Så er jeg her igen? [Sean-Privat.. Tror jeg nok??]

Stedet :: Legepladsen.- De jeux 
Tiden :: Ved en middagstid, hvor de fleste ellers sidder og spiser..
Vejret :: Skyfrit, med en dejlig neutral blå himmel.!
Omgivelserne :: De sædvandelige ting som er på en legeplads? -Stort tårn man kan falde ned fra, vippe man kan få SÅ MEGET ondt i numsen over! Og ikke at forglemme TRAMPOLINEN!! Som er sjov, men alligevel ender man med at hoppe ud over, og brække noget??
Påklædningen :: En enkel blå kjole, som er middel lang, ikke FOR udfordrende.. Men man kan heller ikke kalde den kedelig!!
_________________________________________________________________________________________________

En pige sad på en af disse gynger, der var alt for lave, selv til små børn. Hun holdt fast i en af snorene, og lod sit hoved hvile mod hendes hånd. Øjne var blå, ikke bare almindelig blå, nej rigtig BLÅ. Som når man så ud over det saltfyldte hav, en varm sommer dag. Eller slog sit hoved bag over, kiggede op mod den rare blå kontrast der dækkede den alt for store og uoverkommelige himmel. 
Hun var iført en blå kjole, som sad tæt til hendes overkrop. Men efter hendes talje, så bredte den sig ud i et flot og yndigt fald. Den havde en firkantet udskæring forand og bagpå en rund dog dyb og lang, der viste noget af hendes næsten fejlfrie ryg.
Hendes hår havde en lettere brun farve, som kunne sammenlignes med barken på et træ. 
Men ellers var hun ikke den smukkeste i verden, hun lignede jo det laveste led i fødekæden. Et simpelt og hjælpeløst menneske, hun ville så gerne udrætte
noget.. Men hvad, og hvordan?  
"Jah..?." Pigen vendte og drejede en appelsin i hendes hånd, skulle hun spise den eller bare se om hun kunne få den til at springe? Men den havde jo ingen følelser, intet hun kunne styre. Denne appelsin var købt i den Normale brugs, der lå lige ved siden af legepladsen som hun befandt sig i. Hvorfor var hun her med denne appelsin i hånden, når hun skulle finde et arbejde? 

Appelsin eller ej? Den var en flot frugt.. Eller grønsag? Den bevarede en masse som mennesker skulle slupre i sig, for at holde sig længe ung. 
Pigen grinede let, inden hun begyndte at vende og dreje appelsinen i hånden igen.  

En ung mand gik forbi ude på gaden. Han havde nogle mørke bukser på, en sort jakke over sig, selv om vejret forekom perfekt. Han havde dog stadig følelsen af at vinteren var der et eller andet sted.
Hans mørkebrune hår var vokset fra kort, til at sidde ned over ørerne, næsten ned over øjnene. Han fjernede det kort glædede sig til den dag han fik langt hår.
Hans mørke øjne strålede på en helt speciel måde, noget syntes det var mystisk, noget tiltrækkende...andre skræmmende.
Hvor han gik syntes planterne som at komme til live igen. Han havde vænnet sig til at bruge sin evne lidt hele tiden, få planterne til at vække til live igen selv om vinteren kun lige havde forladt dem. Han elskede foråret, han elskede efteråret. Livet og døden. Han så ind over hegnet og ind på legepladsen. Tomt. Bortset fra en alt for stor pige der sad på en alt for lille gynge og legede med en appelsin.
Han så sig omkring, i det hele taget var det bare ret tomt over det hele. Typisk. Tomt og beskidt, som altid når han begav sig ind på menneskernes territorier, at de kunne leve med det.