The green forest

Flynn tænkte ikke rigtig over, at han nok blev nødt til at give slip på kysset på et eller andet tidspunkt. Behovet for ilt virkede ikke vildt vigtigt lige nu, men det ville det selvfølgelig ende med at blive. Ilt havde man brug for. Ellers ville man dø. Flynn nød Matts kys utrolig meget. Han havde det som om, han var kommet i himlen. Matt var en engel. Bogstavelig talt. Kyssede alle engle så godt? Eller var det kun Matt? Eller måske nød han det blot, fordi det nu var Matt, han kyssede med. Uden tvivl var det her hans bedste kys nogensinde. Matt fyldte Flynns tanker og gjorde ham nærmest helt svimmel.
Matt afbrød kysset, og der indså Flynn, at han måske alligevel havde brug for ilt. Hurtigt trak han noget nyt luft ind. Ivrig efter at vende tilbage til kysset. De vendte også tilbage til kysset, men det sluttede alt for hurtigt igen. En lyd af overraskelse undslap Flynn, da han blev væltet om på sofaen. Dynen var faldet ned på gulvet, men det virkede egentlig ikke så vigtigt. Undrende kiggede han op på Matt. Der var noget vildt i englens blik, og det skræmte egentlig Flynn en smule. Hvad foregik der? Havde han gjort et eller andet galt? En masse tanker løb igennem hans hoved, nogle var ligegyldige og andre var lidt mere relavante. Matts kropsvægt hvilede på Flynn, da Matt lagde sig ned. Uden at tænke specielt meget over det, førte han sin ene hånd op i englens hår. Han trak langsomt vejret, imens han lyttede til Matt.
"Hmm... Matt...", sagde han stille. Hvordan skulle han forklare det? Flynn var ikke engang helt sikker på, om han turde. Men det her måtte briste eller bære. Intet mindre. "Det føles slet ikke som om, jeg har mødt dig for første gang i dag. Det er som om, jeg har kendt dig i meget længere tid. Jeg kan slet ikke forklare, hvad der sker. For jeg ved det ikke. Det her er aldrig sket for mig før", fortalte han. "Men jeg holder af dig. Meget", han bevægede langsomt sin hånd rundt i Matts hår. Nussede ham, i et forsøg på at berolige englen. Han kunne mærke, hvordan Matt rystede. "Jeg kan lide dig... Jeg kan rigtig godt lide dig.... Kan du også godt lide mig?", spurgte han stille. Han ville gerne høre svaret, men på samme tid frygtede han det.

Matt lå stille og lyttede til Flynn, han nød stille den langsomme bevægelse i han hår som stille og roligt hik ham til at slappe af. Ham gemte stille sit ansigt da han hørte Flynns følelser, hans kinder var røde. Det var som om en tung sten havde sluppet hans hjerte, som nu føltes let som en fjer.
Langsomt krøb hans hænder under Flynns trøje "Om jeg kan også kan lide dig?" gentog han stille mens hænderne fandt stille rundt under trøjen, kroppen var dejlig varm.
Om han kunne lide ham? Ha! Der var intet ved Flynn som han holdt af, han var alt det han kunne ønske sig, men hvordan skulle han dog kunne sige det til Flynn? Han havde ikke helt modet til at sige det lige ud.
Øjnene gled langsomt op og kiggede stille på Flynn, deres udseende var ikke ligeså vilde som tidligere, de var mere blide "Om jeg kan lide dig?" mumlede han stille igen, en behagelig følelse flød langsomt rundt i ham "Det kan jeg vel." han kiggede skævt ud i rummet for at skjule han røde kinder.
Hænderne fandt en plads på Flynn ryg hvor de stoppede op og tog stille fat, ikke alt for hårdt da Matt ikke ville gøre skade på Flynn.
Langsomt krøb Matt længere op af Flynn, han lagde stille sit hoved på hans skulder "Faktisk alt for meget." hviskede han stille.
Små blide kys blev lagt på Flynn hals, de nærmede sig langsomt op langs halsen. Hvert enkelt lille kys blev lagt så forsigtigt og blid som Matt kunne, hans læber kom tættere og tættere på Flynns, før han gav sig til at give Flynn endnu et kys kiggede han ham stille i øjnene. Hans pupiller var store og mørke, det var som om et helt andet univers gemte sig bag dem, hvilket der på en måde også gjorde nemlig den verden som Matt normalt gik rundt i mens han farrede vild.
Et lille smil prydede hans læber en sidste gang før han gav Flynn endnu et kys. Han vidste ikke helt hvorfor, men han havde den største trang til at give Flynn alle de kys han kunne, smage alle smagene hans krop havde.

Et lavt gisp undslap Flynn, da han mærkede Matts hænder imod sin bare hud. Han var overrasket, men egentlig gjorde det ham ikke så meget. Følelsen var rar. Lidt svimlende, men bestemt rar. Flynn blidt lidt usikker, da Matt gentog spørgsmålet. Blev han virkelig nødt til at tænke over det? Eller måske tænkte englen på en eller anden undskyldning, han kunne fyre af. Et eller andet latterligt. Han gumlede lidt på sin underlæbe. Hvorfor var han så nervøs for svaret? Det ville vel ikke være verdens undergang. Desuden havde de lige mødtes, så hvis Matt ikke havde de samme følelser, ville det vel ikke være så underligt. Men uanset hvad Matt havde tænkt sig at sige, ville Flynns følelser ikke ændre sig.
Han mødte englens blik. Det var ændret. På en god måde. Det var ikke længere vildt og skræmmende. Det var langt mere blidt. Flynn lod sin tunge glide langs underlæben for at fugte den en smule. Igen blev spørgsmålet gentaget, men Flynn sagde ikke noget. Matt tænkte måske stadigvæk over det? Det kom ikke bag på ham. Følelser dukkede ikke bare op sådan bum. Det tog normalt tid. Noget sagde dog Flynn, at det her var en anderledes situation. Endelig kom svaret. Det gør jeg vel. Flynns mave blev fyldt med sommerfugle. Eller noget der mindede om. Et smil bredte sig hurtigt på den unge animagus' læber. Han var glad. Det var tydeligt at både se og mærke.
Det næste der skete, fik Flynns smil til at falme en smule. Det var dog stadigvæk tilstede i hans øjne. De blå øjne lyste af glæde. Og et eller andet andet. Han mærkede hvordan Matt kom tættere på og kravlede længere op. Det behagede Flynn, for han havde den største lyst til at være tæt på Matt. Hvert lille kys nød han. Dem på læberne gengældte han glad. Det passede ham helt fint, at Matt tog styringen. Det havde Flynn aldrig været god til.