Le belledone //keela//

T:all around midnight
O:Træer *trollface*
S:What do you think, use your brain
V: vindstille med rislelyde fra blade

En ulv vandrede ned langs lysningen i skoven udenfor Di morga, ulven var ikke bare en ulv men en ægte animagus. Dion var ulvens navn, han vandrede kun derude af få grunde. Han ælskede stilheden og at han var sulten som ind i helvede. Ulven stoppede nu pludselig og løb ned langs en speciel retning, facinerende. Ulvens ryg buede i løb og tænderne var blottede, der var kun én grund. En hjort. Ulven stod nu tæt på hjorten og lagde sig klar til at angribe den med alt hvad den overhovedet kunne trække, han ventede bare på det rette tidspunkt til at angribe den.

Det var en god aften. Eller rettere nat. Keela havde tænkt sig at gå ud og få sin ulveform frem igen. Det var lang tid siden at hun egentlig havde haft den form, hun var mest en ørn. De var også meget mere brugbare hvis man skulle steder hen. Men ulveinstinktet råbte i hende at hun skulle ud og jage. Bare for sjov. Da hun nåede til træerne, kiggede hun sig omkring. Ingen, super! Hun begyndte at bukke sig ned, hendes form skiftede og hun fik ulveform. Men mønsteret, var som en ræv. En sort ulv, med en glimtende hvid pels ved brystet/maven der skinnede sølv. Hun begyndte at gå ind i skoven, på sine fire poter. Det gik hurtigt med at finde et bytte, en hjort. Som enhver anden, så bukkede hun sig ned og blev ét med græsset. Hun holdt sig forsigtig på lur, hjorten drejede hovedet i den modsatte retning af hende. Chance! Hun sprang hurtigt og elegant op på hjortens ryg og bed fast ved den hals, hvor hun gnavede, imens den begyndte at løbe lidt. Hun skulle vel more sig lidt først?

I samme sekund som den anden ulv havde angrebet sprang han også frem og bed sig fast i dens lår så den ville falde omkuld, han skimtede over mod den anden ulv og snerede og rejste børster af den da den havde nakket hans bytte. han sank lidt ned i angrebs position og tog kort fat i låret igen på hjorten for at signalere at han havde byttet og at den godt kunne skruppe af fra den.
/jeg undskylder længden//

Hun havde anet den anden ulv, det var hurtigt kommet for hendes næse at det var en animagus. Den samme slags som hende, men måske med en anden forvandling eller kun den ene? Hun mærkede at hjorten faldt til jorden, og hun slap for at gribe fast ved den hals og dræbe den hurtigt. Hun fik fat i halsen på den, det rigtige sted, der gik ikk hurtigt så lå den stille. Det var tilfredsstillende for hende, men pludselig begyndte den anden at vise at hjorten tilhørte den. Hun kom til at grine indvendig og slikkede sig halvt om munden. Hun lagde sig blidt på hjortens side, så hun lå ovenpå den. Som tegn på, at det blev enten at fjerne hende eller at dele. Hun slikkede sig tilfreds om munden.

Han gloede bare på den anden ulv og gav et dybt pust fra sig, og begyndte bare og at spise af den som tegn på fred, han ville ikke slås med en af hans egne racer udover hvis det var i leg. Han stoppede kort med og at spise og kiggede op mod den anden ulv som havde nogle flotte aftegninger over sig. Han gav sig så i kast med at spise af den nærende hjort, han gnaskede og gumlede i den som havde han ikke fået noget og at spise i lang tid hvad faktisk heller var løgn. Han elskede smagen af hjorte kød og tarme der var flænset op på den.

Hun logrede blidt med halen, hun vandt vel på sin vis ved at få ham til at dele? Hun var selv ganske sulten, men det var mest for hyggens skyld at hun netop havde valgt at tage på jagt. Hun kravlede blidt ned fra hjorten og begyndte at spise af den. Hun spiste meget langsommere end ham, lagde hun mærke til. Det virkede til at han var meget mere sulten, hvilket måske var grunden til han virkede opsat på at hjorten tilhørte ham. Hun stoppede med at spise efter et godt stykke tid, hun var blevet mæt. Hun gik hen til et træ, for at lægge sig tæt ved stammen og hvile maven lidt mens hun fordøjede. Hun kiggede på den anden, kort efter hun lige havde lagt sig ned. Han lignede en almindelig ulv, og pludselig følte hun sig mærkelig. En ulv, med pels der havde en rævs mønster, og en sort og hvid/sølv pels. Hun rystede på hovedet og slikkede sin pote.

Han lagde mærke til at hun trak sig væk fra hjorten og gnaskede da vidre i hjorten indtil at han havde spist alt fra den undtagen knoglerne, da han havde fået gnavet alt af den tog han en af knoglerne og gik stille over mod den anden ulv med ræve aftegninger. Han slikkede sig kort om munden og smed sig så ned ved siden af den anden ulv, han lage hovedet på den ene forpote og kiggede over på den anden ulv. Han lagde sig stille til at gnave i knoglen for sjovs skyld, han havde ikke nogen speciel grund til det men gjorde det bare.

Hun lagde hovedet efter noget tid, ventede blot på at den anden blev færdig. Hun gabte, at være blevet mæt og tilpas, gjorde hende utrolig træt. Hun rettede ørerne mod den anden ulv, da hun kunne høre at den begyndte at gå i hendes retning. hun løftede hovedet og kiggede stille. Ville han til at slås? Hun blev en smule overrasket over at han bare slog sig ned ved siden af hende. Og gnaskede på en knogle? Det var vel en smule humoristisk. Hun lagde hovedet igen og kiggede ligeud. Hun fik sig en lille idé, hun rejste sig op og tog fat i den ene ende af hans knogle. Hun trak den hurtigt ud, så han mistede den og hoppede lidt væk fra ham. Hun lod sin hale logre, så han forstod hun ville drille ham og ikk stjæle den.