Hemmlighederne under fuldmånen (Kuzu)

"dit mørke.." han stoppede sig selv og så væk.. mørke havde altid haft sådan en underlig virken på ham. måske var fordi han selv var gjort af dette mørke, eller til daglige levede i det?
"noget stærkere.. hvem, har da gjort dette mod dig?" han så igen ind i hendes øjne.de skinnede så svagt i mørke.. som hans eget.. smerten i det andet øje tog pludselig til.. men han vidste at det ikke kunne ses på ham.. troede han.. han vidste ikke at farven i det øje, blev mørkere..
han nyd at mærke hendes hud.. den bløde hud.. "fortæl mig nu lidt" sagde kaZu og begyndte at fører hende væk, før de mange mennesker kom tilbage.. før de fik fat i hende.. "kom, jeg kender et sted, hvor vi kan snakke sammen, uden andre høre os" han trak hende stille bag sig, igennem gyderne..

"det er jeg altid.." smilede han sarkastisk og blev mørkere i det "hvem er denne zane? og hvor meget prøver han af på dig?" humoren vente med det samme tilbage til hans ansigt.. "
alt, for det ser jo ud til at man ikke kan vente ryggen til dig, uden der sker noget" han så skævt ned på hende.. mens månen dansede let over tagene og ned på dem..
kunne en dæmon føle sig lykkelig? kaZus øjne flyttede sig kort væk fra hende og op på den månen, den eneste kvinde, der kendt sandheden om ham..

han mærkede at hun drillede ham, med sine tanker, så han kom til smile..
for nok en af de første gange i sit liv et oprigtigt smil, ikke en af sine kyniske, sarkastiske, lumske smil.. men oprigtigt et.
kaZu så tilbage på hende "hmf.. ham, zane der, lyder da som en hyggelig en"
hans stemme var spydigt, nærmest hånlig..
"og så lad han det gå ud over en lille vampyr, han lyder som en, man skulle møde"
han trak hende pludselig ind til siden op af væggen, hvor han pressede sig op af hende..
han gjorde et hurtigt tegn med sin finger oppe foran munden, om at hun skulle være stille.
skyggerne var en god ven her.. den skjulte dem godt.. han satte sine læber imod hendes, i det samme kom en folk mennesker løbende med høje skrig og råb..
vinden fra dem, rørte deres hænder som et usynlig kærtegn.
han ventede til at han ikke længe kunne høre dem, så slap han hendes læber..
han så ned i hendes ansigt.. mens han tænkte på hvor tæt på det have været.

"haha, du skulle bare vide, hvad jeg kan gøre, når jeg vil" sagde han med et skævt smil.
"haha.. måske, jeg kan jo godt lide mørke, men hvis jeg nu endte med at slå ham ihjel, vil du så hade mig?" han så ned i hendes ansigt.. var pludselig bange for at hun skulle forsvinde mellem hænderne på ham, som skyggen af falden kærtegn, vinden førte bort..
han førte hånden forsigtig op og rørte hendes mørke hår. "jeg er så forvirret over dig.." mumlede han lavmælt og indså for sent at han havde talt højt..
hvorfor kunne følelsen ikke slippe ham?

"så kan jeg da altid prøve at score ham" kaZu smilede ironisk ned til hende, før han lagde to finger omkring hendes hage, og førte hendes ansigt op imod sit.. han slikkede drillede hendes læber. "hvordan forvirrer jeg dig med min krop?" kaZu satte sit hoved på skrå og så ned på hende.. "hvem vil egentlig græde, hvis jeg døde?" han vidste godt han var lidt ond, men kunne ikke lade være.. for hvis sandheden skulle frem, så kendte han mere til helvede, inden man skulle tror og vidste at ingen vil savne ham.. for han var kun en simpel halv dæmon..

//smutter :D//

/okaay//

"uha.. husk at rejse dig igen, det er vel ikke noget at jeg skal have dårlig samvittighed over?"
hans stemme var spydig, nærmest sarkastisk i det. han lagde sin hånd rundt om hendes liv igen
"kun røre mig, kan du da ikke lide at jeg røre dine læber?" han satte i det samme sine læber mod hendes, gav alt sin lidenskab ud i et enkel kys.. for selvom det ikke lå til at være selvglad offentlig, vidste han at han kyssede godt.
"er det virkelig så slemt?" kaZu slikkede drillende hendes læber igen, mens hans ene hånd begyndte smutte inden under hendes top. hans kølige kildrende let hendes hud..
"hm.. måske kender du alt til mig og dog" hans læber trak op i skævt smil
"hvis du ved alt om mig, hvad laver jeg så her i via la mort?" han kyssede hende hurtigt igen.

"hvorfor skal jeg passe på, kommer din kære ven, zane da?" kaZu smilede kort sarkastiske smil.
tænkte kort i sit inderste noget, der ikke kom verden ved... "nu smiger du mig hvis, for så farlig er jeg nu ikke" hvilke var en løgn af de stor.. "men hende, den lille satan, har jeg ikke længe noget at gøre med, min kære herrer har sendt en af vores bedste efter hende.. ham skulle du møde en dag, det var ham, der opfandt den medicin, der holder min sygdom under kontrol..
men du vil sikker kunne lide ham, når du nu er til de farlige typer.. for han her rigtigt farlig,
han står bag et attacks i helvede.. har flere dødsdomme hængende over sig, og så er han min forlove..."

Ailince så på ham og nikkede "okay , lyder som min type" da han var færdig med at snakke gjorder hun noget forventende "Så du forlovet, såh må jeg heller holde mig væk fra dig" hun gik under hans arm og stod nu lidt væk fra ham og tog armene på ryggen "Ik", da han snakkede om zane på den måde , sukkede hun "Kære og kære... han er min mester "

XD

kaZu så smilede på hende, begyndte helt at le, der ailince gik tilbage fra ham
"rolig nu, der er tvangsægteskab mere er det ikke, vi kun mødt hinanden en eller to gange, aldrig mere ganske få minutter, haha, troede virkelig at det var så alvorlig, nej min søde, det er det ikke, det er også derfor jeg kan tillade mig dette" han tog i det samme i hende og gav hende et lidenskab kys på de blanke læber...
"mester, det lyder spændende, må du så godt være her med mig?"

"problemer og problemer.. det er vel så meget snak. forøvrigt er han også mig utro..."
han så ned i hendes ansigt med djævelske skævt smil, der klædte hans ansigt godt..
"men, hvis din mester ikke har noget imod det, så tror jeg at vil nyde det her mere"
han satte i det sammen sin ene hånd på hendes vester bryst..
"hvorfor sukker du sådan over mig, er jeg virkelig så umulig?"
han slikkede hendes læberne i det blege lys fra månens dans..

"haha, måske" hans hvide tænder glimte kort, der han trak dem op i ulvesmil..
"men hvad med dig søger du ikke også andre? såvel som kærlighed?"
man kunne høre at hans stemme var drillende, spydig, og dog kærlig..
"men det her nok en af de sidste after, hvor vi kan være sammen, før jeg måske skal tilbage til paris efter mere medicin, vil du nyde den med mig, eller vil din mester bare komme efter mig?" han pressede hende i det samme op af den mørke mure væg...
hvad skuller der ske?

Ailince mærkede muren mod sin ryg og ham indtil sig , hun så op på ham og smilede og lyttede "Jeg søger ikke, de kommer til mig, og jeg bare nem at tænde " sagde hun og holdet sig nu for munden "ups" sagde hun og kiggede på ham ... "Lyder som om du har det hårdt , vis du ikke er på dit medicin" hun var blid i stemmen og aede hans kind
"Hm. ved ikke om han vil bruge alt den ekstra energi... men kunne være hyggeligt" sagde hun og smilede blidt til ham, hun drillende lidt med at lad være med at misforstå det han havde sagt

"måske.. men vi snakke jo alt tiden væk.. ellers ender det bare ligesom sidt, i ensom hus"
kaZu nyd et øjeblik tanken om den gang, selvom det var frygtelig hårdt for hans krop og hans sjæl, det var derfor hans medicin var så vigtigt.. fordi det i sidste ende kunne ende med at han slog sig selv ihjel... "nu kender du grunden" han vidste godt at den lille vampyr læste med i hans tanker.. "jeg holder jo af livet, skal en romantikker ikke have lov til at leve" han sagde det sidste med dramatisk stemme, der et øjeblik genlyd imellem gaderne.. "så du er nem at tænde, det ville jeg gerne se"

Ailince lagde en hånd på hans panden "Rolige nu, fald ned , første" sagde hun over hans pludselig , jeg har lov til at leve tale, hun sukkede og lagde sit hovede mod hans bryst "selvfølgelig må du leve og gør hvad du lyster, og ja ved hvad der forgår , måske bedre end andre her" sagde hun og aede hans kind, da hun så mod hans ansigt
"hvad skal jeg dog gør af dig" sagde hun og kyssede hans læber "ja er nem, vis jeg vil ha det" sagde hun og smilede til ham derefter

"jeg kan lide at en sukker så meget over mig, men hvad forgår her, som det lader til at kun du kender til.." han mærkede hendes læber, som noget blødt koldt, som smagen af natten, som snart ville være fordi.. "du kender til så meget i den her by, at selv jeg ikke længe ved hvad der forgår, hvad forgår der her?" kaZu ned i hendes ansigt med længsels, der ikke kunne beskrives med ord.. men længsels efter hvad? selv kaZu vidste det ikke..