The darkness grows

Hazelin så usikkert på ham. Hun havde ikke rigtigt lyst til at snakke om hvad hun havde gjort. Og da slet ikke i detaljer.. Hun var jo ikke ligefrem stolt af det. Let bed hun sig i læben, og så ned i gulvet. Men gik dog ganske langsomt hen og satte sig på den stol der var blevet taget frem til hende. Let lod hun et af benene blive trukket op til sig, og holdt lidt om det. Så tænkende på ham.

“Neij self ikke.. Der er jo ikke grund til den, når du har levet så længe.. Du har jo også selv skrevet alt til den, som du selv siger.. Det er en utrolig bog.. Tark fordi jeg måtte se den.”

Let bed hun sig i læben.

“Skal vi ikke snakke om noget andet? Jeg vil virkelig ikke snakke om den del lige nu.. Fortæl mig om Matthew’s mor.. Hvor er hun henne?”

Stemmen var ganske stille og forsigtigtigt.

Så vil jeg give dig tilbuddet om at lære dig kontrollen når du mener du er klar til det frk Hazelin. Det var ikke min intention at gøre dem ilde til mode. Men jeg vil godt fortælle dem om Matthew's mor hvis de ønsker det.

Khá vidste ikke helt hvor han skulle starte, men hun ville jo gerne vide det. Han var bare bange for hvad hun ville synes om ham når han havde fortalt hende det. men det vat jo bare at tage chancen

Så må de være så forstående som de har været indtil nu. Matthew's mor hed Catherine. Vi mødtes en aften og det endte som det nogle gange gør mellem to mennesker og Matthew blev undfanget. Grundet mine kræfter blev Matthew født en måned efter og hun ville ikke kendes ved mig overhovedet. Jeg var et monster der besudlede hende sagde hun. Og så gav mine daværende herrer ordren til at dræbe hende og Matthew. Og det gjorde jeg....

“Det vil jeg meget gerne Khá.. Jeg vil meget gerne benytte tilbuddet en dag.. Men ikke i dag jeg er ikke stærk nok lige nu.. Det bedst at vente.. Jeg vil gerne have noget godt ud af det, og ikke at det ender skidt.”

Hazelin så på ham mens han snakkede. Hun sagde ikke noget, da hun ikke ville afbryde ham, i stedet så hun bare på ham og lyttede. Da han var færdig bed hun sig i læben, og tog langsomt hans hænder, så ham blidt i øjnene.

“Khá.. Bare fordi du gjorde noget slemt.. Noget der stadig gør dig trist.. Betyder det ikke at du stadig er sådan.. Havde du været det, havde du aldrig inviteret mig med hjem.. Du havde aldrig hjulpet mig, eller været så rar ved mig..”

Let så hun ned i gulvet.

“At sige sådan.. Om dig.. Jeg forstår hende ikke.. Jeg ved godt man gør dumme ting, men hun har ikke ret til at kalde dig et monster”

Hun var bare et normalt menneske der ikke havde nogen anelse om at der fandtes noget ovrnaturligt, og jeg er jo ikke noget en normal menneske kvinde ville vælge. Jeg er godt klar over jeg ligner et monster. Det kan jeg ikke komme udenom, om så jeg ville.

Khá rejste sig roligt men bestemt op og gik hen til reolen hvor han gik lidt frem og tilbage imens hans fingre gled hen over nogle af bøgerne.

Nogle af de her bøger er ældre end mig. På mange måder er de som mig. Ligemeget hvad man gør er de hvad de er. Det er noget jeg har accepteret om mig selv. Tro mig deres liv vil blive lettere når de har accepteret den de er frøken Hazelin, og det vil være mig en ære at hjælpe dem. [i]

Khá tog en tilfældig bog ned fra hylden og bladrede i den og kiggede ned i den og bagefter over på Hazel

Jeg vil hjælpe dem med at være som denne bog. Fyldt med vidunderlige minder, viden, og uden skam over hvad der står på siderne. Forstår de hvad jeg mener frk Hazelin?[i]

"Jeg kan godt se hvad du mener.. At hun sikkert aldrig ville have valgt dig, hvis hun havde vidst hvad du var. Mennesker kender ikke så tit til væsner som oz, og derfor er det klart at hun bliver så vred.. men derfor behøvede hun ikke at blive sådan overfor dig. jeg mener.. kærlighed burde overvinde alt, burde det ikke?"

Hazelin så tænkende efter ham, mens han gik hen til reolen. Hun lod hovedet glide lidt på skrå, og ventede på at han havde fundet det han ledte efter.

"Jeg sætter virkelig pris på du vil hjælpe mig.. du må endelig ikke tro at jeg ikke sætter pris på det, jeg er bare ikke sikker på jeg er klar til det endnu.. det er noget af en rejse man skal igennem, og jeg er ikke specielt god til at acceptere mine egne fejl. Men.. måske kan du hjælpe mig en dag, og så vil jeg være glad for det, det er jeg sikker på."

Hazelin rejste sig langsomt da han kom hen til hende, og betragtede bogens sider, uden at vide hvad han tænkte på,.

"Ja.. det forstår jeg godt.. det håber jeg virkelig du kan, men jeg ville ikke sætte mig selv for højt op til det hvis jeg var dig.. jeg er umulig på det punkt"

Et svagt suk slap fra hendes læber, inden hun så ned i gulvet.

Intet er umuligt. Jeg rev mig fri af guders magt. Jeg bragte det jeg er nu under kontrol. Jeg bragte voldsom magt og følelser under kontrol. Det er kun hvad man selv tror der er ens begrænsninger. Det er ens egen vilje der kan hive en op af sølet når man har ramt bunden. Det er din vilje der har givet dig kontrollen over hvad du kan

Khá gik hen til blomsten han havde fået af hende og tændte den Arkane Flamme. Blomsten brød ud i flammer, men da flammen blev væk var blomsten urørt. Khá brød nu selv ud i klare blå flammer og gik hen til hende. Da han stod helt henne ved hende lod han flammen slukkes.

Det er kun dem der kan sige de er klar. Og jeg vil ligeledes være klar til at hjælpe

“Du er virkelig sød Khá.. Du bliver ved med at ville hjælpe mig, også selvom jeg siger det sikkert ikke kommer til at ske. Måske har du ret.. Måske kan vi godt gå i gang nu. I hvert fald når det er dig der vil hjælpe mig. Jeg tror måske godt jeg kan så.. Men kun hvis du ikke dømmer mig, som du ikke har gjort indtil videre”

Hazelin fulgte ham med øjnene, idet han gik hen til blomsten. Hvad mon han havde i tankerne? Da han fik blomsten til at brænde, så hun forbavset på ham. Men virkede så lettet da den tilsyneladende havde klaret den. Da han så kom mod hende med flammer om sig, trak hun sig tøvende et enkelt skridt tilbage. Det var lige en tand for meget for hende.

“Okay.. Så er jeg klar nu”

Det her kan gøres på mere end en måde. Der er en lidt mere rolig måde og så er der en metode der kræver at man er meget stærk. Hvilken metode der skal bruges er op til dig. Det afhænger af hvor viljestærk de er, og ikke hvor viljestærk de mener de er. Hvis de vil følge efter mig frk. Hazelin

Khá ledte hende op af en stor trappe og hen for enden af en lang gang, skubbede han to store døre op. Det lignede et stort kontor bortset fra at der var hvad mange ville kalde et pentagram på gulvet, og der var et stort skrivebord af ibenholt og der var udskæringer ligesom resten af citadellet og reoler med skriftruller. Det lignede et kontor til en magtfuld troldmand.

Det her er mine private gemakker. Her har ingen dødelig fod nogensinde trådt. Jeg har bragt dem her for at de kan være ganske tryg ved det der skal ske. Den magiske cirkel de ser på gulvet er til ritualer og lignende. Det holder magi under kontrol. Så hvad end de vælger, vil jeg love dem at der sker dem ikke noget. Og forresten jeg er glad for deres kompliment omkring min "stædighed"

“Jeg kan godt.. Jeg kan godt den hvor det kræves man er viljestærk.. Jeg vil bare gerne have det gjort, så jeg kan slappe af igen.. Så jeg ikke behøver at være bange for at skade en masse folk. At kunne gå uden at skulle være bange for at skade folk jeg holder af, det ville betyde alt”

Da han bad hende følge efter ham, gjorde hun som han sagde, og så sig tænkende omkring mens de gik. Let bed hun sig en anelse i læben, og strøg håret om bag sit ene øre. Da de kom ind i rummet, så hun sig nysgerrigt omkring. Det var ikke nogen hemmelighed hun var nysgerrig, så hun gjorde ikke meget for at skjule det. Hendes ene hånd gled let henover skrivebordet.

“Det ikke fordi jeg vil virke mærkelig ved at rose dig hele tiden.. Men jeg er ret fascineret af dig, og du fortjener at blive sat pris på. Det vigtigt for mig du ved det Khá.. Og jeg er meget glad for du vil vise mig det her sted, det er virkelig et flot sted, og jeg håber vi kan ændre mig.. I hvert fald til den bedre mig. Jeg er fuldt ud tryg ved det du vil gøre”

Jeg sætter pris på din ærlighed og din nysgerrighed er kun forfriskende. Når jeg starter skal de forklare om en voldsom hændelse hvor de mistede kontrollen, og de skal være detaljeret. De skal ikke være bange for om der sker dem eller jeg noget. Cirklen er der netop for kontrol af den slags. De skal begynde når jeg råber deres navn. Stil dem venligst ind i cirklen overfor mig

Da hun trådte ind i cirklen, tog Khá hendes hænder og kiggede dybt i hendes øjne og nikkede anerkendende. Så tog han et par skridt tilbage og rakte armene i vejret. Da han rakte armene op blussede cirklen op i blå flammer, flere meter høje

HAZELIN!

Hazelin virkede til at kunne finde ud af det, nikkede lidt for sig selv. hun havde forstået hvad han sagde, og da hun stolede på ham, var hun ikke så bange. hun fulgte med ham ind i cirklen, og lod ham tage hendes hænder. tøvede lidt da flammerne kom frem, men prøvede at huske på hvad han havde sagt. At de ikke skadede medmindre man ville have det.

“Det var en ung mand, han var kommet op og skændes med en fyr om et eller andet, noget med at han havde flirtet for meget med vedkommendes kæreste. Manden der havde flirtet blev vred, og slog ham. Han fik næseblod, og da jeg fik øje på det, skete det bare.. Jeg kunne mærke lysten komme, og før jeg fik set mig om.. Var jeg over ham, fyren der havde flirtet, trådte langt væk. Som havde han set et monster. Jeg lavede mine negle om til skarpt is.. Og begyndte at snitte ham i brystkassen, til sidst havde jeg snittet så meget, at han ikke trak vejret mere.. Jeg havde blod over det hele, og sad til sidst og så direkte ned på hans lunger.”

Fortsæt Hazelin. Genkald følelsen, lad din krop huske følelsen. Lad dit sind mærke frygten og vreden. Du kan godt. Vis mig vreden

Khá vidste udemærket godt det var risikabelt men nok var metoden ekstrem men den virkede og han stolede på hun kunne. Han lod nu flammerne hvirvle om hende. Ikke så hun blev brændt men så man kunne mærke varmen

Find dit holdepunkt. Vælg din sikre grund, hold fast i dig selv, og lad mig så se vreden du mærkede

“Khá jeg ved ikke om jeg kan styre det.. Hvad nu hvis.. Jeg kommer til at gøre dig ondt?”

Hazelin så tøvende på ham. Men virkede så til at acceptere det, og nikkede for sig selv. Hun ledte ikke specielt længe før hun fandt følelsen. Den lå altid og lurede under overfladen. Hendes blik mødte for en stund hans, og hendes ellers så pæne blå øjne blev en anelse mørkere og mere dystre. Men denne gang havde hun nok kontrol over den, til ikke at skade ham med de is syle der var på hendes fingre.

Khá kunne nærmest mærke det bæst hun betragtede sig selv som når det skete, og han var forundret over det. Hvilken magt, hvilken styrke!

Jeg er stolt Hazelin, over at have set den side af dem. Den skønhed der ligger i den voldsomme magt de besidder. De ting de ville kunne gøre og opnå ville være forunderlige! Men det er nok for nu

Khá lod flammerne slukkes og kiggede på hende smilende, hvorefter han ringede med en lille klokke og fandt en stol til hende så hun kunne falde til ro igen.

De har fint evnerne til den kontrol de ikke selv stoler på de har. Bevares det kræver øvelse at gøre det perfekt og det vil være mig en ære at lære det videre. Og bare for at bevise de selv var under kontrol frk? Der har aldrig været nogen form for beskyttelse i den cirkel udover den du selv troede på.
Og jeg er glad for de havde styrken

Da han heldigvis virkede til at hun ikke havde gjort ham noget, kunne hun slappe lidt af. Selv på den måde hun havde det, kunne hun mærke hun slappede af. Da han fandt en stol til hende, satte hun sig langsomt, og kunne mærke hun fandt tilbage til sig selv. Det var rart.. At hun ikke følte sig så varm mere, så vred.. Hun så let ned i gulvet, og sukkede for sig selv,.

“Det var.. Virkelig hårdt.. At holde fast på sig selv, på et tidspunkt, var jeg næsten sikker på jeg ville gøre dig ondt.. Men det gjorde jeg heldigvis ikke. Jeg tror du har ret.. At hvis jeg bare træner det noget mere.. Øver mig noget mere, vil det lykkes. Også nu hvor du siger at.. At der ikke var noget til at beskytte dig mod mig, så har jeg jo selv holdt igen..”

Hun smilte lidt forsigtigt til ham, og lod blikket hvile tænkende på ham.

“Tark Khá.. Jeg vil gerne lære mere..”

Man kan vel sige at magi og følelser er to sider i samme bog. Med vilje alene kan man kontrollere det. Og ganske rigtigt så var det hele tiden dem selv der bevarede kontrollen, og de klarede det flot

En udød kom ind med en sølvbakke med en kop og en dampende kande og en lille skål med sukker. Den satte bakken på bordet og bukkede for Khá, og gik forsigtigt ud igen

Jeg håber de drikker urtethe? jeg vidste ikke om de brugte sukker. Jeg fik en lidt sjov ide. Hvad siger de til at være min lærling? De er ikke bundet, og det er ikke magi jeg skal undervise dem i. Men principperne om kontrol er de samme og kan derfor hjælpe dem med at mestre deres følelser yderligere som de lige har gjort. Hvad siger de? lærling for en udød ærkemager?

Jeg er glad for at.. Ja at du sys jeg har gjort det godt, jeg vil virkelig gerne gøre dig stolt.. Måske er det også derfor det lykkedes mig at holde mig i skindet denne gang.. Fordi det betyder meget”

Hazelin så tænkende mod den der kom ind, og smilte lidt for sig selv. Tøvende så hun på kanden og bed sig i læben. Det duftede dejligt.. Og te ville uden tvivl gøre underværker lige nu.

“Det gør jeg… og nej jeg bruger ikke sukker, jeg kan bedst li det uden. Din lærling? Mener du det? Det vil jeg meget gerne.. Så kan jeg jo også komme meget mere.. Og have en grund til det, andet end at kigge i alle dine bøger.. jo tark Khá.. Det vil jeg meget gerne”

Hun så smilende på ham, og tog sine sko af, trak let benene op til sig.“

Dørene vil altid stå åben for dem så længe de beholder stenen jeg gav dem. Jeg har altid selv været meget åben for at søge ny viden, men det vil være en dejlig forandring at andre søgte den med lignende ildhu.

Khá gik over og satte sig i sin højryggede sorte stol ved det store skrivebord og en ny sten til hende. Den her var skæret som en lille sort drage fanget i et lille guldbur. Selve kæden var også af guld.

Den her vil være bedre til dem og den gør det samme som stenen. De må stole mere på dem selv. Det er godt de er stolt af dem selv, men potentialet har altid været der. Det vil de opdage når de kommer tættere på at mestre deres følelser. Det vil måske endda have en påvirkning af deres kræfter, da de har langt større kontrol over dem selv.

“Jeg har sat den i en kæde.. Og jeg kan virkelig godt li at ville have den. Jeg elsker at finde ud af nye ting.. Og de ting du vil lære mig, kan jeg virkelig bruge til noget godt.. Jeg glæder mig allerede”

Hazelin fulgte ham med øjnene som han gik hen og satte sig. Hun rejste sig ganske langsomt og gik hen til ham, da han fandt den nye halskæde frem. Den var endnu smukkere end den anden. Undrende lod hun hovedet glide lidt på skrå.

“Den er virkelig flot.. Tusind tark Khá.. Jeg skal nok prøve at være mere sikker på mig selv, det er bare svært nogle gange, fordi jeg er vant til ikke at kunne det. Men jeg vil prøve. For jeg virkelig gerne prøve at kunne kontrollere det hele fuldt ud.. Men er du sikker på det okay jeg kommer her? Hvad nu hvis du har travlt, eller har gæster? Jeg vil ikke trænge mig på”

En ivrig elev er en hver lærers drøm frk. Men de skal vide jeg er en streng lærer. Det gør 400 år ved en. Og ja selvfølgelig er det svært i starten. Du har hele tiden haft evnen, men det er stadig noget du skal vænne dig til. Du skal stadig gøre noget ved den latente frygt for dig selv, før at din usikkerhed forsvinder helt men alting til sin tid

Khá gik hen til et stort vindue og åbnede det. Det åbnede ud til slotsgården. Alle de udøde der kunne se vinduet kiggede derop og bukkede for Khá, som det var sømmeligt at gøre for sin herre

Og ja de er velkommen i mit hjem. Så længe de ikke forsøger at læse min Libro Arcanus uden jeg er der. Bogen i montren. Tænk som en helt normal person og kig så på mig. Jeg får aldrig besøg her. Hvor mange tror de selv vil besøge den udøde troldmand i det sorte slot?

“Jeg forstår dig godt.. Jeg er meget ivrig.. Og det er okay du er streng, så længe du ikke er en der bruger vold for at få slået sine meninger fast. Jeg har ingen problemer med at min lærer er streng. Jeg glæder mig til at skulle lærer fra dig.. Og jeg er meget taknemmelig over at du vil hjælpe mig”

Hazelin fulgte tænkende med ham hen til vinduet, og stilte sig ved hans side. Hun havde ingen problemer med stedet.. Jo det trængte til lidt blomster, men det syntes hun jo alt gjorde. Så det var der ikke noget nyt i.

“Det kunne jeg ikke drømme om at gøre.. Du har jo sagt at den kan være farlig, så det vil jeg ikke gøre. Ikke uden at du er hjemme, for at fortælle mig om det er okay, det lover jeg. Hvor mange der vil besøge dig?.. Jamen.. Jeg kan da nævne en der gerne vil? Mig..”

Min pointe er blot atjeg får stort set slet ikke besøg og selvom jeg gjorde, er de stadig velkommen til at komme her og studere. Man behøver jo ikke en lærer for at kunne studere, og de er jo en ivrig sjæl

Khá glædede sig en lille smule til at der kom nyt liv i de gamle korridorer.
Og ikke et lig han selv havde reanimeret, men et tænkede væsen der kom her af egen fri vilje. Det var en oplevelse han ikke havde prøvet før

“Folk burde besøge dig.. De ved ikke hvad de går glip af.. Ikke nok med at du er villig til at lære fra dig, du er også en sand gentlemen.. Jeg er i hvert fald glad for at være her.. Det en del bedre end sammen med min onkel der ikke er glad for fremmede..”

Havde Hazel selv haft valget, ville hun nok være blevet der hele tiden. Bare for at udforske stedet. Men før eller siden skulle hun hjem, ellers ville onklen jo bare komme og lede efter hende. Og det gad hun virkelig ikke. Let smilte hun til Khá. Hun var glad for at han ville hjælpe hende.

Nogle siger sand gentleman, andre siger arrogant. Men jeg gør hvad jeg kan for at opholde en vis standard af etikette. Det er endnu en af mine måder at fastholde mig fra at fortabe mig i det væsen jeg nu engang er. Jeg har begået nogle frygtelige fejl, og jeg har brugt århundrederne til at acceptere mine fejl.

Khá var næsten opløften af hendes hengivenhed. Primært fordi den ikke var fremkaldt af frygt eller fjendtlighed. Det var måske på tide at vende en ny side i bogen der var hans liv

Jeg har brugt lang tid på at være den hårfine grænse mellem hvorfor en synder skulle straffes med døden eller noget mere passende. Mange vil mene at mine metoder var for meget "øje for øje, tand for tand" men jeg fulgte blot ordre. Jeg er bare glad for at jeg fik en ny chance således at jeg kunne blive min egen herre. De skal selvfølgelig på ingen måde frygte min fortid

“Jeg sys slet ikke du virker arrogant.. Det synd at folk ikke længere sætter pris på sådane ting.. Det gør jeg.. Men jeg forstår dig godt.. Det er nok derfor jeg godt kan li dig, fordi du godt ved hvad du har gjort, men du ændre dig ikke.. Ikke som jeg kender dig, du er ikke ond overfor mig”

Hun strakte sig blidt, og lod blikket glide mod vinduet. Hun gik hen og stilte sig foran det. Betragtede lidt omgivelserne udenfor. Der var lidt noget der undrede hende ved det her sted.

“Jeg frygter dig ikke.. Jeg kan godt li din måde med ‘øje for øje, tand for tand’ det kunne mange lære noget af. Men jeg ville nok ikke blande mig i sådan noget.. Og jeg er glad for du blev din egen herre, for så fik jeg chancen for at møde dig. Og det er jeg virkelig glad for.. Må jeg spørge.. Hvorfor gror der ikke nóget i din have? Kan der ikke gro noget?”