We need to talk!!! God damnoit woman!! //Amber//

"Ambdr jeg vil gerne have sex med dig ja, men kun fordi det betyder noget for mig når det er dig... Men stadig vil jeg ikke uden du har lyst."

han smilede roligt til hende han havde lyst til at kysse hende men han vidste at han ikke måtte og han respekterede det fuldt ud. Han talte roligt.

"Men det jeg virkeligt vil er at have dig hos mig, bare fordi du er min ven."

han smilede roligt til hende. Han sukkede over hendes bid han syntes det var virkeligt rart faktisk.

"Smager jeg godt."

Amber kiggede roligt på ham og lagde hovedet på skrÅ:" Hvad mener du med det? Crusher du på mig?" spurgte Amber og hævede let det ene øjnbryn og lod et flabet smil komme frem på hendes læber over hendes ordvalg. Det undrede hende nu ikke, men og bekymrede hun sig stadig over om han kun havde opsøgt hende for sex.

Amber smilede let for sig selv: "Altid.." sagde hun og blinkede kækt til ham, smagen af menneskelig blod var altid fantastisk og hun ville bestemt ikke bytte den væk, og slet ikke hans. Det var altid noget andet at drikke var en man kunne lide.

"Men du har slet ikke været forelsket i nogen? Har u været en zombie det sidste halve år?" sagde Amber med et roligt smil og lod en hånd køre igennem sit hår imens hun fortsat kiggede over i mod ham, hvor var det dg ubeskriveligt rart at være i hans selskab igen. Hun stoppede dog da hun mærkede sin telefon vibere og kiggede kort på den inden et suk kom over hendes læber og hun viste så mobilen så Josh kunne se den: "Er du O.K eller skal jeg hente dig? Du har 3 timer.." stod der helt koldt. Typisk at James snød kunderne og ikke gav dem så længe som de havde betalt for.

"Det ved jeg ikke amber, jeg ved bare at sex med dig ikke bare er sex."
Han smilede roligt og legende til hende han vidste ikke hvordan hun reagerede han nikkede bare til det hun sagde han læse beskeden og snuppede telefonen og svarede at hans tid sluttede først i aften.

"Amber i aften når det bliver mørkt smider du den her telefon i den nærmeste flod og så finder vi et andet sted at være, jeg betalte kontant for dig og brugte falske oplysninger vi burde kunne slippe væk."

han havde aldrig været dum.

Amber lyttede og kiggede endog en smule kritisk på ham. Måske hun burde holde sig helt væk fra ham. Det var nok dumt hvis han forelskede sig i hende og hende i ham. Især fordi at han var menneske og hun var vampyr. Det var jo dømt til at gå galt på forhånd og det kunne hun slet ikke overskue i sit hoved.

"Hvor til?" spurgte Amber roligt, ville han ud af landet eller sådan noget? Hun vidste snart ikke havd hun skulle tro, men hun var glad for at han ikke havde været helt dum og givet de rigtige oplysninger.

"Skal jeg svare ham?" spurgte hun bekymret og tydeligt nervøs for hvad James kunne finde på. amber vidste at Josh ikke havde en chance i en kamp med ham og hun ønskede på ingen mulig måde at der skulle ske Josh noget på grund af hende.

''Jeg vil nok flytte til den anden ende af byen det burde være nok, og ellers hvis det ikke virker til at være nok så tager vi på en ferie, indtil vi kan få ordnet noget med noget identitets forandring.''

Han smilede roligt til hende og han rystede på hovedet af hende han havde jo allerede svaret og vidste godt at det havde været risikabelt men regnede med at manden ikke ville skabe et decideret dårligt ry for sig selv ved en kunde som kunne komme tilbage og betale så mange penge igen... Den del havde han da også fortalt.

''Nej har svaret ham allerede Amber.''

Han smilede roligt til hende. Han så på hnede og han lagde en hådn der hvor hun havde bidt og et stille og varmt smil bredte sig langsomt på hans læber.

"Åh det kan jeg slet ikke overskue... Kan ... kan jeg ikke bare tage tilbage" sagde hun næsten tiggende, hun kunne ikke overskue de mange ting han sagde. At skifte liv og at flytte. Hun elskede Terre, også selvom mange af hendes venner havde vendt hende ryggen. Hun savnede Katy og hun savnede Madison. Men de havde begge fået en kæreste eller en mand nu, og det efterlod hende tilbage.

"Hvad har du skrevet?!" spurgte hun næsten panisk og tog telefonen ud af hænderne på ham som frygtede hun det værste.

Amber kiggede stille på hans hals: "Gjorde det ondt?" spurgte hun næsten en smule bekymret, hun ønskede ikke at det skulle gøre ont på ham og hun gjorde det jo udelukkende for at hun selv kunne få mad, hvilket nok var en smule egoistisk af hende.

''Rolig nu det er kun i nødstilfælde og vi skal nok flytte her tilbage når vores identiteter er ændret søde.''

HAn smilede roligt, og han rystede på hovedet af hende af hvordan hun blev helt panisk over at ahn selv havde skrevet han tyssede lidt på hende og tog stille telefonen igen, og lagde den på bordet, og så forklarede han hvad han havde skrevet.

''jeg skrev at jeg havde betalt for dig til i aften klokken 21 og at jeg regnede med at ville købe dig igen en anden gang, da jeg havde fundet dig fantastisk... På den måde må han kunne indse at han kan sætte prisen op næste gang, men så går det jo ikke at snyde mig?''

Han smilede roligt til hende, og det sidste var selvfølgelig ikke noget han havde skrevet men bare en forklaring på hvad han havde svaret. Han smilede roligt til hende. Han rystede på hovedet. Han kunne godt lide det jo. Han smilede.

''Nej et var rart.''

Amber kiggede kritisk på ham og valgte at lade emnet ligge, hun ville ikke til at få folk til at tro hun var en anden, desuden var James jo ikke dum. Men hun håbede og troede dog på at der var en chance for at han bare ville lade hende gå, det havde han jo faktisk sagt at han ville, men Amber tvivlede efterhånden på at det var sandt

"Oh... Men vil du så at jeg tager tilbage i aften?" spurgte hun roligt og kiggede over på ham. Hun savnede alleree pigerne på stedet, men hun savnede bestemt ikke James. Dog havde hun bestemt savnet Josh.

"hvad er klokken?" spurgte hun roligt og kiggede i mod gardinerne der var lukket for at solen ikke kiggede forbi og slog hende ihjel og hun kiggede så over påp ham, hun ville gerne udenfor, men som altid måtte hun vente til det engang blev mørkt. Hun hadede at være vampyr og hun hadede Matic for at have forvandlet hende. HUn havde lyst til at finde ham og udmyge ham som han havde udmyget hende, selvom hun ikke helt lige kunne se hvordan.

''Selvfølgelig vil jeg ikke have du tager tilbage allerede i aften... jeg sagde det jo, i aften så smider vi din telefon i floden, og går en lang lang tur.''

Han smilede roligt til hende, og han havde stadig lyst til at kysse hende. Han hadede at hun tog afstand til ham han følte at det var fcordi hun ikke stolede på ham at hun var bange for at han ville udnytte hende. Han var lidt såret men sagde intet.

''Hmmm, den er 19:30''

Han sendte hende et stille smil og gik over og kiggede ud af vinduet. Det var faktisk næsten mørkt allerede så klokken 20 kunne de nok gå en tur, Han smilede roligt til hende og gik over til hende.

''Skal vi gå klokken 20?''

Amber smilede let til ham og nikkede så, hun var skrækslagende ved tanken om at James måske ville komme efter dem: "Måske, er det bare bedre jeg siger op" sagde Amber stille, måske James ville komme efter dem af bekymring og hun kunne jo ikke bare lade pigerne tro at hun var død eller såan noget: "Måske han ikke bliver så sur..." sagde hun med en ikke helt overbevist stemme.

"Okay..." sagde hun blot med et stille smil.

Imens hun betragtede ham fornemmede hun godt at han ikke var helt glad for situationen, men han havde vel ikke forventet at hun bare ville kaste sig over ham efter ikke at have hørt fra ham i 6 mdr og levet i et ren helved: "Er du sur på mig, JOsh?" spurgte hun alvorligt og kiggede over på ham, hun ville gerne vide det, ikke fordi det gjorde den store forskel, men hun ville bare gerne vide hvad der skete og især med ham, for han virkede så... Usikker eller ja... Hun kunne ikke helt sætte finger på det, men noget var anderledes.

"Jeg havde sagt ja hvis du troede på det selv men det gør du ikke. Amber når vi har fundet et nyt sted så skriver du et brev til pigerne og forklaarer."

han så på hende roligt han holddte bare af hende og det var nok derfor Han havde det då svært med hvordan hun havde ændret søg. Han så på hende roligt.

"Nej jeg kan bar ikke lide den nye amber så godt som den gamle."

han så ud af vinduet.

Amber sukkede og nikkede så, ja måske det var dumt at sige det til James for han ville måske tage det som en advarsel og komme hurtigere, eller ikke tro at hun talte sandt. Lidt paranoid var han nu altså nu engang, det var han ihvertfald i følge Amber.

Amber betragtede ham stille og mærkede hvordan hun blev irritereret, næsten vred over hans ord: "Hvad fanden mener du?" spurgte hun irriteret. "Jeg har overhovedet ikke forandet mig, du er bare sur over jeg ikke gider tage din pik i munden!" snærrede hun imens hendes øjne tydeligt lynede, som kunne de dræbe.

Hun havde bestemt ikke forandret sig, hun havde bare brug for en pause fra nærhed og det måtte han vel da for dælen kunne forstå? Det var jo ikke nemt at blive frarøvet sin frihed på den måde hun følte hun havde været det, også sselvom det måske var på egen vilje.

''Ved du hvad Amber du af alle burde vide jeg ikke er den type!!!''

Han så på hende han kunne sagtens se hun havde ændret sig og dette var bare en af grundene til at han sagde hun havde ændret sig. Sådan her havde hun aldrig været før. HAn forstod hende godt at hun ville holde sig fra det men det betød også der var sket nogle ændringer. Han så på hende roligt, dog lettere oprevet.

''Du har ændret dig! Du var den glade, festlige pige... Nu virker du skræmt, indelukket og tilbagetrukken.''

Han så på hende han havde ingen grund til at være blødsøden, og han troede alligevel heller ikke at det ville hjælpe hende, hun havde mere brug for en der sagde tingene som de var.

Amber var muligvis mere iriteret end hhun normalt var i hans selskab, men hun følte sig utrolig sårbar og hun følte som om alle i verden var i mod hende, også selvom hun godt vidste det måske bare var inde i hendes eget hoved, så ændrede det kke på det faktum at det var svært at tænke anderledes lige nu hvor alt bare virkede så uoverskueligt.

Amber kiggede irriteret på ham da han sagde t hun havde forandret sig: ")Hvad fanden ahvde du ergnet med Josh? A jeg knepper dagligt i flere månede også bare stadig er all lyserød og hoppende?" spurgte hun irriteret, naturligvis havde hun forandret sig.

Hun håbede da også hun kunne ændre sig tilbage igen, engang. Men lige nu havde hun bare brug for ro og jo mere tid hun brugte sammen med Josh jo mere tvivlede hun på om han faktisk kunne give hende den ro hun havde brug for, for selvom han måske blev ved med at sige at han ikke pressede på, så følte hun det sådan.

''Gider du fandme ikke bare lade være med at være efter mig!? Jeg kommer og prøver at hjælpe dig! jeg er fandeme da ked af at du ikke har haft det godt, men helt ærligt amber hvis du havde så mange problemer så kunne du sgu da være kommet til mig istedet for en eller anden fremmede!''

Han var træt allerede, han var udkørt, og han var såret. At hun havde valgt at få hjælp af en fremmede frem for ham, og så nu skulle hun bare svine ham til, åbenbart fordi han prøvede at hjælpe hende. Han så på hende roligt, han trak vejret dybt ind og ud.

''Og har jeg sagt jeg ikke forventede du ændrede dig?! Nej! Jeg har sagt jeg synes det er synd fordi du var langt bedre at være sammen med før! Der skældte du ikke ud på en ven der forsøger at hjælpe dig!''

Han så på hende roligt

Amber sukkede: "Det er da dig der kommer og hele tiden påpeger at jeg har forandret mig, Josh" sagde Amber næsten en smule såret. Hun vidste godt noget af skylden nok var hendes, men hun vidste snart ikke hvad hun skulle gøre. Det hele virkede så langt ude og så latterligt og hun vidste snart ikke hvad hun skulle gøre af sig selv.

"Josh! Lad være med at hæv din stemme!" sagde hun med en hævet stemme og sank så stille sammen. Hun kunne slet ikke overskue det og lige nu havde hun mest lyst til bare at tage tilbage på bordellet. MÅske det var en fejl at hun var taget med ham, det kunne være de var vokset fra hinanden.

"Jeg ved godt du prøver at hjælpe mig, men lad være med at presse mig. Direkte eller indirekte..." sagde hun og kiggede på ham imens hendes blik let blødte op og hun tog så venskabeligt fat omkring hans hånd:" Okay?" sagde hun med en stille stemme. Hun ønskede ikke at være uvenner med ham.

''Ja fordi det har du, og til at starte med ville du ikke indse at du ikke var som du var før.''

Han sagde det roligt, men man kunne godt fornemme noget der var oprørt inden i ham. Han var ikke glad for at dette skete. Han havde det faktisk rigtigt skidt med at han var en smule efter hende. Han så på hende roligt. Han forstod hende ikke han pressede hende jo ikke.

Han sagde ikke noget da hun bad ham om ikke at hæve stemmen, fordi hvis han følte det nødvendigt at hæve stemmen så gjorde han det. Hun kunne da bare have ladet være med at skælde ham ud for noget han ikke havde gjort.

''Jeg kan jo ikke vide om du føler dig presset når du næsten undviger emnet...''

Han trak sin hånd til sig da hun tog fat i den, lige nu skulle hun bare ikke lige vende på en tallerken. Det kunne han ikke håndtere.

"Jeg er som jeg var før, Josh! Bare med små... Forandringer... Udviklinger" sagde hun en smule bestemt, hun mente ikke at hun var en helt anden. Men man kunne nok ikke være i James selskab så lang tid uden at være påvirket på den ene eller den anden måde, og lige nu vidste hun snart ikke om hun skulle grine eller græde. Hun var bare gal på hele verden, og på sig selv med.

Amber kiggede ned på hans hånd som han trak til sig og kiggede så op på ham igen med et blik der fortalte at hun absolut intet forstod.

Så nu var han altså sur og ønskede slet ikke at hun var i nærheden? Han var ikke nem at blive klog på og hun sad derfor bare nu med sine store øjne og lignede et spørgsmålstegn mere end hun før havde gjort i samtalen. Nu gad han hende måske slet ikke?

''Ja men du virker ikke glad for de forandringer... Hvis du havde været glad for dem havde jeg også, men jeg vil jo bare gerne vide at du er glad.''

Han så roligt på hende og sendte hende et stille smi. Han var selv en smule forvirret for tiden grundet fyrringen og andet der også skete. Så han var selv lidt nem at stresse så da han så hvordan hun reagerede på at han tog sin hånd væk greb han hendes hånd igen.

''Undskyld.''

Han sendte ehnde et varmt smil. det var jo ikke fordi han ikke ville vøre sammen med hende hun forvirrede ham bare mere end hvad han havde brug for. Han kiggede på hende roligt. Han vidste ikke hvad han skulle sige, men sagde bare noget.

''jeg er bare forvirret, skal nok prøve at glemme det.''