My hair is dancing in the wind. >>Liam<<

Tiden er?; 00.14
Stedet er?; Et eller andet stede i Terre.
Omgivelserne er?; En masse folk der enten er på vej til eller fra et eller andet sted. Og hvad der ellers er.
Vejret er?; Det er ikke nær så køligt som det plejer at være på disse mørke timer. Himlen er klar og stjernerne er fremme omkring den ”C” formede måne.

Alt var endnu ukendt. Ikke genkendeligt fra første gang blikket havde søgt rundt i dette område. Havde været væk for længe. Men kunne stadig finde rundt. Byen var ikke helt fremmed som den var for nyankommne. Skridtene der før var løbende slappede af og var rolige. Almindelig gang lige som alle andre. Hun prøvede vel at ikke skille sig for meget ud af mængden. Nok havde hun sin selvtillid og sit enorme ego men stadig følte hun sig nøgen. Stadig iført nattøj. Store løse bukser og en tilpas stram top der ville gå op over hendes navle hvis hun strakte sig nok. Fødder, hyggesokker. Hun lignede en der lige var stået op. Eller rettere var på vej i seng. Det tvefarvede hår havde blevet sat op i en helt almindelig meget pjusket hestehale øverst på hendes hoved. Pandehåret stoppede nu som sædvandligt lige over hendes øjenbryn. Perfekt plukkede eller hvad de nu var.
Thea var dette pigebarn blevet kaldt til din dåb for ikke mindre end 14 år siden. Navnet var nu bestemt da hun blev født et år senere. 15 år var hun. Og det var vel nemt at se. Højden var ikke mere end halvanden meter måske oppe i de 160 men så ikke mere. Hun var ikke ligefrem super skinny men eller ikke super fedt. Havde visse former og hende og hendes venner plejede at kalde det erotisk buttet. De grå øjne, der endnu havde deres sorte streg omkring sig og gemte sig bag hendes brilleglas, søgte igen efter noget der ikke var så ukendt her i de festlige gader her i Terre. Det var som om at alt hvad der før havde været pink nu var mørkeblå og så videre.
Et suk faldt over hendes læber. Hvorfor hun gik her var der kun en forklaring på. Hun havde ikke orket mere. Pige fødselsdag. Lige med fnidder fnadder om hvilke drenge der var lækrest og hvilke piger der ’uden tvivl trøste spiste’. Nok var hun en glad pige men den slags gjorde hende syg. Gav hende kvalme og en lyst til bare a stikke en finger ned i halsen for at brække sig over den nærmeste bitch. Men hun havde selvkontrol og modenskab til ikke at gøre det. Et smil forvandlede hendes lidt irriterede ansigt til et lysende mirakel. Det fremhævede hendes i forvejen let røde æblekinder. Tanken om de påskeæg der lå der hjemme i de mange farvede indpakninger gjorde hende glad. Så nemt kunne det gøre. Hun kunne ikke lade være med at ryste med hovedet så hendes hår vildt flagrede omkring hendes nu kønne ansigt. Dette tiltræk nok noget mere opmærksomhed end hun havde ønsket for 30 sekunder siden. Men nu kom opgaven bare. At finde vejen hjem blandt alt dette tændte neon lys og perverse popdrenge der mener man er nem at få i kanen.

Terres brosten slikkede Liams mørke skosåler. I et forsøg på at assimilere sig med den aftagende nattemåne lod han et tyndt smil trække op i hans mundvig. Det var en helt særlig dejlig nat, for alle stjernerne var fremme på Terres himmel og eftersom at dette var det nærmeste Liam kom på solen, var det et rart syn for ham.
Tidspunktet var dog mindre enestående - det var nemlig her at alle de beskidte bæster rendte rundt. Ikke dæmoner eller typer som ham selv, nejnej, de var jo alle andre langt overlegene - men det var de unge fyre, der drak som var det deres sidste dag i livet. Sniffede kokain fra et toiletbræt, havde beskidt sex med beskidte piger på et toiletbræt, brækkede sig på toiletbrætter - og så lugtede de. Det var som om at få sprøjtet mudder direkte i hjernen at være i nærheden af dem, og da Liam trådte forbi endnu en af byens mange klubber ramte stanken ham også som et slag i ansigtet. Deres blod var så klumpet og beskidt og det fik Liam til at lade et af de dersens menneskelig ryst glide over sig, trådte en smule væk og følte at han trådte ind i en blomsterbutik. Hvad var nu det? Var der noget rent og enestående i dette mylder af mudder? Han forsatte med at gå og fik lidt efter lidt en idé om hvem denne rene skabning var. Det var ikke en engel eller aspara, hvilket skuffede ham en anelse. Synet af hendes påklædning gav ham også svar på hvorfor hun var så ren som hun var. Hans unødvendige vejrtrækning klukkede og han skridtede lydløst og ganske langsomt op bag hende. Han nød måden hvorpå hun nærmest fungerede som et skjold. Hvor duftede hun dog dejligt. Hans øjne viklede sig om hendes svajende brede hofter, og pludselig røg han selv ind i hendes gangs takt.

//Beklager længden, det skulle gå lidt stærkt (; //

Intet var mistænkeligt i Thea's lille hoved. Hun kunne intet fornemme som andre væsner kunne. Ingen større fare end den hun udmærket godt var klar over. Hun var jo også kun et sølle menneske der normalt levede med andre mennesker. Det var nu var anderledes var at hun kendte og respekterede alt det andet der nu levede i denne verden. Men stadig var hun den nederste del af denne form for fødekæde. I hvert fald i andres blikke. Hun gik bare videre mellem folk. Tog sig ikke af deres blikke. De kunne jo glo på hende. Hun så det som en kompliment af en slags.
Hun sænkede så sit tempo lidt. Kun ganske ganske lidt. Ikke engang noget hun selv tænkte over. Hendes ene hånd lagde sig lige på hendes kraveben før at nogle små host kom fra hende. Kun havde alligevel fået lidt kulde. Men det kunne sagtens heldbredes med en dejlig kop te og et varmt bad og så skulle hun bare sove. Om solen så var stået op til den tid. Hun håbede i hvert fald at hun ville kunne nå hjem. I sikker behold. Hun kendte jo ikke helt til den nye adfærd her i byen. Da hendes hoste anfald havde lagt sig kom en pludselig svimmelhed over hende. Som var der nogle der overvågede hende. Eller lignende. Det var mærkeligt. Hun havde aldrig rigtigt følt sådan. Hendes blik blev sløret men hun fik det hurtigt blinket det væk. Hun rystede lidt på hovedet. Det havde nok bare været en forvirrelse. Hun var nok bare ufattelig træt og forestillede sig ting. Hun knejsede så lidt ned sin nakke. Fik sat den på plads lige som sin ryg ved at skubbe sine arme tilbage. Hun kunne selv mærke knækkende. Hun tragte til at slappe helt helt af. Måske skulle hun ikke sidde så meget ved computeren. Prøve at komme mere ud og bevæge sig. Gøre sig sommerklar som så mange andre piger gjorde. Klar til bikini sæsonen. Men tanken forsvandt hurtigt igen. Hun hadede at vise sig selv i bikini. Og ville nok heller ikke vise sig på stranden før hun ville kunne være så alene som muligt. Ved slutningen af dagen. Bare sidde og drømme sig væk. Som hun gjorde nu. Til et andet sted.
Hun blev så revet ud af denne lille drømmeverden da hun kunne mærke hvordan hun gik ind i noget. Eller nok mere en person. Hun ramte kun skulderen. Hun tumlede lidt mens hun vendte sig om og nu gik baglæns. "Undskyld.." fik hun hurtigt sagt men ingen reaktion fra personen. Gik bare videre. Forbi en anden person. En dreng. En ung mand. Han så ikke ud til at være påvirket af noget. Som sådan. Der var ikke noget skræmmende over hans udseende. Men det at han nærmest stirrede på hende gjorde hende undrende. Hun valgte at stoppe op. Betragte ham. Hendes hoved blev lagt svagt mod den ene side. Så voksede et smil frem igen. Lidt større end før. Et sødt et af slagsen. Lyste hendes ansigt lidt op og hendes æblekinder gav hende dette nuttede udseende på en måde. "Jamen godaften.." sagde hun med hendes normale stemme. Den var hverken engleblid eller andet. Bare..almindelig og passede godt til hende. Nu ventede hun blot på hans reaktion. Om han ville tro hun var mærkelig eller faktisk også tage sig sammen og tale til hende.

En uhøflig muddermand trådte forbi Liam, og i det han igen fokuserede sine mørke øjne på menneskepigen vendte hun den forkerte vej. Det var en besynderlig mennesketing. Først og fremmest det med at undskylde, derefter det med at føle sig trådt på hvis dette ikke blev gengældt, og så det med at tale til fremmede. Eller rent faktisk var det ikke alle mennesker, der gik og havde det fint med at tale til fremmede, men alligevel var det sådan et naivt kendetegn hos dem. Nærmest som om de blindt satte deres lid til hver eneste levende sjæl de mødte. Nu var det bare sådan at Liam hverken var levende eller husede over en sjæl.
Et hånligt - ja nærmest legesygt - smil trak sig op til hans obsidianfarvede øjne og blottede derved et sundt tandsæt i sin fulde vampyrpragt. Han holdte af at vise sin identitet på den måde. Det afslørede desuden også hans humør, der kun kunne være to ting. Glad eller vred, som nok nærmere var liderlig eller rasende, i Liams tilfælde. Begge typer blev repræsenteret af samme, spidse kendetegn.
"Godaften," gengældte han hendes hilsen og lod sine øjne synke ind i hendes. Da hun var stoppet op trådte Liam et par lynhurtige skridt frem, lagde sin venstre hånd på hendes højre side for at få snurret hende om. "Du behøver da ikke stoppe op, så interessant er jeg trods alt heller ikke," pointerede han med en glat stemme. De fleste unge vampyrer havde det med at lespe en anelse når de talte med tænderne fremme, men Liam havde trods alt en del års erfaring. Med sin iskolde hånd hvilende mod hendes tekstiler forsatte han med at tage et skridt frem, og hvis hun snurrede omkring og fulgte med, ville han lade sin hånd glide, så den stadig ville kunne holde om hende.

Hånden der havde lagt sig om hende var ikke noget hun brød sig yderligere om. Den gav hende ubehagelige kuldegysninger. Hun lod sig dog vende om da hun ikke helt forstod hvad det var der skete. Så da denne fremmede mand ikke flyttede sin hånd og bare gik forsat med hende foran sig var hun nærmest tvunget til at følge med. Hun kunne ikke rigtigt få nogle ord eller lyde frem. Hendes øjne var spærret lidt overrasket op og så bare ligefrem for sig.
Da kulden fra hans hånd om arm, i det hele taget hans krop, havde fundet sin vej gennem hendes tynde nattøj og lidt efter kunne mærke den kolde ånde lignende luft der ramte hendes nakke havde hun fundet sig et svar på hvilken race han tilhørte. Hun kendte ikke meget til dem. Og hun så dem ikke ligefrem som en fare. Men måske skulle hun begynde på den tanke.
Thea lod sin egen bløde hånd lande på hans og lukkede den blidt omkring hans håndryg. For derefter at få den fjernet fra hendes mave. Eller rettere prøvede. Den lå i et mere fast greb om hende end hun havde forestillet sig. Hvilket gjorde hende lidt mere usikker i sin sag. Hun følte sig i hvert fald ikke helt tryg ved denne situation. Hun gik lidt videre men valgte så at prøve noget andet. Hun holdt stadig fast i hans hånd mens at hun så drejede om sig selv. Hun fik så viklet sig ud af hans greb om hende. Oh hun følte sig mere fri. Han var kommet for tæt på. Ikke at hun ikke kunne lide nærkontakt men stadig havde dette ikke lagt på hendes gode side eller noget. Hun trådte lidt væk fra ham og så så på ham gennem hendes biller. Det var ikke fake briller men faktisk ægte. Hun kunne ikke som sådan se uden dem. Alt ville bare være sløret. Med mindre tingene var tæt på hendes ansigt. "Hvad mener du?? Vel nok er du lidt interessant siden at jeg kunne mærke dit blik mod min ryg i et godt stykke tid." sagde hun så. Igen med hendes helt rolige stemme. Hun lød ikke til at være helt påvirket af det der var sket. Hun så bare bort fra det. Smilede endda en smule til ham igen. Så hendes æblekinder igen blev lidt fremhævet. Hun førte sin ene hånd og redte hendes pandehår på plads igen hvor efter at hendes hoved blev lagt meget lidt til siden. Ventede vel på hans reaktion..