The meeting

Hun krøb mere sammen, da han råbte lidt af hende, og han havde taget hårdt fat i håret på hende. Han måtte være sur på hende, men hvis hun skulle lære at være "menneske" igen, måtte hun være hård og ikke være en bangebuks, fordi han havde reageret sådan. "Undskyld, det var ikke meningen, at du skulle blive sur eller ked af det." sagde hun stille og kiggede ind i hans øjne. Hun sad og gnubbede hendes håndled en smule. Han havde taget hårdt fat på hende, men hun var ligeglad. Hun nikkede blidt, da han svarede hende, at han godt vil hjælpe hende.

Det fik hendes humør til at stige en smule op. Hun fik fat i en tot af hendes hår og viklede håret rundt om hendes ene finger og kiggede lidt rundt. Akavet, tænkte hun stille. "Du har vel ikke noget at spise vel? Jeg er faktisk lidt sulten." sagde hun lidt flovt og smilede skævt.

Han kiggede stille på hende, det undrede ham ikk at hun havde den reaktion. Men han var ganske overrasket over at hun allerede var begyndt ikk at flygte fra det. Hvilket vil sige at hun forstod hvad han mente. Han aede hende blidt på hovedet, "Mind mig om at det næste du skal lære, er om du har gjort noget vred eller ked af det." grinede han let og smilede opgivende. Han kiggede stille ned på hendes hænder, havde han virkelig taget for hårdt fat. Han tog blidt hendes hånd som han havde fat i før og gned den en smule der hvor han havde taget fat. "Du er vist lidt for uvant med at man tager fat i dig..." mumlede han let. Han mente ikk at have brugt mere styrke end andre gange.

Han grinede let og tænkte sig om. Han kløede sig i nakken, "Det kommer nok an på hvad du gerne vil have?" spurgte han roligt og smilede. Han satte hovedet let på skrå, "Hvad har du af tanker på mad du gerne vil have?"

Foxina grinede let af ham. "Ja, jeg skal nok huske dig på det. Jeg er da lidt lærenem, hvad det så angår." sagde hun lidt efter og smilede til ham. Hun blev dog lidt overrasket over, at han tog fat i hendes hånd igen og gned den blidt. Det var sikkert ikke meningen at han vil tage fat så hårdt fat i hendes håndled, han blev jo sur, og det forstod hun fuldt ud. Hun var selv blevet en smule overrasket over, at hun ikke havde flygtet, men det var på trods af hendes viljestyrke.

Hun tænkte sig lidt om, hvad hun ville have at spise. Det var måske lidt pinligt at bede om mad på den måde. Og det var sikkert også uhøfligt at spørge om sådan noget. "Pizza. Hvis du har sådan noget. Jeg vil gerne betale hvis det er. Vent!" stoppede hun. Hun havde jo ikke sin pung på sig, den lå derhjemme på køkkenbordet. Fedt, tænkte hun irriteret og så flovt op på ham. "Jeg har ikke min pung med.."

Han grinede let og klappede hende på hovedet. "Det var da altid noget." sagde han roligt. Hvis hun huskede ting var det vel nemmere at lære hende noget, om ikk andet kunne hun huske råd. Om hun så ville lære at følge dem hen af vejen, det var så noget andet. Han kiggede fortsat ned på hendes hånd, som han lettere gned der hvor han havde gjort hende fortræd. Det ville vel få smerten til at gå lidt, hvis han gav det en smule massage. Han lod sin ene hånd glide lidt ned af hendes hånd og udforskede hende fingre. Det var stadig underligt for ham at se de små feminine fingre foran sig. Han slap hendes hånd lidt efter og smilede til hende.

Han grinede let og rystede på hovedet, "Desværre, jeg har ikk lige pizza i lejligheden. Tror du at jeg lever på usund mad bare pga jeg står alene?" grinede han. Han rejste sig op og gik ud fra værelset. Han kom tilbage med en telefon. "Værsgo, ring og bestil en pizza." sagde han roligt. Han gik hen til hende med telefonen og et menukort med hvad der var. "Det tager 2 minutter at gå derhen, så jeg skal nok hente den når du har bestilt." smilede han let til hende. Han aede hende blidt på hovedet.

Foxina kunne ikke lade være med at rødme, da han tog hendes hånd og udforskede dem. "Er de søde eller hvad?" spurgte hun og grinede lidt sjovt. Han havde faktisk meget flotte øjne nær afstand, og de glødede af lykke, tænkte hun og greb sig selv i at stirre ind i hans øjne. Hun nød, da han masserede hendes håndled. Det var som et plaster på såret, da han masserede håndleddet. Nu var hun heller ikke så forsigtig med, hvad hun gjorde eller sagde til ham. Hun følte sig på en måde tryg igen.

Hun grinede da han svarede på hende spørgsmål. "Altså med sådan en flot krop, som du har, tager du ikke skade af pizza. Der skal sikkert meget til, før du bliver fed ligesom mig!" sagde hun og grinede endnu højere. Hun kiggede efter ham, da han gik ud efter telefonen. Hun kiggede lidt underligt på ham, da han gav hende telefonen og et menukort og lagde hovedet på skrå. "Tør du det? Det er så i orden. Du skal også have noget med." sagde hun og ringede op til pizzeriaet. "Ja, jeg vil gerne bestille en nr. 34 og en nr. 23 tak. Vi kommer og henter den, ja. Mit navn? Foxina Amina Skov." sagde hun afsluttende og lagde på og smilede til ham. Han skulle også have noget at spise.

Han kiggede på hende, han grinede en smule og trak på skuldrene. "Det kan man vel godt sige..." mumlede han let og fik et uskyldigt smil frem til hende. Han kiggede lidt på sine hænder og derefter på hende, "Jeg savner bare kvindelige hænder, hvis man kan sige det sådan." grinede han let og kløede sig i nakken. Han ville ikk helt sige den sætning helt og aldeles i detaljer, da det nok bare ville være forkert at sige og så også foran hende. Han satte hovedet på skrå, hun stirrede sådan i hans øjne. Var det hans øjenfarve? Det var jo heller ikk altid man fandt en med to øjefarver. "Hvad er der?" spurgte han roligt, efter at have ventet i et godt stykke tid med at hun bare havde kigget i hans øjne.

Han kiggede undrende og smilede let. Han klappede på sin mave, "Så flot er den nu heller ikk, den er hverken muskelgod eller blævretgod..." sagde han med et grin. Han kløede sig en smule på maven og strakte sig bagefter. Han kiggede stille på hende og sukkede let. Han bukkede sig frem og lagde hænderne på hendes mave. Hun virkede meget slank i det, "Fed, nu stopper du! Du er kun blævret!" grinede han let og bevægede hænderne på hendes mave uden at kilde hende for meget. Han kiggede undrende på hende, han gned sin tinding da hun hurtigt besluttede at han også skulle have noget. "Jeg skulle altså ikk have noget." sagde han opgivende. Han tog menukortet for at se de to hun havde valgt som de skulle have.

Foxina rødmede lidt og kiggede på hendes små fingre. De var faktisk ret så små og søde. "Du savner kvindelige hænder? Hvor er du sød." sagde hun og grinede med ham. Da hun greb sig selv i at kigge ham i øjnene i et stykke tid, rødmede hun igen og kiggede væk. "Det er bare fordi...du har pæne øjenfarver. Det klæder dig rigtig godt med to forskellige øjenfarver." sagde hun lidt flovt og kiggede ned på hendes hænder. Hun kom til at grine af hans sjove kommentar. Blævret eller fed, nej. Han havde en flot overkrop.

"Du er generelt bare flot. Altså hvis der fandtes en anden fyr, som du, vil jeg kun blive glad." sagde hun og smilede til ham, og kom til at grine let, da han tog hende på maven og mærkede efter. "Jeg er meget blævret i forhold til dig, søde ven." sagde hun og hævede det ene øjenbryn.

Han grinede let, "Du vil nok ikk have jeg uddyber det mere end det..." smilede han uskyldigt til hende. Han kunne godt li at have fået hende til selv at kigge på hendes hænder. Hun kunne nok også se at hans hænder og fingre var rimelig større end hendes. Han rynkede brynene da hun rødmede, hun kiggede ligefrem væk da hun snakkede. Han kom til at grine igen, hun var en sjov en. Han hvilede hovedet på sin hånd og smilede opgivende til hende. "Det er nu heller ikk tilfældigt at jeg har to øjenfarver." sagde han. Han sukkede let ved tanken, et minde om at hans varulv var en individuel person og endda den værste af slagsen. Han ville nu hellere være fri for to personer i kroppen.

Han kiggede overrasket på hende, "Flot? Jeg ved nu ikk ligefrem hvor flot det er at have en krop som min." sagde han og hentydede til sine forskellige ar rundt omkring. Han orkede ikk at fjerne dem, det ville være spildt energi og heldigvis var det heller ikk noget ekstremt. Han sukkede opgivende da hun sagde igen at hun var lidt tyk. Han smed sig med maven på sengen og ansigtet ned i puden. "Du er da også besværlig! Du er helt normal!" sagde han så hun lige kunne forstå ham.

Foxina kiggede underligt på ham og hævede det ene øjenbryn. "Jo, uddyb det da." sagde hun nysgerrigt og lagde sig lidt tungt ned i hans seng. Ikke tilfældigt at han havde to øjenfarver? Tja, hvis han nu også var en varulv, tænkte hun og smilede til ham. Han var speciel på sin egen måde, og det var nu meget sødt, tænkte hun og kiggede igen ned på hendes hænder. De var meget små i forhold til Mandas store hænder. Hun kom til at le lidt af ham, da han smed sig ned i sengen og hovedet ned i puden og sagde, at hun ikke var så tyk.

"Altså hvis du vidste, hvor meget jeg vejede, så tro mig, så vil du tage dine ord tilbage igen. Så normal er jeg nu heller ikke. Jeg æder normalt 3 bøffer klokken 3 om natten, så jeg ved ikke lige hvor meget normal jeg er. Skal vi hente de pizzaer?" sagde hun og gav ham et dask på røven og grinede igen og rejste sig. Hun så på ham, mens hendes øjne skinnede af glæde.

Han grinede let og rystede på hovedet. "måske er det lidt for akavet hvis jeg siger det." sagde han roligt. Han strakte sig let og kiggede på hende med et glad smil, hun var sådan en sjov person. slet slet ikk med og var så uskyldig som nogen overhovedet kunne være. Det var næsten helt underholdende at se hende, fordi hun forstod virkelig slet ingen sans for situationer. Han lå stille på sengen og hvilede hovedet i lidt tid, han kunne høre hende grine og han kom til at smile lidt ved puden. "Hvad griner du dog af?" spurgte han og drjede hovedet i det samme så han kunne se hende.

Han grinede let og strakte hånden mod hende, han klappede hende på kinden med fingerspidserne. "Du vejer højest 60 kg, hvilket ikk er særlig meget." smilede han opgivende til hende. Han havde løftet hende hele vejen tilbage til hans lejlighed fra skoven af, han havde fået en nogenlunde idé om hvor meget hun egentlig vejede. Han grinede, "Det er da heller ikk særlig slemt." smilede han og nikkede. Han rejste sig op igen efter dasket. Han gik hen til skabet og fandt sig en trøje. Han havde ikk orket at tage en på før, men nu skulle de udenfor og han kunne bedst li at have en trøje på udenfor. Han gik hen til døren til udenfor, "Jeg henter dem," sagde han og pegede på hendes fødder. "Du skal ikk til at fryse de der igen." grinede han og gik ud af døren.

Foxina rystede på hovedet. Det var ikke spor akavet at fortælle lidt om ham selv eller hans kæreste for den sags skyld. "Jo, kom nu. Sig det nu. Du kan ikke løbe fra dette emne nu, for jeg er blevet for nysgerrig til at kunne lade det ligge i min hjerne." sagde hun og små lo lidt. Da hun hørte hans spørgsmål, mens han lå med sit hoved i puden, svarede hun drilsk: "Du er bare sød, sådan er det bare." 60 kg? Godt gættet, det var sådan cirka det, hendes mor vejede!

"60 kg? Du må være skør. Det er det, min mor omtrent vejer. Jeg vejer kun 55 kg." svarede hun og grinede over det. Hun betragtede ham lidt, mens han fandt en trøje frem fra skabet. Det måtte virkelig være koldt, hvis han ikke havde taget den trøje på, men på den anden side, så havde han jo siddet ude i sneen i bar overkrop. Han måtte være en slags viking, tænkte hun og smilede til ham. Hun lagde hovedet på skrå, da han sagde, at hun skulle blive her, og at han nok skulle hente pizzaerne. Hun nikkede så derefter. "Jeg skal nok blive her. Når du kommer tilbage, er din lejlighed nok raseret på grund af mig." sagde hun og smilede over hele ansigtet.

Han kiggede opgivende på hende, han gned sine tindinger og rystede let på hovedet. "Kan vi så i det mindste sige at jeg siger det efter vi har fået noget at spise, fordi så har vi i det mindste fået noget i systemet." sagde han stille og sukkede lavt en enkelt gang. Han følte sig få gange som en gammel mand med et barn foran sig, det var typisk for ham når han var sammen med kvinder. De var meget ivrige for at vide hvad han tænkte, var det en pigeting?

Han grinede let, "Det var ca, men højest var da ikk helt forkert?" Han klappede hende på hovedet, "Og desuden er 55 ikk bedre, du er næsten undervægtig på den måde." sagde han opgivende. Han strakte sig en enkelt gang og kløede sig i nakken, trøjen var sat ordentlig på plads. Han kiggede på hende mens at hun snakkede og han rystede på hovedet. "Det tror jeg nu ikk du gør, men jeg ville sætte pris på hvis du ikk rodede med alting ihvertfald. Der er en magisk kasse inde i stuen, der viser bevægende billeder hvis det er?" grinede han drillende og lod som om at hun ikk kendte til et tv pga hun havde været alt for meget ude som ræv. Han lukkede døren og gik ned efter pizza.

Foxina nikkede roligt til ham. "Det er i orden, men så husk at sig det. Jeg er virkelig nysgerrig!" sagde hun ivrigt og lagde hovedet let på skrå. "Jeg skal nok lade være med at røre dine ting. Desuden så ved jeg godt, hvad "den magiske kasse er, søde skat!" sagde hun og lo højt og tog sig på maven. Så undervægtig mente hun ikke, at hun var. Hun følte sig en smule stor på lårene og maven. Hun smilede lidt til ham og rystede på hovedet.

"Nåh, men jeg er sulten, så skynd dig lidt, inden jeg dør. Ellers æder jeg din magiske kasse med de bevægende billeder." sagde hun og nussede hans kind og smilede drillende og lod ham smutte ud af døren. Hvad skulle hun nu tage sig til, tænkte hun og gik ind i stuen og tændte for fjernsynet. Der var ikke rigtig noget spændende, så hun slukkede igen. Det var måske en anelse uhøfligt, men hun kiggede ud i hans lille køkken og åbnede for køleskabet. Næh, hvor fint, tænkte hun stort. Alkohol! Det var længe siden, at hun havde drukket. Det gjorde ikke noget, hvis hun bare drak en. Det ville han nok ikke lægge mærke til, tænkte hun og åbnede den op og drak den i en ruf. Ikke dårligt, tænkte hun og åbnede en ny, og sådan blev hun ved, til hun var stangstiv. Hun endte derefter i sofaen og sang noget latterligt.

Han grinede og klappede hendes hoved. "Nu ser vi om jeg kan huske det." sagde han roligt. Han havde planer om at lade det passere, hvis hun ville vide det måtte hun selv minde ham om det, da han stadig ikk rigtigt havde lyst til at fortælle om det. Han grinede uskyldigt, "Det ved jeg godt, kunne bare ikk lade være med at drille dig." han satte hovedet let på skrå og kiggede stille på hende. Han aede hendes mave blidt, "Du er ikk tyk, du er lige tilpas og det kan ikk blive mindre uanset om du prøvede eller ej." sagde han bestemt til hende og tog hånden til sig.

Da hun snakkede om at spise hans tv, nappede han hendes hånd blidt med læberne og grinede. "Hvis du spiser mit tv, så spiser jeg dig." sagde han drillende til hende. "Se det som et faktum." smilede han lumsk og slap hendes hånd igen. Han gik ned af trappen og hurtigt hen til pizza-stedet. Han betalte for dem og fik dem med tilbage. Han gik langsomt op af trappen og tænkte lidt, gad vide hvad hun mon havde foretaget sig i de ti minutter han var væk? Hun så vel bare tv, det var vel ingenting. Han grinede lidt og gik ind igen. Han fik skoene af og kom til at grine ved lyden af hende synge. Hvor var hun fjollet. Han gik ind i stuen og lagde pizzaerne på bordet hvorefter han gik ind i køkkenet. Han stoppede op og så de tomme flasker. Der var 7 og han gik hurtigt hen til dem. Han kiggede på dem, "Hun har vel ikk!?" han kom hurtigt til stuen og kiggede på hende. Han sukkede dybt og gned sin tinding. Hun havde altså drukket dem... Han gik hen til hende og bukkede sig ned til hende, "Du har altså lige drukket noget der er næsten ren vodka!" sagde han irriteret. Hun skulle absolut blive fuld, og så endda så fuld at hun kunne gå fra at være en der har været i byen i 5 timer og drukket nonstop.

Spise hende? Hun mente ikke, at hun smagte godt, men fair nok.
Hun havde virkelig siddet og sunget, og havde danset rundt. Derefter havde hun bandet og svovlet over det, de sagde, i nyhederne. Da hun hørte lyden af hans latter, stoppede hun med at synge latterligt. Det svimlede for hende, og hun kunne næsten ikke se lige. Hele lejligheden gyngede, og han havde åbenbart fået to fjernsyn lige pludselig, fordi hun var begyndt at se dobbelt på alting. Hun smilede grimt til ham, da han havde trådt ind i stuen. "Hej...søde...ven!" sagde hun lidt utydeligt og slog en ordentlig bøvs, inden han var nået hen til hende. Hun nikkede stort til det, han sagde.

"Jah, og ved du hvad? Du er SÅ smuk!" sagde hun og nussede hans kind. Lidt efter kiggede hun på fjernsynet, der stadig kørte på nyhederne. "Den dumme mand siger nogle mærkelige ting." Brokkede hun sig og slukkede for tv' et og rejste sig op. Gulvet gyngede fra side til side. "Det her gulv gynger alt, alt for meget. Kan du ikke sige til det, at det skal lade vær?" spurgte hun og lagde sig ind i sengen og faldt i søvn lige med det samme.

Han kiggede irriteret på hende, selvfølgelig skulle hun jo drikke sig så hamrende stiv at det halve kunne være nok. Han var overbevist om at hun ikk havde indtaget alkohol længe, og netop det faktum gjorde at hun nok også var endnu mere fuld end en der var vant til at indtage alkohol ville være. Hendes blik fortalte ham også det hele, hun var allerede på andet stadie af fuldskab, hun så ting som de ikk burde være. Lige pludselig ville andre se anderledes ud og omgivelserne ville være mærkelige for hende. Han klappede hende blidt på hovedet da han var henne ved hende. "Du er da ikk rigtig klog over bare at drikke andres ting, og da slet ikk noget du egentlig heller ikk ved hvad er!" sagde han opgivende.

Han fik et overrasket blik over hendes sætning, hvad skulle den lige pludselig til for? Han gned sine tindinger i irritation, det var stressende med en fuld kvinde. Han rystede på hovedet, "Det er fordi nyhedsmennesker er så dumme at høre på alligevel." sagde han roligt. Han fulgte hende med blikket da hun rejste sig, og han fulgte forsigtigt efter hende da hun snakkede om at gulvet gyngede. Det kunne da ikk være et godt tegn, hun ville garanteret miste balance eller falde sammen på gulvet hvis han ikk greb hende. Han sukkede lettet da hun lagde sig i sengen og han gik hen til hende. Han fik lidt af hendes hår væk fra ansigtet, "Din lille tosse..." sukkede han og fik hende til at ligge lidt bedre. Han lagde sig ved siden af, på siden og med front mod hende. Han hvilede sit hoved i hånden med albuen i en pude og fik en dyne over hende. "Du er helt umulig..." sagde han stille og aede hendes kind blidt med fingerspidserne.

Hun sov tungt og godt. Hun drømte, at hende og Manda lå sammen i sengen og kyssede hinanden. Lige indtil hele værelset drejede rundt. Hun var næsten vågen, men følte sig så dårligt tilpas i maven. Det føltes, som om, hun havde en klump bræk siddende i halsen og den bare ventede på at komme op. Hun mærkede nogle fingerspidser på hendes kind, men hun kunne ikke reagere, for hun følte, at hele hende krop var lammet. Hendes mave knurrede, og hun var sulten. Pludselig følte hun en ubehag fra maven af og opefter. Hun slog øjnene op, selvom det var svært, og rejste sig hurtigt op og vaklede mod toilettet og lukkede døren bag sig. Hun satte sig foran toilettet og brækkede sig. Det føltes så væmmeligt, og hun troede, at hun skulle dø der. Da det var ovre, skyllede hun munden godt og grundigt og kiggede sig selv i spejlet.

Det var det dummeste, hun nogensinde havde gjort. Og det værste var, at hun havde stjålet andres ting. Det vil hun ellers aldrig kunne finde på. Hvad gik der af hende, tænkte hun flovt og gik skamfuldt ind og satte sig ved siden af ham. Han måtte være meget skuffet over hendes opførsel, tænkte hun og turde ikke kigge op. "Undskyld, det var ikke med vilje. Har du allerede spist?" spurgte hun lavt og hørte hendes mave knurre.

Han kiggede stille på hende mens hun lå og hvilede sig. Selvom han ikk var meget bedre til at indtage alkohol selv, var han i det mindste ikk lige så svag imod alkohol som hun var. Hun så både dårlig og utilpas ud, samt hun havde allerede fundet andet stadie af alkohol på knap 20 minutter. Det var selvfølgelig også nogle stærkere drikke end man normalt ville kunne købe på en bar, så måske var det også for stærkt for hendes lille krop. Han hørte hendes mave knurre, og han kom til at grine en smule. Hun havde jo trods alt heller ikk fået noget at spise endnu, selvom hun virkede utrolig sulten inden de havde bestilt noget. Han blev overrasket over hendes pludselig opvågning og bare rejste sig hvorefter hun styrtede ud af døren. Han satte sig op og kiggede mod døren, der gik ikk længe før han kunne høre en bræklyd og han nikkede let. "Hun er allerede ved 4 stadie... Efter..." han kiggede mod sit vækkeur, det forbavsede ham meget. "54 minutter..." Hun havde virkelig et hurtigt system.

Han sad roligt og ventede på at hun kom tilbage. Han satte hovedet på skrå over hendes udtryk, hun så næsten ud til at skamme sig? Han aede hende blidt på hovedet da hun havde sat sig ved siden af ham og han smilede let til hende. "Du er virkelig ikk vant til alkohol. Du har på under en time gennemgået en fuldskab som man normalt skal igennem flere timer af." grinede han. Det var ikk af hån, men det var en sjov tanke. Han smilede glad til hende og rystede på hovedet. "nej, jeg har ikk spist endnu. Men de er i stuen, så vi kan bare gå ind og ta. Det er måske lidt koldt, men så kan vi komme dem i ovnen eller mikroovnen, medmindre du er alt for sulten?" spurgte han og aede hendes kind. hun så ud til at trænge til lidt støtte over det der lige havde hændt, så han valgte at nusse hende lidt.

Hun rystede på hovedet. "Jeg er ikke helt en stordrikker endnu. Det kommer nok senere, skal du se. Jeg skal nok også blive lidt større, før min krop kan klare alt det alkohol." sagde hun lidt flovt og smilede til ham. "Men jeg er ked af det der skete. Jeg er alt for nysgerrig anlagt, og når jeg ser noget med alkohol, kan jeg ikke holde fingrene for mig selv." fortalte hun og nussede hans kind. Hun blev lettet over at høre, at han ikke havde spist endnu. Så hun åndede lettet op og rodede ham lidt i håret, før hun gik ind i stuen og fandt pizzaerne stående på bordet.

"Det behøves ikke at blive varmet. Jeg kan sagtens spise det koldt." svarede hun og tog et stykke af pizzaen. Mmmm, det smagte himmelsk, og hun elskede smagen af kebab og pepperoni. "Kommer du og æder sammen med mig?" spurgte hun med munden fyldt af pizza.

Han kom til at grine og rystede på hovedet, "det der endnu, jeg tror bare aldrig du skal drikke igen." grinede han drillende. Han sukkede, "Du er som du skal være, og du skal heller ikk forsøge, du er lige tilpas." smilede han til hende. Hun havde sagt hun var tyk, og nu snakkede hun om at være større. Det er forvirrende med kvinder, de er åbenbart altid tykke i deres egne øjne. Han gned tindingen ved tanken. Godt han ikk selv var sådan. Han lukkede det øje ved den kind hun havde hånden ved og kiggede stille på hende. Han grinede opgivende da hun rodede ham i håret og han rystede med hovedet så håret hurtigt kom på plads igen. Det positive ved hans hår.

Han rejste sig og fulgte efter hende ind i stuen. Han nikkede let og tog et stykke af pizzaen. Han fik en bid i munden og stod stille og kiggede ud af vinduet. Han kiggede på hende og grinede let, han gik hen til hende og lagde en finger under hendes hage. Han fik hende til at lukke munden og sank sin bid. "Måske skal jeg også lære dig bordmanere nu jeg er igang." grinede han opgivende.

Hun grinede let, da han lagde en finger på hendes hage. Bordmanerer? Tja, så vidt hun vidste, så var hun faktisk lidt af et svin, når det gjaldt mad og drikkevarer. Hun svinede altid, uanset hvad hun spiste. "Det må du også meget gerne. Når det gælder mad, så er jeg rent ud sagt et svin." sagde hun og smilede blidt til ham. "Hvad skal vi lave?" spurgte hun lidt efter, stadig med pizza i munden.

Hun overvejede lidt, om de skulle smutte hjem til hende. Så kunne han se, hvor kreativ hun var, og hvor meget kød hun havde i sit køleskab.

Han grinede opgivende til hende, han aede hende blidt på hovedet. "Ikk for noget, men jeg giver dig fuldkommen ret. Fordi du snakker stadig med munden fuld..." sagde han roligt og tog endnu en bid af sin pizza. Han tyggede, sank og gjorde det samme nogle gange. Han var begyndt at blive rimelig sulten. Han strakte sig og gik ud i køkkenet. Han fandt en kniv, gaffel, tallerken og serviet frem, hvorefter han kom ind til hende igen og stillede det på den rigtige måde foran hende med servietten under tallerkenen. "Se her, nu har vi jo tid, så lad mig vise dig hvordan man har gode bordmanere." sagde han roligt. Han vidste godt at hun kunne finde ud af at bruge dette, men så kunne han lige så godt lære hende det hele på én gang.

Foxina besluttede sig for at æde som et svin, og opføre sig som et barn overfor ham. Og hun skulle være helt seriøs, selvom hun nok måtte indrømme, at hun sikkert ikke kunne holde masken i lang tid. Da han gik ud i køkkenet og hentede maden og serverede maden på 2 tallerkener, ventede hun med at spise, og kiggede på ham, mens han prøvede at belære hende, hvordan man skulle spise ordentligt. Så nu måtte hun hellere begynde. Hun lavede en barnlig stemme og tog pizzaen ind i munden. "Jeg....spiser...en...pizza, far! Bah, bah, bah!" pjattede hun og viftede med armene. Hun tog sin gaffel og stak ned i pizzaen og slugte det store pizzastykke med meget besvær, og tog endnu et stykke ind i munden og smaskede højlydt.

Til sidst kunne hun ikke være alvorlig, så hun nåede lige at sluge stykket, inden hun brast ud i en høj latter. "Ej, undskyld, søde! Jeg kan altså ikke længere være alvorlig!" grinede hun og holdt sig på maven, og lagde sig ned fordi det gjorde så ondt i maven. Hun havde vist spist for hurtigt, tænkte hun og stoppede grineflippet og satte sig op igen og så drilsk på ham med et smil. Ham måtte tænke, hvad fanden sker der lige for hende.

Han kiggede stille på hende, da hun begyndte at te sig som et barn sukkede han let og lænede sig tilbage i stolen. Han hvilede hovedet tilbage imens at hun opførte sig sådan. Da han ikk fandt det særlig sjovt, ville han bare lade hende fortsætte til hun var færdig med det. Han lukkede øjnene let i, "Du siger bare til når du er færdig med..." han havde armen lidt mod hende og roterede hånden som i hele hende. "alt det der." sagde han roligt og satte sig ordentlig til rette på stolen, mens han fik armen tilbage. Han havde masser af tid, men det var heller ikk at han ville lære hende at bruge kniv og gaffel, men hun ville nok være meget mere charmerende hvis hun egentlig ikk snakkede med munden fuld og heller ikk havde styr på at holde det hele indenbors imens.

Han åbnede øjnene da hun begyndte at grine og snakkede. Han sukkede og lænede sig lidt frem igen. "Det gjorde du jo sådan set heller ikk før, så sig du nu bare du slet ikk tog det alvorligt." sagde han opgivende og gned sine tindinger imens hun lå på sofaen og grinede. Han lænede sig tilbage igen da hun fortsatte, og han ventede blot på at hun blev færdig med sit flip med hænderne på skødet. Han vidste at hun tænkte han behandlede hende som et barn, men hun sagde også at hun gerne ville lære, så derfor måtte han egentlig starte fra begyndelsen, eftersom han heller ikk vidste hvor meget hun havde glemt. Det skulle sikkert også kun opfriskes, da vanen altid ville være der.

Hun blev pludselig meget stille og rettede sig mere op, og sad nu pænere end før. "Nu er jeg færdig med at være et barn. Hvordan havde du tænkt dig, at jeg skal spise mere ordentligt? Altså man tager jo bare nogle bidder ind i munden, og så sluger man det bare. Så svært er det ikke." sagde hun, men greb sig selv i at sige det modsatte af, hvad hun havde gjort. Hun mente nok, han vil syntes, at hun var fjollet og spillede dum loge nu, men det var også fair nok. Han var vel ved at være træt af hende, sådan som hun teede sig.

Hun tog endnu et stykke pizza i hånden. Hun tog en bid af den, ikke for stor, og tyggede lidt på den, inden hun sank. Det var nok sådan, han ville have vist hende det, tænkte hun lidt efter flovt, så kinderne blussede lidt op og blev røde. "Det var sikkert sådan du ville have vist mig det, søde, men jeg æder faktisk rigtig nok som et svin, når jeg er alene med Kanza." fortalte hun og havde allerede spist stykket. Det var da helt utroligt, så sulten hun var, tænkte hun irriteret og tog endnu et stykke. Nu var der kun 3 stykker tilbage fra bakken.