Introduktion to the clan /Noir og Davy/

S :: Alexanders Pakhus på havnen
T :: Efter at solen er gået ned.
O :: Som Altid Alexander og Noir's hårdtarbejdene mænd
V :: Det regner utrolig meget

Vi køre med Klassiske Ludo regler: Mig, Noir og så Davy

Den iskolde regn faldt tykt udenfor, alt var henlagt i noget der nærmest lignede en tåge på grund af al regnen, Alexanders vagter var fortrukket til deres indendørs udkigsteder, men holdt stadig et vågent øje med deres omgivelser og hvem og hvad der kom ind og ud af det gamle pakhus, et godt stykke væk holdt to hvide varevogne parkeret og virkede til at være fuldstændig normale, men indeni sad der agenter fra CIA og holdt øje med bygningerne hvor våbensmuglingen foregik, for en gangs skyld havde Alexander ingen anelse om at de var der, en eller anden indenfor hans operation var ikke fin i kanten og havde stukket ham. Alexander gik hurtigt rundt imellem folk der arbejdede hårdt på at lave våben og andet isenkram, han havde ikke sit sædvanlige onde udseende, men så i stedet en smule nervøs og irriteret ud, det kunne både skyldes hans snarlige bryllup med Noir og det faktum at hans sidste to våbensendinger var blevet fanget mens de var på vej til at blive afleveret på deres respektive steder, han sukkede mens han satte kursen op mod sit kontor, han trængte til en smøg... og hvor fanden var Davy når man endelig havde brug for ham, han drejede sig og brølede ud over gulvet så alle stoppede med at arbejde og kiggede forskrækket på ham, "Når i ser Davy så sig til han han skal lette røven og komme op på mit kontor!... Sig jeg er skidesur så han fatter alvorligheden!", han drejede rundt og gik det sidste stykke op af trappen og krydsede hurtigt catwalken til sit kontor, han manglede Noir til at berolige ham, et eller andet var gået galt de sidste par uger, der havde været flere og flere angreb på hans faciliteter rundt omkring i verden og han havde ingen anelse om hvad det kunne skyldes, sidst havde en af hans våbenfabrikker i USA været udsat for et angreb hvor 30 vagter var døde og de sidste havde været nød til at sprænge fabrikken i luften for at agenterne ikkeskulle finde noget de kunne bruge til at finde ham med, han havde tænkt over det, men havde forkastet idéen om en stikker, han kunne ikke tro nogen var så dum at prøve at gøre den slags mod ham, han sukkede igen og satte sig i sin højryggede stol og tændte sig en cigaret, han lignede en detektiv fra en af de der gamle sort-hvid film som han sad der med et træt udtryk og kiggede ud af det store vindue. Efter lidt tid kom en søjle af røg til syne fra ham, han var egentlig stoppet siden han havde fundet sammen med Noir, men engang imellem kunne han godt fristes til at gå tilbage til sin meget dårlige vane, han sad sådan med en cigaret i munden tænkte så det knagede, han trængte til Noirs nærhver og Davy så han havde nogen at lade sine frustrationer gå ud over.

Noir var ude og jage, hun havde mestret sin evne elegant og forvandlede sig til en af de lokale meget fine escort piger næsten som luder bare dyre og til mænd i limoer, og hvad havde hun ikke set tideligere en limo?.
Hun smilede for sig selv i det hun blev samlet op og få minutter efter havde hun givet dem kodinater til havnen hvor Scars og hans mænd lå til og ikke lang tid efter holdte de kun få meter fra pakhuset der så ud til at lægge øde men så os ud til at være virkelig godt bevogtet af massive ståldøre og det hele var i tip top stand, dog så det stadig dødt ud, lidt tid efter da manden lagde en hånd på Noir kunne der høres et mande skrig skingert som en lille piges og det var Noirs skyld, hun havde sat sine tænder hårdt fast i manden og sugede nu hans blod i det en der hed Jack connell havde lært hende at jage og at man altid skulle sigte højest og aldrig lavest samt hendes evner ville være mere magtfulde efter ægte blod og ikke erstatnings blod, dog kom chaføren og blandet sig samt trak en pistol og skød Noir i armen så hun begyndte at bløde hun helte sig dog men hendes blod var smurt ud på hendes arm i det hun sprang på chafføren og bordet tænderne langt ned i den smør bløde hals og lod blodet sprøjte op af de markante høje kindben der fik hende til at se mere kongelig ud i ansigtet men dog stadig ung og frisk.
Hun smilede over det og gav sig stille til at hive de to mænd ud og smed dem så i søen til at drukne fordi deres blod var væk og de var sten døde med hvide øjne og åben mund..
Noir grinte let og hendes lyse gule rav øjne blev langsomt normal rav gule igen og skindte ikke så klart mere.
Hun gik tilbage de sidste par ? 30 meter fra pakhuset og så, så op mod overvågning som tegn på at hun sikkert vidste der var en der så hende ved overvågningen oversmurt i blod fra næsten top til tå og et smil over de blodrøde fyldige læber...*Gad vide hvad elskede Alexander laver??* hun havde dog endnu ikke hørt om denne Davy men glædet sig til at høre om rygterne om en ny vampyr i deres magt var sand... og spørge om denne nye vampyr var Scars eget værk...

En mørk skikkelse gled gennem mørket uden den mindste lyd, denne skikkelse var iført en sort lang kappe som dække alt så man endda ikke ku regne ud hvad køn denne person var men det var nu også meningen, skikkelsen gled gennem en lille gyde hvor en ung kvinde stod og ja så forvirret rundt,, hun var køn samt ung med en smuk slank krop og langt blondt hår, skikkelsen kom langsomt nærmer hvorefter den gik til angreb mod kvinden, kort tid efter hørtes et skrig som dog svandt ind da natten tog det og livet forsvandt hurtigt ud af kvindens blå øjne hvorefter hendes krop blev slap, skikkelsen lo kort før den smed hende i en af de store skraldespande som stod i den lille gyde før den vandre videre gennem mørket, efter kort tid dukke det gamle pakhus frem og skikkelsen lod hætten glide ned så et smukt blegt ansigt kom til syne, og afslørede at dette var en mand en ung mand med skulderlangt blondt hår, smalle læber samt en fin næse og så brune øjne med et let rødt skær, denne person var Davy den nye vampyr han var dog ved at vænne sig til det helle dog var han sulten konstant.
Davy gik roligt hen mod pakhuset men stoppe dog op imens han så søgende rundt da hans blik faldt på varevogne efter hvad han havde fået opsnappet var de ikke hvad de så ud til*det må være dem*tænkte han kort før han igen begyndte at gå mod pakhuset*må finde min skaber*tænkte han kort imens han gik af sted, kort tid efter stoppe han op ved indgangen og så op mod overvågningskameraet for at vendte på at blive lukket ind, det var et par dage siden han havde set sin chef og var blevet forvandlet, nu var han blevet mere kold samt at hævnlysten boblede endnu mere i hans krop imens han helle tiden var på jagt efter mad for at blive mæt.
Hans blik var dog som altid alvorligt dog så det også ret koldt ud, men der lå også noget charme som tit fik kvinderne til at se efter ham, han skævede kort mod varevogne hvorefter han igen så op mod overvågningskameraet.

der kom stadig pulserende røg fra Alexanders cigaret, den steg til vejrs og blandede sig med luften, under loftet hang det som en tynd fin dis ligesom på de verse værtshuse i Terre, Alexanders ansigt var blevet lavet om til en sur grimasse, han kiggede utålmodigt mod sit armbåndsur og kastede et hurtigt blik mod overvågnings kameraets billede som var vist på en lille skærm i hans skrivebord, han så først Noir som blev lukket ind, hun var smurt ind i blod, men til alt held var det ikke hendes eget, eller det så da ikke ud som om hun var såret, kort tid efter kom Davy til syne og kiggede op på kameraet, Alexanders ansigt blev endnu mere surt at se på, han trykkede på en lille knap, "Let røven og kom op på mit kontor... du får kraftedema en røvfuld hvis du ikke er her inden jeg slukker min cigarret!", lyden måtte runge gennem natten fra den lille højtaler der sad på siden af døren udenfor, for i samme sekund som han var færdig med at snakke åbnede porten også for Davy. Alexander rejste sig for at gå ud og tage imod Noir, hans ansigt blev noget mere lyst at se på da han fik øje på hende nede på gulvet og han råbte med stor stemme, "Min kære kom herop, du skal møde vores nyeste medlem", derpå vendte han rundt og marcherede tilbage på sin plads, han orkede ikke at skulle til at tænke mere ligenu, disktution og dårlige mannere var ikke noget han kunne klare ligenu... han manglede en at slå på, en han kunne give en røvfuld, han hev pistolen op fra skuffen og drejede tromlen så den klikkede lystigt inden han stoppede den igen og lagde den på bordet så den var til skue for alle der kom derind, han brugte det samme trick med en kniv når han forhandlede med nogen der ikke ville give ham den pris han ville have når han solgte våben. fingrene trommede let og irritabelt på bordet mens han ventede på at hans to vampyre skulle indfinde sig, han kunne ikke lide dette, han var van til at tingene skete på hans præmisser og at han ikke skulle vente, men dette var en speciel lejelighed, Davy skulle for alvor indlemmes i klanen, han skulle få titlen af "Stalker" til at starte med og så måtte han ellers bevise at han duede til mere end at jagte let bytte fra nu af, han tog et sidste hiv fra cigaretten og kiggede endnu engang mod døren inden han drejede stolen for igen at kigge ud af vinduet så den højryggede stol skjulte ham.

Noir fnøs let da hun kom ind og så vredt på dem alle og sagde"et håndklæde og noget vand tak og hurtigt!" hun tog en kniv og fik skåret sin arm lidt op og tog så kuglen ud fordi den åbenbart ikke kunne heales ud men blot? heales uden om desværre måske var det noget med hendes blod og så os det med hun kunne skifte der gjorde at hun ikke kunne blot skifte som hun ville men sådan var det jo?.
Hun sukkede let i det hun stille listede sig hen mod Alexander da hun havde fjernet sit eget blod og resten og fik så en uniform med shorts i sort og en tank top i army grøn.
Hun så mod Alexander og smilede"elskede hej".
Inden i var hun fyldt med tanker*årh jeg så heldig, men... men vi skal måske begynde at planlægge bryllup og så få lidt mere ud af dette forhold end vi allerede har gjordt... dog bliver han måske ikke glad for at høre at... at jeg stadig er jomfru, jeg anede ikke at vampyr ville blive jomfruer igen efter sex, og... og at den ville heale?...* hun rødmede mega over at tænke på at hun var jomfru og hver gang ville være som første gang, men.. det ville betyde hun ville ende med at bløde foran.. foran Scars næste gang og det var måske ikke lige det bedste!.
Hun gik stille op til hans kontor efter at ha skiftet og så stille rundt i det hun smilede til sin elskede Alexander og strøg let det ildrøde hår til siden og der fangede hendes rav gule øjne en person"Hm? blonde" hun smilede lidt og gik hen af mod ham og de syle lange hugtænder var utrolig feminin og meget lange i det egenlig.. hun smilede og gik stadig hen af mod Davy og berørte så hans blonde hår og så mod Alexander og sagde"I like it" hun betagede Davy lidt og stillede sig så bagved Alexander og lagde blidt armene om hans hals dog ikke op af hans hals. men lod armene mødes i et kryds over hans brystkasse og havde brystet op af hans nakke... Hun smilede og sagde"så dette er den nye vampyr"

Davy så afvendte på døren men gav dog et let hop fra sig da dørtelefon snakke til ham med hans skabers stemme men han forstod dog tydeligt beskeden, ligeså snart døren blev åbnet skubbe han den hurtigt op hvorefter han satte kursen mod kontoret hvor hans skaber var, få folk råbte noget efter ham dog var det noget han vidste i forvejen så han svarede ikke men gik dog hurtigt videre, han gik hurtigt op af trapperne og begav sig hen mod kontoret som han tydeligt ku huske fra sidst hvor han havde været der, han rette sig helt op før han kort banke på døren men skubbe den så op og trådte ind på kontoret hvor han blev mødt af en ret smuk kvinde som måtte være hans skabers kæreste, han stoppe op et stykke fra døren og så let mod dem begge"jeg er her nu"lød det kort fra ham, hvorefter han hurtigt lavede et let buk før han rette sig op og så på kvinden da hun kom hen til ham, han betragte hende let og lod hende rører hans bløde hår hvorefter han bukke let for hende før han igen rette sig op"jeg har fundet ud af hvordan kvinden opdage dig"tilføj han så nu i hans alvorlige tone imens han så skiftevis på dem begge.
Davy havde tydelig vis forandret sig det ku man mærke på ham han var ikke så forvirret mere men nu lidt mere kold dog sku hans onde sider nok komme mere frem men den sku nok komme, han sku blot pines for at de ville komme frem, Davy så kort mod pistolen på skrivebordet og det fik han kort til at tjekke om hans to var hvor de sku være men det var det skam så han vendte igen blikket mod de to andre vampyrer og afvendte nu svar, han tænkte enligt ikke på så meget lige nu ikke noget andre ville få noget ud af at læse de feste tanker handle om blod eller at han måtte finde et hjem tætter på dette sted.

Alexander drejede hoved og kiggede på Noir, et smil begyndte at tegne sig på hans ansigt, "Min kære, vi har meget at nå og så lidt tid at nå det i", han elskede når hun lagde armene omkring ham og han smilede mere og mere, lige indtil det bankede på døren og Davy trådte ind, i det øjeblik blev hans ansigt igen hårdt som sten. Alexander kom på benene og stillede sig imellem Noir og Davy, "Noir dette er vores Acrolyt Davy, Davy detter er min forlovede Noir. Frygt hende så meget som du frygter mig, ellers kommer det til at koste dig dyrt", Alexander var på vej væk igen da han standsede bræt og kiggede mistroisk på Davy, "Hvordan har du fundet ud af dette? og jeg håber så sandelig for din skyld at du har gjort noget ved det!", hans stemme var tør som en tvebark og han ingyede ikke til meget diskussion. Alexander vendte al sin opmærksomhed mod Noir, men talte stadig til Davy, "Du må forklare mig detaljerne snarest muligt, men nu er ikke tidspunktet", han kyssede Noir på munden med stor passion og stillede sig så lidt væk fra dem begge, han tog en sort rose op fra en vase der stod i det ene hjørne og plukkede en torn fra den, "Davy, du skal for alvor indlemmes i klanen, du skal ophøjes fra Acrolyt til Stalker, ikke det store spring, men siden vi har brug for din hjælp har jeg desværre ikke andre muligheder". Alexander stillede sig helt hen til Davy og hviskede ham i øret, "Dether kommer til at brænde som helvede...", han hakkede tornen ind i rykken på ham så den forsvandt ind under hans hud og ikke kunne komme ud igen, i løbet af få øjeblikke ville den lille torn vokse til en lille sort rosenknub der mest af alt ville line en tatovering, den laveste rang i klanen (den der var et skridt over acrolyt) var symboliseret ved rosenknubben, som man steg i grader ville den vokse som en rigtig plante, siden Noir ikke var gift med ham endnu havde hun ikke fået den, men det skulle nok komme. Alexander stillede sig tilbage til Noir og berørte let hende kind, "Det var formaliteterne, kom så igang med at forklare dig Stalker!". Alexander holdt om Noir mens han kiggede på Davy med sine syregrønne øjne, han hviskede hende i øret så han ikke kunne høre det, "Mark er stikkeren, jeg lader Davy få chancen for at dræbe ham".

Noir så på Davy og skar let ansigt af det der skete og gik lidt et skridt bagud og hviskede Alexander i øret med en yderst nervøs stemme der viste tegn på en vis utilfredshed over hendes uvidenhed om hvad det var og hvorfor dette skete"hvad var det og ewww... hvorfor gør det sådan noget!?" hun så med opspilede øjne på sin elskede Alexander i det hun let gøs og berørte sin arm mens hun kørte den op og ned af armen og sukkede i det hun hørte det Alexander hviskede hende i øret*Mark!.... er... er han en stikker...* Noir så på Alexander og sagde"hvorfor har jeg ikke hørt dette her før!" hun slog hårdt hånden ned i bordet og ved et uheld kom der en lang krakkende revne i det..."Ups" hun så let til siden og virkede temmelig fornærmet for ikke at ha hørt dette her noget tideligere"hvad har blondi som jeg ikke har" hun fnøs let og så med de dyriske gule øjne mod Davy men slappede dog af igen og sagde"Om forladelse for skældsordet... men hvordan kan det være elskeling at han ved mere om dette emne end jeg overhovedet gør ? burde jeg ikke først have fået indblik i dette eller er du bange for jeg sprætter ham op" hun bøjede let fingerne så neglene rev sig langs den kolde bord plade og lange uudholdelige lyde kom frem og Noirs øjne lyste let mere gule end før, mens hendes brystkasse bevægede sig mere frem og tilbage fordi hun var en vampyr der stadig trak vejret, hun ville nok aldrig lære at stoppe med det, men hun var os lidt speciel angående sin evne? jo.
"Så hvad nu, skal han dø eller fanges eller noget som helst?, holdes øje med, det burde jeg kunne klare med min evne" hun så mod Davy lidt og så mod sin elskede Alexander og gik hen til ham og tog let om ham og slikkede ham op af halsen med sin jordbær røde tunge."lad mig ordne Mark"

Davy stod helt stile imens han betragte dem og lytte til deres ord dog bukke han kort for Noir før han rette sig op og så mod Alexander "javel"svarede han let hvorefter han kort så væk i det de kysse da han ikke syntes at han behøvede kigge på dog vendte han blikket mod dem igen da de stoppe, han fulgte sin skaber medøjne da han gik over til et hjørne hvor en stor vase stod med en sort rose, han så kort mod kvinden før han vendte blikket mod sin skaber da han kom helt hen til ham og hviskede i hans ører noget som fik ham til at blive lidt nervøs dog ikke så meget så det var tydeligt, og så skete det, det følte som om et spyd af ild gik gennem hans krop og fik ham til at skærer en grimmesse dog uden en lyd, han så kort mod vinduet da hans skaber forlod ham igen hvorefter han vendte blinket mod Noir som begyndte at brokke sig over noget han ikke helt vidste vad var, han ku stadig mærke en brænde følelse i ryggen men prøvede dog så godt han ku at klukke smerten væk"det gør skam intet"svarede han hende kort hvorefter han løftede et øjenbryn ved ordet dræbe, han trådte et let skridt frem"jeg blev forfulgt da jeg forlod stedet af en mand men jeg opdage ham og fik ham til at indrømme en masse ting før han døde"svarede han hurtigt"de to varevogne udenfor er ikke normale det er CIA folk som er der i, jeg har dog ikke nået at få dem udryddet men jeg kan da gøre det nu"sag han hurtigt hvorefter han tav.
Davy lod let en hånd køre igennem hans hår imens han så afventende mod sin skaber dog så han også let mod kvinden, imens kørte få tanker rundt i hans hovedet og sulten tog igen fat i ham og fik ham til kort at ikke sig om munden før tungen forsvandt igen, han vidste ikke hvad hans skaber ville sige det han havde sagt dog regnede han ikke med at få søde ord, for han havde ikke nået dræbe folkene desuden var han ikke helt øvet i sine våben endnu.

Alexander rynkede brynene, han havde ikke ventet Noirs modvilje mod at Davy skulle dræbe Mark, men der kunne jo hurtigt blive byttet rundt på de to ting, han slap Noir og begyndte at rode i et af hans mange skabe inden han trak et oversavet haglgevær frem, "Vi laver om på planerne så... Noir tag Romano med dig og smid Mark i en af cellerne, skulle han "Slå" sig en smule imens er det ikke noget problem. Mig og Davy går ud og rydder op i gyden og prøver så vidt muligt at tage nogen fanger, dether er noget lort og vi skal have ordnet det!". Alexander kyssede endnu engang Noir mens han hviskede "slå ham nu ikke helt ihjel min kære, vi får brug for at finde ud af hvorfor han gjorde det og hvem han har kontaktet, det kan stikke meget dybere end vi har lyst til, vi er nød til at rykke dem vi ikke kan stole på op med rode", han sluttede af med at blinke til hende inden han med vold og magt tog fat i Davy og trak ham med sig ud af døren, "Pas nu på min kære, han er ikke dum" sagde han inden han forsvandt ud af Noirs synsvidde. Alexander skubbede Davy foran sig med stor kraft, "Fart på stalker, vi har kraftedema travlt!", Alexander hoppede over gelænderet og landede på gulvet godt to etager længere nede med et tungt bump, noget af cementen under hans sko var flækket, men der skete ikke noget med ham, på vej ud af porten tog han et bælte med håndgranater fra en af vagterne inden han brølede efter Davy, "Let røven!". Nedenunder i Alexanders laberatorieområde stod Mark gemt af vejen i et mørkt hjørne mens han havde en lavmeldt diskussion "Jeg siger jo i skal fjerne de varvogne ude foran, det er kun et spørgsmål om tid inden de aner uråd og som om det ikke skulle være nok er der kommet en mere af dem, en eller anden snotunge, han er helt ny og Alexander behandler ham som skidt eller være, han bliver ikke noget problem hvis i tager jer af ham inden han bliver for stærk, et andet problem er miss Noir, hun kan formskifte, man aner aldrig hvor man har hende, men en ting er sikkert, hvis vi får hende kan vi knække Alexander fuldstændig", der lød en knasen fra radioen som et indforstået svar og så slukkede den, Mark havde det ikke dårligt med det han gjorde mere, gennem de sidste par uger havde han sendt CIA Alexanders planer og havde fortalt dem om flere af hans skjulesteder samt han havde givet dem en plan over pakhusets sikkerhedssystem, han smilede lidt for sig selv da han gik ud på gulvet igen og blandede sig med mængden af de andre arbejdere, han legede lidt med den knap han havde i lommen, hans bomber var på plads og han ville kunne sende det hele til vejrs hvis han fik mistanke om at Alexander vidste hvad han foretog sig. Mark gøs ved tanken om hvad Alexander kunne finde på hvis han fandt ud af at han var en forræder.

Noir vrissede og sagde"du godt dum Alexander Lazarow!, jeg vil ikke tolerer mere dumskab fra din side af" Noir havde et stort ild til sin vrede og den var blevet støre fordi hun havde drukket dog nikket hun til det han sagde og svaret med stor respekt eftersom han bestemte jo"Okay my love" hun vendte blikket mod Davy og rejste sig så helt rank med ryggen og kiggede ud mod arbejderne og bed så tænderne sammen og bippede Romano os kaldt Rom for Noir fordi hun aldrig kunne huske hans navn så hed han Rom fordi hun syntes han virkede som en af de der, der sad på havnen eller en pirat fra nyere tidere blot en af de gamle og ældste angående os hans kamp kunstskaber.
Hun sukkede stille i det hun mærkede en vis utilfredshed og gik så ud af døren i det hun så Rom stoppede hun op da hun bemærkede Mark og gjorde tegn til Rom om han ikke skulle nærme sig, hun kunne fornemme han havde et eller andet i gære?, så hun forvandlet sig, og blev en smuk ung pige langt gylden blonde hår, smukke isblå øjne, og en slank krop med nærmest perfekte bryster og så stram hud og trænet mave dog med en piercing som Noir let javede igennem sin navle .
Hun forvandlede sig dog først da hun var ude for syns vinkle af Mark og var iført arbejdstøj og gik stille bagud og sagde så noget til arbejderne"Det ser godt ud så mangler vi ku" hun stødte ind med vilje i Mark der dog fik hun det til at se ud som et uheld og sagde med en blid ung stemme"Uf... årh undskyld sir jeg havde slet ikke set dem!?... det så meget min fejl virkelig" der lå papir over Dark voidens nye tegninger og sådan fordi den havde fået lidt skræmmer af det hårde hav vand så den skulle laves...
Noir der spillede en ny ankommen menneske pige med solbrun kulør der virkede virkelig menneskelig og virkelig! ægte og ikke som en kopi var mening at hun ville bruge dette til at lokke Mark tættere på sig og så ende med at få den ting han havde i lommen og vis det var en bombe ville hun sikre pakhuset og nakke mark og så kunne give ham videre til Rom der skulle gå op til kontoret så Mark skulle tro at Noir stadig var der oppe...
*Bare Alexander og den nye fyr kan klare dette*

Davy var stadig ikke helt med dog blev han revet ud da han blev trukket af sted af sin skaber som lød ret så sur"javel" mumlede han kort imens han fulgte efter, han trak hurtigt sin to pistoler imens han gik ned af trapperne med hurtige skridt, hvorefter han endte ved siden af Alexander før han trådte ind foran ham og førte ham efter sig mod udgangen, tankerne kørte rundt dog skubbe han dem væk og lod hævntørsten skyde gennem hans krop mens han nu vidste Alexander vej, kort tid efter stoppe de op udenfor og han pegede hurtigt mod de to hvide varevogne "de befinder sig derinde, de har en slags spion har jeg hørt"sag han hurtigt imens han kort så mod sin skaber, først nu var smerten fra rosenknoppen forsvundet men nu boblede vreden samt hævntørsten i ham, det fik ham til at hvæsse let imens han rette pistolerne mod bilerne og afvendte nu sin herres ordre"hvordan gør vi"hviskede han så lavt som muligt imens han betragte de to varebiler nøje* jeg håber virkelig den mandhavde ret ellers er jeg skam på den*tænkte han kort men skubbe dog tanken væk, han måtte satse på at det var rigtigt, han stillede sig langsomt klar til angre imens han afvendte svar fra sin skaber.
Davy var blevet en bedre vampyr på de få dage dog var han stadigutrolig sulten selvom han havde drukket for lidt tid siden men sådan var det vel i starten.

Alexander så fra Davy og hans skjulested over mod de to hvide varebiler, der var ikke nogen på vagt, det ville ikke blive en svær omgang dether, hvis ellers Davy kunne finde ud af at gøre som der blev sagt, Alexander kiggede på ham med et alvorligt dog venligt og en smule nervøst udtryk, " vi slår til på samme tid, du tager den til højre jeg tager den til venstre, når jeg begynder at skyde vil de andre komme brasende ud for et se hvad der sker i den anden bil så pløkker du dem allesammen på nær en... ham skal vi bruge til at snakke med, prøv så vidt muligt at få fat i den der virker som lederen", Alexander greb ham om nakken og sagde med en stemme der var alt for venlig, "Svigt mig ikke", derpå forlod Alexander Davy mens han løb over mod den bil han havde sagt var hans, han gled på knæende så han stødte ind i muren bagved, han tog en dyb unødvendig vejrtrækning og ladte geværet, det var nu eller aldrig, han sneg sig rundt om bilen så han stod ved bagklappen. I et snuptag hev han bagklappen op, inden for sad 4 mænd og kiggede på ham med store øjne, et ondt smil tegnede sig på hans læber "Velkommen i skydeteltet", på få sekunder var indersiden af varevognen malet fuldstændig rød af agenternes blod, alle på nær en var meget døde, han var kun blevet ramt i benet, men han ville heller aldrig komme til at gå rigtigt igen, Alexander hev ham ud af bilen og ventede på at høre fra Davy, han havde koncentreret sig så meget at han ikke havde hørt efter om Davy havde gjort som han havde fået besked på, men han ville vel hurtigt finde ud af det. Mark gik i sine egne tanker og legede ubevidst med fjernbetjeningen til sprængstofferne som lå i hans lomme da han pludselig stødte ind i en kvinde, han skulle til at give hende et møgfald, men da han så hvordan hun så ud glemte han alt om det, han så på hende et øjeblik inden hans blik faldt på de nye tegninger af "Dark Void" den massive U-båd som Alexander havde bygget, den skulle åbenbart repareres og have nogen nye våbensystemer, det var en gylden mulighed han ikke kunne lade gå forbi, "Nu skal jeg hjælpe dig, det skal du ikke tænke på, det kunne enhver have gjort", han kastede et blik mod Alexanders kontor og så sergent Roman forsvinde derind, han tænkte ikke nærmere over det. Med en hurtig hånbevægelse fik han lagt Dark Voids tegninger i lommen uden at hun så det, han gav hende resten af mappen og smilede til hende, "Jeg fik ikke fat i deres navn miss?".

Noir lod sig let rødme som en uskyldig pige og så flovt på ham i det hun sagde"årh .. du behøves ikke kalde mig miss.. jeg blot en arbejders datter så... åh! mit navn " hun vidste jo at Mark var højere end de fleste fordi han gik så tæt på Alexander og hun hørte nogen af papirene blive taget i det hun dog spillede med på det og tog mappen og sagde"tak sir og mi...m..mit navn er Crystal" hun smilede flovt igen til ham og strøg let det lange gylden blonde hår til siden der var glat og fyldigt, samt gik til hofterne af den unge pige, og hun havde lidt skidt på sig her og der af olie"Min far arbejder her... men jeg havde dog aldrig regnet med da jeg skulle komme i dag med hans tegninger at jeg ville se dig.. jeg mener øh... altså du temmelig kendt her jo, du jo chafør og det hele for Mr Lazarow" hun turde ikke sige navnet eller noget på Alexander i det han nok ville vide besked så hun lod virkelig de ydmyge gener komme frem og slikkede sig let om læberne og bed sig nervøst i underlæben så man kunne se hun var en rigtig teenager tøs" så sir mark... hvad bringer dem her? blandt os andre og ikke ved siden af Mr Lazarow??" hun så ned hurtigt og sagde"Undskyld jeg .. jeg burde ikke spørge om noget så personligt efter som jeg næsten lige er ansat... vores familie har ikke de helt store penge så.. jeg blev tilbudt arbejde os" hun smilede sødt til ham og begyndte at gå lidt ned mod lejligheden og sagde"du kunne vel aldrig assistere mig til Mr Lazarow? jeg skulle give hans mappe og billeder til Miss Noir eller lægge dem inde i hans lejlighed ved pulterbordet ved siden af sengen?"
Noir havde et had nu til Mark fordi hun kunne fornemme hans slange ligende personlighed og ville dræbe ham på stedet men lod sig i stedet var en klog uskyldig pige på lige blevet de 18 år, og som hed Crystal og som
var iført stramme shorts en tshirt i sort os, og så en vest med alverdens ting til tegninger og mål i lommen, og ja et målebånd om halsen som en eller anden designer"Uh har forresten fået til opgave at tage dine mål fordi du skal have et nyt jakkesæt egenlig?, hvilken farve kan du bedst li? Mr Lazarow sagde jeg skulle spørge dig, selv om han udlukket alt fra fimsede pinke farver til pastel..." hun så flovt væk og lod let hofterne vrikke fra side til side og tabte så med vilje mappen"årh!", i det hun smidigt bukkede sig ned efter den og strittet med røven dog ikke åbenlyst..."ups.. hehe ??"

*Når jeg er tæt nok på ham! vil jeg få fat i det han leger med i hans lomme og så angribe ham nok suge lidt fra ham så han bliver svag og intet kan gøre og så give ham til Rom.... og måske Nikolaj os kunne have lidt sjov i at lege med hans legemes dele...!*

Davy gjorde sig klar og nikke kort til Alexanders ord hvorefter han gjorde sine pistoler klar, han listede så hurtigt tætter på, helt hen imellem de to biler hvorefter skud ku hørers fra den bil hvor hans skaber var i gang med at skyde, i det samme kom 4 vagter løbende ud af modsatte bil med våben rettet mod Alexander dog opdagede de ikke Davy, først da han spring frem og skød tre af dem gav den sidste mand et skrig fra sig, men rette dog sit våben mod Davy, Davy blotte tænderne hvorefter han f al sin styrke kastede sig over manden så manden tabte sit våben, han bed sig fast i mandens hals hvorefter han tog t par tåre af de skønne blod før han svang sig til at trække sig ud igen, Davy løftede ham så op fra jorden hvorefter han svang ham halt ind over sin skulder og holdt ham så fast, manden var stadig levende dog var han besvimet af skræk efter bidet, Davy smilede tilfreds hvorefter han gik hen til sin skaber”jeg fik ham”svarede han kort hvorefter han så hen mod pakhuset, han var nu glad for det ikke var ham der sku fange ham Mark for han havde ikke set den mand før, faktisk kendte han ikke rigtigt de andre ansatte endnu men det kom vel, han så let på den mand han bar før han vendte blikket mod Alexander ”hvad så nu?”spurgt han alvorligt dog lød han ret stolt, nok fordi dette var hans første opgave som nu var løst.
Davy vidste dog ikke helt hvad der nu sku ske eller jo de sku få de to mænd her til at snakke men ellers vidste han ikke andet, men nu måtte han blot vendte på svar dog var han stolt over at ha klaret dette så godt, han betragte nu let omgivelserne dog håbe han på at Alexander ville gi ham lidt ros for hans opgave dog vidste han at det nok ikke ville ske, han slikke lidt blod af læben imens han ventede.

Alexander trak den skræmt og let blødende mand til sig, "Dejlig aften ikke", derpå tog han en af de granater han havde slæbt med sig og stoppede den brutalt ind i munden på ham og hev sikkerhedspinden ud så den var Armeret og det kun var håndaget der sørgede for at tændsatsen ikke rørte krudtet indeni, Alexander smilede til den nu grædende mand "Er vi enige om at du er stille, vi skulle nødig have at du ikke kan holde dender i munden vel". Alexander trak op i agenten og løftede ham rundt om bilen i hans krave og satte ham stille og roligt ned på jorden ved siden af Davy, Alexander sagde ikke et ord og kiggede på manden der lå over Davys skulder, han trykkede ham på halsen og kiggede ned i jorden, på trods af Alexanders blege hud kunne man se han fik en let rød farve i kinderne mens hans vrede voksede indeni, forsigtigt tog han den døende mand fra Davy og lagde ham ved siden af den mand han selv lige var kommet med, han kiggede manden med granaten i munden med et stift blik og sagde "Tryk ham på bidemærkerne", manden nikked mens tårene trillede ned over kindene på ham, han trykkede hårdt på det sår hvor blodet pumpede ud fra. Alexander var ikke sikker på hvordan han skulle disciplinere Davy og det ville bestemt ikke blive foran fanger, men noget skulle han få at vide for denne fadæse, Alexander sendte ham kun et nedværdigende og modbydeligt blik inden han begyndte at rode en af bilerne igennem for en førstehjælps kasse, han fandt hurtigt en og gav den til manden med granaten i munden, "Red ham", han drejede igen blikket mod Davy og hvæsede gennem tænderne så lavt at mennesket ikke kunne høre det "Er du virkelig så dum? er der igenting inde i dit hoved? hvorfor bed du ham, mister vi ham står du til ansvar". Mark kiggede på Crystalt med et fornøjet blik, "Jamen dejligt at møde dem Miss Crystal... må jeg spørge hvem din far er? jeg er selv meget nede ved bilerne, så det kan være jeg kender ham", han blinkede til hende på en lidt fræk måde og kunne ikke holde et skummelt smil væk, "Du skal ikke tænke på det min ven", han klappede hende på skulderen "Jeg ser os allesammen her i pakhuset som venner og familie". Mark tog fjernbetjeningen op af lommen og proppede den i hans jakkes inderlomme, han fik et uforstående blik, "Nyt jakkesæt? det kan jeg ikke huske han har sagt noget om til mig... det jeg har er næsten nyt", han undrede sig et kort øjeblik, men pigen der smilede til ham fik ham til at glemme alt, "Jeg vil gerne have et gråt jakkesæt denne gang", men hans stemme blev forstummet som det sidste kom ud, han kunne ikke lade være med at glo på hendes velformede numse og da hun bukkede sig ned og strittede med røven kunne han ikke lade være, han lod som om han faldt og kom i farten til at klappe hende på røven, "Nej hov, det må du ikke tage forkert, det var ikke med vilje", han prøvede at se undskyldene og uskyldig ud, men noget i hans øjne fortalte det slet ikke forholdte sig sådan.

Noir mærkede vreden inden i sig og kunne dufte Marks blod og kunne ikke vente til at sætte tænderne i det svin., dog... ville hun måske blive straffet vis Scars så hende og hvad hendes metode var i dette her spil, men havde hun angrebet Mark eller sneget sig ind på ham ville han ende med at endten tilkalde mange folk eller måske springe bygningen i luften og så stikke af eller tja... blot dø men de ville stadig stå uden hjem og noget som helst næsten altså hvem vidste hvad han dog ikke havde sat det på vis han havde gjordt det, han var ikke dum af sig det kunne man skam se i den metode han brugte på at rør hende.
Hun rødmede mega og tog hurtigt mappen op og så flovt væk fra ham ned i gulvet og sagde med forlegen stemme"Ah!..." hun stod der lidt og så flovt væk i det hun mumlede"d..det gør.. intet" hun rømmede sig let og åbnede døren til lejligheden og sagde"tror du der nogen hjemme?? måske Miss Noir" Hun så lidt rundt i det hun lagde mappen på bordet og sagde"Jeg tjekker lige inde ved badet" Miss noir er de hjemme!" hun råbte dog mens hun råbte latterligt på sig selv, holdte hun dog et øje mod Mark lidt os i det hun gik ud mod badeværelset og så på det og sagde"Wauw det er vildt stort ! og smukt her nede!... Mark kom lige og se.. du tror vel ikke det gør noget vis man.. man måske hurtigt låner et bad vel" hun så rigtig uskyldig ud i det hun begyndte at tænde brusevandet og sagde"Holder du vagt" hun smilede rigtig sødt til ham men dog os seksuelt for at lokke ham, vis blot han smed bukserne og jakken.... ville hun have ham i sin hule hånd....
Hun bed tænderne samen i det hun rødmede og smed alt tøjet foran mark og gik hen og tog blidt om ham og hviskede ham sensuelt i øret"vil du med mig ind i bad... blot for en stund, dig og mig, der er ingen her, og man lever kun en gang i livet jo..." hun havde røde kinder og så virkelig forlegen ud og slap ham så blidt i det hendes krop jo ikke var hendes egen havde hun det fint med at vise sig lidt da, det var som at have tøj uden på ? blot det var en andens tøj...(krop).
I mens tænkte hun på Scars og hvordan Davy den nye vampyr os klaret sig og håbede inderligt ikke de ville spolere det hele, fordi hun havde ikke flirtet og sat så meget i gang for at de skulle komme og få det hele til at eksplodere!..."Min far er mekaniker på Dark void og tegner til de nye våben, han hedder Eric"
Hun vidste der var en i firmaet der hed det, der var tegner for våben og mekaniker og brugte blot ham fordi han havde en datter faktisk og kone...

Davy havde ikke lige tænkt over vor meget blod han enligt havde drukket for han ku enligt ha tømt fyren helt på grund af sult, en sult som boblede langt inde i ham og fik ham til at jage mange gange fordi han bare ikke blev mæt lige meget hvad han spiste han regnede med at dt måtte være en straf fordi han nu var gået med til at blive den person han nu er, han lod Alexander tag manden fra ham imens han betragte den møde hans skaber behandle fangerne på og prøvede på at lærer lidt af det, dog trådte han et skridt frem da Alexander begyndte at snakke koldt til ham og det blik han fik, fik ham til at gøs svagt"jeg tænkte ikke over det sir, vil ikke ske igen"svarede han lavt hvorefter han så mod fangerne, han afvendte nu igen hvad der sku ske dog trådte han et par skridt bagud igen imens han prøvede på at virke alvorlig samt lidt mystisk desuden havde han stadig den ene af pistolerne i sin hånd dog var den rette ned mod jorden.
Han havde igen anelse om hvad der skete inde i pakhuset men han sku jo også blot koncentrer sig om denne opgave selvom han nu vidste at han havde fejle, dog håbede han på den anden mand overlevede for ellers ville han få en omgang han nok aldrig ville glemme, bare tanken fik ham til at gyse svagt dog ku det ikke ses på ham.
Han så nu blot køligt på fangerne som var mere bange for Alexander end Davy men selvfølelig Davy lignede ikke en dræbe og desuden var der stadig få følelser i ham som ikke var kommet ud endnu, men med lidt magt og tvang ville de nok forsvinde for altid.

Alexander kunne have revet hoved af Davy her og nu eller måske have bundet ham til en pæl og have ladet solen klare det for ham, han rejste sig og greb fat i Davys krave mens han med en iskold morderisk stemme hviskede til ham, "Hvor meget information får man ud af døde fanger?... svar mig!", han var ved at lange Davy en ny kindhest, men bed lysten i sig og hviskede igen "Du kan kraftedema tro at det ikke kommer til at ske igen, du er jo fuldkommen indkompetent... idiot". Alexander vendte sig om og prøvede efter bedste evne at hjælpe den ene fange med at redde den anden, lysten til at banke Davy til en blodig masse var stor, men han var nød til at vise en smule værdighed og vente med at straffe ham til dether var slut. En halv time senere gav Alexander op, manden var død og Alexander ville ikke forvandle ham til vampyr, han sukkede dybt, det var sjovt som det aldrig ændrede sig når man mistede en mand i felten, selvom det var fjende fik man det stadig dårligt med det når de udåndende en sidste gang, han lukkede den dødes øjne og kiggede på Davy, "Se dether er hvad der sker når du tænker med din tørst, har måske bragt os allesammen i fare fordi du ikke gjorde som der blev sagt, tænk over det og fortæl mig når du har forstået det er vigtigt", han klappede ham på kinden som man gør med et barn der ikke har forstået et eller andet, "Du er en del af klanen nu, du har ikke råd til at dumme dig mere, det rammer os alle når du bringer skam over digselv på denne måde", der var ikke mere at sige til Davy ligenu, det eneste han kunne håbe på var at Davy ikke så det sidste som han var vred, men mere som en vejleder der prøvede at give ham et godt råd om hvordan det hele hang sammen. Alexander tog granaten ud af munden på den tilbageværende mand, han var rød i kinderne efter al gråden, han så på Alexander med bange øjne "Slår du mig ihjel?", Alexander rystede venligt på hoved "Jeg slår dig ikke ihjel, men jeg kan ikke sige det samme for min søn her", han puffede lidt til Davy, "Nej vi har brug for at du fortæller os hvordan i har fundet os og hvem det er i har som spion indenfor... Er der andre der ved noget om hvor vi bor?", Manden så skræmt på davy, men virkede dog mere fattet end før, "Jeg siger alt hvis du lader mig leve... jeg ved ikke hvem det er der er spionen, det var kun Leckie der vidste det" han pegede på en af de døde i Alexanders bil, "men det er kun toppen af CIA cheferne der ved det samt præsidenten". Alexander sukkede dybt, han var nød til at finde ud af noget mere, "Davy tag ham, vi smutter ind igen og fortæl nogen af mændene at de her biler skal fjernes". Mark fulgte efter Crystal som en lydig hund efter sin ejer, hun var lige noget for ham, på trods af at han var meget ældre end hende, men det var han ligeglad med, han havde ikke denslags skrupler, han blev mere og mere nervøs som de kom ind i Alexander og Noirs lejelighed, han brød sig ikke om at være så tæt på løvens hule, men Crystal var en gylden mulighed han ikke kunne lade gå forbi. Mark blev noget underlig at se på da Crystal smed tøjet foran ham, han kunne ikke engang svare på hendes spørgsmål, men smed istedet tøjet og sprang hurtigt ind til hende, "Et bad med dig er da lige hvad jeg trænger til, han kunne mærke lysten stige i sig som en rasende storm.

Noir Så på ham og smilede ondt i det hun tænkte næsten som Zira fra løvernes konge 2.. en ung ond løvinde der ikke ville have andet end hævn fra hendes mands side og dræbe den unge fyr!.
Hun smilede i det hun mærket Mark op af sig og skulle til at forvandle sig... men der opdagede hun en af sine nye bivirkninger med evnen, det var svært at forvandle sig tilbage og så i våd tilstand men.. var det fordi hun blev berørt, hun havde ikke kunnet før faktisk i kamp mod ? Scars forvandle sig tilbage.... da de havde rørt hinanden..
*OMG!...* hun gik hurtigt ind mod muren og lukkede øjnene i, i det hun forvandlet sig til sig selv dog... havde hun intet tøj på eller noget jo men før Mark ville kunne nå at se noget ville hun allerede ha taget hårdt fat i ham og smadret hans hoved ind i de hårde hvide fliser, i det hun smilede ondt og tog et håndklæde om sig og sagde"Aha! Mark du til grin, sådan at falde for en ung uskyldig pige som mig" hun blinkede til ham og sagde"tsk taber" hun gik hen sensuelt mod jakken og bukserne i det hun bukkede sig ned og tog bukserne op og gennem rodet dem men så tog hun bagefter hans jakke og der "JACKPOT.... AHA!... se lige hvad jeg fandt venner" hun så på den meget omhyggeligt"tænkte nok du ikke var så dum, Alexander gjorde klog i at advare mig, men... du for langsom for mig lille ven, jeg kunne godt se på dine træk du legede med noget i din lomme og det var ikke en vis ting" hun grinte i det hun jo havde slået mark ud da de var i badet.
Hun tog bomben og lagde den på bordet i det hun gik stolt og triumferende hen og skiftede til bukser i sort støvler og en tshirt i sort og gik så hen af mod bordet for at få bombe bipperen og tog den så i sin hånd og skulle hen til badeværelset for at samle den stakkels slappe Mark op der intet ville få i nat eller tja? de næste årtier ved mindre han døde...*Hah! nu mangler jeg blot Alexander og Davy samt Rom så kan de underholde sig med at dræbe ham...*

Davy havde bare lyst til et forsvinde nu efter det der skete *flot*tænkte han let af sig selv hvorefter han hurtigt så let ned da Alexander sakke til ham"sir jeg"svarede han men tav da det han ville sige sikkert ikke ku hjælpe ham ret meget, han skævedekort til manden som nu var død på grund af Davy men han ku jo enligt ikke gøre rigtigt for det han var ikke blevet trænet til t modstå sin tørst eller noget, han så kort på den levende mand da deres øjne kort mødtes dog vidste Davy ikke tegn på noget rigtigt hans blik var blot tomt, han så op mod sin skaber igen da han fik taget sig sammen"jeg vil ikke bringe skam over jer mere, det sker ikke igen"sag han så fat hvorefter han så mod manden da han svarede på Alexanders spørgsmål dog nikkede han hurtigt da han blev bedt om at løfte ham, han trådte hen til manden hvorefter han løftede ham op fra jorden og placerede ham i sine arme imens han så ned på ham, dog var han glad for det ikke var ham der havde dræbt person som vidste noget om spionen, han nikke let hvorefter han begyndte at gå hen mod parkhuset"han skal ned i kælderen ikke?"spurgt han kort sin skaber før han så frem igen og gik mod indgangen, han var dog ret forstig for han rørte ikke mandens skudsår på benet.
Davy var dog ret nervøs men det ku ikke ses eller høres på ham det lå blot dybt inde i ham for hvad ville Alexander gøre mod ham efter dette eller sku Noir straffe ham tanken fik ham til at fnyse let, han ku dog også mærke at blodtørst kom igen men han skubbe dog den lidt væk selvom lugten fra mandens blod ramte hans næse, han måtte være forsigt nu efter det store fejl han havde lavet måtte han passe bedre på at der ikke skete det samme igen.

Alexander gik med takt faste skridt mod pakhusets hovedport, han kunne ikke andet end at håbe på at Noir havde fået fat i Noir inden de kom tilbage ellers kunne det hurtigt ende i en massakre eller noget meget værre, der kunne ske noget med Noir. Porten gik med det samme op da han nærmede sig og vagterne gjorde med det samme honnør og lod både ham og Davy komme ind inden de lukkede den massive sprængsikrede titaniumsport igen og der kom en tung klikkende lyd som den blev låst bag dem, udefra lignede den en almindelig skyde port, men indefra kunne man se den i al dens pragt. Alexander smed resten af håndgranaterne på bordet lige indenfor døren og satte også sit haglgevær fra sig, "DAVY! overlad fangen til vagterne, de føre ham ned i cellerne, du finder ud af om Noir har fod på sagerne, har hun ikke hjælper du hende, har hun holder du dig i baggrunden, under alle omstændigheder skal Mark ned i en anden celle. Personligt skal jeg lige hente noget legetøj på mit kontor... ryk ud Stalker!" Alexander lød et kort øjeblik helt glad inden han vendte tilbage til den hårde og iskolde soldater stemme "Når vi er færdige idag, skal vi snakke om din inkompetance", derpå forlod Alexander Davy og marcherede op mod sit kontor i lange skridt, han åbnede døren så den fløj op og smækkede mod væggen, en forskrækket sergent Romano tittede op fra skrivebordet med en pistol i den ene hånd, Alexander vinkede irriteret med hånden, han havde ikke tid til at høre på den gamle soldat ligenu, Romano forstod med det samme hentydningen og stillede sig afventene udenfor døren, Alexander begyndte således at samle de hverse kontor artikler ind, en hæftemaskine og meget anden underligt blev smidt ned i en lille sæk, prikken over Iét var åbenbart en lille æske med nåle som fik Alexander til at smile ondskabsfuldt, han forlod rummet i samme fart som han var kommet ind, "Efter mig" sagde han med hård stemme og klaskede sækken ind i brystet på Romano der som en lydig hund begyndte at følge efter ham. Mark slikkede sig lidt om munden i det han trådte ind til Crystal, "Klar til noget sj.." han frøs og en isnende kulde bredte sig i ham , han ville løbe som han aldrig havde løbet før, han vendte sig halvt om for at springe ud efter fjernbetjeningen, men nåede aldrig så langt inden han var blevet slået ud af Noir, han ramlede sammen inde i badet, hans hjerne fungerede stadig, men hans krop var lukket ned.

Noir smilede ondt og strøg let håret til siden og så ned af sig selv og så alt smuldet og gik så hen til mark og tog ham op og betragtede ham lidt tid og sukkede så fordi på en måde syntes hun om Mark og hans rene sind og den måde han havde behandlet hende så godt. Hun lagde ham blidt ned og så på ham i det hun kiggede rundt i skabene og tog noget blod fra sig selv i en sprøjte og stod så lidt over Mark i noget tid og tænkte over det hele men sprøjtede det så lidt i Mark, han ville blive lidt stærkere men hun lidt og bagefter ville han os vågne brat op, dog ville han være menneske og virkningen ville aftage en times tid senere sikkert, og han ville stadig ikke være stærkere end vampyrene , Davy... og især Scars ville han ikke være stærkere end...
"Undskyld Mark..." hun så lidt vredt væk og sagde"du en idiot at gøre sådan noget..." Hun tog bombe tingen op og tog så Mark over skuldren så han hang med hovedet ned af og gik så stille hen af gangen i det hun tænkte på det der skulle til at ske.. hun ville egenlig ikke se flere dø, sådan var hun jo ikke opdraget og skabt..........
Hun sukkede og smækkede de store døre op selv i det hun stoppede brat op fordi der kom Scars gående hen mod hende sammen med hans soldater og han så ..... virkelig ikke glad ud.. Hun rødmede i hele ansigtet os fordi man kunne se hun var lidt beskidt op af den ene side ved ansigtet og så os fordi hun havde skiftet tøj, hun håbede blot inderligt han ikke misforstod det"Jeg har bombe styringen her" hun gav den til en af videnskabs mændene"han vil sikkert vågne her straks, han er stærkere end han ser ud til" hun håbede ikke Mark ville kunne heale, fordi så ville Scars sikkert gå amok på hende vis han vidste at MARK... havde fået noget af hendes dyrbare mærkelige blod, og HAN end ikke havde fået noget....."Her" hun smed Mark ned og holdte en fod over ham vis han nu skulle sove.

Davy nikkede kort idet han trådte ind efter Alexander som hurtigt sage et par ting"javel"svarede han hurtigt hvorefter han så ham forsvinde op af trapperne *den samtale bliver hård tænkte han kort før* han trådte hen til et par ansatte vagter"han skal ned i en af cellerne "sag han kort før han rakte den så mand hen mod vagten som tog ham, før han så trak sin ene pistol og smutte op af trapperne i en fart, hans blik blev koldt idet han hørte skridt og både Alexander og Noir kom frem, Noir med Mark som fyren vidst hed, han trådte hurtigt frem mod dem imens han så lage pistolen væk, hans blik gled hen på Noir som havde smidt Mark på gulvet, han vidste ikke helt hvad han sku gøre så han ville lige vendte på en ordre fra sin mester retter sagt skaber, dog fik lugten af blod hans mave til at knurrede svagt men det ignorerede han blot da Alexander var sur nok på ham efter det med den nu døde soldat, han så også kort mod Alexanders hjælper den ældre mand dog vendte han så blikket kid sin skaber igen.
Han så stille på dem dog hviskede han kort til sin skaber”jeg nåde ikke herhen før dem sir”hvorefter han så tav igen og så let hen mod Nori som han stadig ikke kendte så godt.

Alexander kom i al hast imod Noir og Mark, han var så gal at han havde svært ved at styre sig selv og forsvandt i få sekunder inden han dukkede op igen, hans usynlighed blev tydeligt påvirket af hans humør, dog så det ud til at hjælpe en smule da han så sin kære Noir stå med foden på Mark, han slog ud med armene og ramte ved en fejl en af hans soldater som blev sendt i bredderne, han tog sig ikke af det, men fortsatte "Min kære, jeg ser at du har fanget vor kære forræder", han kyssede hende let på kinden smilede på en smule. Alexander drejede knap nok hoved da Davy kom, hans tidligere fadæse var langt fra glemt og han skulle komme til at bøde for sine fejl som alle andre der tjente Alexander "Du er kvik hva? tror du ikke jeg selv kan se det?", han hvæsede af Davy som var han et dyr han jagede. Alexander greb fat i Mark og løftede ham op fra jorden, han lugtede mærkeligt, som om han var vampyr, men alligevel ikke, han vendte blikket mod Noir men sagde ikke andet end "Skuffet". Mark kom langsomt til sig selv og det første han så da han vågnede var et dræberblik fra Alexander som kunne have dræbt en voksen elefant, han skreg og begyndte at tage sig på sine nøgne lår i håbet om at hans fjernbetjening stadig var klistret fast på en eller anden måde, Alexander holdt den op foran hoved på ham og hvæsede ham på samme måde som han lige havde gjort af Davy, "Din elendige møghund! Her giver jeg dig alt hvad du vil have og du betaler mig med at stikke mig i ryggen og fortælle alverdens sikkerhedstjenester hvor de kan gøre det af med mig og min familie!", han pegede på Noir og Davy mens han brølede Mark ind i hoved med en kraft som han ikke vidste han besad "Min familie betyder alt, jeg vil kæmpe til døden for dem ligemeget hvem der står i vejen og ligenu er du en ret så anseelig bakke på vores vej", Alexander slappede lidt mere af og stoppede med at råbe "nu fortæller du mig hvem der ellers ved hvor vi er og om vi skal flygte til et andet sted". Mark kiggede på Alexander med et lusket smil efter han var færdig med at råbe af ham, "Jeg har ikke tænkt mig at fortælle jer noget som helst! Mine grunde er mine egne", han kastede et kort blik på Noir og derefter på Davy, "Du kalder dem din familie, men du ved ligeså godt som jeg at de aldrig vil kunne være for dig hvad du engang havde", han kiggede igen på Noir "Synd det ikke blev os to skat". Det sidste Mark gjorde fik igen Alexander til at boble og det var kun den allerstørste selvkontrol der gjorde han ikke bare rev benet aller noget andet af ham, "Fint så lad os da give dig den helt store skønheds behandling", han tog hæftemaskine op af sækken som Romano holdt og knaldede den ind i siden af hoved på ham så hans øreflip blev klipset fast til hans hoved, Mark skreg som en stukket gris og vred sig for at komme fri, "Du har for alvor intet der kan redde dig", lød Alexanders stemme med gruopvækkende ro.