Den fjerde profet (Min historie om Vie la Mort)

Først og fremmest er jeg nød til at sige dether bestemt kun er en af mange mulige introduktioner som jeg har lavet, den er også den korteste indtil videre, men det er den der er mest potentiale i ^^





”Ild og vand, mørke og lys, mennesker og væsner, de er alle ting i vores verden som ikke kan blandes”
- Lianna, den anden profet
_______________________________________________________________________________________
Kvinders skrig kunne høres i baggrunden mens en knap 14 årig pige løb afsted mellem træerne med en lille byld i armene, bag hende begyndte store røgsøgler at stige til vejrs og de sidste skrig døde hen som langtrukne toner i det tiltagnede mørke, hun løb igennem den tætte skov mens hun holdt bylden tæt ind til kroppen, hendes arme, ben og ansigt blev revet til blods af gdet tætte krat, hun standsede kort mens hun kiggede tilbage mod den lille landsby og så ned på bylden hun havde i armene, en lille hånd tog fat om hendes finger og en stille tåre geld ned af hendes kind, men øjeblikket blev brutalt afbrudt af en mand der skreg med en forfærdelig høj tone, ”der er flere, de prøver at flygte!”. Pigen løb igen afsted og mørket der langsomt lagde sig omkring den mørke skov Forét gjorde det ikke let at finde vej, bag hende kunne hun høre vilde skrig og råb fra dem der forfulgte hende og det lille barn hun holdt ind til sig. Pigen faldt over en sten og der lød et højt knæk fra hende ben da hun landede på jorden, hun ville skrige, men hun bed det i sig, dem der forfulgte hende var for tæt på til hun kunne, hun kiggede desperat omkring sig for at finde et sted at gemme sig, hendes blik faldt på en rævegrav og hun begyndte så hurtigt hun kunne at kravle over mod den, hun rullede ned hulen som stank af døde dyr og ekskramenter. Få sekunder efter at hun var kommet derned kunne hun forfærdet høre hvordan fødder begyndte at træde på jorden over hulen, hun holdt været i bare frygt og begyndte at sidde og vugge barnet i et forsøg på at få det til at blive ved med at sove trods larmen fra tunge rustniger og de glammende hunde som snusede rundt, hun bad til Dia om at vogte over hende og barnet og ikke lade lade dem komme noget til, i samme øjeblik som hun var færdig med at mumle fruens sang begyndte både mænd og hunde at løbe væk i en anden retning, hun sad der bare og kiggede ud i mørker foran sig men hun kunne mærke den beroligende varme fra barnet i hendes favn, først nu lagde hun mærke til hvor undt hun havde i benet, hun turde næsten ikke kigge ned af sig selv, men kunne hurtigt konstatere at hendes ben var brækket, tårene begyndte igen at glide ned af hendes kinder, hun anede ikke hvad hun skulle gøre eller hvor hun skulle gå hen, alt hun havde kendt var blevet taget fra hende, alt undtagen den lille pige hun holdt ind til sig, barnet famlede for sig og fik fat i pigen, den klemte sig ind til hende og kom med et træt suk inden hun faldt i søvn, pigen sukkede tilbage til det lille barn, ”Hvad gør vi nu?” spørgsmålet faldt naturligvis dødt hen og pigen kunne ikke lade være med at smile indtil hun faldt i søvn. Der kom en lille smule lys ind gennem sprækken til rævehulen og pigen vågnede ved at det lille barn var begyndt at græde, hun famlede lidt rundt i hulens halvmørke, men skreg højt da hun bevægede det brækkede ben, hun holdt sig for munden mens hun lyttede, men der var ikke andet end barnets højlydte gråd, pigen stak forsigtigt hoved ud af hulen og spejdede til alle sider, der var ikke nogen udover nogen enkelte fugle som skrappede i trætoppenen, langsomt fik hun samlet barnet op og kom ud af hulen med et smertefuldt udtryk, hun var nød til at støtte sig til de omkring liggende træer mens hun prøvede at vugge det sultne barn i søvn igen, efter et par minutter overgav barnet sig og faldt i søvn med et trist udtryk, pigen sukkede højt og begyndte igen under store smerter at gå, men det gik langsomt, med et brækket ben og et lille barn kunne det ikke gå særlig stærkt. Hen af det tidspunkt på dagen hvor solen stod højest på himlen nåede hun til den kejserlige hovedvej, der var kun få folk som turde gå af vejen gennem Forét da den var berygtet for at være fyldt med røvere og i den senere tid var der flere og flere af de landsbyer der lå i kanten af skoven som man ikke havde hørt fra i flere uger. Pigen kunne ikke beskrive sin glæde da hun så en oksekærre rulle sløvt ned mod hende og hun vinkede til denne med begge arme til manden der sad og styrede den, han fik et underligt blik og i det han kom tæt nok på hende trak han en armbryst ud fra hans kappe og rettede den mod hende, ”Nævn profeterne eller jeg nagler dig til træet!”, pigen så skræmt på ham og vaklede et skridt bagud så manden kunne se hende ben, hun begyndte at græde mens hun fremstammede de tre profeter ”Tarahn, den første troene. Lianna, den som dræbte den første. Dia, den som skrev den første sang og nedkæmpede Lianna”, hun kiggede med tårene der trillede ned af kinderne op på manden, han satte med det samme armbrøsten fra sig og sprang ned til pigen ”Jeg er så ked af det, men der lever meget andet end godt her i skoven, hvad er dit navn?”, pigen vaklede skrøbeligt frem mod manden mens hun holdt barnet frem mod ham og græd så hjerteskærende at han selv næsten havde lyst til at græde. Han tog imod barnet og kiggede uforstående på hende ”hvem er i?”, hun begyndte pegede med en træt finger på den lille pige han nu holdt, ”Hun hedder Victoria på jeres sprog”.


Meget genre respons ^^

Helt vildt fed historie. god start. Det eneste jeg har at sige, men det har ikke med historien at gøre, ville nok være at du skiftede linjer et par gange, da det kan være svært at finde rundt i teksten, hvor man er. Men det kan jo ændres. Rigtig god historie, men hvem pokker er det der overtager alt hvad pigen har og ejer? Og hvem er barnet? Bare lige et par spørgsmål :)

de tager fra hende som i dræber, myrder og brænder det hele ned ^^

hvis du vil vide hvem barnet er må du følge med herinde ^^


ps :: til alle, kan godt se mine egne stavefejl -.-" de er ved at blive rettet på word så brok jer ikke for meget ^^

Det gør jeg skam også :D
alle har stavefejl, og det kan jo læses, det er jo det vigtige :)

Så kunne jeg jo spørge igen, hvad brander de ned, men det er vel der hvor hun bor, og ellers kommer det vel frem, en gang :)

Oh, glemte at skrive det, så gør jeg lige :) Super godt sangvalg, rigtig eventyrs-musik

der står hun kigger tilbage mod landsbyen så ja der hvor hun kommer fra ^^

mange tak ^^

det er som sagt kun en skitse og det er derfor den er lidt... klam at læse, jeg har det med at glemme det med afsnittene og det vil jeg da prøve at huske så godt jeg kan, men nu må du huske at det kun er en prøve og at en mere færddig version vil se noget bedere ud ^^

Ellers mange tak for de pæne ord og konstruktiv kritik, det skal huskes for fremtiden ^^

Godt gjort! ^^
Men, selv sidder jeg med en mangel på stemning, og billedsprog. Jeg ved godt at det er en rimelig hård ting at få smidt i hovedet, men jeg tror blandt andet det skyldes at teksten bliver umådelig svær at læse uden de rigtige tegnsætninger. (Hvilket du også har fået pointeret et par gange nu xD). Jeg mangler nogle metaforer, besjælinger og samligninger - eller også er det bare mig der elsker sådan noget xD

Udover det, fraråder jeg dig at bruge tal i dine tekster, så som 13, 3, ect. istedet foreslår jeg at du skriver tallene som fx: femogtyve år var hun, og stadig en kvinde med ben i næsen - når der lige pludselig dukker et tal op midt i det hele bliver jeg automatisk meget forstyrret i min læsning. Ved ikke om det blot er mig, men man ser også i bøger at forfatteren ikke vælger at bruge direkte tal i sine beskrivelser af foreksempel alder.

Et råd med på vejen:

Det er en stor ting at kaste sig ud i at skrive en bog, jeg har selv været i gang nemlig, men jeg vil rose dig for at have mod på det. Dog opfordre jeg dig til måske at lave en disposition for hvad du vil opnå, handlings mæssigt, hvornår du vil have dit Point of No Return foreksempel. Det er altid godt at vide på forhånd hvor man vil hen af med det man skriver.
Lav også karakterstikker over de personer du vil have med inden du helt begynder, så du ved hvilke personligheder de forskellige har, så kan de jo altid udvikle sig imens du skriver på dem :)!
Personligt føler jeg at dette værk er ufærdigt, hvilket det jo også er, og som læser af bøger har jeg det med at være virkelig kræsen xD
Mit største råd til dig omkring det her er at du måske skal have en person til at læse dine ting igennem, så du kan få en andens synspunkt, da det ofte hjælper til at skelne imellem hvad der skal arbejdes mere på og hvad du kan lade være. Helst en neutral person, der måske slet ikke har kendskab til Vie = en mor, en ven, whom you can think of.
Vi har alle vores egen individuelle opfattelse af Vie la Mort efter min mening, det er sjovt at se din og at du vil virkeliggøre den igennem en bog, jeg synes i hvert fald det er værd at fortsætte med.
Anyway, Best of Luck herfra i hvert faldt :D!

rigtig mange tak, sætter så meget pris på at i overhoved gider se på den (Selv på trods af den dårlige korrektur og elendige tegnsætning xD), jeg bruger den som en skitse og den skulle helst ikke ses som mere end det for nu, tror jeg ikke har været specifik nok da jeg smed den herind og det er jeg ked af på læsers vejne.

Der skal fejl til før der kom komme noget godt :)

Lyder meget spændende :]
Kan allerede nu, forstille mig vi er i det 14-16 århundrede, hvor man kæmper imod hekse og troldfolk :]

godt skrevet :]
self lidt stavefejl, men har jeg selv så frygtelig mange af :] og som de andre sagde, har jeg vidst ikke behov for at nævne mere :]
- glæder mig til at se det færdige arbejde :D

Den lyder virkelig virkelig VIRKELIG spændende. Men som Malakel alleerede har pointeret mangler der noget billedsprog - noget som jeg selv helst vil have der skal være når jeg læser en bog osv ^^ Og jeps jeg var også en af demme der lagde mærke til din fejl, men pyt - regnede med du ville skrive at du selv havde set dem :b
sådan er det vel normalt. Man skriver tingene først og så kan man tillade at rette i tingene. Udfra hvad jeg endnu har læst lyder det som en virkelig fed intro, og glæder mig VIRKELIG til at læse mere ! :D

Udover dette virker det som om du ellers har styr på hvad du skriver om - husk at det måske ville være smart at skitsere selve bogens handling ned før du rigtigt begynder at skrive. Tror det vil hjælpe en del hvis du selv ved hvad du bygger på - det kan være du allerede har gjort det, jeg kan ikke telepati og ved det derfor ikke xD Men som sagt glæder jeg mig virkelig til at læse næste del af det du får skrevet, you did a great job (;
- cathed my interest :b

~Damia~