En brik i dit spil-Xena

[i]T:00.00 om aften
O:Træer, buske, grene, blade
V:Bæsende,koldt, vinde(mere behøver jeg ikke sige^^)
S:Skoven i mørket(tænkt at jeg kan se noget o.o)
_________________________________________________________

Yukii stod under et meget højt skyggetræ, hvor bladene
væltede ned over hende, og resten af skoven og jordens flade. Hun
havde den samme sorte knæ lange kjole på som altid
det var nærmest en lykke kjole agtigt for hun havde næsten
aldrig andet på end den, undtagen hendes pyjamas self.
Hun kiggede rundt efter spor af nogen men kun vinden, bladene
der rørte sig kunne høres.

Xena lagde mærke til at den perfekte stilhed var blevet brudt.
Hun kiggede rundt efter noget der kunne være grund til at denne perfekte stilhed var blevet brudt.
Hun fik øje på halvdæmonen der gik rundt på må og få i sin kjole.
Xena ville leje lidt med denne halvdæmon.
Så hun fik nogen blade til at flyve op og rundt som hvis en langsom tornado havde fået fat i dem.

Hendes skarpe øre opfangede lidt af en følelse
af at nogen var kommet, så hun vente sig lidt
om, for at tage et kig rundt i mørket. Der vidste sig kort noget
ikke ret langt væk fra hende, så hun ville undersøge det
så hun lyttede lidt der var nogle blade der fløf lidt rundt og landede igen
og andre som bare blev ved med at svæve, og nogen som ikke
gjorde nogen af de ting.Hun smillede bredt over de kære små ting
"Hey kom herhen"sagde hun med et vink med den ene hånd

Xena blev meget forbavset over halvdæmonens svar på de flyvende blade.
Xena kom langsomt svævende let over jorden hen mod halvdæmonen.
Hun snakkede med en underlig lys stemme og med en sær accent som havde hun kun lært det lokale sprog inden for en af de sidste par år. "Vær hilset ærede fremmede"

Yukii løsrev sit blik kort hen på pigen, før havde
hun bare troet det var vinden eller noget andet hun havde set
men der var godt nok en person, som nu var lidt henne ved hende.
Var hun et magisj væsen eller var hun mon en dæmon som hende, nej
det mærkes ikke sådan"hejsa hyggeligt at møde dig mit navn er Yukii fuldenavn
Yukii Aido"sagde hun med et kort buk

Xena kiggede længe på den mærkværdige halvdæmon.
Hun stod og tænkte over hvad hun skulle sige til halvdæmonen.
Om hun skulle præsentere sig som *Vær hilset. Mit navn er Xena. Jeg har ikke noget efternavn eftersom jeg bliver kaldt for Xena den evigtgående* *nej det lød for mærkværdigt.* tænkte hun så et sekund eller to efter hun havde kørt samtalen igennem inde i hovedet.
Så hilste hun halvdæmonen "Vær hilset. Mit navn er Xena." og nejede en smule

Blikket skulede lidt til hende, mens hendes hår gjorde
lette løse bevægelser, og hun nikkede krot med et småt smil
plantet på hendes læbe"hyggeligt at mødt dig øhm jeg hedder Yukii hvis du ikke ved det hihi hvad laver du her er du et magisk væsen"spurgte hun undrene og var ret nysgerig
for det kunne jo godt være hun var et magisk væsen

Xena undrede sig over halvdæmonens spørgsmål til hende. Men svarede alligevel halvdæmonen. "Ja jeg er en genganger. Også kaldet et spøgelse" Xena tænkte lidt over hvor magisk et spøgelse egenligt er. For de kan jo svæve og gå igennem vægge og så videre. Men Det gjorde jo så også at de var tvunget til aldrig at kunne røre noget direkte igen. "Er de også et magisk væsen? Frk Aido"

Hendes blik skiftede sig til et mere venligt og
hun nikkede kort"jepsen det er jeg et magisk sødt væsen
ej hihi men jeg e rhalv dæmon halv menneske, måske
har du lagt mærke til det måske har du ikke"sagde hun smillende og kiggede lidt ned på hendes fødder hun svævede da lidt gjorde hun ikke

Xena undrede sig over hvad en halvdæmon dog lavede på denne tid af natten i en skov som denne. Men hun havde ikke lyst til at undre sig for meget. Så hun spurgte i stedet halvdæmonen "Hvad laver en halvdæmon dog her på denne tid af natten?"

Yukii kiggede lidt på hende med et venligt smil
og blik mens hun tænkte lidt hvad lavede hun herude
det var mørkt og hun vidste at der ville være noget så koldt
"tja gik mig faktisk bare en lille tur i mørket, hvad laver et spøgelse som dig herude og hvorfor kunne jeg se dig"sagde hun undrene

Xena syntes at halvdæmonen faktisk var en smule irriterende. Men halvdæmonen havde vel også lov til at være irriterende hvis hun havde lyst til det. Xena rømmede sig en smule og svarede så halvdæmon på hendes spørgsmål "Jeg nyder den perfekte stilhed som der kun eksisterer når der ikke er andre en én selv. Men vi kan vel godt nyde stilheden sammen så længe du bare er stille. Og jeg er synlig fordi det ikke gør at jeg behøver at koncentrere mig om at være usynlig" Xena opfattede først nu hvad det faktisk var der var kommet ud af munden på hende. Hun havde lige inviteret halvdæmonen til at ligge og nyde stilheden sammen med hende.

Hun kiggede på hende havde hun mon gjort hende
noget hun ikke ville, eller havde hun sagt noget
som generede hende, for det lignede hende nu
normalt ikke til tider ja men ikke lige pt"undskyld,hvis
jeg har fornærmet dig eller noget, men hvor lang tid lever
i spøgelser i"spurgte hun undrene

Xena undrede sig igen over halvdæmonens spørgsmål men svarede alligevel "Vi lever så længe vi har noget i denne verden af holde fast i" Xena lettede en smule og sank så en smule. Hun havde brug for at lave noget kunne hun mærke. Xena lagde mærke til at en ugle langsomt bevægede sig tættere og tættere på de to magiske væsener.

Yukii kiggede på uglen og kunne kort ikke lade
vær med at syntes at den var sød og nuttet"ih hvor er den
kær er det din eller er det en du har mødt eller hvad, og tja det er el godt det
samme om mig ca "sagde hun nikkende

Xena kiggede med forundrede øjne på halvdæmonen. Og svarede på hendes spørgsmål. "Nej det er ikke min ugle" sagde hun med et mindre smil. Xena overvejede at skræmme uglen ved at gøre et eller andet der kunne forskrække den. *Men hvad skulle det dog være?*
Xena havde ikke lyst til bare at stå her og blomstre mere. Hun ville lave et eller andet så hun spurgte halvdæmonen. "Kender du et andet ubefolket mørkt sted vi kan være?"

Yukii løfte en lille hånd op til hendes hoved hun kunne mærke
et lille blad i hendes hår så hun ville kort fjerne det væk, det
generede hende lidt"altså mener du et andet slagt magisk væsen eller hvordan,
og er du meget til ugle og dyt og sådan"spurte hun roligt og stille

Xena kiggede lidt på halvdæmonen mens hun fjernede bladet i sit hår. Da bladet var fjernet svarede hun så "Nej jeg mener et sted hvor vi to er de eneste der er der. Ikke nogen andre. Bortset fra moder jords skabninger. Og jeg respekterer skam dyr men jeg elsker dem heller ikke"

HUn tænkte lidt meget over det spørgsmål mens hun lagde en lille
hånd ved hendes hage så hun sp ud til at tænke"hmm tjaaa det evd jeg enlig ikke det tror jeg men ved det ikke havde du lyst til at tage et sted hen "spurgte hun med hovedet på skrå

Xena tænkte over hvad halvdæmonen sagde og satte hovedet en smule på skrå. "Jeg kender ikke området særligt godt. Så derfor vil jeg lade dig om hvor vi tager hen." Xena dumpede ned på jorden. Det kunne ikke høres men det så ud til at Xena faktisk stod på jorden nu.

Yukii kiggede på ham med et lille smil, og nikkede kort, mens hun
ikke kunne lade vær med at smile"hmmm jeg kender et smukt sted i nærheden vil du med der er virkeligt smuk"sagde hun med et kort smil

Xena stod med tunge åndedræt og ventede på at Yukii begyndte at gå så hun kunne følge efter halvdæmonen hen til det smukke sted "Ja lad os gå med det samme" sagde Xena siden hun først nu egentligt opfattede at det var et spørgsmål.

Yukii kigged epå hende rørte hun jorden når hun gikeller rørte hun den ikke, for det så smukt ud med den lange hvide kjole, hendes var bare sort ikke det helt store af farve og glans"det er et sted jeg aldrig kommer men har fundet, så håber du kan lig det, og vil hygge dig sammen med mig der"sagde hun smillende

Xena følger med Yukii med ud af skoven når de forlader tråden.

//Out

//aaaand skrives ^^//