The last priestess//Pip//

Stedet :: Stranden La Plage
Tidspunktet :: Sent på eftermiddagen
Omgivelserne :: Få mennesker og væsner, nogen sælgere der prøver at presse det sidste ud af dagen
Vejret :: Det har været varmt hele dagen, men er begyndte at blive en smule koldt.

Sand var ikke ligefrem noget Sonja var van til, hun havde hørt og læst om det, men det var første gang hun var på en strand og hun kunne ærlig talt sige hun elskede det, solen havde slikket hende op af armene hele dagen og hun havde enda været nød til at kaste et solbeskyttene skjold omkring sig for ikke at blive forbrændt, hun var mere lykkelig her end hun havde været inden i byen med dens mange mennesker og den forfærdelige larm der gjorde det umuligt at koncentrere sig om hvor det var man var henne og hvad det var der kom imod en. Hun lod sig dumpe ned i sandet og den læderagtige kjole hun havde på begyndte at forme sig om hendes ben til den til sidst var blevet til et par meget stramme bukser hvor det meste af hendes lår dog stadig var synlige, et par unge fyre så hende fra ryggen og piftede til hende, men da hun drejede hoved og de så det bånd hun havde om øjnene skyndte de sig væk, det var de færreste her i byen der turde snakke med nogen der så anderledes ud i frygt for at det skulle være nogen forfærdelige monstre der gemte sig inden i dem, Sonja drejede hoved igen og kiggede ud over vandet mens hun skumlede lavt dog med en vis humor i tankerne *Elendige mennesker, kommer her og tror de er noget, gad vide om de ville sætte pris på en voldsom kønssygdom*, hun knyttede hånden og kunne mærke energien fosse ned i den, men slap den igen inden hun brugte den, nok var de infantile, men de fortjente ikke at blive afstraffet for deres uvidenhed men skulle nok nærmere oplyses om at ikke alle der så anderledes ud eller havde et handicap ikke var nogen man burde frygte som en ond ånd. Sonja smilede for sig selv mens hun langsomt kom på benene, sidst hun havde været i byen havde det været for at kurere den epidemi der havde hærget blandt de fattige for mere end 500 år siden, men de havde åbenbart glemt alt om hvem hun var og hvad hun havde gjort for dem ud af medlidenhed og håb for en bedere fremtid som aldrig kom, det var latterligt men hun håbede stadig på at menneskene en dag ville kunne rejse sig ud af det mørke som de lod deres liv ligge i. Med forsigtige skridt trådte hun ud i vandet og stod der bare lidt inden hun trådte lidt længere ud så hun stod til midt på læggene i vand, det var en dejlig følelse at stå der, men det begyndte samtidig at blive en smule koldt nu vor solen var på vej ned og ville lade natten komme til, det var tid til at finde et sted og gemme sig for nattens uhyggeligheder inden det var for sent, med langsomme og tøvene skridt kom hun igen ud af vandet og begyndte forsigtigt at gå i retning af den mole hun var stød ind i tidligere på dagen, der var uden tvivl masser af plads til at klare sig inden hun kunne komme væk imorgen tidelig.

En ret lille dreng - eller teenager var det, men hvem kunne se det? - gik ned mod stranden. Drengens navn var Philip, men de fleste kendte ham som Pip, da han alligevel ikke reagerede på Philip. Han lavede nærmest en lille piruette, inden han var ved at falde over sin ene fod. Hans blågrønne øjne var som sædvanligt fyldt til renden med glæde. Pip var trods alt en glad person - trods de mange misbeligende blikke der fulgte ham, i hans færden, både når der var få mennesker, selv hans venner til tider, men også vildt fremmede der dumpede ham og bedømte at han udelukkende var til drenge.
Pip var iført et par sorte bukser, med sikkerhedsnåle hele vejen ned af benene, et lyserødt, samt en sort og en lyserød converse. Den lyserøde på højre fod og den sorte på venstre. Derudover var det en sort band t-shirt, sort hoodie med kaninører på, og en lyserød kanin på maven. Og for at pynte lidt ekstra var der også en lyserød sløjfe i hans hår. Og som sædvanligt var det kritiske blikke der mødte ham, men det ødelagde ikke hans humør, snarere tvært imod - han elskede lidt det med at pisse folk af.
Og så fik han øje på en kvinde... Og nogle der piftede. Derefter stak de af. Hm... Måske skulle han gå over til hende? Tja... hvorfor ikke? De kunne sikkert sagtens blive venner. Han løb lidt, mens sandet gled under hans sko. "Hej?" Han smilede bredt, varmt om venligt, med hænderne i lommerne. "Jeg hedder Pi- jeg mener Philip! Og jeg så at du li'som øh... sad alene, så jeg gik herhen fordi du så jo ud til at mangle noget selvskab, ik? Og de der fyrer der stak af og sådan. Men sådan er det jo at skille sig lidt ud?" han smilede varmt og puffede op i det for en gangs skyld bare glatte hår.

Sonja var ved at falde da hun blev overrasket af en eller anden utrolig glad person og til sidst satte hun sig ned på numsen mens hun prøvede at finde hoved og hale i det der foregik omkring hende, men kunne ikke mærke andet end en utrolig lys og varm energi, hun kæmpede sig lidt langsomt på benene og kiggede i den retning hvor lyden var kommet fra, "Det var da dejligt at møde dig Phillip" Sagde hun med en overraskende venlig stemme mens hun famlede lidt frem for sig inden hun fik fat i hans trøje og pustede ud som var hun nervøs for et eller andet, "Mange tak skal du have Phillip, det er dejligt at møde nye venner, for resten mit navn er Sonja", hun nejede for ham med et stort smil og rettede lidt på det silkebånd der beskyttede hendes blinde øjne mod folks blikke, "Jeg kunne ikke få dig til at hjælpe mig vel? jeg mangler et sted at tilbringe natten, hvis du kan bringe mig til et sikkert sted skal jeg give dig en gave". Sonja var stadig meget nervøs ved at skulle stå udenfor mens det blev mørkt eller ligefrem komme til at sove udendørs hvor der ikke var en eneste person der ville give meget i om hun var levende eller død, selvom hun var mere end i stand til at kæmpe for sig selv ønskede hun inderligt ikke at komme til det da det mere en sandsynligt ville ende i en eller flere personers død eller tilskadekommen. Sonja prøvede at fange drengens energi, men kunne ikke rigtigt fokusere, han var for glad til rigtigt at kunne pejle sig fast i, det var bestem ikke en dårlig ting og han fik da også Sonja til at smile stort.