A smile in the night

Sted: Terre's gågade myldrende med liv
Tid: Sidst på aftenen hen mod midnat
Udseende: Khá er som altid iført sin sorte ærkemagerkåbe med arkane symboler i kanten

Khá var efterhånden faldet til i byen men som altid, stadig alene i sit slot. Det store spektrum af personer og arter gjorde det muligt for Khá at føre en eksistens hvor han ikke hele tiden skulle kæmpe for at leve videre. Ganske vist var der tilfælde, men når man så ud som Khá, ville man aldrig slippe helt for det

Gågaden var fyldt af liv i aften. Khá kunne stort set forsvinde i mængden, selvom der indimellem kom fulde mennesker og ville hilse, eller de få individer der kendte til magi reagerede selvfølgelig på symbolerne på hans kåbe. Khá gik altid med hætten nede så hans ansigt ikke var synligt. Det resulterede stort set altid i en ubehagelig situation.

Men et eller andet fik Khá til at tro på denne aften ville udvikle sig interessant, så han gik forventningsfuld og søgte hvad eller hvem der kunne gøre denne aften interessant for den gamle troldmand

Den unge pige gik hurtigt igennem mængden med hovedet bøjet og den grå hue trukket godt ned over ørerne.
Hun fokuserede kun på de beskidte skosnuder der tilhørte hendes slidte hvide støvler og bed sig i læben af nervøsitet og usikkerhed, forårsaget af den store menneskemængde.
Hun kom fra en veninde af. Det var meningen hun skulle havde overnattet, men desværre blev det aflyst.

Nell kom til at dunke ind i en voldsomt beruset mand og faldt ned på jorden. "Undskyld sir." mumlede hun og han begyndte straks at råbe af hende og true hende i den tro, at hun var lommetyv.

Khá var faldet en smule hen i sine egne tanker da han blev revet tilbage til virkeligheden af et pludseligt udbrud. En meget fuld mand anklagede en ung pige for at stjæle. Skulle man?

Khá gik roligt hen til den rasende mand og lagde hans hånd på skulderen af fulderikken og sagde: Er de sød at dæmpe dem? jeg er sikker på den unge dame ikke har gjort noget som helst.

Fulderikken blev sur på Khá og slog ud efter ham men Khá greb hans hånd med sin egen askegrå og knoglede hånd. Khá satte sit ansigt tæt på mandens så kun manden kunne se under hætten og Khá hviskede til ham:

Hvis de så meget som tænker på at løfte hånd mod nogen igen, vil jeg udsætte dem for pinsler deres simple hjerne aldrig ville kunne drømme om eller forstå. Gå så inden jeg ændrer min mening

Khá lod sine øjne blusse lidt op med den blå ild han mestrede og manden blev bleg som et lig og løb så hurtigt han kunne skrigende.
Han vendte sig mod den unge dame og sagde roligt:

Mit navn er Khá. Jeg håber de er uskadt