Spøgelses Søen...

Israels spøgelse svævede dovent hen over søens kant. Han havde fundet en lille side sø som var forbundet til den store sø... Ingen var åbenbart død her eller slev havde fundet det... Hvilket også var normalt når man tæntke på den utroligt store form for busk der nærmest havde omringet det hele.
En lille sandstrand prydede den vetlige side og ville sikkert være beat af Teenager hvis de kendte stedet... Hvilket egentlig var godt.. Ellers ville der nok rende nøgenbadere rundt og skide i vandet og forurene det endnu mere... Men det her vand var helt rent og utroligt... Simpelthen.
EN kold og kraftfuld Aura hang over Israel... Det lagde et svagt islag under ham på søen... Det var såmænd pågrund af at hans hovedsaglige spøgelse var i underverden... Og han var sur... Konstant... Og ikke bare sur... Han var rasende... Intet mindre.

Night var nu her i omgivelserne og havde ikke set det heler på dette store sted...
Night havde set skoven... og en park.. men ikke andet så han ville gå rundt noget mere og kigge på stedet. Han kom til en stor skov, men hvor den lå henne vidste han ikke lige. Men stor så den ud til at være. Night kiggede rundt og kunne ikke se nogle det var self. også ret sent... hvis man ikke var en vampyr. Han gik stille ind i den og ja... gik bare fremadc. Stille kom han stil en stor busk? Et lille grin kom fra ham og stille kravlede han igennem den. Han kæmoede meget med det p.g.a alle de grene der hang fast i hans tøj, som var et par stramme lange cowboy bukser og en bluse og en hætte trøje. Hætte trøjen var den værste til at hænge fast i ting. Da han stille kunne se noget på den anden side var det en sø og et... spøgelse? Night gik lidt i chok fordi han ikke vidste at de fandes...
Night kig stille fremad og ud af busken og stod nu bare og kiggede på søen og spøgelset...

Isen knak pludselig under ham. Der lød som et knoglebrækkende smæld henne ved Night.
Israel var blevet så rasen at isne pludselig var blevet meter tyk, for derefter at vreden dampede væk igen, hvilket havde resulterede i at varmen så isen havde knækket.
"Hvorfor... Skal det tage så forbandet langtid?" hvislede han vredt og kiggede ned på sit spejlbillede. Spøgelsesbilledet stirrede vredt tilbage på ham. Blodet dryppede ned i vandet før det ganske langsomt forsvandt igen... Ligesom alt blodet der dryppede fra ham som spøgelse, ville ganske langsomt forsvinde efter nogle sekunder efter det havde forladt kroppen...
Han fulgte ganske langsomt blodet. Det gled ganske langsomt imod Night. *Jamen Dog... En Vampyr* Tænkte han og smilte svagt.

Night sagde ikke noget. Han stod bare og undrede sig over hvad spøgelset havde gang i og hvad det var han ventede på. Da kiggede på spøgelset da den vente sig om og smilte stille til ham. "hey" sagde han venligt og kiggede over på ham. Han havde alsrig mødt et spøgelse og var lidt nervøs over det. Han vidste jo ikke hvordan man taklede dem elelr hvordan de var og sådan så han ville ikke gå tættere på endnu før han var sikker på at det var ok.
Night kiggede på søen for at se hvor stor den faktisk var og så et hul i isen? og fik noget vand op og hen til han i hans hånd så han havde noget at lave. Vandet svævede ldit over hans spinkle hånd og havde en sjov form. "Jeg e Night og du?" spurgta han og kiggede igen på spøgelset, med hans smukke røde øjne. Han kiggede på spøgelset og begyndte at undresig over hvordan han var død og hvad han havde været inden han døde.

Han stirrede længe på ham før han åbnet munden for at svare. "Jeg er Israel. Krigsdæmonen fra Landet hvor Skyggerne ender" svarede han med højlydt røst. Ikke fordi det var nødvendigt... Men han kunne se hvor skræmt denne vampyr var overfor ham og han ville spille lidt på det inden han afslørede at han ikke var ligeså skræmmende som det forekom.
Han kiggede ham dybt i øjne og borede sig nærmest ind i dem... Ligesom et sværd borede ind i en ubeskyttede kropsdel... Det var ikke skadeligt... Bare endnu engang for skræmme ham.

Nioght var ikke så benge mere fordi han havde sagt noget og smitle bare "dav" han grinte lidt og sødt og kiggede på ham "det fattede jeg intet af andet en dit navn" sagde han og kløede sig bag på hovede imens han grinte underligt. Night undrede sig over hvorfor han kiggede sådan på ham og kiggede meget forvirret igen "er du ok? " spurgta han stille. Måske havde handet dårligt? eller kunne spøgelser overhovede det? Night tænkte meget og det var ikke andet en forvirrede tanker.
Han kiggede på søen "hvorfor er der is på søen?" spurgta han stille. Det var jo ikke ligefram vinter det var sommer? eller var han gået forker i byen?
Ja der var skyer, men intet sne og vi var da ike i vinter månederne? så hvorfor var der is åp?

Han grinte, så blodet drukkede kraftigere og sprøjtede ud af munden på ham og forsvandt inden det nåede at ramme noget.
"Jeg døde stolt i kamp" sagde han og smilte svagt. Hans hjørnetænder var skarpe som en vampyr... Men han var ikke vampyr... Det kunne ses.
Hullet i hans mave gav en hul lyd fra sig da endnu en klump blod plumpede ud af det. "Her er min grund til min død..." forklarede han og pegede på det. Endnu en lyd kom fra den.
"Det er min Aura..." sagde han svagt og kiggede ned på det tynde fine lag is. "Jeg er bare rigtig vred" agde han og kiggede så op på Night igen.

Nu blev Night bange "kan du læse tanker?" sagde han stile og ret overrasket.
"i kamp?" gentog han bare som et spørgsmål og kiggede mere op og ned af ham.
Night undrede sig mere og mere over havd drengen enlig var, menb han skramnte ham ikke... ikke hvad han vidste af i vertigfald. Night kiggede endnu en gang forvirret på ham "hvad er din forklaring?" spurgta han da han ikke fattede noget som helst lige nu. "Du er virkelig god til at forvirre folk" sagde han så og sukekde dybt.
"din aura?" "er du så sur at du gør vand til is?" spurgta han og kiggede undrene på ham. Man kunne se at han var meget forvirret.

"Okay... Jeg svarer på dine spørgsmål... Simpelt og ligetil" sagde han og sukkede lidt... Ganske langsomt svævede han helt han til ham.
"Har du nogensinde hørt udtrykket "Kold Hævn"? Nårh jeg blir vred, blir det ikke varmt... Det er en kulde der ligger sig over mit indre..." Han snakkede langsomt og ganske let forståligt. "Så når jeg blir rigtig vred, som jeg hele tiden når jeg er spøgelse, fryer ting normalt til is rundt om mig"
Han tog en dyb indånding. "Godt, næste spørgsmål... Nej jeg kan ikke læse tanker, men du spurgte om jeg var okay og jeg svarede med min død... Så nej... JEg er Ikke Okay... Det er man ikke ligfrem efter sin død, vel?" det sidste var et spørgsmål, men han ventede ikke engang på et svar.
"Krigsdæmoner Lever og ånder for kamp... Derfor døde jeg i kamp" sagde han og nikkede så da han mente at det var det... Alle spørgsmål var besvaret.

Night sagde ikke noget og nikkede bare til at han sagde. "så du døde i kamp og jo der er mange der er ok efter de er døde ud over hvis de har nogle ting de ikke fik gjordt færdig og sådan så bliver de, men der er mangfe der er ok efter deres død" Night smitle stille til ham. "Jeg har jo også været død" sagde han og smitel til hampå en sød og venlig måde.
Han kiggede stille på ham igen "hvorfor er du så sur?" spurgta han meget kort og kiggede på ham. Han smilte ikke mere, men man kunne stadig se i hans øne at han ikke var farlig kun venlig.

"Fordi mens jeg er her... Er jeg også hos døden og købslår min genfødsel..." Han lukkede kort øjne og en iskold bølge af kulde kom ud fra ham.
Den fik vandet og blodet i årene på folk til at blive forvandlet til isvand, hårene på armene rejste sig og blev stående sådan... Ihvertfald på mennesker... Han vidste ikke med Vampyre... Nogle blev skræmte af det, mens andre ikke gjorde.
"OG Døden kommer konstant med modargumenter..." hvæssede han vredt over det.

Night kiggede stille på ham og kiggede så ned. Da vinden kom fik han et chok af det inden han kiggede på ham "det var koldt" sagde han stille med et smil. Night elskede kulden så det gjorde ham ikke så meget. "er der ellers noget du er sur over?" "du døde i kamp?" "giver du personen skulden for du kan da ikke kun være sur over det med døden og det?"

"Damia slog mig ihjel fordi hun ville... Ikke fordi hun var nød til... Den slags personer kan jeg ike fordrage..." Sagde han ligeud.
"Og Jo sagtens... Jeg kan sagtens være både Vred på Personen og døden... Personen for at slå mig hijel og Døden for ikke at lade mig blive genfødt med det samme... Se? Ganske enkelt" forklarede han det hurtigt. Han var kommet godt op i det røde felt over mindet af den slange til Damia og hans handeleri med døden.

Night nikekde "så forstår jeg det bedere" sagde han stille og kigged overt på ham. "hvad var du før du døde?" spurgta han og gik lidt længere frem, faktisk gik han helt over til søens handt og lige ved siden ag ham og satte sig ned. Han begyndte stilel at lege med isen - det var jo vand så det kunne han jo godt. Night grinte stille og smilte fordi det så udnerligt, men samtidig ret så sjovt ud.

"En kriger... Og Sjæle fortærer" sagde han med en svag antydning af et smil. Det var faktisk ret ironisk... Han havde levet af at fortære andre folks udødelige sjæle og nu var han selv en vandrende sjæl... Altså et spøgelse... Meget morsomt faktisk.
"Men nok om mig... Hvad pokker er du og Hvad laver du her?" spurgte han og fortsatte med at stå og dryppe blod.

"mig?!" sagde han overrasket over at han ikek vidste hvad han var "jeg er self. en vampyr" grinte han stille "og er her fordi jeg er ny og ikke kender stederne så skal jo lære dem" sagde han og grinte lidt imens. "jeg gider ikke gå hjem ihvertigfald " sagde han og sukkede dybt.
Han kiggede på ham og smitle stille. Niht faldt lidt after bagover af at skulle kigge så højt op og det fik ham til at grine mere "er du så aldrig glad?"

"Det var da en dumt spøgsmål" sagde han og grinte.
"Selvølgelig er jeg glad... Bare ikke lige for øjeblikket... For hvem er glad for at dø? Jeg ved at jeg ihverfald ikke er... For det hænger altid sammen med at jeg skal møde Døden" sagde han og nikkede ganske langsomt til sig selv.

Night smilte stille "jeg håer at du kan blive genfødt så jeg kan se dig glad" sagde han og smilte stort og kærligt til ham. "det ville være rart og en god oplevelse" sagde han glad og kiggede på ham.

Han hævede forbavset et øjenbryn. "Hvor længe er det du har været Vampyr?" spurgte han forvirret. Vampyre var normalt trætte og vrede på og af ham af flere grunde... Så det at en Vampyr var venlig imod ham var en stor overraskelse...
"Jeg skal nok blve Genfødt... Men jeg tror ikke længere at jeg ikke vil være Krigsdæmon..." Mumlede han til sig selv.

Night tænkte sig om "kan ikke huske" sagde han grinende og kiggede på ham "ikke længe" sagde han og kiggede smilende på ham. "hvad vil du så være?" spurgta han med et smil og så nysgerrugt på ham. Han tænkte over hvad det kunne være han ville være denne gang nu hvor han ikke ville være det samme som før.

//Nu skal jeg logge...//

//ok XD