The green forest

Matt smilede mens han puttede sig "Yup den eneste ting, måske snart en mere?" Han hentyd til Flynns hotelværelse.
Et par fugle sad og sang højt oppe i de få træer der var tilbage, Matts opmærksomhed pirrede ham. Han ville gerne kigge på dem, men han prøvede at kæmpe imod da han var sikker på at han ville komme til at gøre som med egernet, og fare vild igen. Flynn ville nok også undre sig vis Matt pludselig løb hen til et af træerne.
Det gik endelig op for Matt at han puttede sig med Flynns arm, det havde været så naturligt for ham at gøre det. Kinderne blev røde blev røde da han ikke vidste hvad han skulle gøre, skulle han give slip og lade som om det ikke skete? Eller skulle han blive hængende og nyde den behagelige følelse?
Matt valgte det sidste da han selv havde det meget godt og Flynn så heller ikke ud til at havde noget imod det.
Han så stille på byen i det fjerne, han glædede sig til at komme hen til sin lejlighed, der var dog en nervøsitet der lå på lur. Flynn var faktisk den første som han havde inviteret med hjem, Det var ikke fordi at hans lejlighed var rodet, tværtimod var den dejlig ren og pæn at se på. Matt havde bare ikke ladet andre komme med hjem før, han syntes vel at hans lejlighed var personlig.
Matt tænkte lidt "Såeh... Du kan bedre lide chokolade.. Aha... Så vil du være god til at dele vaffelrør med mig." Han smilede til Flynn.

Flynn fattede godt hentydningen, eller det troede han i hvert fald, at han gjorde. Selvfølgelig kunne han ikke være helt sikker, for han vidste jo ikke, hvad der foregik inde i Matts hoved. "Tja, måske", svarede han smilende. Det var en sjov tanken. Men den var også sært behagelig. Det ville måske være nemt nok at finde hen til det hotel Flynn boede i. Det var nok nemmere end at finde en lejlighed. Men der var selvfølgelig også en del værelser på hotellet. Flynn havde en nabo, som var faret vild et par gange. Det fandt han en smule morsomt, men det var også forståeligt. Hvis ikke Flynn havde haft så god en stedsans, ville han også have faret vild en del gange.
Han skævede over til Matt. Det var egentlig hyggeligt, at Matt krammede hans arm på den måde. Specielt, men hyggeligt. Flynn havde i hvert fald ikke noget imod det. Han kunne godt lide at være tæt på Matt. Han var så dejlig varm.
Flynn lo varmt. "Nå? Så det ville jeg? Normalt spiser jeg ellers ikke vaffelrør. Der plejer at være is til", sagde han smilende. Flynn havde ikke hørt om nogen, der spiste vaffelrør rent, men det lød som om, Matt gjorde det. Han løsrev blikket fra Matt og kiggede kort rundt. Der var længere og længere imellem træerne nu, og skoven sluttede meget snart. Så måtte Matt vise vej det sidste stykke.
"Din tur", sagde han med et skævt smil, da de trådte ud af skoven.

Matt slap endelig Flynns arm for at få sig et bedre overblik af hvilken del af Terre de var i.
Der var ikke lige noget som han kunne genkende, men han vidste godt hvor de var, det var bare et sted som han ikke besøgte ofte. Der var ikke særligt langt til hans lejlighed.
Han tog fat i Flynns hånd igen og tog det første skridt med et smil.
Matt ignorerede alle de andre væsner som de passerede, han var slet ikke interasseret i dem. Han skulle også koncentrere sig lidt for at finde vej.
Han førte dem tværs gennem mængden og over til en side gade som han drejede ned af. Den var ikke særlig lang og førte ud til en af de andre store gader i Terre, med endnu flere væsner, som han også ignorerede.
Matts smil blev større, han genkendte stedet. Hans skridt blev hurtigere.
Han stoppede endelig op foran en høj bygning, den havde omkring 4 etager og var i okay stand.
Døren knirkede svagt da Matt skubbede den op, en gang med døre og en enkelt trappe for enden gemte sig bag den.
Matt smilede til Flynn "Vi skal op på 3 sal." han tog bedre fat om Flynns hånd og gik op af trapperne med ham, der var nemlig ingen elevator.
Hver dør havde sin stil, nogle havde farver, nogle var nye mens andre var gamle og slidte, og så var der Matts dør. En solid dør med et klistermærke af en regnsky plantet lige under skiltet med hans efternavn: Regen. Det var ikke Matt som havde sat et der, det var viceværten som gjorde noget ud af de forskellige døre når han fandt ud af hvordan personen var som boede bag døren.
Nøglen blev hevet op af lommen og placeret i dørens lås. Et klik kom derfra da Matt drejede nøglen om for at låse op "Det er så her jeg bor." smilet på Matts læber viste hvor hvor glad han var.
Døren blev åbnet og lyset fra det store vindue gjorde en blind i et par sekunder.

Varmen forsvandt fra Flynns arm, hvilket fik ham til kort at kigge ned på den. Det var en helt underlig følelse. Et smil viste sig dog hurtigt på hans læber, da Matt igen tog hans hånd. Ligeså snart Matt begyndte at gå, fulgte Flynn efter. Hans blik flakkede rundt, imens de gik. Flynn prøvede at holde øje med de forskellige ting, så han på et andet tidspunkt ville kunne finde derhen igen. Han ville jo gerne finde derhen igen. Matt var sød. Rigtig sød. Faktisk lige Flynns type. Han bed sig i læben. Mentalt bad han sig selv om at holde mund.
Flynn fulgte Matts tempo, da han ikke ville falde bagefter. Desuden var han nærmest tvunget til at følge efter, da Matt jo havde godt fast i hans hånd. Flynn lagde mærke til, at Matt ikke skænkede de andre væsener en tanke. Hvordan kunne det være? Gjorde han mon altid det? Det gjorde vel ikke rigtig nogen forskel, så længe Matt ikke ignorerede Flynn.
Han fulgte efter Matt ind i bygningen og hen imod trappen. Han nikkede let, da Matt fortalte, hvor de skulle hen. Derefter fulgte han bare efter englen, helt op til 3. Sal. Der var lidt langt, men Flynn var ikke i dårlig form, så det var ikke vildt udmattende. Men en elevator havde da helt klart været smart.
Han smilede ved synet af Matts dør. Hed han Regen til efternavn? Interessant. Tålmodigt ventede Flynn, imens Matt fandt nøglen frem og derefter låste døren op. Flynn sendte Matt et stort smil og trådte så ind i den ukendte lejlighed. "Argh...", han løftede hånden og skærmede for sine øjne. På trods af at han ikke rigtig kunne se noget, trådte han langsomt længere indenfor. Gentagende gange måtte Flynn blinke, før han igen fik synet tilbage. Imellemtiden havde Flynn sluppet Matts hånd. Nysgerrigt kiggede han rundt i lejligheden, og nikkede anerkendende. "Bor du her alene?", spurgte han.

Matt lukkede døren efter sig og kastede nøglerne op i en kurv som hang et par meter fra loftet, det var blevet en vane for ham så de landede perfekt på det første forsøg "Alene?" gentog han. Matt boede vel alene, de eneste der nogle gange holdt ham med selskab var de fugle som nogle gange fløj ind af vinduet når han åbnede dem for at give dem korn.
Han tog sin jakke af og hængte den op på knagen ved døren "Ja det gør jeg vel." han sendte Flynn et smil.
Matt bevægede sig forbi ham og gik målrettet hen mod køkkenet "Home sweet home." mumlede han for sig selv mens han grinte lidt. Den første skuffe blev åbnet så den viste sit indhold. Den var proppet med vaffelrør med enten vanilje eller chokolade smag, Matt stirrede lidt på indholdet og lukkede den så igen for at åbne den næste. Indholdet var næsten det samme som den første, denne gang var det så 'Twisters' som var vaffelrør der indeholdte begge smagene i en enkelt vaffel. Matt snuppede en pakke og lukkede skuffen igen efter sig.
Pakken blev åbnet og et vaffelrør blev plantet mellem hans læber. Det var rart at endelig få en vaffel igen, Matt smilede mens han gumlede stille på vaffelrøret.
Han satte sig op på køkkenbordet og roede med pakken "Just make yourself at home." Matt havde altid syntes at sætningen lød bedre på engelsk, så var der også lige den lille ting at han faktisk ikke kunne huske hvordan man sagde det på dansk.
Kinderne blev lidt røde mens han sad der på køkkenbordet og fulgte Flynn med øjnene.

Flynn sendte Matt endnu et smil, da han fik et svar. Så Matt boede alene. Aha. Så ville de i hvert fald ikke blive forstyrret af en sambo. Det var jo en god ting. Da Matt gik ud i køkkenet, kiggede Flynn endnu en gang rundt. Der var hyggeligt. Flynn kunne godt lide den måde lejligheden var indrettet på. Flynn følte sig hjemme med det samme. Velkommen. Det var utroligt. Normalt følte han sig ikke rigtig hjemme andre steder. Nogle steder var bare for personlige. Så personlige at Flynn følte sig som en fremmed. Men ikke her. Var det kun fordi, det var Matts lejlighed?
Flynn hørte nogle skuffer blive åbnet. Matt var nok ved at finde et eller andet ude i køkkenet. Da Flynn kiggede over imod køkkenet opdagede han, at der egentlig ikke var nogen væg, der adskilte det. Et skævt smil dukkede op på hans læber. Med rolige skridt gik han hen imod køkkenet. Han fulgte Matt med øjnene, da englen hoppede op på bordet og satte sig. "Well thank you", svarede han smilende. Han nåede hen til Matt og lænede sig op af bordet ved siden af ham. Et lille grin undslap ham. "Har du så et lager eller noget?", spurgte han. Flynn havde tidligere haft travlt med at beundre indretningen, så han havde ikke set skuffernes indhold. Pludselig kom Flynn i tanke om, at han stadigvæk havde sin jakke på. Den tog han nu af, og holdt den i hænderne. "Ehm.... Hvor skal jeg gøre af den her?", spurgte han med et lille smil. Der var måske en knage eller noget i nærheden. Flynn gned sine arme lidt. "Er der ikke lidt koldt herinde?", spurgte han. Han havde fået gåsehud.

Matt åbnede en af skufferne igen så Flynn kunne se indholdet "Du tager bare vis du vil ha'." han hoppede ned fra bordet og lagde sin pakke på bordet, snuppede Flynns jakke og luntede over til døren for at hænge den op på en af de ledige knager, han hængte på den på den der var tættest på sin egen så den ikke så så ensom ud. Da han havde gjort det gik han tilbage til Flynn.
"Koldt?" hans udtryk var spørgende, han frøs ikke selv, men han var vel nok bare van til lejlighedens temperatur.
Matt tænkte sig om, havde han overhovedet noget der varmede i sin lejlighed? Der var vel hans dynder som lå oppe i hans seng.
Han smuttede op af trappen og kiggede på sin seng, den indeholdte en del puder med forskellige farver som var lagt i en regnbues mønster, der var også to dyner.
Skulle han tage dem med ned? De kunne jo sætte sig i sofaen med dem. Selv syntes han det var en god ide, men han kunne ikke bære dem begge så han tog den øverste dyne og slæbte den med sig ned af trappen. Dynen var sort og havde en smilende regnsky på, det gik op for Matt at han havde regnskyer på mange af sine ting.
Matt smed dynen over i sofaen, han kiggede stille over på Flynn.
Han satte sig i sofaen og trak dynen over sig mens han puttede sig med nogle af de puder der var, han drejede sig dog lige så han kunne se Flynn "Der er varemere herovre." Han smilede med et lille grin.

Flynn kunne ikke holde en latter tilbage, da han så skuffens indhold. Mest af alt havde det egentlig været Flynns spøg, men der var rent faktisk et lager. Utroligt. Han havde før set mange andre lagre af alt muligt, men godt nok ikke vaffelrør.
"Måske senere", svarede han med et smil. Han havde ikke lige lyst til vaffelrør på nuværende tidspunkt. Flynns tanker strejfede tidspunktet. Hvad var klokken efterhånden blevet? Han bar aldrig ur, så det kunne ikke lige tjekkes. Der var sikkert et ur et eller andet sted i lejligheden, men han gad ikke undersøge det nærmere.
Flynn blev bare stående, da Matt begyndte at gå rundt. Først hen til en knage med jakken, og derefter op af en trappe. Der var ingen grund til at følge efter, og det ville nok også være en smule underligt, hvis han gjorde. Tænkende lod han gen blikket glide rundt i lejligheden. Han kiggede uden rigtig at se. Havde han sit kort med? Flynn blev bleg i et kort øjeblik. Hurtigt gav han sig til at rode sine lommer igennem, men han fandt intet. Inden Matt vendte tilbage, gik han hen til sin jakke og gennemsøgte lommerne. Hjertet sank i livet på ham. Intet. Intet kort. Flynn gik tilbage til det sted, han havde stået før.
Da Matt så vendte tilbage, kiggede Flynn over på ham. En dyne. Med en regnsky på. Matt holdt åbenbart af regnvejr. Han satte kursen imod sofaen og sendte Matt et lille smil på vejen. Langsomt kravlede han op i sofaen og løftede derefter en smule op i dynen, så han kunne smutte indenfor. Flynn puttede sig ind til Matt. "Mmm... Du varm", mumlede han og lagde sit hoved imod Matts skulder.

Matt kiggede stille på Flynn, var han blevet blegere? Det vat vel ikke på grund af at han frøs? Han undrede sig lidt over det, hvad havde han egentligt lavet mens han var oppe ved sin seng? Matt havde godt hørt ham rumstere lidt rundt neden under, men han havde bare ladet det passere.
Der gik ikke særligt lang tid før Matt skubbede tanken til side da den blev overtaget af et par kinder der rødmede, da Flynn lagde sit hoved på hans skulder.
Matt vidste ikke helt hvad han skulle gøre, men det dejlige hår, som Flynn havde, var lige foran ham. En hånd bevægede sig langsomt op og følte sig frem til Flynn hår, det havde stadig en dejlig følelse. Han sad stille og roede med det i en bevægelse som stille udviklede sig til at nusse Flynn, Matt kunne godt lide at nusse folk, han syntes det var en hyggelig ting.
Der var dejligt varmt under dynen, Matt håbede på at det hjalp Flynn med at få varmen, da det jo var ham der havde sagt at det var køligt.
Han stoppede stille med at nusse Flynn. Armen blev ført om ham istedet, så Matt kunne få følelsen tilbage i skulderen. Matt placerede stille sin hage der hvor hånden tidligere havde været.
Matt vidste faktisk ikke ret meget om den person han sad i sofaen med, han kendte hans navn og hans race... Ikke mere, så hvorfor følte han sig så glad når han var sammen med ham?
Nysgerigheden fra tidligere vendte tilbage, hvad var det egentligt Flynn havde lavet mens Matt havde hentet dynen?
Matt kiggede stille ud i sin lejlighed "Hey Flynn... Hvad lavede du før? Jeg hørte du rumsterede lidt."

Flynn sukkede lavt, da han mærkede Matts hånd i sit hår. Flynn kunne godt lide den følelse. Det mindede ham lidt om tidligere, da Matt havde nusset hans pels. Det her var bare en lille smule anderledes. På en god måde. Det var lang tid siden, nogen havde nusset ham, når han var sig selv. Et menneske. Fordi han nu havde holdt sig væk fra andre som en ulv, var det egentlig også et stykke tid siden, han var blevet nusset på den måde. Men det lavede Matt om på. Flynn måtte indrømme overfor sig selv, at han nød det en del. Han nød bare at være så tæt på Matt, hvilket han egentlig syntes, var lidt underligt. Han kendte ham jo nærmest ikke. Men alligevel....
Han protesterede ikke, da Matt lagde armen om ham. Hvorfor skulle han det? Det var også rart. Flynn ville ikke have, at de ting skulle stoppe. Alle de rare ting. Flynns opmærksomhed blev fanget, da Matt snakkede til ham. Han bed sig lidt i læben, imens han tænkte. Han kunne ligeså godt vare sige det. Der var jo ingen grund til at skjule det. "Jeg eh... Jeg ledte efter mit kort, så jeg kan komme ind på mit hotelværelse", sagde han stille. "Det var ikke i mine bukselommer, så jeg kiggede efter i min jakke... Hvor det så heller ikke var", sætningen gled ud i en mumlen. Det var faktisk en smule pinligt, at han sådan havde glemt sit kort. Nu han tænkte tilbage, kunne han da egentlig godt huske, at kortet lå hjemme på bordet. Flynn sukkede dybt. "Såeh... Smid mig ud, når du bliver træt af mig", sluttede han. Igen bed han sig i underlæben. Nu var det bare et spørgsmål om tid, før han blev smidt ud af Matt.

Matt kiggede på Flynn mens han fortalte hvad hav havde lavet. Han nikkede anerkendene da Flynn var færdig, Matt kendte godt følelsen af at glemme ting, selv nøglerne til hans lejlighed var blevet glemt et par gange.
"Så du har på en måde smækket dig ude..." Matt tænkte lidt over det sidste Flynn havde sagt. Ligefrem at smide ham ud?
Han vippede stille med foden der stak ud fra dynen, hvorfor skulle han dog smide ham ud? Skulle han bare smide personen ud som havde hjulet ham ud af skoven? Var det fordi Flynn gerne ville smides ud?
Matt brummede stille for sig selv, han to begge hænder om Flynn og trak ham til sig så han kunne kramme ham "Når jeg bliver træt af dig huh?" Han kiggede stille på Flynn "Såeh' vis jeg ikke bliver træt af dig må jeg beholde dig?" den drilske tone passede til smilet på hans læber.
Matt placerede sit hoved på Flynns skulder "Nu har jeg jo sagt at du bare skulle føle dig hjemme..." Han tænkte lidt over det, han havde faktisk kun en seng, men det var jo en 2-persons seng, den var bare fyldt med puder som man jo bare kunne fjerne. Sofaen kunne man ikke helt sove på uden at få dårlig ryg, Matt havde afprøvet det "Jeg har dog kun en seng... Så vis du ikke har noget imod at dele den med mig, så må du gerne blive. Men jeg må lige advare dig, jeg har det med at bruge det nærmeste som en krammepude!" Matt smilede stille med røde kinder, nu måtte Flynn selv vælge om han ville ud eller blive.

Flynn gengældte krammet, så godt han nu kunne. En let rødmen skød op i hans kinder, da han hørte Matts ord. Det var selvfølgelig kun drilleri, men alligevel... Beholde ham? Tanken var sært tiltrækkende. Han ville i hvert fald gerne blive, hvis Matt gav ham lov. "Åh... Du skal nok ende med at blive træt af mig", sagde han stille. Og når det skete... Flynn havde ikke rigtig lyst til strække på det. Nu havde han det jo lige så godt.
Han mærkede Matts hoved imod sin skulder og hørte ham derefter snakke. Flynn lod ham tale helt færdig. Matts ord efterlod en stor lettelse. "Tak! Det er ikke noget problem for mig. Jeg gør sådan mere eller mindre det samme", sagde han med et skævt smil. Det havde han bare gjort siden han var helt lille. Det havde måske også noget at gøre med, at han faktisk havde haft en krammepude på et tidspunkt. Vanen havde så bare hængt ved. Normalt endte han bare med at kramme en pude, men nu ville han så ende med at kramme Matt istedet.
"Tak fordi jeg må sove her", sagde han glad og plantede et let kys på Matts ene kind. "Jeg kan først snakke med receptionen imorgen, så jeg havde ikke noget sted at sove", fortalte han. Flynn rykkede lidt tættere på Matt og sendte ham et sødt smil. Man kunne tydeligt mærke på Flynn, at han var glad. Nu havde han et sted at sove, og han fik også muligheden for at tilbringe mere tid sammen med Matt.

Matt var glad for at Flynn havde accepteret tilbudet, det betød bare at Matt kunne skubbe tanken, om at Flynn ville af med ham, bag sig.
Han havde ikke lige forventet det næste der skete, det lette kys der blev plantet på hans ene kind.
Øjnene blinkede et par gange, kinderne rødmede og en varm følelse udviklede sig langsomt der hvor Flynns læber havde strejfet ham, hans krop blev varmere og varmere og hans kinder begyndte at rødme.
Matt var bare glad for at han kunne hjælpe, det var jo det mindste han kunne gøre, så havde han jo også en bedre chance for at lære Flynn bedre at kende for han vidste jo ikke meget om ham.
Matt kiggede stille efter den pakke med vaffelrør som han havde åbnet tidligere, han havde brug for noget andet at tænke på før varmen blev for meget for ham. Den var ikke på sofaborder, Matt bevægede sig langsomt ud af sofaen og over mod køkkenet.
Pakken lå henne på køkkenbordet, han samlede den op og tog de sidste to vafler ud af indpakningen og smed den i skraldespanden.
Matt lænede sig op af bordet og kiggede på skuffen som stadig stod åben, han lukkede den med et skub fra foden mens han gumlede på de sidste vafler.
Det var blevet for varmt under dynen for ham, en ukendt følelse spredte sig gennem hans krop, han kiggede stille ud af vinduet, det var ved at blive sent, men hvad var klokken egentligt?

Da Matt forlod sofaen, bed Flynn sig i læben. Havde han gjort noget galt? Måske brød Matt sig ikke om kys. Han fortrød nu, at han havde kysset Matts kind. Tydeligvis havde det været dybt ubehageligt for ham. Flynn havde bare ikke tænkt over det. Han gjorde det bare. Flynn var vant til at kysse folk på kinden, for at vise dem sin taknemmelighed. Sådan noget gjorde de bare i Flynns familie.
Han puttede sig ind under dynen. Han frøs ikke mere, for der var dejlig varmt under dynen. Ikke helt så varmt nu hvor Matt var gået, men der var stadigvæk varmt. Burde han undskylde overfor Matt? Kysset havde resulteret i, at Matt var flygtet fra sofaen. I hvert fald gået. Han havde ikke regnet med, at Matt ville reagere på den måde.
"Uhm... Undskyld", sagde han stille uden at kigge på Matt. Det ville næsten kun gøre det hele værre. "Vi gør bare sådan noget i min familie. Jeg skulle have tænkt på, at du måske ikke kan lide sådan noget", fortsatte han. Stadigvæk i det stille tonefald. Matt ville ikke have nogle problemer med at høre ham, for der var helt stille i lejligheden. Der var kun ham selv og så Matt.
Flynn førte den sorte dyne op foran sin mund og gemte sig lidt under den. Han var en smule flov over det, der lige var sket. Igen begyndte han at bide sig i læben. Lettere tænkende. Han vidste ikke, hvad han nu skulle gøre, og om Matt ville tilgive ham.

Matt kiggede stile på Flynn da han undskyldte, han forstod ikke helt hvorfor han sagde det, det var ikke fordi at MAtt havde noget imod det, han var bare blevet lidt overrasket over det.
Han satte den sidste vaffel i munden og strøg hånden igennem sit hår "Du behøver ikke undskylde, jeg fik det bare lidt for varmt." han sendte Flynn et smil.
Han havde det stadigt varmt, og det lod ikke til at varmen ville forlade ham lige foreløbig. Matt var lidt forvirret over hvorfor han fik det for varmt, normalt kunne han ikke få nok af varmen.
Den sidste vaffel var blevet spist og de sidste krummer blev børstet ned i håndvasken. Matt gik tilbage til sofaen, men han satte sig ikke under dynen, han satte sig helt normalt i den og drejede sig så han kunne se Flynn, han så lille ud mens han gemte sig under dynen "Det var bare på grund af varmen." sagde han stille igen.
Han lænede sig ind over Flynn og kiggede stille på ham, Matt gav ham et lille kys på kinden for at bevise det "Se, intet imod det." han smilede stille da han trak sig tilbage.

Flynn tænkte lidt over, hvad Matt havde sagt. Kunne det virkelig være grunden? Havde han det bare varmt? Det ville i hvert fald forklare, hvorfor Matt var smuttet. At det så var sket lige efter kysset, kunne jo bare være et tilfælde. Flynn kunne ikke se, at Matt havde en grund til at lyve, så han måtte godtage forklaringen. Langsomt drejede han hovedet og kiggede over på Matt. Englen var ved at børste sine hænder. Flynn gættede på, at det var for at fjerne de sidste rester af vaffelrørene.
Han fulgte Matt med øjnene, da englen vendte tilbage til sofaen. Flynn følte sig en smule skuffet, da han ikke kravlede ned under dynen, men hvis Matt stadigvæk havde det varmt, var det jo forståeligt. Flynn var fortsat godt begravet i dynen. Den var dejlig at have på. Lidt... beskyttende. Det kom ret meget bag på ham, da Matt kyssede ham på kinden. Så det var altså ikke på grund af kysset. Han havde virkelig bare haft det for varmt. Tanken gjorde Flynn glad. Langsomt førte han sin højre hånd op til kinden og berørte let det sted, Matts læber havde været. Det føltes som om, der var ild i den. Men det var en god form for ild.
"Hmm...", han fjernede sin hånd igen og stoppede den ned under dynen. "Okay så", han sendte Matt et lille smil. "Hvad er klokken?", spurgte han så. Han prøvede at tænke tilbage på, hvad klokken havde været i skoven, hvor lang tid de havde været derinde, og hvor lang tid det tog dem at forlade skoven plus gå hjem til Matt. Flynn gav op inden han nåede frem til et resultat. Det var simpelthen for besværligt. Desuden kunne han ikke finde ud af, hvor længe han havde været i skoven. Som ulv var han ikke så god til at bedømme klokken.

Klokken? Matt kiggede srille rundt i sin lejlighed, så vidt han vidste havde han ingen ure i lejligheden. Det sidste vækkeur havde han væltet af bordet i søvne, så det var gået i stykker og virkede med garanti ikke mere.
Normalt brugte han heller ikke ure til så meget, han gjorde de forskellige ting når han følte for det. Han vågnede også efter sit indre ur, som ofte fik ham til at sove langt ud på eftermiddagen.
En hånd blev kørt igennem håret igen "Det bliver svært at svare på. Det sidste ur jeg havde døde i morges mens jeg sov." han smilede skævt, det var faktisk et ur han var på vej efter sidst han gik uden for lejlighedens dør, altså indtil han fik øje på egernet som førte ham langt ud i skoven.
Klokken måtte vel være ret mange, hvis man kiggede ud af vinduet kunne man se at solen var ved at gå ned i kanten af byen.
Matt kiggede skævt over på Flynn, der var ikke ret meget han kunne gøre for at oplyse ham om tiden. Han tænkte lidt på de forskellige steder de havde været, det var vel et par timer siden han havde mødt Flynn ude i skoven "Men spørger du mig så er den nok omkring de syv, otte stykker." han kiggede stille rundt i lejligheden "Hvorfor? Skal du da nå noget?" et lille smil hvilede på hans læber, han forventede ikke helt Flynn skulle noget da han jo havde sagt at han først kunne tale med receptionisten imorgen.

Flynn sendte Matt et skævt smil. Ingen ure? Mystisk. Selv havde Flynn et eller to ure på hotelværelset, men i teorien var det jo slet ikke hans egne ure. Flynn huskede sig selv på, at når han fandt sit eget sted, måtte han købe et par ure. Ellers ville han komme for sent til alt. Normalt brugte han ellers bare sin mobil til at finde ud af, hvad klokken var, men den havde han slet ikke taget med. Han var gået ud i skoven og havde vidst, hvad han skulle derude, og han havde ikke haft brug for sin mobil. Ulve behøvede ikke at vide, hvad klokken var. De skulle bare vide nogenlunde hvilken tid på dagen det var. Aften, morgen, middag, nat. Intet andet.
Han nikkede let, da Matt gættede. Det lød egentlig meget fornuftigt i Flynns ører. Han lo lavt. "Jeg skal jo holde min sengetid, ikke?", sagde han drillende. For Flynn var der ikke rigtig der hed 'sengetid'. For det meste gik han bare i seng, når han var træt.
Flynn sendte Matt endnu et smil og satte sig lidt bedre tilrette i sofaen. Han lagde sig lidt mere ned i sofaen, og puttede sig derefter mere ned under dynen, så kun hans hoved stak op. Et tilfreds suk lød fra ham. "Mmm... Jeg elsker din dyne", mumlede han, drejede hovedet lidt og sendte Matt et lille smil. Han frøs ikke mere.

Matt smilede stille, han holdt også selv af dynen også personen der puttede sig i den. Han rettede lidt på Flynns hår og satte sin pande mod hans. De brune øjne stirrede direkte ind i de blå, et smil foldede sig langsomt ud på hans læber "Det var da godt, for du kommer til at skulle bruge den senere." Matt gav ham et forsigtigt på panden da han lænede sig tilbage i sofaen, han vidste ikke helt hvorfor han havde gjort det, han havde bare haft lyst.
Fødderne blev plantet på sofabordet, et suk forlod Matts læber. Han havde fået sine vafler, så hvorfor føltes han krop så tom? Han havde også en gæst i sin lejlighed, hans humør burte være i toppen, men der var en tanke som luskede rundt i ham.
Han lænede hovedet tilbage på sofaens kant, han vidste godt hvad tanken gik ud på, men han forstod ikke helt hvorfor han havde den.
Matt rettede sig op i sofaen igen, han beundrede stille Flynn, der var et eller andet ved ham som han ikke få ud af hovedet. Flynn var vel bare ved at få en plads i Matts hjerte, en plads som Matt ikke helt vidste han havde.
Et skævt smil blev sendt til Flynn "Du er faktisk min første gæst." et lille grin gjorde smilet bredere. Han vidste ikke helt hvorfor han aldrig helt havde haft andre gæster, han syntes vel bare ikke om at folk fik lov til at se hans lejlighed?

Flynn blinkede langsomt, da deres pander mødtes. Han mødte englens blik. De øjne... De så så varme ud. Og venlige. Men ud fra hvad Flynn vidste om Matt, var Matt jo bare de ting. En rigtig rar person. Han mærkede Matts varme ånde, da han snakkede. Englen var næsten så tæt på, at Flynn ikke kunne klare det. Han ville gerne længere væk fra den anden, for han var bange for, hvad han ville komme til at gøre. Måske noget han ville fortryde senere, eller noget som Matt ikke ville synes om. Men på samme tid ville Flynn også gerne tættere på Matt. Tankerne var forvirrende, og Flynn var i tvivl om, hvilken stemme han skulle lytte til. Den der sagde, at han skulle flytte sig, eller den der sagde, at han skulle rykke tættere på.
Matt afgjorde det for ham, ved at rykke tilbage igen. Han drejede hovedet og mødte Matts blik. "Er jeg?", spurgte han stille. Det lød underligt. Havde Matt virkelig ikke haft nogle gæster før? "Så er jeg glad for, at jeg blev den første", sagde han og sendte Matt et sødt smil. Stemmerne blev ved med at tale sammen, og Flynn ville egentlig gerne lukkede munden på dem. Langsomt rykkede han lidt tættere på Matt, men var klar til at flytte sig igen, hvis det ikke så ud til, at Matt syntes om det. Da Flynn kom tæt nok på, kiggede han på englen med et roligt og lidt usikkert blik. Han trak sine hænder fri fra dynen og placerede dem langsomt på hver af Matts kinder. Flynns næste træk afhang af Matts reaktion. Hvis ikke englen kunne lide det, ville han flytte sig tilbage på det samme sted som før, men hvis han ikke havde noget imod det...

Mat var også glad for at Flynn var hans første gæst, faktisk mere end glad, der var bare et eller andet ved ham som han ikke kunne stoppe med at tænke på.
Han fulgte Flynns bevægelser med øjnene. Den langsomme bevægelse pirrede hans nysgerrighed og satte noget igang i hm, en form for domino effekt spredte sig igennem hans krop.
Han lod blikket flade på Flynn, så deres øjne mødtes endnu engang. Virkede han en smule usikker? I et kort sekund blev Matt bange for at han havde gjort noget forkert, eller sagt noget der ikke var meningen verden skulle høre. Han tænkte tilbage på de ting som han havde sagt, der var intet han fortrød så hvorfor?
Da han kom tilbage, fra tankerne. mærkede han et par varme hænder på sine kinder, det var ikke en ubehagelig følelse, det var nærmere en rar følelse som fik hans kinder til at rødme, en smule.
Matt kiggede afslappet ind i Flynns øjne, han vidste ikke helt hvad han havde gang i, men han sendte ham et sødt smil for at vise at han intet havde imod det.
Langsomt og forsigtigt placerede han en af sine hænder på Flynns, den begyndte stille og roligt at kærtegne den, sådan forsigtigt som med noget der var skrøbeligt og ikke måtte gå i stykker.

Flynn blev utrolig lettet, da Matt hverken flyttede sig eller sagde noget til det. Smilet måtte betyde, at han ikke havde noget imod det. Det føltes som om et eller andet blev opløst indeni ham. En nagende tvivl, som havde gnavet ham i maven. Men den var væk nu. Flynn følte sig næsten fri. Han blinkede langsomt, da Matt lagde sin egen hånd ovenpå den ene af Flynns. Et lille smil dukkede frem på hans læber. Matt var... Flynn kunne slet ikke beskrive det. Der var bare... et eller andet over ham. Noget, som Flynn bare ikke kunne sætte ord på.
Han bed sig lidt i underlæben, imens han kiggede Matt ind i øjnene. Skulle han gøre det? Eller skulle han blive hvor han var? Igen var der det spørgsmål. Han var ikke sikker på, hvad han skulle gøre. Det var en smule irriterende. Flynn besluttede sig for, at han selv ville bestemme, og han ville gøre, hvad han ville. Et skævt smil dukkede frem på hans læber, da han hev dynen væk med den ene hånd. Langsomt satte han sig på Matt, så han havde et ben på hver side. Han var lidt i tvivl, om han var gået for langt, derfor tippede han hovedet let på skrå. Matt så utroligt sød ud, sådan som han sad der i sofaen. Flynn kunne slet ikke klare det. Det gik langsomt op for ham, at han havde følelser for Matt. Det var en smule skræmmende, for Flynn havde aldrig rigtig haft noget med nogen. Han havde haft et par engangs forestillinger, men aldrig noget seriøst.

Matt kiggede stille på Flynn, hvad var det han havde gang i? En mærkelig smerte bredte sig fra hans hjerte og ud i hans krop, det var ikke en slem og ubehagelig smerte som når man kom til skade. Nej, det var mere en varm og behagelig smerte, hvis man kan kalde det det.
Stille fik han samlet sine tanker og følelser som et puzzelspil, brikkerne faldt langsomt på plads en efter en. Han forstod endelig hvorfor han ikke kunne stoppe med at tænke på Flynn, den dejlige peeson som nu sad oven på ham.
Matt beundrede stille de blå øjne, hans hjerte hamrede så hårdt at han var bange for at det ville bryde ud af hans brystkasse.
Forsigtigt lagde han sine arme om Flynns hals, hver enkelt lille berøring sendte et lille stød igennem hans krop, og hvert enkelt lille stød sendte ham dybere ind i en tåget verden hvor Flynn var det eneste han kunne se med klarhed.
Det var længe siden Matt havde følt sådan, hvis man ikke tænkte på de 'one-nights' som han havde skaffet i fuldhed.
Hans blik fokuserede intenst på Flynn, men han var ikke sikker at hans følelser var de samme. Måske legede han bare med ham, som en kat leger med musen før den bliver spist.
Tanken gjorde ondt, men chancen måtte tages.
Et sidste smil forlod Matts læber før han trak Flynn ind i et heftigt kys, nu var der ikke andet at gøre end at håbe på det blev gendgældt

Flynns hjerterytme steg i tempo. Kunne Matt høre det? Lyden fyldte Flynns øregange. Det lød så afsindig højt, men Flynn havde før prøvet, hvor hans hjerte hamrede hurtigt, og ingen andre hørte det. Denne gang var nok ikke meget anderledes. Bortset fra situationen. Den var sandelig anderledes. Flynn følte en form for hjælpeløshed, som han bestemt ikke brød sig om. Han vidste ikke helt, hvad han skulle gøre, og hvad der blev forventet af ham. Og endnu vigtigere... Om Matt havde det på samme måde som ham selv. Det var pinefuldt ikke at vide.
Matts berøringer efterlod et spor af ild. En ret så behagelig ild. Flynn åbnede munden let, som ville han sige noget, men han lukkede den igen, inden der nåede at slippe nogle ord fri. Hvad havde han tænkt sig at sige? Alt muligt ligegyldigt sludder, som absolut ikke gav nogen mening? Nej. Det var der ingen grund til. Flynn lod sine hænder forlade Matts kinder, og lod dem glide ned omkring hans hals. Han kærtegnede kort Matts hud, inden hænderne fandt en god plads på Matts skuldre.
Det næste skete meget hurtigt. Flynn blev trukket ind i et kys. Det kom meget bag på ham, men måske kunne Matt også lide ham? Bare en lille bitte smule? Flynn overgav sig til Matt og kysset. Det var det her, han havde håbet på. Nej, det var bedre, blev han enig med sig selv om. Alt omkring dem forsvandt. Flynn tvivlede på, at noget som helst kunne ødelægge det her øjeblik.

En glad følelse spredte sig langsomt inde fra og ud. Flynn havde ikke skubbet ham væk da han kyssede ham, han havde mere overgivet sig til Matt.
Måske følte han som ham? Måske ikke...
Chancen for at Flynn ikke kunne lide ham på samme måde gjorde ham en smule fortvivlet og usikker på sine aktioner, skulle han gå vidre eller ville han blive såret?
Et par stemmer i det indre prøvede at diregere ham. Den ene ville beskytte hans fålelser og fortalte ham at han skulle stoppe hvad han havde gang i og konfrontere Flynn med sine følelser. Dette ville dog kræve meget mod som Matt ikke var sikker på han havde.
Kysset blev stoppet i et par sekunder for at de begge kunne få vejret, det blev dog hurtigt genoptaget lidt efter da han begyndte at savne følelsen af Flynns bløde læber mog sine egne.
Den anden stemme var ligeglad.med følelserne der langsomt voksede i ham, den ville bare havde at han skulle bliveved, så skidt pyt med at følelserne måske ikke blev gendgældt, så kunne han jo bare altid.smide ham ud af lejligheden.
Stemmerne var ved at gøre ham vanvittig, han fik væltet Flynn om på sofaen, så hav var over ham med knæene og hænderne til at holde ham oppe.
Et par vilde øjne prøvede at fokusere på Flynn. Stemmerne forsvant. Han åndede lettet ud og lagde sig oven på Flynn, med øret mod hans brystkasse så han kunne høre hans hjertebanken. Lyden af andres hjerte gjorde ham normalt afslappet, men ikke denne gang "Undskyld." hans stemme lød ynkelig "Jeg kan ikke klare det her når jeg ikke kender til dine følelser, du betyder for meget for mig." hans krop rystede stille, han var gået i panik.