This going 2 be fun // Malanie & Gabriel- privat//

Skoven var mørkelagt, tåget havde opslugt skoven i sit grå tykke tæppe af mystik, hvilket nogle folk udnyttede sig af at snige rundt og skramme de folk der var faret vild. Igen var hun indsmurt i blod, men hun var totalt lige glad. I skoven kunne man ikke høre en eneste lyd, men jo længere du kom ind i skoven kunne man svagt høre en der gik og sang " For the heart i once had. For the child, for ever more. The music flows, bacause it longs. For the heart I once had" lød det. Denne unge dame der gik og sang denne sang hed Amaya og var ikke som alle andre, hun var en zombie og levede af folks blod og kør, udover hendes skabers, men andres kød ville hun meget gerne have. Hun gik stille rundt og som om hun ledte efter et eller andet, men det var fordi hun havde lugtet sig frem til der var noget ude i skoven der blodte og at det sikkert var en engel hvilket var det bedste blod man kunne få efter hendes hoved, men nu skulle hun jo lige finde denne person inden hun fik alt for høje forventninger

Dagen havde været så fredfyldt for Melanie. Så normal og hyggelig. Men det havde ændret sig brat. Melanie havde været i skole som sædvanlig, denne gang var hun bare blevet angrebet på vej hjem. Nøj hvor hun hadede de slave handlere! Kunne de ikke bare lade væsnerne være og finde sig et normalt job?
Hun var sluppet væk med nogle skrammer, men det blødte stadig fra nogle af de dybe rifter som hun havde fået under kampen om overlevelse.
Nu gik Melanie rundt inde i skoven, i håb om at finde hen til en sø så hun ville kunne rense sine sår, inden de healede og der gik betændelse i dem.
Melanie sukkede frustreret og satte sig på en træstamme i nærheden af hvor hun gik. Hun var ligeglad med om hendes bukser blev beskidte på grund af træets mås og mug, nej lige nu så var hun mere opsat på sine sår end sit ødelagte tøj som var smurt ind i hendes eget blod.
"Nogle gange er det altså virkelig svært at være en halv engel" sagde hun og sukkede igen. Hendes gråblå øjne afsøgte hendes omgivelser og hun lukkede dem i, da hun ikke kunne se andet end tåge. Hendes lyse lange hår, var også smurt ind i hendes eget blod, dog kun i spidserne, og hun ønskede kun at kunne komme ned i et dejlig varmt badekar og endelig kunne slappe af. Hun ønskede at blive ren. Dog vidste hun, at det ikke ville ske foreløbigt.

Gabriel var ud på en af sin aften tur igen, den her gang bare ud i skov, hvor tåge havde ladt sin som et tyk tæppe over det hele, et godt sted af overfalde andre, han havde fonemsig af Amaya gemmer sig her ud et sted, måske ud for af jage, man hun skulle også havde noget af leve af, hun prøve jo af være et menneske så meget hun nu kan, han gik i sin sort stof bukser og en blod rød skjorten, hvis man lugte efter kun man lugt blod på ham, han var godt ikke en vampyr men han elsker af drik blod alligevel, og gør det så tit han kan kom til det, han bukke sin ned og lod en finger dyp ned i lidt blod, hvorefter af smage på det, han smagte lidt på det, jo her af engle vil han sige men er ikke sikke på det, man han kun altid håber, han begynde rolig af følge blod så godt han nu kan.