The Awakening of Zane (Fortsat fra Come to the Dark side)

Omgivelser: Bjerghule nede i en kløft, uden for Hydraen's hule.
Tid: 21:45pm
Dato: Tre dage efter Come to the Dark side.
Vejr: Gråt men ikke regn endnu, dog en buldrende torden.
Posting rækkefølge: Ma'lakel, Kajika, Kilia, og Set.

Ma'lakel sprang ned fra en fra se sten de var kravlet ned af, for at komme til hule åbning. Den var ti meter høj og selve størrelsen sagde noget om dyret derinde. Der lå skeletter af dire bjørne og andre kæmpe væsener rundt omkring hulens åbning, og en stærk overvældende stank af rådne dyr hang tykt i luften. Den var kvalmende og kvælende, men trods dens stank trak Ma'lakel vejret dybt.

,, Der ikke noget som duften af kaos!"

kajika så ikke på ma´lakel men sagde bare stille mens hun holdte sig for næsen"Iiiih ja det stinker af bræk her inde og jeg har lyst til at kaste op jeg troede ikke du godt kunne li sådan en auroma! ma´lakel" hun sukkede dybt i det hun havde set da de var på vej her op at han ville slagte hende med sit våben men havde dog ladt vær.
Kajika så stille på dem begge og tænkte *gad vide om .... Set mund er her i nærheden eller være at Ma´lakel kender ham egenlig!!* hun bed sig let i underlæben i det hun betragtede ma´lakel og sagde stille"un.... und...... jeg??.... undskyld mester" hun bed vært et ord i sig hun hadet at sige undskyld til ham for hendes dum heder men han hadet hende virkelig nu...

Kilia havde på en eller anden måde fået banet sig vej op til hulen sammen med de andre. Stanken ræv i hendes næsebor og hun havde mest af alt lyst til at brække sig selvom det ikke kom bag på hende. Hun kiggede lidt skævt til Kajika for at sanse om alt nu var som det skulle være men den hun var mest urolig for var Ma'lakel og hans hang til altid at overreagere.

Hun var lettet over at han endelig var faldet ned på jorden igen, det virkede som om at hendes nynnen havde virket som den skulle. Hun smilede let og lod så hendes fingre løbe igennem sit lange mørke hår for at fjerne det fra ansigtet.

"Ma'lakel du har brug for en livsstils ændring når det kommer til lugte.." hun grinede drillende og så sig så omkring på ligene af de forskellige dyr. Hun blev straks lettere urolig.. "Dyret her har lige spist.. og det var ikke et andet firbenet væsen.." hun vendte hovedet lidt til siden for at kigge tilbage på de andre. Foran hende lå der de umiskendelige raster af et menneske skellet eller flere.

Ma'lakel sagde intet til Dådyret, det havde han sådan set ikke gjort de dage de havde rejst sammen. Hun nikket, knurret, eller snerret, dog havde han snakket med Kill, som havde holdt sig neutralt til deres lille opgør. En lidt barnlig og ond måde at straffe Kajika på, ved at nægte hende "kærlighed" fra hans side. Han stod lidt og kiggede på den store hule inden han gik over at skubbede Kill bagud så hun stod bag ham.

,, Min livsstil er synd nok som den er, at i to ikke kan se det smukke i alt dette er fordi i er uvidende. Men, Kill hold dig i baggrunden af kampen, hvis en af os falder så skynd dig at komme tæt på os for at hele."

Han vendte blikket imod Dådyret og talte til hende for første gang i de tre dage der var gået.

,, Dyret har seks hoveder, du holder tre af dem på venstre side beskæftiget og jeg tager dem på højre. Brug dit ild, det kan den ikke så godt stå imod da dette er en Is Hydra, hvis du ellers vil tage imod råd fra din mester!"

Så vendte han sig og gøs lidt, på grund af temperaturen faldt drastisk: den vidste de var her!

// Spørgsmål, skal jeg spille hydra? xD

//ja kan du godt//

Kajika bed sig stille i underlæben i det hun så mod ham og kill og ville slet ikke skimte dem en tanke det eneste hun kunne huske på var at hun var alene nu og hun måtte vise at hun faktisk havde lidt rygrad... hun forvandlede sig til sin demon form og kunne mærke hvor svær den var at styre, hun kiggede ondt mod malakel men sagde intet hun nikkede bare til det han sagde som om det egenlig kunne rage hende et stykke efter han havde været sådan mod hende...
Kajika gik stille længere ind og hørte det han sagde til kilia og fik et lille smil fordi for en gang skyld var det da noget fornuftigt han sagde fordi vis deres healer selv kom til skade skulle hun jo hele sig selv og det ville bare tag på hendes indre magi og så ville det da først gå helt galt vis en af dem kom til skade. Hun gik stille længere ind i det hun opdagede bæstet og stivnede lidt men tog sig til lommen hvor hun havde en daggert fordi hun var blevet lært i kniv kamp og brug så hun var nok den der havde mest erfaring med det efter som hun havde det fra barns fødsel. hun betragtede tille bæstet og så mod Ma´lakel som tegn på han måtte skynde sig

Hun nikkede svagt og tog så et par enkelte skridt tilbage. men.. Ma'lakels taktik.. der var altså noget galt med den.. Nok skulle de bruge et øje men.. at prøve at dele hovederne op som han gjorde udtryk for virkede vanvittigt. Hun sukkede let og opdagede så at hun kunne se sin egen ånde. Temperaturen faldt drastisk og fugtigheden steg.

Et let smil bredte sig på hendes læber. Vand. Hendes element. Is.. hun fnøs indvendigt. is?! Det var jo en del af hendes element! hun ville ren tfaktisk være i stand til at hjælpe med andet end at heale.. men stadig.. hun måtte ikke gå imod ma'lakel.. ikke på dette tidspunkt. kun hvis det var strengt nødvendigt. hun var nød til at spare på kræfterne så hun kunne heale dem når de havde mest brug for det.

Hun tog en dyb indånding og sagde så, så lavt hun kunne,: "Nu passer du fandeme på.. Måske er den af is og du af ild.. men det er en hydra.. glem ikke det.." med disse ord var det klart at hun ikke undervurderede ma'lakel eller kajika men blot mindede dem om at man heller ikke skulle undervurderer en modstander bare pga at man kontrollerede et element som var modsat modstanderens.

//smutter i seng ^_^" ses imorgen i to! <3//

Ma'lakel gav hende et nik imens han smilte bredt og ondt. Han kunne ikke vente med at komme i kamp! Adrenalinen var allerede begyndt at køre rundt i kroppen på ham som havde han fyldt sig selv med stoffer der gjorde ham hyperaktiv. Den blå ild begyndte at sprede sig og han gik imod Dådyret med øjne fast låst imod hulen og den skikkelse der ventede på dem derinde.
Så kom det et skingert skrig der lød som en blanding imellem en drage og en hav måge, lige så skarpt og øredøvende men også faretruende mørk og brummende! Dens ene klo trådte ud i det fri, større end Ma'lakel og Kajika til sammen, den kunne trampe dem flade hvis den ville! Og inde fra mørket stirrede fem par gule bæst øjne på dem, alarmerende roligt.
Ma'lakel så på den, og havde en følelse af...
,, Kom væk!", han greb fat i Dådyret og sprang til side inden Hydraen spyede en stor line af is ud over det område de havde stået. Så skrig den endnu en gang og gik ud af hulen!

kajika så på den og gik et skridt tilbage i det hun betragtede den men fik et smil over læben at den havde flere øjne end hun havde regnet med hun havde nemlig før set en med hvor den kun havde to øjne og de andre var der ikke fordi den var født halv blind men denne her var en rigtig fangs til at vække folk til live med til at sælge man kunne gør så meget og det eneste der gik igennem hendes hoved der var nu at få fat i et øje og hun måtte få et !!! hun ville ha et om hun så skulle skære det ud af hovedet på den mens den levede.
Kajika så mod Malakel i det han råbte mod hende så hun flovt på ham da han tog fat i hende så de endte med at lægge nær hinanden nede på den beskidte støvede knogle jord. Hun så undersøgende på ma´lakel i det hun skubbede ham blidt til siden og så den store is sprøjte der kunne ha ramt hende men hun ville stadig ikke sige noget til ham sådan helt... hun så på ham som et tegn på et tak men rejste sig hurtigt op og løb mod den side han havde sagt og distraheret den så han kunne få den til at gå mod ham os bare med de andre 3 hoveder

Kilia så stille til fra sidelinjen. Der var ikke brug for hende... endnu. kampen var kun lige startet men hun følte det som om at den havde varet længere end et par sekunder. Hun stod bag en af de kæmpestore sten for ikke at komme i Hydra'ens søgelys.

Hun kiggede på det store dyr og kunne ikke lade være med at beundre den. De blå skæld, de gule øjne, takkerne på dens ryg som lignede sylespidse is-tapper. Hun smilede let og hviskede stille.

"Du gloværdige kæmpe. Du udstødte fra vores verden. Vi har mere tilfælles end du tror. Selvom du lever af vores slags og er frygtet blandt os, er du dog af noget af det smukkeste og stærkeste Is jeg nogensinde har set. Din styrke er stor og du, I dig selv er mange.. men jeg beder til at vi vil lykkes her i dag. Måske vil du falde, måske vil vi få det vi kommer efter uden at skulle tage livet fra dig.. men vid, at jeg.. Kilia Dhac'thal, uanset hvad der sker her i dag, vil hylde dig som var du en krigshelt fra mit eget folk.."

Alt dette blev sagt på hendes modersmål, det sprog som hørte til hendes folk, Aspara. Det lod som en stille messen, men Ma'lakel og Kajika ville højst sandsynligt være for travlt optaget og for langt væk til at kunne høre noget.

Set sad i sig lejer og lad planer for jorden hvordan han skulle overtager den og om han skulle hjælp til eller ikke, alt det skulle han find ud af ind så længe da plan skulle sidder igang ind så længe, han lukke øjne og tjek lige dem han havde under sig af dæmoner for af ser om de passer deres arbejde, begynde skulle han også tager og tjek Kajika selvom hun plejer af laver kedeligt ting osom af arbejde og være sammen med andre mennske, man han gjort det alligevel og opdage for engang skyld af hun var i kamp mod et eller andet som han ikke kun ser, han rejse sig op og gik ud af telt han sad ind i og snakke kort noget til en af hans tjener og forsvande så i den fri luft og kom frem foran Kajika og parre en klo og hugger den næste over man ikke hele, han smiler ond og forsvandet igen og kom frem lidt bag dem og kiggede på dem, han lad sværd på plads på side af ham og det var forsvande ud i det blå.

// Hey sorry jeg ikke har postet de sidste to dage, men har været busy rl. Btw Set, jeg styrer Hydra'en >__>.. så jeg siger hvad den gør og ikke gør.

Ma'lakel kom hurtigt op på benene igen men han kunne godt mærke at den hårde landing ikke ligefrem var godt for kroppen. Selvom det var ikke noget man ikke bare kunne ignorere. Han så imod Kajika og op på Hydren der havde øje for den første af dem der bevægede sig og den slog ud efter personen, som selvfølgelig var Dådyret. Ma'lakel tog straks fat om pistolen og skulle lige til at rette løbet imod et af hydraen's seks hoveder. Indtil et mærkværdigt væsen lige pludselig kom frem foran Kajika og tog imod slaget hvorefter han forsvandt og dukkede op igen længere væk. Ma'lakel løftede uimponeret et øjenbryn imens han tænkte:
*Endnu en af hendes stik-i-rend-drenge*
Derefter affyrede han skuddene, en, to, tre, fire, fem, seks! Et til hver hoved. Han ramte den ene i hovedet og en anden missede han miserabelt, hvorimod de andre ikke ligefrem ramte hovedet men gik ind i halsen på her af de hoveder han havde set. Derefter råbte han op for at få bæstet's opmærksomhed og lod den varme blå ild opsluge ham imens han stille lavede håndbevægelser idet bæstet kom imod ham og huggede ud efter ham! Alle seks hoveder gik efter ham. Han slangede sig igennem deres hug, men blev skubbet nogle meter bagud af det sidste der ramte ham med snuden. Han tog en dyb indånding og så imod dyret imens han blev ved med at gentage nogle arm bevægelser imens det så ud som om han var i gang med at messe noget på samme tid. Han stilte sig med siden til og holdt arme indtil brystet og så stoppede han med at messe; han skød hænderne ud imod Hydraen og en stor mørke blå ild kugle der ville være stor nok til at sluge halvdelen af hydraen blev fyret imod dens hoveder; fire af dem blev ramt imens de to yderste undgik. De fire hoveder gav måge agtige hyl fra sig imens de kæmpede for at få slukket den blå ind der var ved at æde ydersiden af deres skæl.
Ma'lakel stod tilbage og holdt sig på maven imens han forpustet råbte til Dådyret:
,, Nu! Steg de andre to hoveder!!”

Men Hydraen var ikke dum de to andre hoveder så direkte på Dådyret og viste deres store syle skarpe tænder imens lavede hver et hug og slog med der klør hvorefter de svang halen imod hende; hårdt besluttet på at gøre hende til en lille støv sky. De gjorde klar til at hjælpe de andre hoveder ved at åbne deres store flab og forberede endnu en stråle is.

kajika skrig i det halen kom mod hende hørte man et metallisk slags slag... som om de havde slået direkte mod metal og kajika blev slået mod væggen i det hun faldt til jorden grinte hun lidt, hun var stadig i dæmon formen men denne gang var den skam ikke guld agtig hudfarvet men den var skam helt hvid med sølv skær, det var hendes uigennem trængelig hud der var som metal dog kunne den gør som hud men den beskyttede hende fra sår og flænger eller skader, hun kunne dog mærke smerten men brækkede intet i det hun så mod hydraen med et ondt smil og sagde"Ma´lakel!!! bare overlad dette til mig" kajika løb mod hydraen med hurtige skridt og hun måtte være hurtig i det hendes form ikke ville holde evigt nu. hun fik blå flammer på venstre side og det røde øje lyste op nu i det man så det.

Den blå ild blev samlet i en slags kugle af telekinese og kajika gik ned i knæ for at kunne holde kuglen oppe og samle sin ild inden i det og da den var så stor som hende skød hun den mod dem for at være sikker på at ramme den snittede den ene af hydraens hoved og den andens hoved blev ramt perfekt. Hun skrig og hendes sølv hud forsvandt i det hun faldt om på jorden fordi hun havde brugt flere kræfter end hun kunne holde til

I det Kajika kollapsede sprang Kilia frem fra sit skjul uden at tænke sig om. *Hun bliver dræbt!!* var det eneste der genlød i hendes hoved. Hun løb så hurtigt hun kunne over til Kajika og bukkede sig ned til hende. Hun ville give hende en mindre healing bare til at tage diverse smerter fra pigens nylige kræft anstrengelse.

Med tanken på Hydraen bag dem samlede Kilia, Kajika op i sine arme som vejede hun ingenting og spurtede afsted tilbage mod en sikker afstand. Hun gjorde sit bedste for ikke at fange hydraens opmærksomhed men vidste at det sikkert bare var en unødig anstrengelse.

"MA'LAKEL! DU BLIVER NØD TIL AT TAGE OVER!!"

Hun råbte af hendes lungers fulde kræft for at overdøve hydraens skrig. og hvis der lykkedes hende at få bragt Kajika på sikker afstand ville hun sætte hende ned med ryggen mod en af de store klippesten og knæle ned foran hende mens hun ville gnide hænderne sammen et par gange før hun ville placere hendes højre hånd på pigens pande og den anden på pigens mave. "det her sviger måske lidt.." sagde hun stille og så begyndte hun at sende små perler af klart vand ind igennem Kajikas krop. Man skulle tro at hun, nu da hun var en ildemon, ikke ville kunne tåle det men i dette tilfælde var vandet ikke farligt. Healende vande kan manipuleres med som alt mulig andet, og man kan derfor ændre dens karakter ved at fjerne en evne som vand normalt har. I dette tilfælde fjernede Kilia evnen til at slukke ild da hun gned hænderne sammen.

Ma'lakel så over på Kajika og skulle lige til at kalde på Kilia da han så at hun allerede var på sagen. Deres samarbejde var godt selvom de ikke havde nogen særlig form for kontakt til hinanden følelsesmæssigt. Halv-dæmonen smilede over den ild kugle Dådyret havde frem manet og var faktisk ret så imponeret over at det lykkedes hende at skabe sådan en kraft selv nu hvor hun knap nok havde fået styr på hendes kræfters grænser og dens minimum. Han nikkede for sig selv da han svagt kunne høre Kilia råbe til ham. Hydraens måge skrig gik igennem marv og ben og ville have været nok til at paralysere mennesker og andre mindre livs former, men siden Ma'lakel var halvt dæmon lykkedes det ham dog at stå imod, men ikke helt. Stille løb der blod ned fra hans ører flipper, men han lagde ikke mærke til en ændring i hans hørelse! Han trak begge Zane's sværd og indhyllede dem i de blå flammer han havde nok kræfter til at få frem.

,, Svigt mig ikke Herre..", sagde han så, som en slags bøn til den afdøde Zane's sjæl!
Han satte af imod Hydraen der vred sig og skrig uafbrudt af smerte! Det hoved der kun var blevet snittet var i gang med at skyde en stråle af is koldt vand over de andre hoveder, men tre af dem var allerede brændt og deres skrig blev svagere og svagere! I blinde slog den kæmpe reptil om sig med dens kløer og dens hale! Ma'lakel undveg med nød op næppe halen der kom faretruende hurtigt imod ham. Han satte af fra jorden og hoppede op på den hvor han løb med ujævne skridt og det så ud som om han var ved at falde hele tiden. Med armene ud til siderne hvor han holdt sværdrene i hver deres hånd, og et koncentreret blik løb han op af bæstet til han nåede roden af deres halse, men lige som han nåede derop og skulle til at hugge løs, blev han indhyllet i en dræbende bølge af vand fra det det mindst sårede hydra hoved, og han faldt ned på Hydraen's ryg. Midlertidig besvimet fra den store dosis af vand han havde fået over sig og drukket!

//Sorry Set, men jeg går ud fra du bare ser på?

//gør ikke noget og ja det gør han, og har heller ikke haft så meget tid igår og idag da jge har haft noget af laver//

// Det er bare fair ^__^.. du siger bare til når vi skal vente på at du gør noget :D

//fino og når i har klar hydraen medmind Set skal hjælp til sidste med den, man smutte nu og kommer nok første på ved halv ni hvis jeg er heldig med ses indtil da//

Kajika vågnede stille og så mod ham i det hun opdagede sin mester/ven Ma´lakel var i fare slog det klik, hun rejste sig svagt op og sagde"hvad ! nej han prøvede ikke med sværdene han kan ikke finde ud af sværd den .... den!!" hun så stille mod Killia og sagde"Hmm bliv her og pas på jeg henter ham og bagefter ordner du resten" kajika slog sine vinger ud der var som flagermuse vinger bare med store klør på i spidsen og midten, Hun løb stille mod hydraen og i det den angreb hende undvig hun og satte af fra jorden med en stor kræft disse vinger var beregnet til hurtig start og undvigelses manøvre, og kajika klaret det flot ved hjælp fra sin træner Kuja.

Kajika smilede i det hun landet hurtigt ved ma´lakel og tog ham over skuldren og sværdene ved hans ryg igen i hylstret og fløj ned igen men denne gang var det meget være end sidst hun så hydraen var sindsyg og prøvede at nå hende nu på sin ryg, hun undvig men lidt ramte hendes fod det sved noget men hun bed det i sig og fløj hurtigt hen til kilia og sagde"her" hun lagde ham på jorden og tænkte*Godt hvad lærte far mig...* hun tog et af sværdene der var Zane´s og svag det som en mester ville ha gjordt... hendes eneste styrke var sværd alt andet var hun mislykkeds i... som at være en ovenlig skabning til Ma´lakel... til at være ven til velarian... eller forlovede til Zann eller bare at være der for nogen og ikke være så forførende, hun så på hydraen der stod stille nu og kunne høre sværdets stille susen i luften i det den gav sit måge agtige skrig igen... hun smilede og slog sine vinger ind og løb ud til siden for at få den væk fra Ma´lakel og Kilia i det hun skrig så den følgede hende og gik direkte til angreb mod dens hoved

Kilia ville protestere og holde Kajika tilbage men hun var allerede ude efter Ma'lakel.. Hun rystede let på hovedet og greb ham så da pigen kom tilbage med ham.

Igen skulle hun til at gøre indvendinger men så var Kajika allerede smuttet ud i kamp igen. Hun sukkede dybt og kiggede ned på Ma'lakel i sine arme...

"Så er vi på den igen.."

Hun lagde ham fladt ned på ryggen og slog sine hænder sammen, gned dem sammen et par gange for at generere varme. Varme som ville fordrive det vand der var inden i ham lige nu og give ham nye kræfter.

Igen placerede hun en hånd på hans pande men denne gang hans bryst. Ikke mange vidste det men årsagen til alle ilddæmoners kraft var det hjerte som ikke længere syntes at være der. men det var bare gammel overtro.

Kilia overførte langsomt sin egen varme over til Ma'lakel. Hun brugte en anden teknik end den hun havde brugt til Kajika for hvis hun brugte vand nu ville Ma'lakel dø. Hendes egen kropsvarme faldt lidt da hun overførte til Ma'lakel, mens hun tilbage kaldte det fremmede vad i hans krop vedhjælp af hånden på hans bryst. Det inden i ham trængte ud igennem hans hud og op igennem hendes fingre hvor hun omdannede det til ny energi og styrke.

"Vågn så op Ma'lakel!"

Dette var en bøn men samtidig en fast ordre. Han skulle vågne og det nu! inden hydraen faldt!

Ma'lakel åbnede øjne og ømmede sig irriteret men idet Kilia's duft nåede hans næsebor blev han klar over hvad der havde været sket. Vand! Han satte sig hurtigt op og så rakte han hænderne op på ryggen af sig selv for at tjekke om han havde sværdrene! Et skrækslagen blik malede hans ansigt af et af dem manglede.
*Hvor er det?!?!*
Så fik han øje på Dådyret der styrtede imod Hydraen med løftet sværd, et af Zane's sværd. Hans ansigts udtryk ændre sig fra angst til vrede. Han så kort over på Kilia som for at sige: tak, og så satte han også afsted imod Hydraen med Zane's andet sværd løftet!

Som de to sprang på reptilen slog det store dyr ud efter Kajika med både hale og klør da den sagtens kunne høre hende på grund af hendes råb. Dens hoveder var blevet formindsket til tre da de andre hang slapt ned imod jorden. Væsenet bed ud efter den lille lys hårede pige med et højt krigshyl, og håbede på at den ville lukke kæberne sammen om hendes spinkle krop. Ma'lakel kom løbene lidt efter den havde snappet ud og gik til angreb på de to andre hoveder der var på vej til at lave samme nummer som den føreste. Han skar igennem Hydraens hals, så blodet sprøjtede og lagde sig over ham som havde noget kylet en spand rød maling lige i hovedet af ham. Han gav et højt rungende krigs hyl, lige som Hydraen men hans var mindre skingert og måge agtigt!

// Undskyld forsinkelsen... en veninde ringede Dx

kajika havde åben mund i det hydraen angreb men i det halen kom lukkede hun øjnene hørte halens pisken i luften og stille med en elegant bevægelse som en Aspara hun jo oprindelig var før hun døde. undveg hun halen og skar en lille spids af den i det den gav et hyl fra sig åbnede hun øjnene og så hovedet og gav selv et skrig fra sig af rædsel og havde slet ikke opdaget kløerne, den ramte hende næsten og hun gik ned i knæ for at undgå den i mens hun stille fik et glimt af Ma´lakel der kæmpede. hun vidste han ikke var en stor Sværd mester som hun var oplært til men han kunne dog beside et sværd og han var utrolig stærk mere end hende, men Zane´s sværd gjorde det os nemmer for hende at skære noget af hydraens hale i stykker...

Kajika bed sig stille i underlæben i det hun løb bagved hydraen mens det ene hoved spejdede efter hende og stille bed efter hende med hurtige bevægelser, Kajika så stille rundt efter nogen rekvisitter af en slags af bruge store sten eller noget hun kunne bruge for at aflede den så hun kunne komme tæt på, men inderst inde frygtede hun dette væsen inderligt og hun var slet ikke klar til sådan en kamp. i det hun løb greb hun en lille sten og kastede mod en af de tykke bjerg mure så den blev afledt og i det den vendte hovedet til siden tog hun vingerne ud og stødte af fra jorden med en stor hast og med sværdet foran sig og skrig lige i det hun ramte den direkte i det ene øje, det der var mest blindt... hun så den direkte i øjet i det den slynget hende op og hun slog vingerne ind fordi de tog skade af den hurtige opstigning og langsomt trak hun sværdet ud i det hun stillede sig på dens hoved så hun fulgte den hele vejen op, hun vidste når hun kom højt op ville hun kunne sprede de rigtige vinger ud men den ville sikkert få fat i hende så....

Hun så ned mod Kilia og så mod Ma´lakel og gjorde sig klar til at lette som den slog hovedet op af, som en hest rejste sig og gik bagud, i smerte

Da Hydraen faldt, var der kun stilhed i et øjeblik. Så blussede en iskold, blå flamme op uden for Hydraens grotte. Den blå flamme forsvandt, og der hvor den havde været, stod Velarian nu iført en fuld læderrustning med smukke, sølvfarvede beslag.
Han havde et skinnende, sølvfarvet sværd i hver hånd og hans lange hår hang løst ned over hans skuldre.
Han sendte dem alle sammen et alvorligt blik og sagde højt:
"Dette vanvid stopper her! Jeg kan ikke tillade at i sætter hele verden i fare ved at genoplive min bror!"
Hans stemme var alvorlig. Dødsens alvorlig.

Ma'lakel stod badet i blod og havde hakket løs i Hydraen selv efter den var død bare i raseri over at det møj dyr næsten havde druknet ham! Men så kunne han lugte det, duften fra den lille møj elver han før havde mødt, og som ikke havde været til andet end besvær i fortiden og som sikkert også ville være til besvær nu. Halv-dæmonen rettede sig op og stod med siden til elveren. Så åbnede han munden men brølede ikke tilbage af mørk elveren men kaldte på Dådyret:

,, Dådyr, kom her ned!", kommanderede han.
Med den hårde stemme vis vrede ikke var til at se igennem. Han undrede sig: hvordan vidste elveren at de var her? De var taget ud på den her mission alene, kun dem. Ingen andre og da slet ikke ham brude vide noget.

Kajika så mod ham og hoppede stille ned fra dyret og gik hen til Malakel rimelig nervøs mens hun bar Zane´s ene sværd og gav Malakel det da hun endelig kom hen til ham og stammede stille"ja mester.... hvad er der" hun så pludselig Velarian og bed sig selv i underlæben i det hun tænkte*FUCK!! nej!! sig det løgn det var derfor han kyssede mig omg!! nej jeg.... han må ikke skade Ma´lakel og Velarian må heller ikke dø hvorfor skal jeg skabe problemer!!!* hun betragtede stille malakel i det han så temmelig vred ud og dog var han heller ikke rigtig til at læse???

kajika så mod Velarian og sagde"Velarian!! hvad laver du her.... gå.... gå hjem med dig Velarian" hun sukkede stille men dog med en lidt hård tone og vidste at malakel ville regne ud at det var hende der var kommet til at røbe det