Memories - Mell

Det var her, her på denne legeplads, dengang hun var lille, levede og ikke kendte til alle de ting der ville henne hendes familie, det var dengang hun altid havde leget på denne legeplads, men mest med en helt speciel person, Mell. De havde været meget nære veninder gennem mange år. Deres venskab var startet allerede da de gik i børnehave, de havde fundet hinanden og så var et langt venskab vel bare startet. De var senere kommet i samme klasse, hvor de havde været helt uadskillelige, men nogle ting havde ændret dette venskab, Eiras far døde, han blev dræbt i et trafikuheld, da en lastbilchauffør havde haft travlt med noget andet, og var kært lige ind i faderen.
Hendes familie gik i stykker efter det, moderen, begyndte at drikke, hver aften og var ofte så fuld hun slog Eira. Derfor begyndte Eira at lukke sig selv mere og mere inde, hendes karakterer sank ikke, hun endte faktisk med at blive klassens kæledække, og de fleste troede hun levede godt derhjemme. Men sådan var det ikke, kun i hendes drømme, som også var langt væk. Hver dag når hun kom hjem, måtte hun straks til at gøre rent efter sin mor i hele huset, efter det tog hun sig af hende, og sørgede for at hun fik sovet og taget nogle hovedpinepiller, så hun ikke skulle blive slemt syg. Når moderen endelig var faldet i søvn, og hun var helt sikker på, at hun ikke ville vågne og gøre et eller andet fuldstændigt tåbeligt, gik hun ud for at handle til aftensmad.
Når Eira så var kommet hjem igen, gik hun ofte i gang med at rydde op og gøre rent i hjemmet. Så blev lektierne lavet og efter det mad. Sådan gik hendes dage ofte, indtil en person kom og ændrede det hele, den ene person der endelig nåede ind til hende. Mange havde prøvet på dette, men havde opgivet næsten med det samme, da hun bare havde siddet og kigget tomt ud i luften uden at sige en eneste lyd, hun var nærmest blevet en robot. Men han havde fået revet hende ud af dette, fået givet hende livet tilbage, givet hende mening igen, for til sidst at dræbe hende.
Hun var endt i himmeriget, hvor hun befandt sig i to år, det første år var hun kendt, for den sørgende engel, hun gjorde ikke andet end at græde lydløst. Efter det år havde hun grædt ud, og bebrejdede ingen, hun var glad, og kunne aldrig mere se det onde i nogen, men dog kunne hun heller ikke binde sig til nogle efter dette.
Eira stoppede sig selv i at tænke på fortiden, hun ville ikke hvile ved fortiden, sket var sket og det var nok også bedst. Hun rejste sig forsigtigt fra gyngen og gik hurtigt og let, hen til legetårnet, hvor hun efter nogle få lette spring, sad oppe på taget og betragtede den smukke nattehimmel, hvor alle stjernerne blinkede let ned til hende, med deres så smukke lys.

Mell kendte ikke rigtigt til problemerne derhjemme, da hun kunne mærke på hende hun ikke rigtigt ville snakke om det. Deres vendskab, blev mere og mere lukket, og de fandt aldrig rigtigt hinanden igen. Mell prøvede sit bedste på og få det til og fungere, hun ville hjælpe hende og være der for hende, og det var hun også. Hun vidste godt hendes far var død, men ikke det gik så galt derhjemme ved familien, hvergang de mødtes var det endten hjemme ved Mell eller på den legeplads de altid var på.

Da Eira døde, gik Mell's verden sammen. Den pige hun havde betrogede sig så meget til var nu væk, hun var så glad for, Eira havde fundet sig en kæreste som passede godt på hende, og hun overdrog lidt Eira til ham for han kunne passe godt på hende, når de ikke var sammen.

Mell gik stadig de ture de gik sammen, da de var små, hun tog tit til legepladsen for og finde de små ting de havde skrevet déres navne i.
Efter alle de år, savnede Mell hende stadigvæk, selvom hun allerede havde fået et nyt liv, var der bare ingenting som kunne hjælpe hende rigtigt.

Mell følte tit at, hun kunne dufte og mærke Eira ved sig, at hun var dér for og passe på hende, og det gjorde hende tryg.

Mell var taget på sin tur som sadvænlig til det sted, på legepladsen hvor de mødte hinanden. Hun gik bare rundt som hun plejede og havde bemærkede aldrig de børn som legede rundt omkring hende, hun tænkte kun på de gode tider med Eira.