Organized Crime //Davy//

Sted :: Législation (politistationen)
Tid :: Hen af eftermiddagen
Omgivelser :: Enormt presse opbud, hundredevis af folk der prøver at se hvad der forgår
Vejr :: Gråt med småregn

Presse opbudet var enormt, journalister stod og puffede og skubbede til hinanden for at få en bedere plads og bag dem var der endnu flere "Civile folk som stod og snakkede og råbte højt på at de ikke kunne se en skid, der var samtidig en massiv tilstederværelse af byens politikorps, aldrig før i deres liv havde de været så bange som mens de stod og ventede på at konvojen med en helt bestem person skulle ankomme og det hele ville forvandle sig til et ragnarok af pressefolk der ville prøve at kæmpe sig tættere på for at se den mand der var blevet kendt siden sin voldsomme tilfangetagelse, flere politifolk var døde og hærens specialstyrker var til sidst blevet sat ind da de var blevet tvunget tilbage flere gange af de fanatiske terroister som arbejdede for ham, i medierne havde han allerede fået tilnavnet "The Russian". Fra det sekund man kunne se spidsen af politikonvojen rulle om hjørnet langt nede af gaden var der ikke flere folk der lagde mærke til regnen eller kulden, en forventningsfuld og skræmt stemning bredte sig blandt de tilstedeværende, det var for godt til at være sandt at en af verdens farligste forbrydere var blevet taget til fange og nu skulle i arresten inden han blev sat for en dommer og kunne blive dømt for de forbrydelser mod menneskeheden han havde udført. Hele konvojen på 10 politibiler og en meget stor pansret lastbil standsede med skrigende dæk foran politistationen og politifolk i fuld kampudrustning myldrede ud af bilerne og pegede kollektivt deres geværer mod lastbilens åbning, der gik et sug gennem de mange der så på, alle holdt vejret mens de ventede på at se hvem manden var. Der lød en knirkende lyd fra de mange låse der gik op en efter en og lod døren gå op, nogen flere politifolk hoppede ud og rettede også deres geværer mod døren, få sekunder senere kom en politimand kørende ud med noget der lignede en sækkevogn til mennesker, spændt fast i den med læder-remme var en høj mand med en hvid pose over hoved, folk gik amok og råbte de ville se hans ansigt og at han ikke fortjente de samme rettigheder som "normale" mennesker, under hætten tegnede sig et grumt smil på Alexanders læber, ingen af dem ville nå at finde ud af hvem han var, han var kun på gennemrejse for at hente noget på politistationen og ellers skulle der ikke ske mere, han ville aldrig nå at komme for den dommer som alle havde snakket om og alle de stakkels politifolk som havde jublet da han havde overgivet sig, de troede selv de havde fundet ham, men han havde lagt "brødkrummer" ud i flere måneder så de kunne finde ham på en falsk adresse med kun få af sine mange soldater omkring sig, havde han været i pakhuset havde han kunne have nedkæmpet en hel hær af hvad end der skulle komme efter ham. Langsomt blev Alexander rullet indefor i politistaionen, han kunne lugte frygten og sveden der kom fra manden der kørte ham, med en svag stemme som kun han kunne høre hviskede han for sjov "Jeg giver dig 100 millioner € for at slippe mig fri", manden standsede kort inden han bed tænderne sammen så de næsten knasende og kørte Alexander videre, indefor ventede flere vagter der fulgte ham ned til cellerne nedenunder, han blev gjort fri fra sækkevognen og kastet ind i en celle, *Jeg husker alt fjolser, jeres liv er væk*, han fik revet hætten af, han smilede til alle vagterne der pegede deres våben på ham og viftede med hånden "smut nu med jer, i fik mig", der blev stille som om der først rigtigt gik op for dem nu, celledøren blev smækket i og nogen få af vagterne blev tilbage, resten forlod fangekælderen og så snart de havde forladt rummet kunne man høre høje glædes råb og alt muligt andet som folk gjorde når de var utrolig lettede og glade. Alexander lagde sig ned på den hårde køje og lagde armene under hoved mens han kiggede op i loftet og hans smil igen blev enormt, det havde været så nemt at det var svært at tro på og nu lå det hele for hans fødder, han drejede hoved en smule så hans syregrønne øjne kunne se på de andre celler og råbte med halvhøj stemme "Er der andre der er uskyldige her?".

Al den larm var utrolig ireterende for flok med god hørrelse og hvad skulle alt dette til for? hvem var så farlig at alle betjente sku arbejde denne dag, ikke alle folk fulgte med i nyhedrene selvom man nok burdte men hvorfor? de overdrev altid, de mange celler i kældren var næsten tomme der var kun få fanger, fanger som enligt ikke rigtgi var skyld i noget men som blot var endt her, de mere farlige fange sad jo i fængslet hvor der var sværer aty stikke af fra, masser af fodtrin ku hørers da de mange betjente nu løb ned af trapperne, med den nye fange, den fange alle snakke om og næsten alle frygte selv betjentene frygte denne mand, men hvorfor? det var stadig uvidst for en person.
I cellen hvorfor den ny fange sad en høj mand på briksen og så tomt ind i vægen overfor, denne person havde mørkt kortdog letter krøllet hår, hans krop var oksy trænet og hans hud let lysebrun, hans øjne var chokoladebrune og bar et alvorligt men høfligt dog fortvilet blik, hans smalle læber lignede næsten blot en streg det smil der plejede at værer var borte efter han var endt her, han var iført en hvid skjorte som dog ikke var så hvid mere udover det havde han et par sorte fine lædersko samt et par lyse jeans, denne fyr lignede ikke en forbryder langt fra, men det var han skam heller ikke han var blot en skolelærer som på mystisk vis var endt her i cellen, hvor han nu havde været i to dage unden rigtigt at vide hvorfor, ham lignede et normalt menneske dog var han hvad man kaldet en Animagus mn det var dog ikke noget han var stolt af, han ønske blot at han bare ku værer et normalt menneske, men sådan var han ikke født.
Davy var denne unge læres navn, han var ret ny i dette land og kendte stadig ikke hekt til alt om klandet og havde han mødt mange af lanets væsner selv i skolen ku man finde dæmoner samt engle, dog ikke vampyrer da der var sollys.
Davy sukke tungt og så kort mod de mange vetjente som skubbe en ret høj mand ind i cellen overfor*er det ham folk snakker om*tænkte han let før han rystede på hovdet og vendte blikket mod vægen overfor sig igen, livet i cellern var kedeligt her var intet at lave, han havde op til flere gange talt murstene og træmmerne som holdt ham fanget, vis han blot ku forvandle sig til en slange ku han stikke af men nej han sku abselut blive tilæ en ulv et dyr som ikke ku skjule sig, Davy løftede hovdet svagt imens han rejste sig op da de mange betjente forsvandt, han trådte over til træmmerne g så uf´g gennem dem og hen på manden overfor sig*vampyr*tænkte han kort da hamn opfange lugten"det er jeg vel"svarede han med sin alvorlige dog høflige stemme, som tilhørte ham, han stak roligt hænderne i lommerne imens han betragte manden overfor sig og var nu glad for at han ikke var endt i samme celle da det ku værer farligt for ham selv.
Davy kørte kort en hånd gennem sit hår"og hvem er du så?"spurgte han let før hanlænede sig mod muren bag sig imens han betragte vampyren så godt som han nu ku da her ikke var så lyst.

Alexander lå på briksen og kiggede fornøjet op i taget, fra det lille vendue der var for enden af gangen kunne man høre den stille regn blandet med hundredevis af folk der stod og råbte på at få lov at se Alexander, tænk at han var blevet sådan en stjerne, tænk at folk stod og skreg på at få lov til at se ham, han havde lidt af en rockstjerne følelse ligenu der fremmanede et smil på hans læber, han elskede virkelig hans lille nummer, alt havde virket efter hensigten og nu manglede han bare at sende det eksempel som han havde arbejdet i flere uger på, han ville understrege overfor enhver politimand eller forbryder i byen at det var ham der styrede den kriminelle underverden totalt og med en jernhård hånd, det kunne godt være det var Lord Malakel der havde magten udad til, men det var Alexander der styrede alt under den kære herskers radar, alt undtagen slavehandel var suveræn herkser over og med alle sine penge kunne han købe og udvikle våben som han så kunne sælge videre til banan republikker i den 3 verden. Alexander vågnede op fra sin foruroligende dagdrøm der da var en eller anden der svarede ham, han kunne ikke rigtigt se ham, så han rejste sig og gik over til tremmerne, han stak armene igennem dem og foldede dem på ydersiden, "Mit navn er såmen Alexander Lazarow min kære Davy", Alexander åbnede de syregrønne øjne som skar gennem mørket som forfærdelige og uhyggelige døde stjerner, Alexanders smil blev ikke mindre, men i stedet blev hans lange hugtænder vist frem i al deres pragt. En mand i cellen ved siden af Alexander skreg som en stukket gris da Alexander sagde hvem han var og begyndte nærmest at græde, med et irriteret blik drejede Alexander hoved og kiggede på ham, "Hold kæft, der er større ting på spil ligenu og jeg gider ikke at skulle til at splitte det hele ad på grund af at vagterne bliver sendt herned for tidligt inden jeg når at få snakket færdigt så shhhh", han holdt pædagog agtigt en finger foran munden og manden stoppede med at græde og bede om nåde, Alexanders opmærksomhed blev igen vendt mod Davy, "Hvor jeg kender dit navn fra er ikke noget du behøver at vide endnu, men noget du skal vide er at du står med en fantastisk mulighed foran dig ligenu, din race er svag og du er ikke tilfreds med det du er, jeg kan give dig muligheder støre end du nogensinde ville tro på, jeg kan give dig magt, penge enda kvinder hvis det er det du vil have, men mest af alt kan jeg give dig en mening med livet, en større sag at kæmpe for, en leder at følge, en status at opnå... tænk over det, jeg går ingen steder indtil videre", han smilede igen grumt og gik tilbage i mørket så man ikke kunne se andet end hans silhuet igen, Alexander elskede at virke mere mystik end han var normalt, for hvad han så sig selv som var bare en simpel forretningsmand og ikke meget andet, men han var så meget mere end det og det var det der gjorde at han kunne blive ens værste mareridt at blive fjende med. Alexander trak en indsmuglet cigaret frem og satte den mellem læberne og tændte den med en sølvgrå lighter med en stor rød stjerne hen over midten, livet skulle måske til at ændre sig drastisk for hans kære celle kammerat.

Davy så kort ed af gangen imens han afvendte svar selvom han enligt ikke behøvede et svar dog kendte han ikke denne vampyr og vidste intet om ham kun få ting som lærerne på skolen havde snakket om, dog havde Davy holdt sig i bagruden han ønske ikke t blive blandet ind i andres samtaler faktisk var han en utrolig høflig mand som virkeligt vidste hvad manere er og som følger dem, han trådte et skridt bagud da vampyren trådte frem, han mærkede de grønne øjne blive rettet mod sig dog undre det ham at vampyren overhovedet ville snakke"ja Davy er mit navn, Davy Jackson "svarede han let før han kørte en hånd gennem sit hår, imens han lytte til vampyrens tilbud, men hvad sku det nytte at blive vampyr betød så han ikke længere ku ha sit job og ja folk ville frygte ham, så var det der skete noget med den ellers rare mand et koldt smil gled hen over hans læber imens han vendte de brune øjne mod vampyren, som var gået væk fra tremmerne "jeg vil overveje et"svarede han kort før han gik hen til sin briks og lage sig ned med et let bump.
Davy nød stilheden lidt det gjorder det nemer for ham at tænke tingene igennem, sku han sige ja eller ville det være for farligt? men hvorfor tilbød fyren det, det var det største spørgsmål af dem alle"hvorfor vælge mig? jeg hører jo til slave racen?"spurgt han så tydeligt imens han langsomt kom på bene og gik over mod tremmerne, han var ved at blive sindssyg at å her inde i den lille celle fik ham til at tænke å dystre ting så som hans barndom, han sukke svagt hvorefter han trådte frem til tremmerne og så hen mod cellen overfor sig, Davy ku mærke at de andre folk frygte vampyren men hvorfor gjord han ikke selv det? hvorfor blev han så nysgerrig og hvor kom det kolde smil fra? det lignede lidt det smil hans far engang havde brugt efter at han havde tæsket Davy, Davy skubbe mindet væk da det ikke var noget denne vampyr burde vide noget om eller var det?
Davy blev let forvirret dog skubbe han det væk imens han satte sig ved siden af tremmerne og så let over mod cellen hvor Vampyren sad”hvorfor mig?” gentog han svagt mest til sig selv, hans liv havde allerede ændret sig siden den dag han endte her, i denne lille celle hvor man intet ku fortag sig og hvor folk snorkede om natten hvor man blot havde brug for søvn,, Davy udstødte et svagt gab hvorefter han kløede sig let på hagen imens tankerne kørte rundt og følelserne fløj rundt inde i hans krop, Davy ku måske blive et godt våben det krævede barer at man sku få smidt de gode ting væk i Davy og få de dårlige ting frem desuden r Davy en flot fyr som sikkert ku lokke kvinder til sig vis det ku hjælp, desuden er han jo ret klog fordi han har studeret i 11 år nu og ved derfor ret meget om mange ting.

Alexander var ved at døse hen i det korte stykke tid inden Davy svarede, det var som om det mørke kedelige rum fremanede træthed i alt der var i det, selv den enlige plastik plante der stod nede for enden af rummet så ud som om den var faldet i søvn, regnen udenfor havde udviklet sig til en regulær regnstorm som aftenen havde tvunget sig frem hen over himlen og havde jagtet de fleste journalister og pøblen hjem, regnen trommede hårdt mod vinduerne og dråber var begyndt at falde fra vinduet og havde samlet sig i en lille klam søg i hjørnet af den celle der var ved siden af Alexanders, han smilede skævt da hans øre hørte den første dråbe lande på jorden, tænk at de troede de kunne holde ham her, det var latterligt, men på en måde også lidt sørgeligt at de troede så lidt om Alexander, havde de ikke hørt rygterne om hans forvandling til et højere væsen. Alexander drejede hoved en smule ved Davy's svar, hans øjne skinnende som lysende grønne stjerne igennem mørket, lige i øjnene på Davy med et meget foruroligende skær. Alexanders stemme vendte sig fra at være venlig til at have en iskold kant "Det var ikke svaret jeg ville høre, her giver jeg dig en chance for at komme væk herfra mod at du bare hjælper mig en lille smule og ikke nok med det, du får chancen for at blive noget bedere og måske enda tage hævn over din far hvis det skulle være noget der interesserede... tænk på alle de gange hvor du har grædt dig i søvn eller har forbandet ham til døde, nu får du chancen for at gøre noget ved det og du griber ikke ud efter den med kyshånd eller tigger mig om at hjælpe dig... du er i sandhed et under Davy Jackson, men hvis du vil væk herfra med livet i behold burde du svare rigtigt meget MEGET hurtigt", Alexander vendte sig om så han kiggede ind i væggen, flere af de andre fanger begyndte at råbe at de ville gøre alt for at slippe ud og ville tjene Alexander med deres liv. Alexander vrissede han ønskede ikke deres liv, nej han ønskede en sjæl der ville tjene ham uden spørgsmål og ville trykke på aftrækkeren uden at føle nogen form for anger, Davy havde bestemt potentiale hvis bare Alexander fik chancen for at udvikle det og gøre ham til det som han virkelig burde være "En stenhård dræber er det jeg har brug for", han kom til at tænke lidt højt, men ikke højt nok til at der var nogen andre der hørte det, eller det håbede han da på. Alexander rejste sig med et og kiggede op mod vinduet som om der var sket et eller andet, han rettede et stift blik mod Davy, "Sidste chance, styrke og magt eller svaghed eller død, det er dit valg, men det skal ske nu!", Alexanders ansigt var ikke til at misforstå, han mente det meget alvorligt, han rettede igen blikket mod vinduet og lavede et håndtegn hvorefter han nikkede, på taget overfor politistationen sad en gruppe meget våde, men utrolig disciplinerende soldater og ventede på signal fra deres indespærrede leder, gennem et kikkersigte på en Draganov sniper riffel kunne Alexanders Sergent Romano se Alexanders tegn til at give ham 10 minutter endnu, han mumlede noget på Russisk til de andre soldater på taget der efterhåneden allesammen ligende druknede katte, de nikkede på en gang og gjorde deres våben klar. Indenfor kiggede Alexander lidt endnu mod vinduet og lod så øjnene falde på Davy igen, et koldt smil tegnede sig på hans læber og hans hugtænder kom til syne.

Davy var faldet let hen efter at ha siddet i et stykke tid og vendt på svar, hans hoved hang tungt imens han trak vejret tungt dog roligt selvom luften herned var ret klam og fugtig men han var dog ved at vene sig til den, Davy løftede hurtigt hovedet ved lyden af vampyrens stemme, han rejste sig hurtigt op og så mod vampyren med et tænksomt blik"hmm hævn"mumlede han kort mest for sig selv før han kørte en hånd gennem sit hår"hmm jeg tager imod dit tilbud"svarede han så kort dog med sin alvorlige klang som altid var der når han mente hvad han sage, han havde ikke fået dt tænkt igennem men måske var det bedst ikke at tænke ale ting igennem, han sukke svagt, før han rette sig helt op og så mod vampyren"jeg håber du får os ud"tilføj han let.

Davy sku nok blive til en dræber maskine vis man blot fandt hans onde sider frem, og anke om hævn var enligt rar tænk at ku dræbe sin far en far som havde misbrugt ham og endda slået Davys mor ihjel det ville blive skønt, at se hans ansigt først være koldt men så blive skrækslagen, det var sådan nogle tanker der kørte gennem hans hoved lige nu og var derfor han ikke hørte vampyrens lille snak med sig selv, Davy så kort rundt i hans celle før han greb fat i tremmerne og så hen mod vampyren"jeg står ved min beslutning "lød det så alvorligt fra ham hvorefter et let smil gled hen over hans læbe, Davy ville ikke skuffe eller måske de første par gange men så ville han blive en god hjælper som nok ville gøre alt for vampyren dog ville han ikke behandles helt som en slave for han følte sig ikke som en slave, Davy mærkede hans krop begyndte at ryste svagt et tegn på at andre følelser var på ej ind i ham, følelser han aldrig riget havde følt før men som enligt nu føltes stærke og magtfulde.
Davy ku mærke hævnlysten begyndte at boble langt inde i ham, desuden vidste han at han snart ville komme ud i et eventyr med masser af farer men måske også lidt kærlighed vis altså en kvinde falder for ham til den tid, først sku han ud her fra og ja så med vampyren.

//svarer længere næste gang//

Alexanders lysende hvide tænder skar igennem mørket som hvide stjerner, det samme med hans syregrønne øjne, Davy havde endelig truffet den beslutning som Alexander egentlig havde ledt efter siden han var kommet derned, Davy var i virkeligheden grunden til at Alexander var der, hans agenter havde i noget tid fulgt manden og havde forklaret Alexander at der var store muligheder i ham hvis man fik frembrag de mere dystre sider i ham som fra tid til anden skinnede igennem. Alexander trådte igen helt hen til tremmedøren og smilet blev endnu breder da Davy sagde han stod ved beslutningen, som om han havde en mening om det når alt kom til alt ville Alexander have dræbt ham og forvandlet ham om han så havde gjort det frivilligt eller ej, han drejede sig igen mod vinduet og prikkede let til sin hån med sine hugtænder for at sende endnu et signal til folkene på taget, få sekunder senere lød der noget som mindede om en vred bi, men det var der kun i et kort øjeblik. Et skudhul var nu i vinduet og låsen til Alexanders celle var sprængt i stykker uden at lave nok støj til at vagterne ville høre det fra deres sejers fest ovenpå. Alexander åbnede forsigtigt tremmedøren, alt imens han gjorde dette lød der en hel stribe af den samme lyd som før, da Alexander nåede til Davys dør var Davy det eneste levende væsen i rummet, alle de andre fanger havde små fine huller imellem øjnene. Med et slag der så ud til at være utrolig blødt stak Alexander hånden igennem låsen til Davys celle og rev den ud, han gik ind med hurtige skridt og stillede sig lidt fra Davy mens han knækkede nakken, "Håber du er klar, det kommer til at gøre rigtig ondt og når du tror det ikke kommet til at blive værre bliver det meget værre". Alexander hvæsede af ham så spyttet blev blev slynget ud af munden på ham, derefter sprang han på Davy, han lod langsomt hans hugtænder sænke sig ned i Davys bløde nakkekød og kunne mærke hvordan blodet langsomt begyndte at flyde ind i munden på ham, han elskede smagen og begyndte at suge til så blodet sprøjtede ud over det hele, han kunne mærke hvordan Davys krop blev slap og at blodet begyndte at flyde langsommere ud af ham, Alexander slap ham så hans døde krop faldt ned på jorden, et kort øjeblik overvejede Alexander at lade ham ligge, men til sidst bed han sig i sit eget hånled så tykt næsten sort dødt blod flød ud og langsomt dryppede ned i Davys mund. Der var allerede gået for lang tid så Alexander ventede ikke på at Davy vågende og samlede ham i stedet op på ryggen og begyndte at gå mod udgangen, der lød endnu en af de små lyde og døren gik op efter at også låsen på den var blevet skudt i stykker, men nu kom det kritiske stykke hvor Alexander soldater ikke kunne dække ham fra taget på den modsatte side af gaden. Oppe fra politistationens hovedområde lød der muntre råb og lyden af glas der klirrede, de måtte åbenbart anse Alexander for en meget stor fangst, langsomt åbnede Alexander døren og kiggede ud, politifolkene var samlet i den anden ende af rummet, Alexander lod sig langsomt blive usynlig fra top til tå, det eneste problem var Davy der ikke blev usynlig med ham, men hvis Alexander stillede sig mellem ham og politifolkene ville man stadig ikke kunne se Davys livløse krop. De bevægede sig langsomt mod døren og ingen lagde mærke til dem, men da Alexander tog fat i dørhåndtaget gik en alarm igang og alle politifolkene vendte sig om på samme tid og så en af Davys ben hænge frit i luften ,de så lidt på det og det samme gjorde Alexander inden han spakede døren op og løb ud i regnen, få sekunder senere begyndte politifolkene at løbe efter dem samtidig med de skød som vilde efter Alexander der ikke længere kunne koncentrere sig nok til at opretholde den delvise usynlighed. En varevogn standsede med skrigende dæk foran dem og de blev hevet ind mens en eller anden skød tilbage mod politiet, /Russisk/ "Godt at se dig Alexander", lød en dyb og rungende stemme fra den stor skæggede mand der kørte bilen. Ca en time senere ankom de til Alexanders "Forladte" pakhus, bilen rullede ind på pladsen foran og slap passagerende ud inden den kørte videre ned mod havnens jernknuser, Alexander fik lagt Davy op af en mur hvor han daskede lidt til hans ansigt, "Vågn op mit barn, der er meget du skal udrette og du får så lidt tid til at gøre det".

Davy betragte vampyren og hans mange bevægelser men da vampyrens lås gik op trådte han hurtigt væk fra tremmerne, han ku næsten se Alexanders dræbe de andre fanger, i dette øjeblik blev Davy i tvivl om dette var det rigtigt men før han ku nå noget blev hans dør åbnet og vampyren kom ind, han nåde ikke engang at svarer før vampyren var over ham og han mærkede en stor smerte skyde igennem ham da mere og mere blod forlod hans krop, han gispe efter vejret men tit sidst blev han tavs og livet forsvandt næste ud af hans brune øjne, og hans krop blev slap og bleg, han vidste ikke længere hvor han var, hvorfor og om han var død eller levende alt var væk ha ku kun føle mørke eller sådan sku man tro.
Davy var nu som en kludedukke dog lidt tungere men Alexanders ville med lethed ku få ham med sig, nu var alt forsendt nu var det sket han ville ende som en af Alexanders slags en blodsuger.
Da de endte i gyden og Davy nu lå på jorden åbnede han øjne svagt, imens han tydeligt ku mærke en smerte kører gennem hans krop, han åbnede øjne helt og udstødte et let gisp da det første han mødte var vampyrens ansigt og han k langsomt hører hans ord"hva?sag han letter forvirret imens han langsomt fik sat sig op, han blinke et par gange før han så på sin skaber med et let forvirret udtryk"du forvandle mig"røg det så lidt overrasket ud af ham, han havde ikke været helt sikke på om vampyren blot ville dræbe ham eller om han virkeligt ville forvandle ham.
Davy vidste dog intet om at han den gang han var menneske var blevet overvåget men det var jo ikke alt han sku vide langt fra, han tog sig let til nakken imens han langsomt prøvede på at komme op og stå imens han stadig så på sin skaber.
Davy sku nok blive til det Alexander ønskede hvad end det nu var, han sku blot få smidt det gode væk i ham men hvordan? Det var enligt et ret godt spørgsmål men det måtte tiden jo vise en ting var sikker, Davy var ikke længere animagus den tid er forbi nu og en ny tid er begyndt.

Alexander kiggede på ham med alt andet end venlighed i øjnene, han undersøgte ham indgående, knægten virkede svag sådan som han snakkede og han lignede heller ikke ligefrem en vampyr af ædel slægt. han tog fat i Davys halskrave og trak ham op fra jorden så hans ben dinglede over jorden, Alexanders døde ånde kom frem som en lille tåge der fløj lige i ansigtet på Davy, "Sig mig Acrolyt... vil du gøre hvad jeg beder dig om når jeg beder dig om det uden at stille spørgsmålstegn ved min vilje, tænk på at dit svar gælder dit liv. Vi to har et specielt bånd nu, jeg er din skaber og du vil altid være min på en eller anden måde, skulle jeg gå hen og forsvinde i solen så er det min brud der bestemmer, husk på du er ingenting nu, du skylder mig alt og alt hvad du havde har du ikke mere", Alexander slap ham og gav ham en ekstremt hård lussing med sin baghånd inden han drejede rundt på hælen og marcherede ind mod pakhuset hvis port åbnede for ham lige så snart han kom tæt nok på til at hans mænd kunne se ham, han efterlod Davy til hans egen skæbne for nu, han ville komme kravlende før eller siden og desuden havde han lovet sig til ham som hans tjener, eller det var da det underforstået i det Alexander havde spurgt ham om på politistationen. Alexander kiggede sig tilbage over skulderen og forbamede sig over hans nye acrolyt "Davy kom her! Vi skal have noget blod i dig så du ikke virker som en slap kludedukke!", Alexanders stemme var noget mere venlig end den før havde været, men havde stadig en iskold kant så Davy ville kunne høre at han ikke legede med ham, men mente det han sagde meget alvorligt.

Davy virke lidt svag lige nu men han var jo også lige blevet vampyr og sku nu til at væne sig til alt det der skete med ham, dog så han allerede nu lidt bedre ud, det gav et let gib i ham da han ikke længere ku mærke jorden under sig, nu han blot i sin skabers greb, han mødte hans kolde øjne nu med et lidt mere alvorligt blik"ja, jeg vil gøre hvad du beder mig om"svarede han kort dog fast før han faldt til jorden, før han ramte jorden fik han en utrolig hård lussing så han blev slynget ned mod jorden, dog kom han hurtigt på bene og så over mod sin skaber som gik fra ham?

Davy troede kort at han barer forlod ham her men så hørt hans stemme, han rette sig hurtigt op hvorefter han løb hen til ham"tak"lød det kort fra ham, hvorefter han betragte omgivelserne let, han ku da også nu mærke en sult komme frem langt inde i ham desuden ku han mærke en vrede dybt inde i ham, han så let op mod sin skaber men sage intet da det nok var det smarteste ikke at stille spørgsmål nu, han vendte så blikket frem igen, han ville nok snart blive overasket han vidste ikke hvor mange folk der arbejde for denne vampyr faktisk vidste han næsten intet andet end fyrens navn og at han nu sku tjene ham, fordi han nu selv var blevet en blodsuger noget han lige sku vænne sig til

Alexander gik ind i bygningen og blev med det samme mødt af den utrolige larm fra flere hundrede folk der arbejdede med at samle og lave forskellige våben, i et hjørne var der sågar et hold teknikere igang med at samle noget der lignede en tank, Alexander kiggede sig over skulderen, men sagde ikke et ord til Davy da han kom krybende op til ham, skønt at han føjede sig bedere end han var van til at vampyre gjorde for ham, måske skulle han udvidde hans lille klan mere nu da han begyndte at få smag for det. Alexander greb fat i Davy og førte ham igennem vivarret af mennesker der arbejde med våben, han råbte en kort ordre på russisk i ny og næ og smilede sågar en enkelt gang da en tekniker sagde noget der åbenbart var sjovt, han nåede til en lem i gulvet og skubbede Davy ned foran sig, nedenunder var Alexanders fangekælder, men der var kun en der var kun en person i cellerne ligenu, en CIA agent som var blevet taget til fange nogen dage forinden, hun så ud som om hun var blevet tævet halvt ihjel og var blevet udsat for tortur på den mest væmmelige måde man kunne forestille sig, han standsede foran cellen og kiggede Davy dybt i øjnene med iskold ro, "Acrolyt, drik fra hende! få næring og krafter, vis ingen nåde for hun ville ikke vise dig nåde, ingen er dine venner, du har kun familien at se op til, du har kun mig og Noir at se op til, vi er dine mestre, dit et og alt, intet er mere vigtigt for dig i denne verden end at følge vore bud, elsk os eller had os, men gør som vi byder eller vi bringer dig fra den verden som jeg nu har ladet dig komme ind i" Alexander brølede det sidste ind i hoved på Davy så han kunne forstå vigtighede af det han sagde, alt råberiet fik kvinden til at vågne lidt mere og hun begyndte at skrige da hun så Alexander "Det er dig, det er dig der er Scars!" Alexander kiggede kort på hende inden han nikkede og viste hende hans lange hugtænder i et ondskabsfuldt smil. Hun var blevet fanget da hun prøvede at infiltrere basen og siden Alexander ikke havde været hjemme havde mange af mændene "Forlystet" sig med hende på den ene eller den anden måde, men side Alexander ikke havde andre fanger ligenu måtte Davy nøjes med den beskidte kvinde, han kiggede på ham lidt mere da der ikke var en reaktion og et svar og langede ham en lussing mere på den anden kind, "Sæt igang Acrolyt!"

Davy så let rundt imens han fulgte efter Alexander som gik foran ham dog endte han med at gå forrest da, vampyren greb fat i ham og trak ham ind foran sig Davy sage dog intet men betragte blot omgivelserne, han var lidt overrasket over hvor mange folk her enligt var, han vendte dog hurtigt blinket mod lemmen da den blev åbnet og han blev ført nedenunder, han så sig kort omkring men fik dog hurtigt øjne på kvinden i den ene celle, hun så ikke alt for godt ud men det ignorerede han dog hurtigt hvorefter han så op mod sin skaber da han snakke til ham, Davy lytte nøje til hans ord hvorefter han nikke let"javel jeg vil ikke skuffe dem"svarede han hurtigt igen med sin alvorlige stemme.
Davy rette sig hurtigt op da han fik endnu en lussing som fik ham til at vågne lidt op efter at ha været væk i sine tanker, han nikke før han trådte helt hen til cellen og så ind på kvinden med et rimeligt tomt blik, han prøvede så godt han ku at lukke alle tanker ude selvom det var ret svært for ham, han fik hurtigt åbnet cellen hvorefter han hurtigt trådte hen mod hende med lette skridt, han åbnede munden let så hans nye skarpe tænder kom til syne hvorefter han hvæsse svagt før han, greb fat i hende og trak hende op fra jorden, han mødte kort hendes blik før han blotte tænderne helt og hvæsse højt af hende, han afvendte kort hendes bevægelser før han slap hende så hun nok ville ende på det hårde gulv.

Alexander så igennem tremmerne på Davy mens han nærmede sig kvinden, hun skreg så det rungede i Alexanders følsomme øre, han vendte sig om og begyndte at gå tilbage mod udgangen igen, "om 14 minutter står du på mit kontor... vi skal have dig udrustet, du ligner noget en kat har kastet op" sagde Alexander med den samme kolde stemme som før inden han gik op af trappen og smækkede lemmen efter sig. Alexander for hen over gulvet med lange skridt, men og materiel hoppede af vejen for ham eller blev fjernet af en arm der slyngede det til til side, en forpustet mand løb hen til Alexander da han viftede med hånden og småløb så ved siden af sin herre, Alexanders stemmer havde mistet den kolde kant og han lød nu så forretningsagtig som han altid gjorde, "Våben og udrustning... på mit kontor om 8 minutter", manden så forskrækket ud inden ha gjorde en hurtig honnør og forsvandt mens han kaldte nogen andre folk til sig og lavede vilde fakter med armene, men Alexander lagde ikke meget i det og gik videre mod sit kontor. Alexander stoppede op og kiggede ned på de mange arbejdene folk som myldrede rundt mellem hinanden, det lignede mest af alt en menneskelig myretue, fra sin position på catwalken en etage over gulvet kunne han se det hele og hvordan soldaten fra før kom spurtene mod trappen der førte derop med to andre soldater i hælene, alle tre med favnen fuld af ting og sager. Alexander smækkede døren efter sig inden han satte sig i den højryggede stol og vendte den mod vinduet så man ikke kunne se ham, få sekunder senere bankede det på døren og de tre mænd kom ind og satte tingene på bordet uden at sige et ord og forsvandt igen så lydløst som de var kommet ind, på skrivebordet lå der nu et sæt pistoler og nogen magasiner som var en selvlysende blå farve, (Alla dem fra underworld og Blade) på gulvet stod et par sorte milli-boots og noget tøj lå pænt ved siden af dem. Alexander tændte en cigaret og kiggede ned på sit armbåndsur, *54 sekunder endnu Davy...*, han vidste allerede hvad han sætte ham til at gøre hvis han kom for sent, men han lod tvivlen komme Davy til gode, kunne han nå det skulle han vel ikke straffes så hårdt som hvis han kom for sent... eller skulle han, Alexander fik et skummelt smil inden han pustede en røgring ud og lænede sig tilbage i den højryggede kontorstol.

Davy så kort mod sin skaber "javel herre "svarede han kort før han igen så mod kvinden som han nu sku dræbe for første gang i sit liv, han rette sig helt op da lemmen blev lukket hvorefter han løb hen mod kvinden med åben mund så hans skarpe tænder var tydelige "så slutter det her kvinde"sag han kort med en alvorlig stemme hvorefter han greb fat i hende, og trak hende helt ind til sig før han skubbe hendes hår væk så hendes hals blev blottet hvorefter han kort sukke og lukke øjne før han bed sig fast i hende, han mærkede hendes varme blod flyde ind i sig imens en stor lyst skylle gennem ham, og fik ham til at suge så hurtigt han ku imens livet forvandt ud af kvindens øjne og hendes krop blev slap, kort tid efter slap han hende og hun faldt til gulvet med et let bump før han vendte sig om og gik hurtigt ud af cellen og hen mod trappen samt lemmen.
Hans øjne var næste tomme nu og lidt lod flød ud fra hans mundvig efter at ha drukket fra kvinden, han skubbe hurtigt lemmen op hvorefter han trådte ind i det store rum og så rundt*hvor er det kontor*tænkte han men fik så øje på trappen som han så satte kursen mod.
Et par minutter efter banke han på døren ind til kontoret hvorefter han åbnede den og trådte ind"så er jeg her"svarede han dog uden at vide om han var kommet for sent eller ej da han ikke havde et ur på sig, han så sig let om imens han trådte længer ind og lukke døren bag sig hvorefter ha kørte let en hånd gennem it hår, han følte sig ikke som sig selv for han havde aldrig troet at han sku dræbe.

Alexander sad og talte sekunderne "9...8...7...6...5..4" og så trådte Davy ind, Alexander fik et lumsk smil på læben, havde det været hamselv der stod i Davy's situation havde han strukket den et par sekunder endnu, men alle kunne jo ikke være så perfekte som ham og Noir, han pustede en røgring ud af munden og drejede stolen så han så mod Davy, derefter pegede han ned på bordet med tingene, "Det er din udrustning, hvis der er andet du heller vil have skal du gå til teknikerene og sige det, så fixer de et eller andet til dig, sværd, andre våben lige meget hvad det nu skulle være, de kan lave det meste og det de ikke kan lave køber vi fra nogen der kan lave det", Alexander lod igen sur og tvær, Davy skulle ikke tro han var noget, han var ikke andet end en acrolyt og skulle derfor ikke behandles som andet end skidt indtil han havde bevist at han var mere værd end det. Alexander rejste sig fra stolen og gik over til det skab som stod op af væggen, han begyndte at rode nogen ting igennem og kastede til sidst en apsurt stor kniv hen på bordet så den satte sig fast i disken, "Du får brug for sådan en, det lover jeg dig". Alexander gik over til Davy og lænede sig helt ned i hoved på ham, "Jeg havde jo nær glemt at fortælle dig om vores mærke", Alexander vendte sig om og trak op i den sorte tanktop så hans ryg blev afsløret, på den var en tatovering af to sorte roser der snogede sig om hinanden og havde blomsten på hvert skulderblad, han tog tanktoppen ned igen og så stift på Davy, "Klanens mærke, når du engang... hvis du engang viser at du er mere værd en skidt får du også en, men for nu får du ikke andet end det udstyr jeg har givet dig... men en ting siger jeg dig, hvis du først får tatoveringen og så vælger at svigte mig og resten af klanen... så vil jeg slå dig ihjel med mine egne to hænder", han satte sig tilbage i stolen, "Få samlet dit lort og skrub så ud fra mit kontor, find et eller andet at lave der ikke gør mig sur... find ud af hvor vores kære nu afdøde gæst fandt ud af hvor vi har base og udryd enhver der har den samme viden som hende... hvis du vil gøre mig rigtig glad tager du dem til fange og kontakter mig, så kommer der nogen og bringer dem herhen", Alexander drejede stolen igen og sendte nye røgringe ud.

Davy så let mod tingene før han så mod sin skaber med et alvorligt glimt i de brune øjne hvorefter han nikke let"det er helt fint med mig"svarede han hurtigt, han havde aldrig brugt våben så blot en kniv var nok for ham men han tog dog imod alt, det var lidt svært for ham lige nu han var ikke van til at dræbe dog var der en følelse i ham som syns det var rart noget der overraske ham dog ku han stadig føle hævnen boble i sig, han så hen mod ham da han gik hen til et skab og dukke sig hurtigt da en kniv skar gennem luften og borde sig ind i bordet hvorefter hans skaber kom helt tæt på ham, Davy mødt hans blik"jeres mærke?"lød det spørgende men han fik dog hurtigt svar da vampyrens top blev løftet op så han ku se den store tatovering som var tydelig på den blege hud"javel"svarede han så hurtigt, hvorefter hun bukke let før han hurtigt samlede tingene sammen og sku til at forlade kontoret uden rigtigt at vide hvor han sku få hen eller om det enligt var nat eller dag, alt kørte barer rundt i hovedet på ham der var sket så meget på de her to dage og nu ville han aldrig ku blive normal desuden måtte han droppe sit job og nok også finde sig en lejlighed da hotellet var for dyrt til at han ville ku bo der, han åbnede døren hvorefter han trådte ud og begav sig mod udgangen eller den vej han regnede med den måtte være, han begav sig ned af trapperne imens han let så mod de ting han bar i sin favn, alle de våben det føltes faktisk rigtigt.