søen om natten - dixie

Sted: Søen ( la marécage)
Vejr: stjerneklart, lidt blæst
Tid: 01:00
Omgivelser: Træer, buske og en sø

Azazel sad nede i vandet og " legede" med det og de dyr vand væsener der var i det. Han smilte sagte for sig selv og lyttede til lydene omkring ham.

" gid der dog var andre at snakke med" sagde han til sig selv mens han sad og " legede" med en fisk. Pludselig kunne Azazel høre en lyd i det fjerne af søen, han rejste sig og kiggede rundt om sig, men kunne intet se og satte sig atter ned.

Hvem var denne person der gik rundt der ude? Var det en han kendte? Eller var det en fjende?

Dixie kom stille og næsten lydløst gående gennem nogle træer hvor efter hun kom hen til en sø. Hun satte op og lod det blodrøde øjne hvile på søens vand mens hendes røde hår svag hvirvlede om hende. Hun tog en dyb indånding og så så mod himlen hvor stjerne blinkede ned til hende. Et lille varmt smil voksede så frem på hendes læber og hendes søde små åble kinder blev lidt tydeligere som de plejede når hun smilede. Hun havde underligt nok ikk fornemmet eller opdaget nogen andre end hende selv.

Azazel kiggede sig rundt atter engang og fik øje på halv dæmonen, han smilte sagte for sig selv og fortsatte med sine små " venner"

Hans grønne øjne gav en genspejlning i omgivelserne, det lignede næsten nordlys

Dixie havde kunne mærke et blik på hende og hun kunne nu med det samme fornemme en anden tilværelse. Hun så sig så ordenlitg rundt og fik så øje på en dreng eller rettere end mand. Hun stod længe bare og så på ham før hun så roligt begav sig hen mod ham. Men pludselig stod hun nu bag ham helt lydløst og let foroverbøjet ind over hans skulder for at se hvad han lavede. "Hvad laver du?" spurgte hun med sin blide og beroligende stemme som mest tilhørte en engel end en dæmon.

Azazel fik fiskene til at svømme væk og kiggede derefter op på hende. " jeg trainer mine evner" sagde azazel og et skevt smil bredte sig på hans læber

" hvad laver du egentlig selv her" azazel kiggede på hende med spørgende øjne

Hun nikkede forstående og gik så hen og satte sig på hug på den ene side af ham. Hun så roligt ned i vandet . Hun kørte sin ene hånd rundt i en cirkel i vandet så en mindre virvelstrøm kom frem. "Øhm..Mig? Jeg er næsten lige flyttet her ud og ville lige tjekke området...og ja jeg ved godt det lidt mærkeligt at gøre det på denne tid" sagde hun som svar på hans spørgsmål.

azazel smilte sagte og kiggede på hende " jeg giver dig ret i det er et underligt tidspunkt" han kiggede atter ned i vandet

"Men jeg kunne bare ikk stå for den smukke stjerne himmel" sagde hun smilende og fik stoppet sit lille vandværk. Så rejste hun sig op og så roligt op ham. hun har en lille svaghed for at elske at være lidt højere oppe end andre. Så derefter stod hun næsten altid op når andre sad ned.

Azazel smilte sagte " den er også smukt idag" sagde han og kiggede op på himlen med de mange stjerner

"Jeg ville nu mere kalde det for nat" sagde hun stadig smilende og hvis man ikk vidste bedre så skulle man ikk tro at hun var halvdæmon. Hun skjulte så et lille gab bag sin venstre hånd og bed sig blidt i sin læbe. "Nåeh ja.. Jeg er forresten Dixie.. Dixie Katomika"

Azazel kiggede på hende " mit navn er Azazel Angelblood. Hyggeligt at møde dig Dixie Katomika" sagde han og kyssede let hendes hånd

Hun blev ikk ligefrem genert men hun kunne ikk skjule den svage lyserøde farve der kort kom frem i hendes kinder. Hun smilte dog stadig. "Jamen i lige måde, Azazel" sagde hun en smule muntert og nejede en lille smule.

azazel rejste sig og gik op af vandet og gik op mellem nogle træer, satte sig i ly for blæsten

Hun så lidt efter ham med et lettere undrende blik. Hun blev bare stående og da det så småt begyndte at regne fik hun lavet en slags usynlig paraply over hende ved hjælp af en smule luft og vand kæft. Så hun blev ikk våd af regnen. Hendes smil var så væk og pludselig ændrede hendes aura sig. Nu var den både kraftigere og en smule koldere.

Azazel kiggede på hende og smilte og kigge op på himlen, hans smil forsvandt. Azazel tog sig til panden og hans øjne blev lysere end før, hans hår kul sort og ligeledea hans tøj

Hun stod stadig og var forvirret men blev det bare mere da han pludselig også havde ændret sig. Lidt efter sad hun oppe på en gren i træet over ham. Hun så stadig ned på ham og hendes blodrøde øjne kunne nu ses tydeligt. En skær af mørke kunne så findes der i.

" kommer du ikke ned?" spurgte aza " jeg gør dig ikke noget" han smilte og blev ved med at kigge på hende

// Damn skal smutte, skriver senere//

Hun rystede på hovedet og blev siddende. "Jeg kan lide det her oppe" sagde hun roligt men ikk ligesom før. Hendes stemme havde også ændret sig en lille smul.

//Nåeh okay ^^ Så kan vi skrive videre en anden gang//

Aza sendte hende et arrogant smil og satte sig ned et kort øjeblik, han kunne føle der var andre end dem.

" Håber du er klar til kamp " sagde aza og smilte " dette er ikke en normal kamp" Han begyndte at gå stille mens han lyttede til omgivelserne