So quiet..(xxx)

T: Lige omkring midnat.
O: Ingen rigtigt. Lidt enkelte folk.
S: Sombre.
V: Lunt, fuldmåne og stjerneklart.

Aubreiane havde gået en del i byen denne aften og dag. Men havde nu valgt at hun ville sætte sig et sted for at slappe af. Der var ingen grund til at gå mere rundt. Når nu der ikke var så meget at lave i dag, så kunne hun jo ligeså godt slappe af. Af og til savnede hun stadigvæk livet som vampyr. Det var først efter hun ikke var det mere, at det egentlig var gået op for hende.

Hun havde en enkel sort kjole på, der sad stramt om hendes slanke men velformede krop, et par almindelige flade støvler, og en sort kort læderjakke, der stod åben og kun gik til lænden. En spinkel hånd gled gennem hendes lange sorte hår, som hun smed om på ryggen. Det bølgede hele vejen ned til lige under lænden. Mange gange havde hun overvejet at klippe det, kun for at gå væk fra den tanke igen. Hun kunne jo ret godt li sit lange hår. Og at klippe det virkede bare lidt forkert.

Hun tog plads på en bænk, og så frem for sig i mørket. Det var utroligt hvor mange der egentlig var inde nu. Hun havde altid syntes der var så mange, når først mørket faldt på, men igen.. Hun havde kun været her i parken ganske få gange. Og der havde der vel egentlig heller aldrig været særligt mange.

Et let suk slap fra hendes røde læber. Det ville nu være rart med en smule selskab. Der kunne jo også stadig nå at komme nogen, hvis hun da var en smule heldig. Normalt ville hun nok bare være gået, men hun gad faktisk ikke hjem.

Stille kom Matic gående fra hendes rygs side, og gik bare frem mod hende med den stilhed der kun kunne skabes af en vampyr, den næsten svævende gang som kun var overgået af spøgelser i deres lydløshed. Han kunne længere samme se en kvinde sidde på bænken, med utroligt langt hår.

Den eneste tanke han fik i hovedet var, at der var der en oplagt mulighed for at få sig lidt hygge, og muligvis en smule at spise da han måtte indrømme at han var gået hen og var blevet en smule sulten på det sidste.

''Godaften my lady...''

Han gik stille om foran hende og bukkede blidt for hende. Han havde et par pæne mørke bukser på, en sort t-shirt og en skjorte med slips yderst. Hans røde øjne kunne sikkert med garanti ses selv i mørket.

Han rækkede hånden frem for at hilse på hende. Han smilede ganske stille til hende, men syntes der var noget der virkede bekendt ved hende, men præcis hvad kunne han ikke bedømme.

''De virker en smule ensom, mangler de selskab?''

Aubreiane vendte langsomt blikket mod personen der nu stod foran hende. Han virkede ganske venlig. Lige nu i hvert fald. allerede pågrund af hans lydeløshed, fandt hun ud af at han var vampyr. Hun havde selv været sådan, og hun havde en god hørelse, så hun ville have hørt ham ellers.

“Godaften”

Da hendes grønne øjne fangede hans røde, smilte hun tænkende for sig selv. Han virkede yderst bekendt.. Men hvor mon hun kendte ham fra.. Det var længe siden hun havde set ham, det var hun slet ikke i tvivl om. Gad vide om.. Om hun havde kendt ham mens hun havde været vampyr? Det var jo også længe siden efterhånden at hun havde været det.

Tøvende rejste hun sig, og tog hans hånd, gav den et blidt klem. Det kunne umuligt være ham.. Og dog.. Det lignede ham ret godt.. Så det måtte jo næsten være ham.

“Ja lidt.. Sig mig Matic.. Kan du slet ikke kende mig? Det også længe siden, mit navn er Aubrei.. Aubreiane faktisk”

HAn kunne ikke lade være da hun tog hans hånd, at lade hans evne gøre det den kunne. Han vidste ikke hvordan hun ville blive påvirket, men han kunne ikke lade være, og derfor kyssede han også hendes hånd blidt, og satte sig så stille ned, og slap ikke hendes hånd, og først der hørte han hende sige det hun gjorde...

''Du ligner slet ikke dig selv... Stadig lige så fantastisk smuk som jeg husker dig, men der er virkelig noget forandret ved dig.''

Han sad bare, og kiggede stille på hende, da han jo lidt var ude på noget var han jo nød til at finde ud af hendes tøj hvor der var bar hud og andet i den stil, da det var vigtigt for at han vidste hvor han kunne berøre hende.

''Hvad laver du her i aften? Nyder natten alene?''

Han smilede stille, og lagde den anden hånd på hendes hånd også. Han sad bare og smilede ganske stille til hende, og måtte lige vente lidt før han ville spørge hende omkring det med blodet.

Aubreiane så smilende på ham da han kyssede hendes hånd, og mærkede en underlig følelse.. Som hun godt kendte. Langsomt satte hun sig ned ved hans side, og betragtede ham tænkende mens han holdt hendes hånd. Lod hovedet glide ganske svagt på skrå.

“Sig mig.. Bruger du din evne på mig? Jeg har sådan en underlig følelse af det nemlig.. Men tark.. Jeg er ikke vampyr mere, jeg er dæmon nu”

Langsomt smilte hun til ham, og lod let hånden holde om hans. Det var ikke første gang han brugte sin evne på hende, så hun kendte den godt. Let bed hun sig i læben, og mødte hans blik.

“Jaa.. Du ved, stilheden har altid været meget rar.. Hvornår har du sidst spist? Dine øjne er meget røde.. Skal du stadig spørge om lov først?”

Let smilte hun og så ned på deres hænder. Hun havde givet ham lov før, og det ville ikke ændre sig nu. Det var nok også ligeså meget fordi hun lidt savnede at være vampyr.

Han kiggede stille på hende, mens han ikke kunne lade være med at kysse hendes hånd igen, og smilede til hende. Hans smil var denne gang med lidt mere varme i det, da han jo stadig var ude på at forføre hende og han kunne ikke alde være med det, hun var smuk og en dejlig kvinde alt i alt en han gerne ville have fat i.

''Ja undskyld... Men du er jo dig, og kan ikke lade være... Hvordan er du blevet en dæmon?''

Han smilede stille til hende, og rykkede sig lidt tættere på, og lod den ene hånd glide lidt længere op af hendes arm. Han sad bare, og kunne ikke lade være med at kigge lidt på hende hals, og ønske sig blodet, og da slet ikke hvis hun var blevet en dæmon nu... Det ville bare gøre det det bedre, da vampyrblod sjældent var rart at drikke...

''Ja jeg er sulten... Og ja jeg skal stadig spørge om lov først og det kan virkelig gå mig på... Men du kender næsten være den der ikke bare ville give mig lov, men bede mig om det?''

Han kunne ikke modstå fristelsen og kyssede hende blidt på halsen, hvilket bare ville gøre effekten af evnen stærkere end den var før... Det samme med hånden der flyttede sig...

Aubreiane smilte drilsk til ham og rystede lidt på hovedet. Det var ikke fordi hun havde noget imod at han prøvede at forføre hende, slet ikke faktisk. Det vidste han også godt. Desværre. Let trak hun på skuldrene, det var sikkert fordi han var sulten. Men han kunne jo bare spørge.

“Er jeg mig? Hvad er der med mig? Jeg har ikke ændret mig siden sidst vi sås, andet end at jeg er dæmon, jeg indgik en aftale med nogen.. Jeg var jo forvandlet til vampyr mod min vilje.. Men indrømmet.. Jeg savner det lidt”

Hun mærkede hans hånd glide op af hendes arm. Vidste hans evne fungerede bedre hvis han ramte hendes hud. Men hun måtte passe på.. Han ville jo ikke andet end at have hendes blod. Og selvom hun vidste det, var det ret svært at ignorere følelsen. For hun ville nok give efter.

“Du må godt.. Det ved du jo godt..”

Let lukkede hun øjnene og bed sig i læben da hans læber ramte hendes hals. Det var næsten værre nu hvor hun var dæmon. som vampyr havde hans evne ikke rigtigt virket helt så meget, men det gjorde den med sikkerhed nu.

''Du er dig ja... Stadig lige så tiltrækkende, lokkende og atraktiv som du var som vampyr... Og at du er blevet dæmon klager jeg da ikke over... Det er der jo flere fordele ved...''

Han smilede ganske stille til hende, mens han flyttede sin hånd fra hendes arm, mens han igen kyssede hende på halsen, og lagde den blidt på hendes lår, med fingrene ind under hendes kjole.

Han ville i første omgang bare gerne have mættet sig selv, men at det var det eneste var måske en smule forkert vurderet af hende, og han kunne ikke lade være med at trykke sig ind mod hendes bryst, mens han ganske roligt og forsigtigt bed hende. Han gjorde det meget blidt...

Han sukkede nydene imod hendes hals, mens han drak det var en så rar følelse, og han kunne ikke stoppe sig selv i at flytte hånden længere op af hendes lår. Hvilket nok også ville give hende en følelse af at det ikke kun var blodet han ville have...

Han begyndte ganske blidt at kærtegne hendes lår med blide bevægelse mens han hånd gled ned til hendes inderlår istedet...

"Sys du virkelig det?.. Jeg ved ikke rigtigt.. Jeg sys bare der mangler noget nu, at jeg ikke rigtigt er så pæn mere.. Men jeg sætter pris på din kompliment. Flere fordele? Så som?”

Hun lod ham lægge sin hånd på sit lår, men tøvede lidt. Kendte jo godt hans ry, og det var egentlig ikke noget hun havde noget imod. Men han burde kende hende godt nok til at vide, at hun ikke bare ville have sex med ham sådan uden videre. Ikke lige med det samme endnu.

Tænderne der gled gennem hendes hud, sveg en anelse i starten. Men det holdt hurtigt op, præcis som hun huskede det. Måske var det lidt dumt af hende at lade ham gøre det, men på den anden side.. Så kunne hun jo godt li det. Hun havde ikke noget imod at blive bidt af ham.

“Så så Matic.. Du ved godt jeg ikke er sådan.. Selvom du gør det ret godt”

Hun smilte for sig selv, og flyttede ikke på hans hånd. Hun trak håret mere væk fra halsen, så det ikke generede ham.

“Du nød til at stoppe nu, ellers bliver jeg dårlig”

Det var synd han ikke kunne drikke mere af hendes blod, men hun blev så dårlig når der blev taget for meget.

Han slap biddet da hun bad ham om det, og måtte så svare på hendes tidligere spørgsmål, og han valgte at starte med det sidste dog uden at fjerne sin hånd fra hendes lår... Han flyttede den slet ikke...

''Vil du forføres i længere tid... Eller vil du bare slet ikke uden et forhold?''

Han kunne ikke lade være med det næste han gjorde, at kysse hende på kinden og ganske blidt og langsomt ned af halsen.

''Med hensyn til dit første spørgsmål... Du er stadig smuk, nu på en mere naturlig måde hvor du før var smuk men unaturlig... Og fordelene er i at dit blod er bedre, og dæmoner er kendte for at være gode i sengen.''

Han sagde det sidste ret drillende og smilende, mens han bare sad og kiggede på hende, hans øjne var slet ikke så røde længere som før, nu var det istedet hans læber som var farvet af hendes blod...

Hun sukkede lettet da han slap hendes hals. Ikke fordi hun som sådan tvivlede på ham, men det var helt sikkert rart at blive bekræftet i sin tillid til ham. Det var jo stadig lidt siden. Hun lod ham beholde sin hånd hvor den var,.

”Matic.. Vi har lige mødt hinanden igen, og jeg sys det vil virke billigt af mig”

Hun smilte lidt da han kyssede hende ned af halsen, men rejste sig så tøvende. Let lod hun blikket hvile på ham.

”Årh hold da op.. Jeg er bare levende nu, og kan komme til skade.. Og trækker vejret.. Jeg føler mig bare ikke helt så smuk mere som du siger… Yay mit blod smager bedre, og jeg er åbenbart god i sengen”

Hun grinte lidt over ham, og kyssede hans kind. Det var godt at se han havde det bedre. Det var hun glad for. Let lænede hun sig ned og kyssede hans kind.

”Jeg må hellere gå hjem.. Du er velkommen til at følge med.”

Han kunne ikke lade være med at give hende en smule ret i at det måske ville virke billigt, men på den anden side, han ville stadig være nød til at kæmpe og bruge sin evne på at forføre hende så helt billig var hun jo heller ikke...

''Måske lidt... undskyld...''

Han så lidt ned i jorden, og kiggede så stille op på hende igen, og fortsatte sin tale strøm da han gerne ville forklare lidt af hvordan ahn også så det. Det så han også som meget vigtigt.

''Men så alligevel, jeg ville være nød til at bruge kræfter og evne på at forføre dig, så helt billig er det vel heller ikke?''

Han smilede lidt til hende da hun sagde at hun måtte komme hjemad, og han var glad for at hun sagde at han gerne måtte komme med. Det var rart ikke at skulle spørge om det.

''Det vil jeg meget gerne smukke. Det mener jeg virkelig du er... Bare smuk på en anden måde.''

Han fulgte bare stille efter hende gennem mørket.

Mens de gik så hun let frem for sig. Hun holdt lidt om hans arm mens de gik. Hendes hus lå jo lidt ude for byen, men de ville være der om ikke så længe igen. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle svare ham. Det var ikke fordi hun ikke havde lyst, men hun ville bare gerne have at.. Det betød mere.

“Du skal ikke undskylde.. Det er bare.. Jeg vil bare gerne have det betyder noget, at det ikke bare er noget man gør, for så aldrig at snakke sammen igen, det var nøjagtigt af samme grund jeg afviste det sidst.”

Hun grinte stille af ham, og stoppede op da de nåede hendes hus. Låste let op og lod ham komme ind, inden hun låste døren bag sig, og gik ind for at tænde lys.

“Stadigvæk.. Dine evner fungere en del bedre på mig nu, og at du skal gøre det.. Virker det ikke også lidt.. Desperat?”

Hun smilte venligt til ham, og smed sin jakke og sine sko. Gik langsomt ind i stuen, og tændte op i pejsen med hånden. Det var ikke nogen problemer, hun var jo ilddæmon. Og ild havde hun altid haft i sig, så det faldt hende ret naturligt.

“Tark.. Det sødt af dig at sige”

Hun så forsigtigt op på ham, som hun sad på knæ på gulvet foran ilden.

''Ja okay... Og sidst var det jo så heller ikke dumt, da vi jo først er mødt igen nu... Hvad skete der egentligt siden du aldrig dukkede op som planlagt?''

Han regnede med at hun var blevet optaget af et eller andet, eller der var sket noget andet den gang, men han ville egentligt gerne vide det. Han fulgte bare med hende ind, mens han stille talte videre...

''Men Aubrey, og dette er ikke bare for at få dig med, jeg ville da selv blive trist hvis vi ikke snakkede igen... Og du burde da have lært at jeg ikke bare ser kvinder som objekter?''

Han kiggede lidt på hende eller havde hun bare glemt det? Han satte sig ned ved siden af hende, og tog fast i hendes arm igen. Han lagde også en arm om hende stille...

“Jeg ville være kommet.. Det ville jeg men.. Kan du huske jeg snakkede om min crazy eks? Ham der forfulgte mig og prøvede at slå mig ihjel når han fandt mig? Han fandt mig..”

Hun bed sig en anelse i læben, og så ind i ilden. Ilden havde altid fået hende til at slappe af. Hun sukkede kort for sig selv. Det havde ikke været noget kønt syn da han endelig havde fundet hende igen.

“Jaa det må du undskylde okay.. Jeg kan godt li dig, det slet ikke det.. Jeg kan rigtig godt li dig, jeg var bare nød til at være helt sikker.. Man ved aldrig om folk ændre sig mens man ikke ser dem jo.”

Hun så langsomt på ham, og smilte lidt forsigtigt. Lænede sig ganske langsomt ind imod ham, og hvilede hovedet mod hans skulder.

''Så kan jeg gætte at du var nød til at flygte?''

Han kiggede lidt ned i jorden. Han vidste ikke helt hvad han skulle forstå ved at hun sagde at hun godt kunne lide ham, at hun faktisk virkelig godt kunne lide ham... Hvor meget mon hun mente.. Han sad bare og kiggede ned i jorden og bagefter stirrede han ind i ilden ganske stille.

''Hey nu har jeg været sådan her i over 450 år... Hvorfor skulle jeg pludselig ændre mig?''

Han smilede stille, og som sædevnaligt nå han sad med en smuk kvinde kunne han ikke lade være med at berøre hendes hud på overarmen og lade sin evne gøre sin effekt... Han var så vant til at gøre det af ren vane... Han rev dog armen til sig...

''Det må du undskylde...''

“Jaa.. Eller ikke rigtigt.. Jeg håber at han er død nu, men jeg er ikke sikker”

Aubreiane betragtede ham tænkende, og lod let hånden hvile mod hans knæ. Han var rar at have med hjemme. Så havde hun da lidt selskab, i stedet for at være alene hele tiden. Det var ikke noget hun kunne li længere. Hun hadede at være alene for længe af gangen.

“Det ved jeg ikke.. Jeg ville bare være sikker, jeg hader at blive udnyttet jo, men det ved du godt, så vidt jeg husker var du her da jeg myrdede en for samme grund”

Hun mærkede at han rørte hende igen, vidste godt at han brugte sin evne igen, det kunne hun tydeligt mærke. Men hun sagde dog ikke rigtigt noget til det, lod ham bare gøre det. Han havde forhåbentlig ikke tænkt sig at bruge den hele tiden.

“Det okay.. “

''Ellers må du jo bare finde ham smukke?''

Han smilede stille til hende, og han vidste ikke helt hvad han skulle gøre af sig selv. Han vidste ikke helt hvad han skulle gøre, men han havde svært ved at lade være med at ville forsøge med at forføre hende. Det var så fristende.

''Ja det er jo sandt nok... bare hans ansigt da du gjorde det... Han havde vist forventet noget ret meget andet end det?''

Han smilede stille, og lagde armen om hende igen, mens han fokuserede på at han ikke skulle bruge sin evne på hende. Han kunne dog ikke helt lade være med så at forsøge sig på den gammeldags måde istedet. Der var bare noget ved hende der gjorde det...

''Ja det er jo bare fordi... Du er så smuk, og dejlig at være sammen med... Du er så lokkende...''

Han smilede stille til hende, og aede hende stille over armen, hvor hans evne ikke længere havde nogen effekt på hende og han vidste ikke hvad han mere skulle gøre eller sige til hende... Han lænede sig lidt ind mod hende og kyssede hende ned af halsen.

“Der er ingen grund til at lede efter ham, hvis han bare lader mig være nu.. Jeg skal ikke nyde noget af at han prøver at myrde mig igen”

Let lod hun blikket hvile på flammerne, og bed sig kort i læben. Han var nu sød..

“Det tror jeg også han havde.. Den stakkel han havde nok ikke forventet jeg ville gøre det mod ham”

Hun så på ham da han lod armen glide om hende igen, og bed sig blidt i læben. Let smilte hun, og lod ham bare gøre det. Det generede hende ikke at han gjorde det. Og derfor var der ingen grund til at gøre noget imod det. Når alt kom til alt.. Måtte han gerne fortsætte. Hvad var det værste der kunne ske.

“Smuk? Og dejlig at være sammen med, det kun fordi du vil opnå noget”

Hun så drillende på ham. Og nussede hans arm lidt tænkende. Hun bed sig kort i læben dog, inden hun let lænede sig hen imod ham da han kyssede hendes hals. Det havde altid været hendes svage punkt. Langsomt trak hun sig væk, og så ham forsigtigt i øjnene. Rystede så opgivende på hovedet af sig selv, og kyssede ham blidt. Ja okay.. Hun var nem at overtale på det punkt åbenbart.

Han kiggede stille på hende, troede hun virkelig at han sad og sagde noget han ikke mente? Han kunne godt finde på at sige den slags for at opnå noget, men han ville aldrig lyve, og han sagde kun den slags ting hvis han faktisk mente det. Han smilede derfor en smule mat til hende.

''Jeg ville aldrig lyve for at opnår noget...''

Han kiggede lidt ned mens han med den anden hånd nussede hendes inderlår lige oppe under kjolen, og smilede bare stille med han stille kyssede hende ned af halsen og da hun kyssede ham gengældte han det bare ganske stille og blidt som hun selv havde startet kysset.

Han kærtegnede bare hendes inderlår, og og lod hans hånd ligge helt oppe ved kanten af hendes trusser, men rykkede dem en smule væk derfra igen for at gøre det lidt mere roligt, og gå langsommere frem.

''Du er virkelig smuk, og jeg mener det... Det er virkelig ikke noget jeg bare siger...''

Han nappede hende blidt i halsen uden at bide hul, og kyssede hende ned til kravebenet og hånden som ikke kærtegnede hendes lår lod han glide op langs hendes ryg, og kyssede hende ned langs armen og op af den igen til hendes hals.

Aubreiane lod langsomt hænderne glide op af hans brystkasse. Let hvilede hun dem der for en stund, inden hun lod dem hvile om hans nakke. Hun kunne godt li at være tæt på ham. At mærke hans hænder mod sin krop. Langsomt slap hun hans læber, og smilte lidt forsigtigt.

“Neij.. Jeg ved godt du ikke lyver for at opnå noget”

Hun kunne godt mærke at han prøvede at gå langsomt frem. Det var rart at han ikke virkede som en der havde vildt travlt, det fik hende til at slappe lidt mere af. Det var jo også et stykke tid siden hun sidst havde haft sex. Måske var det derfor hun var usikker på sig selv. Det var aldrig noget hun havde været før, men det var hendes eneste forklaring på det.

“Tark.. Jeg sætter pris på du siger det”

Hun lod ham nappe sig i halsen, og grinte lidt forsigtigt. Let så hun på ham, og skubbede ham langsomt ned og ligge, satte sig på hans mave, og holdt hans hænder mod gulvet.

“Er du sikker på du vil?”

Hun så drilsk på ham.

Han smilede bare stille til hende, da hun sagde at hun var glad for at han fortalte det til hende, og han kyssede hende ned over skuldrene og trak forsigtigt stroppen til hendes kjole lidt ned med munden, og kyssede hende op af halsen igen.

''Det er jeg glad for at du er glad for.''

Han kyssede hedne blidt på læberne inden hun lagde ham ned på gulvet, og satte sig på ham igen. Han smilede bare drillende og begæret op på hende, mens han bare lod hende holde ham uden at kæmpe overhovedet.

''Det ved du vidst godt svaret på smukke? Men plejer du ikke hellere at ville have situationen her omvendt?''

Han kiggede lidt op på hende, og rullede dem så rundt, sådan at han lagde oven på hende, og holdt hende fast... Han sad sådan at han holdte hendes hænder ned mod gulvet over hendes hoved, han smilede drillende til hende.

Han kyssede hende ned af halsen i den anden side og lod så den strop blive fjernet også, mens han så slap hendes hænder med den ene hånd, og trak ganske langsomt og let og elegant hendes kjole af hende.

''Du siger bare til hvis jeg går for hurtigt...''

han kyssede hende lidenskabeligt, og da han slap kysset kunne han ikke lade være med at nappe hende blidt i underlæben.

Aubreiane lod ham trække stroppen til hendes kjole ned i den ene side, let bed hun sig i læben, og smilte lidt forsigtigt. Lod kort hænderne glide gennem hans hår med et svagt grin.

“Er det her en god ide?”

Hun så legende ned på ham, og lod hovedet glide på skrå, inden hun børstede det lange hår om på ryggen. Let lænede hun sig ned og lod kort tungen glide op af hans hals, og stoppede lige under hans øre. Hun så ham let i øjnene, og bed sig kort i læben.,

“Om jeg plejer det? Ah det ved jeg nu ikke.. Men jeg kan godt li det hvis det er det du vil vide”

Da han vendte dem rundt, og tog fat i hendes hænder, gjorde hun ikke nogen form for modstand. Hun havde ikke noget imod han tog magten lidt fra hende. Hun mødte hans blik, og lod hovedet glide lidt på skrå. Hun lod blikket hvile på ham som han fjernede den næste strop, og trak kjolen af hende. Let mødte hun hans blik igen, håbede ikke at han havde problemer med hendes udseendet.

“Neij det okay.. Hvis min krop stadig behager dig uden tøj på?”

Hun så drilsk på ham. Og mærkede ham kysse hende igen. Intenst kyssede hun ham, og lod ham bide en anelse i sin underlæbe bagefter. Et svagt grin slap fra hendes læber,.

''God ide? Alt der involverer dig smukke, er en god ide.''

Han kyssede hende intens, og kunne ikke lade være med at lægge mærke til hvordan hun lod sin tunge glide op af hans hals, og han sukkede bare nydene over den blide berøring.

Han kiggede bare ned på hende da han havde vendt dem rundt, og han kiggede ned af hendes krop da hun snakkede om, om hendes nøgne krop også ville behage ham. Han kunne ikke lade være med at smile en smule grinende over det.

''Den er endnu smukkere uden tøj end med tøj.''

Han valgte at der ikke var nogen grund til at fjerne hendes bh og trusser da han lige ville lade hende tage en smule del i det også, bestemme hastigheden lidt så det ikke kun var ham der gjorde det. Han kyssede hende ned af halsen og henover hendes bryst, hvor han nappede hende blidt. Han kyssede hende op langs halsen og op til hendes læber hvor han kyssede hende lidenskabeligt, og lod sin tunge skille hendes læber ad og bød hendes tunge op til dans.

Han kærtegnede hendes inderlår med den frie hånd og slap stille hendes hænder med den anden som han lod glide kærtegnene over hendes trusser for blot at pirre hende lidt, og drille...

Da han slap begge hendes hænder, smilte hun drilsk til ham, og lod let hænderne glide op af ham, trak let hans trøje af, og lod dem igen glide ned af hans bare overkrop, og stoppede dem ved hans busker, som hun langsomt åbnede og trak en smule ned af ham.

“Hm.. Så kun fordi du siger det”

Hun mærkede hans læber glide ned af sin krop, og sukkede en anelse nydende. Det føltes dejligt, de små blide kys hele vejen ned, og derefter op til hendes hals igen. Men hun vidste godt at hun kunne li det. De var nået ca hertil sidst, da hun havde bedt ham om at gå. Men det ville nok ikke ske denne gang. Det følte hun i hvert fald ikke. Hun gengælde hans kys kærligt, og lod sin tunge møde hans.

Let lod hun hænderne glide om bag hans nakke, og derefter lidt ned af hans ryg. Hvor hun langsomt lod neglene hvile imod huden. Ikke så det gjorde ondt, men så det stadig kunne mærkes.