Cry Or Smile - Maletdicta - (XXX)

De knirkende hængekæder, svang faretruende frem og tilbage med en hysterisk rallen. Oprøret foregik aldrig på en bestemt måde; uendelige af metoder, der kunne vise en stædig kamp imod et af naturens stærkeste magter - Tiden. Selve pælene, der borede sig dybt ned i den klæbrige jord, og holdt gyngestativet oppe, knasede råddent. Selv det mindste tryk på træværket, forårsagede foruroligende knæk, splinter og fremkaldte en svag, gusten lugt af fugt. Den kunne være ubehagelig, men det var nærmest en ubetydelighed, hvis man satte et andet eksempel op. Der var kæderne, der hang ned af den vandrette, gennemrustne stålpæl, som havde samme boblende kobberfarve, som låsene omkring pælen. Det, der skulle holde gyngerne på plads, så de var klar til brug af mindre børn, og måske lettere trætte unge, der ikke gad slentre de sidste meter hjem. Hele dette gyngeværk, var en slidt genstand, langsomt opslugt af tidens tand, og vandet, der dråbe efter dråbe trængte ind i det forældede træ. Eftermiddagens tåge svøbte oldsagen, som en beskyttende tåge, der skulle holde flere bagdele fra at ødelægge mere af dette antikke konstruktur. Solens stråler, der skinnede igennem med forskellige tykkelser, varmede ikke kun stolper, kæder og sæde op. På den venstre side, var forsøget på en nogenlunde redning mislykkedes. Igen viste lyset vejen frem til et væsen, der ikke engang så ud til at trække vejret. Håret, der gav en speciel farve fra sig; ansigtet, der så ud til at spekulere over alle verdens spørgsmål, gåder og mærkværdigheder. Øjenbrynene afslappede, gjorde intet for at understrege den smalle streg af en mund og næsen, der ikke engang var stor nok til at dække halvdelen af de øjne, der skinnede sagte med en smal refleksion af orange nuancer, blandet med en sløret skyggegrå. Vinden susede sagte ind af den tynde åbning, der kun lige var antydet imellem de to bleglyserøde drengelæber. Hænderne kærtegnede forsigtigt de to kæder, så der ikke ville blive revet hul i læderet, der dækkede håndflader, led og fingre. Der skulle gerne snart ske noget. En forstyrrelse. En belastning af nysgerrigheden. Et eller andet bemærkelsesværdigt.
Dagen var snart gammel, skulle overtages af den friske nattehimmel.

Lyden af noget skarpt som skød igennem luften, for derefter at bore sig dybt ind i træ ødelagde stilheden. Den store kniv havde sat sig fast i én af gyngestativets stolper, den der var tættest på væsnet som havde placeret sin store røv på gyngen. "Katan!" Den højrystede stemme gav genlyd på legepladsens store areal. Et par meter fra det stor-røvede væsen stod knivens ejermand. Han havde bare tære, så man kunne se de lange, sorte tånegle som prægede hans beskidte fødder. Hans tøj var flået i stykker diverse steder. Store revner og flænger i de militær-grønne bukser, det ene ærme på hans sort/grønne trøje var flået helt af og var hvem ved hvor henne. Hans hænder rystede af bare spændning, imens de gustne syregrønne øjne betragtede fjenden med et intenst blik. Hans mund var formet i et stort smil, så de skarpe tænder han besad kom til syne. "Er du klar til endenlig at dø, svagpisser!?"
Han spyttede en snotter ud i græsset og begyndte at gå frem imod målet med vaklende skridt. Han kom hurtigt tæt på fjenden og lod ikke øjnene glide væk fra ham, bare et øjeblik. "Jeg skal nok få dig denne gang, skat," hans smil forsvandt og blev reduceret til en tynd streg idet ordene var gledet ud, muligvis ikke høje nok til at fjenden kunne høre dem, man havde vel lov at håbe, siden det sidste sikkert bare ville pisse ham mere af, end selve angrebet.
Hvis Katan ikke var rendt væk, ville Maledicta nu være lige foran ham, med ansigtet lige ned i hans. Hånden var søgt op mod kniven, som han nu prøvede at få fri med kun den ene hånd. Damn.. han skulle ikke have kastet den. Den sad fast. Han kunne ikke få den fri. Fuck. Male havde sine gustne øjne, fast, rettet mod sin lidt for stærke modstander. Han smilede igen og slikkede sig sulten over læberne, bare for at holde opmærksomheden på sig, imens han prøvede at få kniven løs. Det gik først lige op for ham at Katan muligvis ikke havde tænkt sig at vente så længe og højst sansynligt bare ville angribe. Fuck nej! Ikke denne gang! Male skulle bevise at han var bedre! At han kunne slå ham, med eller uden våben!

"Katan!"

Lyden af denne velkendte, lettere rustne stemme fik smilet frem på Katans læber. Hvis ikke en kniv var knaldet ind i træet, og havde fremkaldet en knasende melodi af spiddet træmasse, ville han have sukket inden denne kamps begyndelse. Modstanderen var allerede oppe at køre, og det fik Katan til at indse muligheden for at tænke, var usandsynligt begrænset. Som altid. Han lukkede kun for et par sekunder sine trætte øjne, der snart skulle bruges på det ekstreme level, hvilket fik dem healet endnu hurtigere end sædvanligt. Men han vidste, at hvis dette gik galt, ville der aldrig mere komme nogle af disse fremtidige slåskampe med møgungen. Den omvandrende psykopat, med det sygeste og mest groteske klamrian, Katan nogensinde havde beskuet sine øjne på.
Måske var det derfor, at han følte sig så nært beslægtet med drengen, på en ubehagelig, gyselig måde.
Han lod blikket gå til siden, da de skarpe øjne igen stod klart i eftermiddags lysets skær. Katan kunne ikke lade vær med at smile på den normale: Nå, så der er du jo igen, lille miss taber, der altid syntes at tænde Maledictas flamme. Pf. De var jo gamle fjender, så svagheder og styrker var gennemskuet hen af vejen.
Som den gang Maledicta næsten fik skåret øjet ud på Katan, så havde han i et håbløst forsøg prøvet at give gengæld, ved at flå penishuden af Maledicta. Det virkede, hvilket ikke burde have været overraskende.
Men når det gjaldt den sindsyge kælling af en dreng, kunne man aldrig være helt sikker på at han var som alle andre.
Han nærmest bestirrede den dumskab, der syntes at kyle sig igennem Maledictas krop, da han stod og vrikkede med kniven. Hold kæft, der var altså grænser for ekstremt stupiditet! Men det bekræftede jo bare, at Maledicta ikke var en hel normal form for klamhed. Han var den rod, der fødte gustenhedernes træ! Føj, for den lede, hvor var han bare styg.

Katan rystede på hovedet syntes ikke at glide fingrene over det normale skaft af træ og stål, men istedet sætte håndfladerne på nakken, og med en ligefrem brutal styrke, støde skosnuden direkte ind i Maledictas ene knæ, men ikke foran. Knæet, bare lige i den modsatte side.
Det skulle fandme nok gøre ondt.

Han pressede koncentreret læberne sammen, da forsøget på at holde Katans opmærksomhed syntes at tage fejl. Han havde det der specielle overlegende glimt i øjet han altid fik, når han vidste at han havde Male hvor han ville have ham. Det sadistiske, bedrevidende svin. Desværre var det svin den eneste som kunne give ham lidt modstand, når han havde brug for det. Og desværre havde trangen til at slå løs på denne person overtaget ham. På én eller anden måde overgik han altid Male, og det kunne han simpelthen ikke holde ud!

Maledicta rykkede hårdt i kniven, som stadig ikke så ud til at ville give sig, lige med det samme. Fuck. Hans ansigtsudtryk ændrede sig kort, og han rystede svagt på hovedet, for at vise ham at han godt lige kunne give ham en chance. Han vidste at det ikke ville virke, men det undrede ham alligevel lidt, da han ikke greb af i knivene, som han da ellers altid gjorde. Det var sært. Han burde da allerede være igang med at flå hans hud af. Hvorfor ikke det? Han klemte øjnene sammen i en undrende mine, da Katan nu så ud til at være helt afslappet. Hvad fanden...? Hvad havde han dog tænkt sig at-... Han slog de gustne, grønne øjne op, da en smerte pludselig ramte ham. Han faldt forover, ned på knæ, med ansigtet lige ned i Katans skød.
Den spasser havde ramt ham bagfra. Han havde været helt optaget af kniven, så han havde glemt at holde øje med benene! Hans egen kniv havde han selvfølgelig sluppet, så nu hang den bare dér og fik ham til at se endnu dummere ud. Male indhalerede Katans velkendte duft, men dog kun i et kort øjeblik. Han greb hårdt og brutalt fat i Katans knæ og stirrede op på ham med arrigskab i sit blik. "You little fuckface!"

"Og jeg vinder officielt første runde, lille snotslikker"

Han gnækkede hånligt, syntes nærmest sadistisk at våde to fingre til, med den slimede tunge af hans. Øjnene kneb sig drilskt sammen, idet han iagtog klammo'ens hovedskal, der syntes at trykke sig imod Katans egne ben, imens at underliv var i midten. Hvis folk kom forbi, ville de på sin vis tro, at Katan var ved at voldtage drengens hoved bagfra. Nu havde munden haft tid til at slikke dem så godt, at de nu dryppede af tilsmurt savl fra Katans egen lille mund. Hans øjne afgav et glimt, der nok ville få Malet til at fryse, og tænke noget i retning "Åh nej. Det gør du bare ikke, det der".
Langsomt, men med en barbarisk styrke, tvinger han de to fingre direkte ind i Malets næsebor. Borer dem brutalt opad, og selv hvis neglene skulle rive kødet i små laser, fortsatte de bare, indtil det ikke lå muligt at komme meget længere oppe. Man kunne kun lige se enden af dem, da de var begravet i snot og spredte savlet i hele den gustne drengs næse. Det var også sådan, at Katan forsikrede sig, at Malet ikke bare spring op og gav ham en uppercut, med kraniet. Det ville sikre Malets vinden, på bare få sekunder, og ruinere hele Katans omdømme.
Indtil videre, var det en ganske mærkværdig og dog sjov følelse, at vibrere de to fingre, oppe i næsen på 'fjenden'.

"Hva så, din lille gris? Er du kommet tilbage, bare for at grynte lidt, inden jeg lader dig gøre min pik så fandens ren, at du resten af livet vil smage støvet på din fucking frastødende tunge?"

Første runde. Fuck. Han kunne nærmest høre klokken ringe og folk klappe af ringens nuværende mester. Pokkers, han blev nød til at gøre et eller andet, for at komme op på siden af ham. Male stirrede vredt og irriteret op på ham, som han sad dér og suttede på sine fingre som en anden baby, det værste ved det var, at det fik Males seksuelle spænding op og ringe. Han viste tænde og snerrede irriteret, men da Katan tog fingene ud af munden igen, blev hans udtryk ændret. Hvad havde han nu tænkt sig? Det var det samme hver gang. Han overraskede altid på én eller anden langt ude måde. Male åbnede munden en smule, indtil han nogenlunde kunne følge Katans psykopatiske tanker og han vredt bed tænderne sammen. "Det gør du bare i-... Ng!" Han slog øjnene hårdt i, da han mærkede Katans brutale styrke rage op i næsen på ham. "Argh!" Det gjorde ondt. Forbandet ondt. Han mærkede hvordan Katans fingernegle preddede sig længere op i hans hud, blandet med den ulækre følelse af snot og spyt, som sivede ud derfra. Det kunne sgu da heller ikke være særligt rart for den forbandede næsepiller, at hanve fingrene oppe i en anden persons næse.
Male strammede grebet han havde om fjendens knæ, prøvede så godt han kunne på at bore neglene ind i hans hud. Det var svært at komme til, på grund af bukserne, men selv den mindste ting kunne da hjælpe på en eller anden måde. Han fik tåre i øjnene af det, men bed smerten i sig. Han havde jo, trods alt et omdømme han måtte passe på. Male åbnede øjnene den lille smule op de kunne, mens han lyttede til fjendens negatide ord. "Støvet?" Male smilede hånligt, hans position taget i betragtning. "Hvad, skat? Er det lang tid siden du har fået noget på den dumme siden du er nød til få mig til at sutte dig af?" Han slog en latter op, ligeglad med smerten i hans næse. Endelig kunne han få et par point i land! Male greb nu hårdt fat ved Katans skridt og klemte godt til. "Det skal da være mig en fornøjelse at hjælpe dig lidt," hans øjne blev langsomt helt sorte og hans smil forsvandt i det øjeblik det tog ham at give fjenden et ordenligt, elektrisk stød. Det kunne ikke slå ihjel, men man kom nu alligevel ikke fra det helt på toppen. Anden runde var vist hans... Ding-ding-ding.

Øjenbrynet begyndte lidt efter lidt at bue opad, da han bemærkede en ubehagelig detalje i dette lille spil, med trynen og de ret så indsmurte fingre. Hvad ville der ske, når Malet vænnede sig til følelsen? Igen måtte Katan for et par sekunder lukke øjnene, fuck, hvor ville det bare ikke være godt at blive nakket pågrund af uopmærksomhed. Men.. Han kunne bare ikke finde ud af den fejl, hele denne position af de to 'skakbrikker' afgav. Selvfølgelig gjorde de der negle nas, de rev sku da hans knæ et par gange! Men.. Igen. Han kunne bare ikke komme i tanke om den rigtige grund til at flygte, eller i det mindste, rykke sig et par meter væk. Han snusede den rådne, kolde lugt ind og inden, der overhovedet nåede at ske mere, nærmest tvang et hyl sig op fra Katans lunger. Det var ikke et sejrshyl, som en ulv, der synger op med himlen.
Det var et skrig, fra den sygeste grad af forpulet smerte!

"You son of a... Aaargh!"

Katan overvejede ikke engang at tørre de snottede fingre af, da en gigakolosal smerte jog igennem ham. Han stod klodset, uvagtsomt og kunne ligefrem høre den fjerne, klirrende tone af en klokke, der syntes at le af ham på den mest hånlige, nedladende måde der fandtes. Shit! Eller også var det bare Maledicta, der frydede sig gevaldigt over at have vundet anden runde, af deres ret så beskidte kamp. Tårene var ikke dukket op langsomt, men nærmest drev ned af kinderne, som en strøm af nederlag. Også de, syntes at hyle og skrige over deres ejers feje stilling. Og ikke kun det, at han rent faktisk stod og måtte tage sig til skridtet, imens underlæben blev bidt til blodstrimler, og kroppen nærmest vuggede til siderne, prøvede på en eller akavet måde at holde sig nogenlunde oprejst.
Fandens også, at så åbenlyst et trick, skulle være skyld i denne klatunges sejr! At møgdyret også syntes at nyde det, dét kunne Katan simpelthen bare ikke tage. Det var noget af det mest ydmygende, når Maledicta fik en grund til at grine, eller i det mindste smile oprigtigt. Fuck, shit og alverdens røvhuller! Der måtte.. Der måtte være en måde at vinde, selvom runden for længst var røget over i den anden banehalvdel. Ja. En eller anden udspekuleret vej, der gjorde sejren mulig. Dumdristig, men stadig på den luskede måde, så det virkede uhyggeligt simpelt og bare helt igennem ondskabsfuldt.

Hvor fanden var de gode idéer henne, når man faktisk havde brug for det?!

Maledicta blev kastet et stykke tilbage, da Katan pludselig fik andre ting at tænke på, end at grave efter en andens bussemænd. Han lå nu et stykke ude i mudderet og stirrede på fjenden med store øjne, som han stod dér og tog sig så åbenlyst til skridtet og... han græd! Svinet græd, faktisk! Male startede ud med at forme læberne i et tilfreds smil, men han kunne ikke holde den så længe, det gik ikke lang tid før han lagde hovedet tilbage i græsset og kom med en høj, rusten og skinger latter. Han tog sig til maven, idet han rullede en halv omgang rundt, så han nu lå på siden og grinte. Det var simplthen for godt, det her! Han havde fået fjenden til at græde! Hvad blev det næste? At han råbte efter moar? Han slikkede sig nærmest sulten om munden, hvor den fine blanding af snot, spyt og blod sad, dog ikke længe, for da Male endelig så ud som om han ikke kunne grine mere lod han hele armen glide hen over sin overlæbe for at tørre det væk.
"Awh, stakkels, lille pus. Gjorde det ondt... skat?" Han satte sig op, bare for at lægge hovedet på skrå med et nærmest bekymret ansigt, dog kunne han ikke få smilet til at forsvinde, så helt bekymtey igen, blev det nok ikke. Han rejste sig op på den mest vaklende måde en person kunne, hvorefter han straks satte kursen mod sin kniv, som han nu denne gang var sikker på at få ud. Maledicta greb fat i skaftet og hev godt til, og efter et par gode ryk med begge hænder, kom den da også fri.
"Jeg håber at den er okay, vi skal jo bruge den senere, heh," Han lod tungen ramme det kolde stål blad, som kniven var lavet af. Hans øjne var rettet imod fjendens lettere beskadiget dele, idet han lod tungen glide op af det kolde blad.
Han vidste ikke rigtig selv hvad han mente med det. Om han havde tænkt sig at skære svinets pik af, eller ej, måtte tiden jo vise. Han kom jo på idéer hen af vejen, så måske fandt han på noget bedre end det. Han gik imod fjenden med faste skridt og pegede så på ham med den store kniv. "Your move."

Der var ikke så meget tænketid tilbage, da Malet endelig syntes at vrikke den klirrende kniv ud af træbjælken. Man kunne næsten høre dens klynken, som kødet blev splintret og flået. Som om en sjæl havde bosat sig, og ligefrem tiggede om frelse og stoppelsen af denne forfærdelige leg. Som bønnerne blev hørt, var det nu Katans tur til at lide. Medmindre..
Medmindre han kunne udføre denne utroligt dumdristige og fucking latterlige plan!
Katan rystede ivrigt på hovedet, og på en akavet måde, fik han også fjernet hænderne fra det dunkende skridt. Ha. Malet kunne vente sig, det dumme røvhul. Benene rystede ustyrligt, stadig lettere lammet af Maledictas fucking beskidte angreb. Han kneb uroligt øjnene sammen, nåede ikke engang at overveje en tælling, og sprang op. Det var lige ved at mislykkedes, så han igen kunne gå på knæ og nærmest sutte den klamme idiots penis. Heldigvis, tænkte Katan, så nåede han lige at stramme musklerne til og bare tilte en smule til den ene side. Hans blik gik over i en stram, men selvsikker tone, som dengang, hvor Maledicta insisterede på et billede. Der havde han kun tænkt på hævnens søde tand, og derfor lignede han en lejemorder, på et så gammelt billede, at det nu lå under støvede minder.

"Du er så på spanden, din uduelige horsefucker!"

Endelig så tog de to slagterknive deres entré. At det var en imponerende en, skulle der ikke herskers tvivl om, og stadig var der en flammende atmosfære, der omringede Katans krop og sjæl. Den ene hånd løftede sig, pegede på den fremtrædne psykopat, der også klemte sine gustne fingre om skaftet.

"Kom bare an, Maledicta, dit forpulede udyr.."

Og dér stod de så og pegede på hinanden md hver deres våben. Males gustne øjne var blevet en tand større, da Katan havde trukket de to store, velkendte slagterknive. Male rystede på hænderne af bare spændning. Kæft hvor han elskede den røvslikkers knive. Det var altid som at få en gave, når han trak dem frem og pegede med dem på den måde. Det kunne godt være at han nu havde et våben, som han kunne bruge så tosset han ville imod Male, men han skulle sgu have lidt respekt for det alligevel.
Han smilede psykopatisk til ham, idet han tog et skridt fremad, så deres våben stødte mod hinanden, og kom med den fantastiske, lille lyd af stål mod stål. "Udyr? Tsk! Kan du ikke komme på noget bedre, din røvslikkende satan!?" Male vendte hånden opad, så knivens skarpe side pegede op imod den mørke himmel, hvorefter han tog endnu et skridt fremad, så kniven nu kunne nå ham, dog pressede han den ikke ind i ham, for at gennembore hans forbandede gode krop.
Hvis Katan ikke havde rykket sig væk, ville Male lade kniven søge ned af, så den var ved starten af bastardens trøje. Han viste sine skarpe tænder frem igen, da han pressede kniven op mod stoffet, og på den måde fik skåret fjendens trøje op. Det kan godt være at han ville komme til at ramme huden på fjenden, men det kunne sgu være lige meget. Han kunne tage det.

"Skal vi så se hvem der vinder denne omgang?"
Males hviskende stemme ville let nå ind til svinets øre, hvis denne da ikke var helt døv. Katan vidste uden tvivl hvad der ville komme til at ske nu, hvis han da ikke var fuldstændig idiotisk. Dette var jo en evig kamp om magt. Hvem havde det største våben. Hvem var den mest psykopatiske. Katan havde allerede vundet et par stykker. Han var ældst, højst og han havde to store våben mens Male rendte rundt med ét.

"Son of a bitch..."

På trods af at lyden af trøjens lidelse nåede Katans blottede ører, rørte han sig ikke og da vinden tog lidt til, åbenbarede den hans let markerede torso, da de to flapper af stof røg til siden. Maledicta den fucking spade! Og det var endda en af Katans yndlingstrøjer, som nu var ubrugelig til andet end at vise den sixpack indrammede mave.

"Er du virkelig så liderlig at du er nød til at blotte min mave, dit gustne lille væsen?"

Et lille glimt i hans øjne bevidnede at han havde fået en idé, og han ville ikke lade et sekund gå til spilde med at udføre den, så med nogle elegante ben bevægelser gled han, med ryggen imod Maledicta, over så hans arm omringede Maledictas, tog fat i hans hånd og borede fingerneglene ned i håndfladen, så hårdt at det muligvis ville frembringe små, røde dråber.
Katans ene våbenskaft var presset ind imod håndryggen, med spidsen pegende opad.
Han kiggede koldt på Maledicta, med hovedet let til siden, for at afsløre en nærmest arrogant liggyldighed.

"Så er det dig, din klamme lille brumbasseanus."

Han fnøs, slap grebet og rykkede et par lange skridt væk, for endelig at rette sin frontale krop imod Maledicta. Og stod så igen som før, med den ene af de to slagterknive pegende imod hans uhyggelige fjendes brystkasse.
Den dunkende følelse i skridtet, der var blevet elektrificeret tidligere, var efterhånden forsvundet. Men Katan forbandede stadig snotungen i sit stille sind.
Fuck hvor ville han skære pikken af på Maledicta, når denne tåbelige kamp var færdig!

En næsten lidensens lyd kom helt nede fra Males mellemgulv, da stoffet blev flænset og viste den psykopats-sos røv sexede krop frem. Endnu en fucking ting han var bedre til end Male, der end ikke havde skyggen af en six-pack. Svinet snød sikkert, eller sådan noget. ”Ja, du har jo ikke tænkt dig at gøre noget ved det, røvpuler!” Maledicta skulle til at tage et skridt frem imod satanen, da fuckeren selv valgte at bevæge sig frem, dog med ryggen til. Dette fik Males smil til, i et øjeblik at forsvinde, og han hævede mistænksomt et mørkt øjenbryn. Hvad havde spasserrøven nu tænkt sig at gøre? Oh. Katan stillede sig med ryggen op imod Male, og greb fat i hans hånd.
Male greb fat i svinets skulder og placerede sin næse imod hans nakke, for at indsnuse den selv samme lugt som altid fik ham op at køre. Katan vidste det sikkert godt, han gjorde det bare for at forvirre ham, og gøre ham irriteret! Han gjorde det for at-…
”Av, for Fanden i Helvede!!”
Maledicta havde ikke set det komme. Fuckeren havde boret neglene ind i hans hånd, hvilket fik ham til at give et ordentligt spjæt, for at for helvede få ham væk! Dette, fik ham dog til at dunke hånden ned i spadens våben, hvilket fik det hele til at svide meget mere. Hvad værre var; Katan stirrede på Male på den der røvirriterende måde. Han troede at han var bedre end ham.

”Fuck dig!” Da Katan havde givet slip, gjorde han godt i at bevæge sig nogle skridt væk, for lige så snart han var trådt væk, slog Maledicta ud efter ham, men der skete noget mærkeligt. Møgungen tabte sin kniv, da han svang den, og den landede et stykke væk fra dem. Han stoppede op, stirrede på Katan med et blik der sagde ”hvad Fanden har du gjort?” Hvorefter han stirrede på sin hånd. Han kunne ikke bevæge den. Røvslikkeren havde gjort et eller andet med den. ”Hvad i røven har du gjort ved min hånd, din lille taberfisk!?” Lød Maledictas klamme, rustne stemme, da han greb fat i den arm der var peget mod ham, og vred den, så han kunne borde sine hjemmespidsede tænder ned i snotungens klamme, beskidte hud.

Samtidig lod han benet snige om bag ved Katans eget ben, så han på den måde kunne få svinet ned og ligge.

Katan kunne tydeligt føle latteren boble inde i ham selv, da Male tabte kniven, hvilket så fucking latterligt ud - på den helt rigtige, grinagtige måde.

"For fucks sake, can't you even try to be a bit more... Not you?"

Han mærkede tydeligt det faste, ubehagelige vrid i armen, forårsaget mest på grund af Males vrede der var blevet overført til rå styrke. Og alligevel tvang Katan sig selv til at smile overlegent, og med en langsom bevægelse, placere den anden knivs skarpe spids imod Males strube, presse bare en lille smule for at se om den hvide hud ville gi sig og lade en rift af blod åbne sig.

Han rykkede sig fremad med overkroppen og hovedet, så tæt på at de kunne have ladet læberne møde hinanden, men den følelse ville Katan ikke have den tvivlsomme fornøjelse af. Selvom det kunne have været pirrende at prøve.

"Godt forsøg."

Nu hvor benene var viklet en smule rundt om hinanden, kunne Katan være blevet fældet. Men bagsiden ved det trick var, at det også virkede den anden vej, hvis man havde kræfterne til det - og det havde Katan muligvis. For han afprøvede det ihvertfald, håbede at Male ville falde, da Katan rykkede sig bagud igen og ved at bøje sit knæ dybt, fange Males ben og forhåbentlig tvinge ham til at lægge sig.
Men med Male var intet sikkert eller uundgåeligt. Det havde Katan efterhånden lært.

Svinets ord fik Male til klemme til, i biddet, så det ville højst sandsynligt efterlade et godt kødsår, men alligevel nægtede taberen at skrige. Han græd ikke. Han sagde intet. Han smilede, sgu. Katan havde rent faktisk nosser til at smile ham lige ned i fjæset, når det var meningen at han skulle tudbrøle som en lille prinsesse pige og rende hjem til moar for at få et slag i røven for at være den taber han var! Oh yeah, Male kunne godt huske hvordan Katans mor var.

Male mærkede Røvens kniv imod sin hals, og han gjorde et stort nummer ud af at give langsomt slip på Katans arm og slikke noget af hans blod væk, så det fik en plads sammen med resterne som sad rundt om munden på Male. Han kastede sig næsten grådigt fremad, da Katan lænede sig frem imod ham, kurs imod hans klamme, blodindsmurte læber og Male var bare så klar, hans tunge var ude og alt muligt, mand! Men nej.

Maledicta hørte spasserørets ord, og nåede lige at klemme øjnene en smule sammen, da han mærkede hvordan deres ben blev viklet sammen. ”Erh?” Male mistede balancen hurtigt og ramlede forover og knaldede panden hårdt mod jorden. I et øjeblik så han stjerner, og hurtigt kom hovedpinen, holy fuck, det gjorde ondt. ”Oh, nau deun!” Han vidste ikke engang selv hvad han havde sagt. Hans verden snurrede stadig rundt, men han fik vendt sig om på siden og greb hurtigt fat i røvhullets håndled, den samme arm som han havde bidt hul i, og han trak til!
Svinet havde bare at ende på jorden at det her! Hvis han gjorde, ville han ryge forover, så han lå hen over Male, og Male ville i den grad forsøge at få dem vendt om, så det var ham der lå øverst! Han skulle altid ligge øverst!

”I’m gonna get you, you son of a bitch!” Fik han mumlet, og savlet stod ud af ham, stadig efter slaget mod hovedet. Hans klamme smil var vendt tilbage.

Han kunne ikke holde latteren tilbage mere, og lod den få frit løb, så nattens måne valgte at gemme sig bag nogle sorte skyer for at slippe væk fra den uhyggelige, dybe lyd. Men så fik Male åbenbart nok af sine sanser tilbage, for han mærkede en pludselig, hård rykken fra sit håndled, hvilket fik hans ben til at krydse hinanden; og som forudsagt af Male, lå Katan ovenpå ham, men med Katans næse boret ned i det bløde, fugtige græs.
Det lille fuckface, tænkte Katan og løftede sig hoved.

Men mere nåede han ikke at gøre, før han blev svunget dramatisk i en halvcirkel, så Male, den lille fucker, lå ovenover. Som om det nærmest betød noget for ens manliness, at være øverst i sådan en, akavet, stilling. Og for en gangs skyld gav Katan fuckeren ret i, at sådan noget var sgu vigtigt!

Katan rørte sig dog ikke, udover at placere sine arme under hovedet, så han i det mindste ku ligge en smule bedre; og uden næsten at det var synligt, havde han lagt de to knive tilbage, fastbundet til bæltet. Hans øjne var kolde, og alligevel udfordrende, da han stirrede på Male med et lille smil af fryd.

"Hva så nu, fuckface?"

Han fnøs, og valgte at fremkalde en lille kugle af spyt, der brutalt blev fyret afsted; hvilket fik det slimede vand til at splintre i tusinder af dråber midt på fuckerens ansigt.

"Eat that you creepy son of a bitch!"

Maledicta fik sat sig til rette, med et ben på hver side af sin fjende. Han havde én hånd på svinets veltrænede snyde-mave og den anden var placeret på hans bryst. Male gjorde et nummer ud af at lægge vægt på, både sin røv mod taberens skridt og sine hænder mod hans overkrop. Han var stærk. Han kunne tage det, og hvis ikke ville han lade som om at han kunne tage det! Og se nu der… Han lagde sig endda til rette og alt muligt det lille svin. Og han smilede stadig. Whatever could he do to make it stop?
“Erh… Hvad… nu?” Hans eget smil forsvandt kort. Han havde ikke tænkt over hvad han så skulle gøre. Han havde aldrig været ovenpå Katan før, så det var faktisk lidt mærkeligt. Det var altid Røvpuleren der bestemte… Bogstaveligt talt!

Det her var en leg for Katan, det kunne man sagtens se på det smil. Han vidste jo godt at Maledicta ikke havde nogen anelse om hvad han skulle gøre ved det her lort hentydet til snotspiseren, der så foran ham! Han havde ikke set spyttet komme, men valgte bare at klemme øjnene sammen og tage det som en mand; Nemlig at tørre det væk, for derefter at placerer en finger i sin mund, som han selvfølgelig hurtigt slimede til med sit klamme spyt, han var jo ikke typen der børstede tænder særlig ofte. Da han havde gjort fingeren dejlig våd og klam tog han den ud af munden hvorefter han smilede afsindigt sødt til Katan, af et lille djævel-yngel at være. Dette ville selvfølgelig sætte en del alarmklokker i gang hos svinet, som uden tvivl ville prøve at stoppe møgungen i at placerer sin våde finger i røvhullets øre. Men uden held.
Male jordede den godt og grundigt ind og sørgede for at komme godt ind i alle kroge af griseøret.

”Jamen, skat dog….” Han svang den anden hånd bagud og greb hårdt fat i taberens skridt, gennem bukserne. ”Hvad er der galt? Kan du ikke lide det?” Han prøvede at se sørgmodig ud i et øjeblik, men kunne ikke holde det ud i mere end et øjeblik før an begyndte at skald grine med sin rustne, skingre latter.

Han havde selvfølgelig selv bedt om det på en måde, men det betød ikke at Katan ville indrømme det! Han vred sig, prøvede at skubbe armen væk med begge sine hænder, og rykke hovedet til den anden side for at få fingeren ud af øret - men lige meget hjalp det, for en ubehageligt rar, selvom hård følelse strøg sig igennem hans krop fra bunden af hans underliv som et pludseligt lyn. Men denne gang var der ingen elektricitet - endnu dog, for Male var sådan en pikslikker at han kunne finde på at gøre det samme forpulede trick igen!
Han lagde hovedet helt til siden, ignorede den væmmelige, slimede følelse inde i øret så meget som muligt, og spidsede læberne sammen i protest. Katans øjne blev gemt bag de tynde øjenlåg, selvom hans krop stadig sitrede. Både på grund af klamheden men også af at Male nærmest voldtog Katans skridt med sine gustne fingre.

"Dumme, fluepikkede stodder..!"

Han vidste godt Male sikkert bare ville fryde sig over hans ubehag, så nasty som Male nu var, men Katan vidste faktisk ikke hvordan han ellers skulle reagere. Han var nærmest neglet fast til jorden. Og det fik han pludselig lyst til at udtrykke sig med verbalt.

"Flyt dig så dit multi-retarderede flodhestehul!"

Katan vred sig, og det fik en klam rungen til at opstå i Males hals. En mærkeligt grin om man vil. Man kunne sagtens se på Katan at han ikke lige havde forudset pik-fumleriet, med det udtryk der kom i hans fjæs. Det var der i et enkelt sekund og så forsvandt det, men Male ville have mere. Det skulle være der hele tiden! Han kunne godt lide at se sit svin vride sig på den måde, han behøvede næsten ikke at bevæge hverken den ene eller den anden af sine hænder - spaden klarede det fint selv. Alligevel kunne Maledicta ikke dy sig, og han begyndte at gnide på retardens lem, imens han slikkede sig sultent om munden.
Han lod endelig den våde finger forsvinde fra psykoens øre og tørrede resterne af ørevoks og spyt af i svinets trøje.

”Hold nu din kæft, spasser vi ved jo godt begge to at du kan lide det, så sut!” Male smilede sit syge smil ned til ham, og han fjernede sine hænder fra ham og begyndte at trække sin egen trøje over hovedet, for at afsløre sin mindre trænede krop. Som Katan uden tvivl ville kommenterer på, den tyndskidende narrøv. Uden at ligge for meget i det lænede Male sig fremad og placerede sine, stadig blodindsmurte læber imod Katans hals, hvorefter lod én af sine skarpe tænder kradse hul på svinets hud, så Male kunne smage endnu mere af hans blod.

”Undskyld? Jeg kunne ikke rigtig høre dig over the fact at du snart kommer til at skrige mit navn!” Han grinede af sin egen bemærkning. Den var god. Han burde begynde at skrive dem ned, også bare for at holde styr på om Katan ikke stjal nogen af de drønsmarte ting som Male fik spyttet ud! Tsk! Det kunne godt ligne ham, den luder!

”Er du klar til at blive voldbollet for første gang, din narrøv?”

"JEG HAR FAKTISK KNEPPET FØR, DIN FORPULEDE, RØVLUGTENDE JOMFRUPIK!"

Katan stirrede igen på Male, som åbenbart var igang med at gøre sig klar til at voldtage, denne gang uden trøje på åbenbart. Han undersøgte den smalle torso, og ku ikke lade vær med at fnise, da han så der ikke var skyggen af muskler. Svage kælling.
Selvom han havde råbt sådan af Male, ud af frustration, så var det faktisk løgn. Han havde aldrig haft sin pik inde i noget som helst, kun omringet den med sine egne fingre når der skulle spilles "guitar". Og satme om han ikke var mester når det kom til den 'sport'. Men det skulle Male, den voldtægtsnarkoman, for fanden da ikke vide. Som den ko han var, ville han bare grine af det og komme med en af sine dumsmarte, lortefyldte kommentarer. Røvhul!

Katan lænede sig frem meget hurtigt med hovedet, som sikkert ville få Male den pikspiller til at tro han ville forsøge et headbutt; men istedet for udnyttede Katan selv sine tænder, og flåede sig ind i underlæbens kød med en brutalt styrke. Blodet ville helt sikkert pible frem, og selv hvis Male ville vride sig for at komme fri, ville grebet om hans læbe bare blive strammet til af tænderne, synke dybere ind i kødet.

Katan skreg af ham, og Male grinede kort. ”Chillax, mand jeg siger bare at JEG aldrig har haft din pik oppe i mig!” Han lød hånende, næsten for at fremprovokere at drengen så ville skubbe han væk og begynde at kneppe ham som var der no tomorrow. Og jah, det var vel egentlig det han prøvede på. Det overraskede at svinet ikke sagde noget til den spinkle krop som han blev præsenteret for, han glemte det vel, fordi han nød Males mund mod sin hals så meget, oh yeah.
Male fik et chok da Katan pludselig lænede sig frem af. ”Oh no, you dun-…” Han havde forventet et knald imod hovedet igen, men måtte nøjes med en stivkrampevaccination i morgen, for udyret havde bidt sig fast på Males underlæbe and it hurt like a bitch!

Han kom med en lille, pibende lyd, og kom med en endnu større lyd, da Katan bed endnu hårdere fat, og Male kunne mærke hvordan tårerne stak i hans klamme øjne, men han nægtede at bukke under for den mega-so! Han holdt øjenkontakt, selvom tårerne nu var på vej ned imod hans hage. ”Gib kip!” Kommanderede han, selvom idioten sikkert ikke kunne forstå ham. Han ville ikke tage chancen og bare hive eller lave andre pludselige bevægelser, for tænk hvis hans læbe blev hevet med. I stedet placerede han begge arme rundt om dyrets hals og pressede sig selv frem. Det var ikke lige sådan han havde tænkt sig at deres kys skulle foregå, men sådan blev det. Blod, savl og tåre, og spasseren havde sikkert ikke engang set det komme, den idiot.

Male lod sin tunge glide over Katans overlæbe, og fik heldigvis klemmet et sidste selvsikkert smil frem, før Svinet sikkert havde tænkt sig at slå møgungen ihjel for dårlig mundhygiejne. I mellemtiden udnyttede Male alt det plads han havde og begyndte at nive spaden i den ene patvorte.

Respekt for at holde masken, på trods af de tydelige tårer, sku idioten ha. Men heller ik mere end det, for pludseligt kunne Katan mærke den ubehagelige stank af manglende hygiejne presse sig imod hans egne læber, i en fæl kombination af væsker.
Han slap endelig Males læbe, og prøvede at vride sig væk fra kysset, da den kællings fingre begyndte at nive hans brystvorte, der fik alle musklerne i hans krop til at stramme sig. Vokse med en centimeter eller to, som virkelig ikke gjorde andet end fremhæve hans bedre former.
Og det fik Katans sind til at lukke ned, sige sit midlertidige farvel; og var også den eneste grund til hans næste handling. Hvilket han helt sikkert ville fortryde bagefter.

"Det må vi vel ændre, så, din pikslikker!"

Katan tvang af alle kræfter Male bagud, så de lavede en akavet baglæns satamortele, hvilket endte i at Katan atter lå øverst; eller korrekt sagt, stod på knæ ovenover Male, der lå på den kolde jord. Hans fingre fandt frem til kanten af Males bukser, og rev den nærmest i stykker for at få dem til at sidde ved Males knæ; fange hans ben og gøre dem umulige at bruge, da Male sikkert ku finde på at sigte efter Katans skridt, den gustne satan!
Bagefter fangede de knoglede fingre Males hår, og holdt godt fast i det, imens et arrogant, frydefuldt smil krøb frem; på en måde der ikke lignede Katan.
Som om han nød det, der skulle til at ske.. På den anden side, så elskede han at have magt over den forpulede græshoppefjams af en bitch.

Da Koen endelig slap Males læbe, åndede han lettet op, og tog et minut ud af deres dyrebare tid sammen, så han kunne gnide alt blodet tilbage i sin læbe. Den var næsten blå mand! Og hævet endda! For satan da, den røvslikker! Han fortjente sgu ikke engang Males kys! Oh vent, jo han gjorde så!
Katans reaktion på vorte-pilleriet fik møgungen til at grynte. Hold kæft det så sjovt ud! Man kunne hverken se om han nød det, eller syntes at det var det værste an nogensinde havde oplevet. Uanset hvad var det hylende morsomt!

”Hvad?” Male spærrede øjnene op, da han pludselig blev væltet bagover og de trillede et par omgange. Denne gang var det Katan der lå øverst og Males indre machomand åndede lettet op for at det ikke var ham som bestemte mere. Male havde slået baghovedet mod jorden i faldet, men denne gang var det ikke så slet, det koblede sig bare til den allerede eksisterende hovedpine. Da Katan greb fat i hans buksekant kunne Maledicta ikke lade være med at slikke sig frydefuldt om munden. Det her havde han ventet på i så lang tid! Og endelig gav Satanen op og gjorde det!
Han måtte holde sig i skindet for ikke at komme med en klam lille; ’What are you going to do to me, senpai?’ joke, men han var rimelig sikker på at det bare ville ødelægge det hele. I stedet kom han med en foruroligende lyd, som let kunne komme lige fra pikken af, da Katan greb fat i ham.

Han slikkede sig smilende om læberne.. ”Kom nu, du tør jo ikke,” kom de hånende ord fra hans beskidte mund.

Katan løftede det ene øjenbryn, en smule overrasket over at kællingen ikke modsatte sig på den ene anden måde.. Han spillede faktisk med på det? Langsomt begyndte hans hjerne at fungere igen, han kiggede ned af Males krop og... Tog sig hurtigt for munden, men det var for sent, og et vandfald af opkast røg ud imellem fingrene. Det var ganske vist ikke så meget, men nok til at Katan skubbede sig selv væk, kravlede et par meter til siden, for at hoste det sidste op fra maven, der havde bundet sig selv i en stor, ubehagelig knude.

"Bleeeeergh.."

Godt nok var Male klam, men Katan vidste ikke at den måde kællingen smilede på, forventningsfuldt over snart at blive voldtaget, ku vække så store følelser i ham. De var både dansende af glæde, grædende af afsky og bare ét stort 'mess'.
Han rystede i hele kroppen, tørrede kæften af med hjælp fra trøjens ærme, imens han stirrede på jorden; det var ubehageligt for ham at føle sig så.. Svækket.

"H.. Hva fuck har du gjort ved mig.. Din klamme, afskyelige lort!"

Maledicta skulle lige til at lave alverdens frækkeste lyde, da Satanen pludselig hævede et øjenbryn. Shit fuck. Han var begyndt at tænke over det. Når det handlede om Male skulle man ikke tænke over det, man skulle bare gøre det, ellers ville man opdage hans rådnede hud, hans klamme lugt og the fact at han ikke kunne mærke hvis der sad snot på hans overlæbe. Allerede da svinet begyndte at kigge ned at Males krop, kunne man se ubehaget i hans fjæs. ”Du gør det ikke... Katan, jeg mener det!” Det var første gang i lang tid at Male havde sagt tyrannens navn, og ikke bare en eller anden form for skældsord. Og det var helt klart første gang han havde set så seriøs ud samtidig.

Men selvfølgelig kunne hverken de beskidte hænder, som var sat op foran hans grimme ansigt, for at beskytte det, eller hans ord hjælpe på hvad der ville ske. Svinet brækkede sig. Mange gange i sit lange liv havde Male hørt ordene: ”Jeg brækker mig over dig,” men der var ikke nogen som rent faktisk havde gjort det. De varme klatter fra Katans mavesæk ramte Males beskyttende hænder og noget af hans overkrop, heldigvis flyttede røvhullet selv paraden af lugtende, halvfordøjet mad væk, før det hele endte ud over den yngre møgunge.
”Du er bare den klammeste... mest idiotiske, røvirriterende satan på hele fucking jorden!” Skældsordene fløj ud den beskidte mund, da drengen satte sig op og først prøvede at tørre brækket væk med sine allerede beskidte fingre.

”You had one fucking job, you son of a fucking cow!” Male trak bukserne op, da han rejste sig og trampede hen til sin klamme trøje for at bruge den til at tørre resterne af brækket væk´, hvorefter han kylede den i fjæset på sin fjende, så han også kunne bruge den. ”Jeg har ikke gjort noget som helst ved dig, din afskyeligt pikkeluder! Det er dig som ikke kan finde ud af en åndssvag, lille bitte ting!” Det var ikke så tit at de rent faktisk kunne snakke sammen i længere tid. For det meste var det skældsord og smarte bemærkninger der fløj fra højre og venstre, dette vat nok den længste samtale de havde haft, siden de var børn og ikke nær så voldelige.

”At du rent faktisk kunne finde på at brække dig ud over mig, din afskyelige bitch!”  Han trampede hen og sparkede Katan i skulderen, dog ikke så hårdt. Det var et irriteret skub, som kun kunne sætte spaden ud af balance, så han ville vælte til siden i et kort øjeblik. I mellemtiden havde Male sat sig ved siden af og fundet en pind, som han nu brugte til at prikke i søen af varm bræk.

Katan strammede sine knytnæver, rev næsten flænger i sine egne håndflader, da han fik rettet sig op selvom knæene stadig var plantet let ned i jorden. Han så på Male. Dette var efter at han havde trillet til siden efter et let, dog tydeligt spark fra Male der havde plantet sig på Katans skulder.
Hans stålfaste blik af urokkelig vilje var tilbage, og den nærmest hånlige ligegyldighed, på trods af at han ikke havde brugt trøjen og derfor stadig havde rester af bræk klistret fast til hagen og underlæben.
Med en stille, ikke længere vibrerende finger pegede han på Male, og med et pludseligt ryk havde Katan grebet fat i kællingens håndled, trukket ham sidelæns og overraskende nok, uden at afsløre sin afsky for meget, brummet aggressivt.
Han var igang med at kysse Male, selv med den ret så bitre tunge, uden at have tørret sig for munden. Bare et pludseligt, dyrisk kys imellem fjender. Og barndomsvenner.

Imellem de få, dybe stop hvor han gjorde sit bedste for at udnytte den friske luft mest muligt så maven ikke ville give op igen, sukkede han bare af Male som om han var en mindreværdig lillebror uden manere.

"Tsk tsk. Man skulle tro du var bedre til sådan noget her, din perverse skid."