The meeting

Han kiggede roligt på hende, han fik sat sig almindeligt og hvilede albuerne på sine knæ. Han lagde hovedet på sine hænder og kiggede let. Han smilede en smule, "Det er ikk mere end det nej, men det er nok mere for at få dig ind i vanen, frem for at jeg vil lære dig hvordan du skal gøre." sagde han roligt til hende. Han var ikk overrasket over at hun vidste hvordan man spiste ordentlig, men hun var jo trods alt fuldkommen ude af vanen, eftersom at hun havde været mere ræv end menneske. Han fik selv taget et stykke pizza, og begyndte at spise det. Han kiggede på hende, "Fordi når du snakker med munden fuld, sådan noget tror jeg ikk du ville gøre normalt hvis du vidste hvor ulækkert det så ud." sagde han. Han ville ikk selv vise hende det, men bare sådan hun vidste det.

Han satte hovedet let på skrå, da hun igen tog sig endnu et stykke. Han var selv sulten, men han spiste ikk så hurtigt. Han kom til at grine lidt over hende, hun måtte virkelig være ved at dø af sult eftersom hun spiste det rimelig hurtigt. Han nikkede let til hende, "Det kan du heller ikk gøre noget ved, men måske du skulle prøve at lade være. Det er altid godt at komme ud af sådan en vane, uanset selskab." sagde han og aede hende blidt på hovedet. Hun havde allerede fået fingrene i endnu et stykke pizza, og den ene bakke var snart tom.

Da Foxina var færdig med at spise pizza, lænede hun sig mæt tilbage i stolen og sukkede højlydt. Hendes mave rumlede en smule. Den var vist igang med at arbejde med alt det pizza, hun havde fået spist. "Måske SKULLE jeg hellere opføre mig pænere og bedre ved bordet. Det skal blot gøres til en vane." sagde hun lidt efter og smilede, men holdt sig let på maven. Den gjorde lidt av, av, mente hun. Bare det hele ikke endte med, at komme op igen, tænkte hun bekymret og skævede lidt efter på Manda. "Tak for dejlig, god mad. Og, øh, alkoholen." tilføjede hun lidt flovt og smilede til ham.

"Ikke for at være uhøflig, men må jeg overnatte hos dig? Jeg tænkte, jeg er så alene. Min mor er jo på arbejde hele tiden, og min bror er bare en fed narrøv, som ter sig som et pattebarn!" fortalte hun lidt trist og kiggede ned på hendes lidt fedtede hænder. De skulle snart vaskes.

Han spiste videre sammen med hende, og da det hele var væk, var det rart at føle sig mæt. Han nikkede og smilede glad til hende, "Det er nemlig det. Jeg tror ikk at du er så primitiv at du intet kender til bordmanere, altså det er heller ikk fordi jeg har en serviet på skødet, stritter med lillefingeren og skærer mig så små bidder at jeg først er færdig om en time." grinede han let for at overdrive hvorvidt han mente det. Han aede hende blidt på hovedet, hun var jo kun ude af den vane man havde fra derhjemme. Han grinede let, "Dejlig mad? Det var bare pizza..." han sukkede opgivende til hende og klappede hende på kinden. "Aldrig mere det med alkohol, det er ihvertfald sikkert. Det går alt for hurtigt igennem dit system, burde egentlig ikk være muligt." grinede han.

Han kiggede roligt på hende, han havde et lettere overrasket udtryk. Han kløede sig i nakken, "Det må du da, men det med at te sig som et pattebarn er da ikk helt ukendt?" smilede han drillende til hende. Han rakte hende en serviet til hendes fingre. Han forstod hende nu godt, sådan en familie var nok aldrig sjov at have, men det var da bedre end hans. Den bror skulle sådan set bare sættes på plads, så var det det.

Hun grinede lidt af hans kommentarer til at være fin på den, med hensyn til bordmanerer og opførsel. At stritte med lillefingeren og have en serviet på skødet? Helt ærligt! Pizza var da mad i hendes øjne, men hun var sikkert også speciel og ikke som alle andre mennesker. "Jamen, i mine øjne er pizza da i så fald mad, unge mand!" udbrød hun og nuldrede hans hår, så det strittede ud igen, og dernæst smilede hun opgivende. Han havde ret med hensyn til alkoholen. Det gik for stærkt med alkoholen, tænkte hun lidt irriteret.

Hun så overrasket og med åben mund på ham, med store øjne. "Ih tak for påmindelsen, unge mand! Ikke ukendt med at te sig som et pattebarn?" sagde hun overrasket og chokeret med et drillende blik. Han havde jo egentlig ret, selvom hun ikke vil indrømme det. "Men tak. Jeg skal ikke genere dig igen." sagde hun eget høfligt og strittede med lillefingeren.

Han kiggede roligt på hende, han satte let hovedet på skrå og fik et kejtet smil frem. "Jeg ser da også pizza som mad, ellers ville jeg nok ikk frivilligt spise det." sagde han roligt og klappede hende let på hovedet. Han lukkede øjnene da hun rodede ham i håret. Han sukkede let da hun var færdig og rystede hovedet. Der gik ikk længe før at det sad ligesom han havde efterladt det, før hun angreb det. "pas på at jeg ikk også angriber dit hår!" grinede han drillende. Hendes var nok ikk lige så enkelt at få til at sidde normalt, og det blev nok også utrolig filtret hvis han rodede for meget i det.

Han nikkede let til hende. Han rejste sig en smule og tog blidt om hendes kæbe. Han fik hende til at være tæt på hans ansigt, "Ja, som et lille barn..." smilede han let og slap hende igen. Han smilede drillende, "Men tag det ikk så tung, æblet falder sjældent fra stammen, så jeg tror det er noget I har arvet" smilede han uskyldigt bagefter. Han tog blidt ved hendes lillefinger og grinede. "Du genere kun når du kalder mig far..." sukkede han let og slap hendes finger igen.

Hun grinede let. "Åh, lad da være! Jeg er lige så voksen, som du, unge mand." påstod hun og ulede lige hans hår hurtigt og løb ind i hans soveværelse og gemte sig under dynen. Det skulle hun dog aldrig have gjort, for hun fik pænt ondt i maven. Hun stoppede med at le og trak dynen lidt væk. Smerten kom som et chok for hende, og hun holdt sig let på maven, for at få den til at forsvinde. Der gik dog lang tid, før smerten lagde sig igen. Hun åbnede lettet op, det var næsten lige før hun var gået ud og havde stukket to fingre i halsen og var blevet nødt til at kaste pizzaen op igen. Og det ville have været spild af mad, og spild ad penge for Manda.