The darkness grows

der gror ikke noget fordi jeg bestemmer det. Fjendtlighed har der været masser af og døden er trods alt et domæne jeg behersker og derfor kan stole på. Livet har jeg ikke kunne stole på. Det har bragt mig sorg, smerte, frygt og vrede. Matthew's værelse er det eneste liv inden for mine vægge ud over dem Hazel.

Khá stillede sig hen ved siden af hende og kiggede ud på sin slotsgård. Han så på hvad han havde skabt

Kontrol bringer mig vel sindsro. Jeg håber de forstår mig når jeg siger at jeg finder ro i den rene skønhed i døden. Livet kan sagtens være smukt, men der er noget poetisk over at ingen er hævet over døden

“Så du vil ikke have noget til at gro? En skam.. Din have ville virkelig være smuk. Men jeg kan godt forstå hvad du mener.. Du kan stole på mig Khá?.. Jeg går ingen steder. Eller jo når jeg går hjem, men jeg kommer tilbage igen. Så længe du giver mig lov til det vel og mærke”

Hazelin holdt langsomt om hans arm da han kom hen til hende, og fulgte igen hans blik udenfor. Hun forstod godt hvad han mente. Det var flot det han havde skabt, på sin egen unikke måde.

“Jeg forstår det udmærket.. Undskyld jeg spurgte det var ikke min mening at lyde ond eller noget”

Langsomt slap hun hans hånd, og gik tøvende hen til blomsten som hun strøg over bladene.

Det er en god måde at afspejle mit væsen for mange. De dømmer alligevel på udseende oftest. Det er ligeledes en måde at forsvare mig selv på, for folk der frygter mig blot ved synet af mig kommer ikke her, og dem der ser udover mit udøde ydre er oftest velkommen selvom mange har lidt en frygtelig skæbne her

Khá tænkte tilbage på nogle af de frygtelige bedrifter han havde gjort igennem de mange år. Mange havde forsøgt at besejre ham for hans skatte, og mange følte sig forfærdet over ham og ville bare have ham væk. Og selvfølgelig de mange der skulle straffes.

Men nu skal de se hvorfor ting ikke gror her selvom jeg skulle få lyst til det

Khá tog blomsten ud af hendes hånd og holdte den blidt og langsomt visnede den imellem hans fingre

Stedet her afspejler mig og ligeledes min forbandelse, så det er forfriskende med et par øjne der ser udover det ydre