Ved søen om natten //Scorpius=Privat//

Sted: Søen
Tid: midnat, fuldmåne
Dato: Irl?
Vejr: Skyfrit og stjerneklar nattehimel. Kølig brise.
Omgivelser: Søen, Skoven og ingen væsner/dyr.



Månen skinnede og spejlede sig i søen klare vand. Der var helt stille udover bladenes vislen når vinden tog fat. Stjernerne på himlen skinnede klart og var smukke. Midt i det hele kom en skikkelse gående ned mod søen. Skikkelsen var en pige på omkring de 15 år. Pigen tog sine sko af og gik ned og satte sig ved sø breden. Hun stak tærerne i vandet og smilte tilfreds. Hun lagde skoene ved siden af sig og begyndte at lege med vandet, lavede former ud af det og sådan noget. Pigen grinte lavt og nød at være alene nede ved søen. Pigen der sad ved breden hed Tanja.

//Ville du eller ej Scorpius?? Bare så jeg ikke venter og venter på en der aldrig vil svare?//

scorpius kunne mærke e forstyrelse i vandet. han åbnede øjnene og kiggede op. der var nogle tæer der stak ned i vandet. hvem mon det var. han var ikke helt sikker på om han ville gå op. det eneste han havde på var hans løse badeshorts. han tøj lå ved kanten på den anden side af hvor personene tæer hva. efter et stykke tid valgte han at gå op. han gik op cirka 2 meter fra personen. der viste sig at være en pige på cirka hans egen alder. han smilte da han så hun legede med vandet som han også selv kunne gøre. "så du er også vanddæmon?"


//sorry. har bare ikke lige haft tid xD//

Tanja så på drengen der kom op af vandet og tabte den bobel af vand ned over sig selv. "Wrraa!" sagde hun. Hun havde ikke lige regnet med at der kom en dreng op af vandet.
"Øøøh....øhmmm... Vanddæmon, ja... Også? er du da eller er du en eller anden syg form for fisk?" hun så undrende på ham. Det var ikke hendes mening at lyde ond men han havde virkelig forskrækket hende. "Øøøhmmm..." hun rødmede let og smilte til ham. "Undskyld... Mit navn er Tanja... og du er?" sagde hun og prøvede at få vandet af hendes tøj.

han mumlede lidt og smilte til hende da vandet fra hendes tøj samlede sig i en bobbel foran hende "ja jeg er også vanddæmon. sorry jeg forskrækkede dig men så dine tæer. jeg er da uheldighvis ikke noge fisk. og mit navn er scorpius. hyggeligt at møde dig tanja" han satte sig ned ved siden af hende og gav hende hånden. "hvad laver du så herude under den smukke måne?"

Tanja gav ham hånden og så ned i vandet med et gernert udtryk. "Øøøhmmm... Heej Scorpius..." Hun så op på månen. "Jeg ville bare gerne side ved vandet... også nyde månen." Hun smilte stille og undgik øjenkontakt med ham. Men til sidst trodsede hun sig selv og kiggede på ham. "Hva laver du her?" spurgte hun med et undrende udtryk.

han kiggede på hende. hans dybblå øjne skinnede og det samme gjorde den blå stribe i hans hår. "jeg nød bare at side nede på bunden og mærke fiskene svømme omkring mig som om jeg var en af deres gode venner. hvilket man jo også kan jeg sige jeg er. og ellers nyder jeg bare månen lige nu. og det gode selvskab selvfølgelig" han smilte til hende.

Tanja smilte til ham og kiggede på hans øjne og hans hår. "Hmm... her er også ret smukt." sagde hun og hentydede både til vandet, månen og en smule ham. Hun rødmede let over hans ord: gode selskab. Hun så ned på vandet og sukkede længelsfuldt. "Hvor længe kan du over dernede?" spurgte hun og så på ham med hendes spørgende blå øjne. "For du må da have været dernede længe? jeg så dig slet ikke da jeg kom ud af skoven og på vej her ned?" hun så på ham med en smule forvirrede øjne.

//Over= Overhovedt være dernede... Fik det ikke lige med xD//

"tjaaa. jeg ved enlig ikke om jeg har et maksimum tid. kan jo trække vejret dernede. ellers så skubber jeg bar vandet væk så der bliver en bobbel af luft. og ja du har ret. her er smukt" han blinkede kort til hende og smilte. han tog en bobbel af vand op i hans hånd og formede den til en maske. han tog den på efter at have fået den til at blive til is. "bh" sagde han og grinte lidt.


//yes yes ^_^//

Tanja grinede og så på ham. "Virkelig? det ville jeg også kunne gøre... Det ville være fedt."
Hun så på vandet og så så derefter på ham igen. Hun formede en lille kulge af vand og kastede den efter ham. Hun så 'sur' ud, for sjov, da hun ikke ramtre ham og grinte så. Hun lagde sig ned i græsset og ser på ham med et smil. "Hvor gammel er du så?" spurgte hun stille, stadig smiledende.

"jeg er 15 år. snart 16. og hvad med dig?" han fik en vand kugle til at ramme lige ved siden af hende og grinte så. lagde sig ned ved siden af hende halvt ind over hende og kiggede hende i øjnene med et smil på læben.

Tanja så på ham med et smil. "15... lige fyldt." Svarede hun og hun rødmede en smule da han kom så tæt på. "Øøøhmmm..." sagde hun og så en smule gernert ud. *Fuck den der skabte Scorpius! hvorfor fanden skal han virke så tiltrækkende.?!* Tanja var en smule vred på sig selv over det men hun viste det ikke. "Øøøhmmm... fortæl mig noget mere om dig." sagde hun så og prøvede at lave et afslappet smil

han lagde sig end ved siden af igen. han havde kigget hendes øjne igennem. øjne fortalte alt om en person. "tjaaa. hvad vil du vide. hvem jeg er nu eller min fortid?" spurgte han hende venligt om imens han tænkte over sit liv. "eller fortid til nu?"

Tanja smilte og følte sig en smule lettet over at han ikke var lige så tæt på som før. "Øøøøhh.... Det hele... med alle detalijer" hun så ind i hans øjne med et smil men hun rødmede stadig en lille smule. *Wow... Flotte øjne... det må man gi ham. Iiih! han er så tiltrækkende! det er så belastende!* tænkte hun men skjulte det godt.

han tænkte sig om "jo. da jeg var helt lille fandt jeg hurtigt ud af at jeg var en vand dæmon. jeg blev født i en båd men kom til at kravle ud over den seng jeg lå i. så de troede jeg døde da jeg faldt ned i vandet. men jeg kunne trække vejret der nede. såå. blev skyllet op på land som spæd blec taget af en familie der troede jeg var død. da jeg blev cirka 10. fandt jeg ud af at en i familien også var dæmon. en ild dæmon. vi blev hurtigt fjender. det er vi stadig. han er den eneste der har været rigtig tæt på at dræbe mig. ooog. nu er jeg så her. studere fisk og vand former så jeg kan slå ham næste gang" han smilte til hende og kiggede i hendes øjne. han kunne virkelig godt li dem. de var smukke. dybe og beroligende. "hvad med dig?"

Tanja smilte og nikkede. "Jaa... min far stak af inden jeg blev født. Mor døede ved fødslen. En eller anden mand fandt mig og beholdte mig indtil jeg kunne tale, hvor han så sendte mig på en slags kostskole hvor jeg har boet indtil for et år siden. Nu bor jeg så her i byen, alene, og nu har jeg så fundet min ene faster som jeg så er hos en del. Jeg har først fundet ud af at jeg var vanddæmon for 2-3 år siden. Jeg blev mobbet og nogle drenge hældte en flaske vand over mig, og rent rekleks beskyttede jeg mig og vandet blev til en kulge. Ingen fra den skole har talt til mig siden." hun trak på skulderne og så ind i hans smukke øjne der mindede hende om havet.

han kunne ikke lade være med et grine "så en yngling om man vil så" han smilte til hende "hvor god er du så til at kontrollere vandet?" spurgte han venligt og smilte igen til hende. men kiggede hende ikke i øjnene. han var begyndt at blive lidt varm i kinderne kunne han mærke. var han allerede rød i hovedet?

Tanja undgik hans øjne og så bare ned på hans hænder. "Øøøhmmm... har jo aldrig lært det så... kan noget af det grunlæggende vel?" hun sagde det mere som et spørgsmål end som et svar. Hun så op og fik øje på hans næsten røde kinder, var han lige så gernert som hende eller var der andet bag? inderst inde håbede hun på det sidste for det betød at han ikke lige frem hadede hende. Hendes egne kinder føltes som nogle der var gået ild i selvom de bare var pink.

"skal jeg lære dig lidt. i hvertfald det jeg nu engang kan?" han spurgte venligt imens han rejste sig op foran hende og stak en arm ned til hende og trak hende op. han stillede hende henne ved vandet og stillede sig omme bag hende. tog hendes arme "du skal simpelthen bare tænke det med en stor myndighed. personeligt plejer jeg at takke vandet og dens kræfter og beder den om at hjælpe mig"

Tanja lod ham hjælpe sig op imens hun smilte. "Ja tak!..." hun lød ret ivrig. "øøøh... jeg mener ja tak... Hvad er lettes for en som mig?" spurgte hun og drejede hovedt mod ham med et smil. "Altså med det som jeg kan med vandet så kan du sikkert ligne en verdensmester." Hun lo stille og kiggede ud på vandet igen. Hun rødmede dybt da hun kom i tanke om at han stod bagved hende og skulle hjælpe hende med sin vandmagis ting.

han stillede sig helt tæt op ad hende. holdte hendes håndled. "lad os lave en moses. spred vandene så du kan komme igennem uden at blive våd. lad mig vise dig det. han mumlede lidt. spredte armene og vandet delte sig. "din tur" han smilte til hende og forklarede hende det igen.
"prøv dit bedste" han var helt rød eftersom han stod her med hendes håndled i sine hænder.

Tanja var helt varm inden i. Hun så på ham og nikkede. Hun prøvede at sprede vandet.
Vandet gjorde lidt som hun ville have det til, det vil sige at det delte sig, bare ikke helt nede fra bunden af. Hun gav op og så på ham med bedende øjne. "Hjælp" sagde hun så med et smil og håbede han ville hjælpe hende. Hun så ned på hende håndled som han holdte om og fik endnu en strøm af varme igennem sig.

han smilte til hende. "selvfølgelig" han tog fat i hendes hænder "du skal lave en slags spjæt med din pege og ringfinger" han tog hans fingre nedlangs hendes og viste hvordan med at spjætte hans fingre indad sammen med hendes. vandet delte sig fra bunden af som da han gjorde. "prøv så selv. jeg stoler på dig" han havde statig sine fingre ved hendes for at hjælpe hvis det blev nødvendigt.

Tanja fulgte ikke rigtig med i hvad han sagde da hun var ved at dø af glæde da han lavede det med hendes fingre. Hun så på ham. "Så...så...sådan her?" spurgte hun og rødmede meget og hun kiggede væk for at koncentrere sig om vandet. Hun prøvede at lave det lille spjæt med fingrene og det gik bedere end første gang, hun delte vandet ligesom han gjorde, problemet var bare at hun blev så glad over det at hun tabte vandet og det sprøjtede op på dam. "Aaaaahhh!" sagde hun med skringer stemme og vendte ryggen til vandet og klyngede sig til Scorpius. Da vandet ikke sprøjtede mere gav hun hurtigt slip på ham igen og stod og så rødmende ned i jorden. "Undskyld." sagde hun bare lavt.