted drev hende så meget, hvorfor føltes der så.. Genkende, imens at det løb koldt ned af hendes ryg? Hun fattede det virkelig ikke, i det hele taget ingenting i denne verden. Hun forstod ikke hvorfor at hendes ellers så levende og menneskelige hud, blev så gennemsigtig og spøgelsesagtig. Et lille suk gennemborede hendes sammenpressede læber, og hun kiggede nu igen ud over havnen og lod stille sine tunge titte frem og svøbte sine læber med den. Intet var slut, intet kunne slutte nu.. Hun havde noget at gøre op, men hvordan?..

På et tag ved siden af hende kom en sikkelse frem, da mørket var komme over verden, den småle gren gjorder det tydeligt at se en sad der, med benene udover kanten og ansigt mod pigen som nu var blevet til et spøgelse, En ståle fra måne kom frem og vidste sikkelsen frem, en lille pige , ligne det , så udskyldig ud deroppe, med sit rødbrune hår til den ene tid med sine krøller forende af håret, det ligne hun var stået op...
det mærkelig ved denne pige var dog tøjet hun bære, det var gammeldags , sådan noget du samle ligne med en romansike film fra 1400-1500 tallet, skam siden ved bryst og maven og løst fra hoften og ned, hendes fine lille blå hat sad lidt på skrå og i armende holdet hun en bamse, det var nok det som gjorder du så hende som et barn, hendes øjne var rolige og klode...
Månelyset forsvandt igen og sikkelse bliv formørket og lignende igen en skuffe i mørket

//Jeg svare imorgen.. Der er noget galt med min computer.. Sorry )=//