bloody night..

Sted: teateret om natten
Tid: 00:43
Vejr: stjerner klar
Omgivelser:
kaZy sad i en af stole inde i teateret, sad halv skjult bag et røde fløjls lignende stof, blødt som en kvindes kys.. månens dansede stille over den tomme scene.. han så på dens lys, med et skævt drømme smil..
mens stilheden var ved drive ham til vanvid.. var her ingen?

Namine kom gående stille ind ad indgangen til teateret der var så
stille og smukt omkring hende, men også lidt lugtende på en lidt
frisk måde. Hun tog et kig rundt hendes blonde hår hang løst ned over hendes
to skuldre, de blå øjne var rettet lidt rundt hun gik lidt baglæns for at se hvad der måtte være
bagved hende, så hun ikke overså noget

han åbne langsom sit gule øje på klem.. han havde fornemmelsen af der var nogen.. en lugt.. en ganske speciel lugt af noget frisk.. noget sødt.. selv hang, der en skrap lugt af blod ved ham.. han lukkede øjne igen.. faldt langsom tilbage til sine tanker.. han var så træt og dog vidste han at hvis denne fremmed ville kæmpe.. kunne han ikke forsvar sig...

//godnat, smutter i seng//

Namine kiggede lidt på den person hun så lidt være alene, så
måske havde han lyst til hendes selskab. Hun gik stille hen imod ham
mens hun smillede lidt hendes vinger var skjut godt de var ikke fremme
på hendes ryg endnu, og kom det nok ikke endnu. Namine lod noget af sit
lyse hår hænge lidt ned over hendes skulder

//Godnat:] undskyld svaret kom nu men skulle også logge igår//

kaZu åbnede nu begge sine øjne.. han var uden energi.. så følelsesløs.. han kunne mærkede at den var der på vej imod sig havde en god kraft med sig.. han følte sig så svag.. så frygtelig svag.. han så at hun langsom kom imod ham.. kraften var ved at drive ham til vanvid.. sådan en god kraft.. han så ud i mørke, mod det sted han mærkede at kraften kom fra..
hvad var det for en god kraft?

Namine stoppede kort foran ham han virkede meget lidt for sig selv lidt,
hvad var det mon over?. Namine gik stille hen mod ham med et lette skridt
hun havde en stille, duftende lugt som hun altid havde, så lod hun håret falde stille
,langsomt ned over hendes skulder. Hendes blå øjne var rettet lige på hans ansigt"Goddag undskyld hvis jeg spørg men hvad laver du herinde alene"spurgte hun venligt

han lade sit hoved tilbage og et arrogant grin slap hans læber, før han pludselig tog sig til den højer siden "haha.. nyder forestilling , men hvad bringer en engel som dig her til?" han så kort op på hende, mens han stadig holdte sig for siden. der var gennemblødt af blod.. "hvad bringer en engel som dig her til?" gentog han med et støn og et skævt smil.

Namine kiggede på ham mens hun tippede lidt med hendes fødder, hun havd eingen sko på
og heller ikke rte meget tøj på kun lige en lårkort silkehvid kjole på der hang løst lidt, og sad stramt ind til kroppen.Hun smillede mildt og lod en finger glide igennem hans hår lidt"wow blødt...Du ved altså at jeg er en engel men jeg gik mig faktiks en lille tur rundt omkring..Hmm jeg er glaf for at jeg hvist ikke er den eneste der syntes teatre er hyggelige, og sjove, sommetider sørgelige suden du er her eller måske ikke"sagde hun kort med en finger foran hendes blide bløde mund

"haha hyggelige.. måske, men det er fint sted at finde den mangle kærlighed for den ensomme romantikker" han så kort op på hende med et koldt hjerteløs smil, der hun rørte hans hår.. overveje at skubbe hende væk.. men var for svag.. "hvad laver en engel som dig her, skulle du ikke være i kirke eller sådan, er det ikke der engle plejer at hører til?" spurgte han lumsk og tog sig til sin højre side, i det en smerte skyd igennem ham..

Namine tænkte lidt mewns hun stoppede sin bevægelse med at røre ved hans hår
og kiggede på ham så smillede hun og rystede kort på hovedet
hun lod håret blive skubbet lidt tilbage og falde ned over ryggen"Jo det gør mange engle
men jeg er sommetider bare sådan lidt rundt omkring heh men hvilket væsen er du"spurgte hun venligt men kært

kaZu så op på hende, mens et ond smil indtog hans ansigt.. "hvad jeg er, haha... det ønsker du ikke at vide lille ven" han så ondskabsfuld op på hende.. mens smertede ryk nu og da gik igennem hans krop..

Namine kiggede på ham med de blå øjne og smillede stille for sig selv
hun tænkte nu lidt på om han kunne være en dænon eller vampyr"ja
d'herre jeg er meget nysgerigt efter at vide hvad du er, for du vidste
med det samme at jeg var et engel"sagde hun stille men venligt

"det er kunne på grund af din duft, der så sød, at man får klamme" sagde han spydig og så op på hende.. "hvad tror du jeg er?" han klemte øjne lidt sammen i smertede.. *sådan noget* tænkte han *en engel her, og jeg kan ikke bevæge mig for smerten.. hvis ikke jeg gør ender jeg med at møde dødens smukke ansigt* han så op på hende, så hendes hvide vinger.. hvad skulle han gøre?

Namine kiggede med kærlige øjne, og strøg en finger igennem hans hår mens hun
hev ham med hen til scenen og satte ham ned på kanten af den mens hun selv satte sig ved siden af ham hendes kridhvide vinger med e lette fjer var spredt ud fra hendes ryg"Har du det dårligt, hmmm jeg tror du er et mørkt, ondt væsen, som har en blid side inden i"sagde hun og lod hænderne være foldet sammen på hendes skød

kaZu måtte indrømme at have lyst til at slå hende, fordi hun havde hive i ham.. smerten var frygtelig.. og det blev ikke bedre af denne engel.. "en blød side, siger du.. haha" han holdte sig for siden.. det gjorde så ondt, selvom han måtte indrømme at blodet var lidt frækt "jeg har ikke mere hjerte, enden en sølle morder, engel" han så koldt, smile op på hende.. #hvis jeg var dig, engel, ville jeg passe på, for mine smerter er stor og jeg har ikke tid til spørgsmål fra små piger"

Namine skubbede ham ned fra scnene mens hun stod op og lavede et
yderst blidt udtryk såm let kunne se vredt ud, hun lod nolge få lyn frem omkring hende
hun havde skubbet ham hårdt ind i et tykt træbord. Hun lid noget af dne ene del af håret fslde ned foran det venstre øje så det ikke kunne ses"Jeg har et navn tak..Og hmmm pas på jeg ender jo altid ude i noget hvofor lader du mig ikke hjælpe dig"spurgte hun undrene

kaZu gav en lavmælt stønnen fra sig i smerte, der han ramte kanten, han røg ned på kræ, mens lidt mørkerødt blod dryppede ned på gulvet. han så med et skævt smil op på englen "haha. jeg vidste ikke at i engle slog på folk, som var såret" han tog sig til sit sår med den ene hånd og prøvete at holdte om det. blodet havde ingen længe misfarvede hans finger, så de smurt ind i blodet.. hvor længe kunne han holde til det, før det var for sent? "hvorfor skulle du hjælpe mig?" hviskede kaZu ned imod jorden med et smil.. "du får jo ikke noget ud af det, jeg troede at det betød lykke for jer engle, hvert gang en dæmon opgav livet.. kæmper i ikke mod os dæmoner?" han så op på hende med sine forskellige øjne..

Namine gik kort hen mod ham og rælte en forsigtig hånd ned til ham
hun sukkede kort mens hun lod det blonde hår falde ned over hendes ører mens hun kiggede kort op på loftet"Hmm det er der nogen der siger og mener, jeg er slet ikke som andre engle kan godt lig at være anderledes, at skille mig ud fra andre, derfor kan jeg godt finde på at slå folk..Men kun hvis de genere eller stå i vejen for mig..Jeg tillader mig gerne at hjælpe dig hvis du vil tage imod min hjælp"fortalte hun kort og stille

kaZu så op imod hendes fremstrakte hånd. "jeg forstår stadig ikke hvad du får ud af det, jeg er jo kun en simpel halv dæmon, hvorfor skulle du redde mig og offer dig selv for det?" han smilede pludselig igen.. et nyt smerte skyd igennem ham.. han hostede lidt blod op.. "haha, jeg nu sviner jeg jo det hele til, haha" han så på hende igen, så hendes vinger "jeg forstår ikke noget, hvorfor skulle du hjælpe mig? hvorfor ikke lad mig vente på dødens smukke hænder?"
han forstod sig ikke på den engel..

Namine gik lidt væk fra ham mens hun slap hans hånd
roligt og lidt stille, så baskede hun kort med de hvide vinger mens hun holdte
rudnt om sig selv den hvide silke lårkort kjole var stramt ind til hendes krop, og hun smillede kort tilbage til ham"hmmm eg hjælper gerne folk jeg er ikke en der lader nogen i stikken. Selvom nogle engle efterlade folk så betyder dte jo ikek at jeg gør gør det?.Og hmmm jeg syntes det ville være spild af tid på at undgå at hjælpe dig nu hvor jeg i det mindste kan prøve"sagde hun kort

kaZu så mistroiske op på hende.. lidt blod løb langs den ene side af hans mundvige..
han forstod det ikke.. hvorfor skulle denne engel hjælpe ham, redde ham fra døden?
kaZu smilede frem, mens lidt af hans mørkerøde hår faldt ned over hans ansigt..
" jeg forstår det stadig ikke.. men hvis du vil hjælpe mig, skal du da ikke snyds"
mens kaZu sagde det, prøvet han at rejse sig.. men faldt sammen igen i smerte..
han græd ikke, skreg ikke, men stønnende kun svagt..
"jeg vil gerne have hjælp af dig, men du kræver sikkert noget til gengæld, ikke?"

Namine nikkede kort mens hun smillede svagt og tænkte lidt
hun løftede hans hoved blid op til hendes skød mens hun
strøg en hårtot væk fra hans ansigt hun kiggede på blodet der var
rundt om dem. Namine havde aldrig set så meget blod før, så
smillede hun mildt ned til ham han lå på hendes skød og hun håbede
meget på at det var helt iorden med ham at han lå der.

kaZu så op på hende nede fra hendes skød, han følte sig lidt som en lille dreng, der blev trøste af sin mor, en mor han aldrig havde haft, en mor han ikke ønskede sig. "hvad vil du have af mig?" han rejste sig halvt op og så ind i hendes lyseblå øjne.. "hvad forlanger du tilgengæld?"

Hun grinte lidt og lod hans hoved ramme gulvet hårdt mens hun knyttede en smule
hendes hænder mens hun kiggede kort ned på ham mens hun fik nogle tomme øjne og hun samlede noget af hans blod op mens hun indsnusede det"hvad tror du jge vil ha og vil du lad mer blod gå til spilde..Hvorfor tror du meget at jeg vil have noget til gengæld"sagde hun kort

han grinte nede fra gulvet.. med en latter, der ikke var til at tage fejl.. "det kræver alle, selv dig, for ellers vil du ikke havde nikkede sådan" han så op på hende, men havde ikke flere kræfter til at smile for.. "hvad er dit ønske, hvis du har et?" han så ned på sit eget blod, der var som en flod omkring og han var fange midt i det..