Hemmlighederne under fuldmånen (Kuzu)

"Hvad der sker i byen" gentog , hun og så op "Min mester har overtaget den" sagde hun og smilede blidt til ham "Og jeg er blevet forelsket i en som er forlovet" hun løftede sin hånd og rørt hans kind blidt, hun smilede kærligt til ham og grinede "Jeg sukker fordi det passer ind" sagde hun muggent , men grinede så efter noget tid igen
"Er du okay, du ser ud til at længsels efter noget" sagde hun og lagde hovedet på skrå, hun mærkede hans krop helt indtil sin, hun synes om denne følelse

"uha..det lyder ikke nemt.. men er du så stadig på hans side?" han så ned i hendes ansigt og kunne ikke lade være med at smile.. hun var så ubeskrivelig, så smukt som månen, med sine blege hud.. han vidste godt at han ikke måtte, men han kunne ikke forråde sit hjerte, som der var ved at blive forelske i denne kvinde, som tilhørte natten.. ordet 'forelsket' ramte han midt i hjerte og han kyssede hende igen.. det en utrolig følelse efter så mange år, hvor han troede at sit hjerte var gået hen og blevet dødt.. at selveste azazel havde taget det i sin kontrakt..
men virkeligheden var en anden.. "ved denne forlovede godt at du elsker ham?" kaZu så ned i hendes ansigt, mens han satte noget op, så hun ikke rørte den tanker han gemte sit hjerte
for han vidste godt at deres kærlighed aldrig ville gå.. aldrig?

"Lige om lidt" sagde hun og nærmede hans øre og hviskede så "Jeg er forelsket i dig kazu" sagde hun og smilede sødt , hun grinede "Nu gøre han" sagde hun og kløede sig på kinden, hun vidste godt deres kærlighed aldrig vil gå, men hun måtte stadig godt være forelsket i ham ... selvom det ikke blev til noget ... hendes kærlighed var der stadig selvom hun vidste der ikke kom noget ud af det "hm, men ved godt jeg ikke få noget tilbage af disse førelser , og det gøre heller ikke noget" sagde hun og små grinede

kaZu lukkede et øjeblik sine ellers så uhyggelig øjne, så lyset i dem, et øjeblik var slukkede..
han tænkte kort på den fremtid, de ville måske kunne få, selvom det var ønske tænkning, for han vidste godt, at det aldrig gå med deres kontrakter, men tænk at frygte, aldrig se sig tilbage.. men det kunne aldrig gå, for med det samme han forsvandt ville han få azazel på nakken, og ailince?
hvem ville komme efter hende. zane? men tanken var så sød, som duften af hende..
han åbnede øjne igen og sagde med et sløre blik.. "jeg tror jeg elsker dig, at mit hjerte endelig har givet op, du kan gøre med mig, som du vil" han lukkede øjne og ventede..
der var intet længe tilbage..

det gav et chok i hende og hun smilede over hans ord "det varmer mig at du siger det, men vil ikke udnyttede det" sagde hun og smilede blidt "Det vil skabe problemer for dig og det ønsker jeg ikke" sagde hun og løftede sin hånd mod hans kind, hun aede hans kind "jeg elsker dig, men vil ikke gøre noget ved det, da du har din kontrakt " hun smilede , hun forstod og stadig så elskede hun ham, hun vil bare havde han var glad og havde det godt ... hun smilede og kyssede hans mund, man kunne mærke kærligheden igennem hendes læber til ham, hun slap derefter og smilede

"men hvis det nu gør mig glad være sammen med dig, hvad vil du så gøre?" kaZu kyssede svagt igen på hendes kys.. han var så fanget af sine følelser, men at hun troede at det var hans kontrakt han tænkte på, nej, det var hendes sikkerhed, for han skulle nok klar sig sig, men hvad med hendes master? det var ham, han var bekymrede for.. hvad vil zane gøre, hvis han tog ailince fra ham? kaZu var ligeglad med sig selv.. han var van til at leve med farer over hovedet, men han have ingen sikkert fremtid at tilbyde hende, kun et liv med forsigtighed..
han søgte et øjeblik svarere på alle sine spørgsmål i hendes øjne.. "jeg elsker dig" gentog han, for det var den eneste sætning han kunne få frem fra sit hjerte.. han var så optage af hende at han ikke lod mærke til den farer, der langsom kom frem med skyggerne..


//regnvejr gør mig altid så sentimental xD//

Ailince så på ham med stor øjne, han gentog sig selv "Ahh" sagde hun og smilede så derefter "Jeg elsker os dig" svarede hun bare, hun hørte lidt af hans tanker, men vil ikke lyttet da det jo var hans , hun gik hen til ham og aede hans kind, hun var blid og kærlig mod ham "det okay, zane , vil forstå..." der gik noget tid for hun snakkede igen "men forstå din frygt, jeg klar mig lige meget hvad du valger" sagde hun og smilede derefter "Og til det første, så må jeg jo gid mig til dig " hun sagde det lidt med en sjov tone , men ment det

//lider lidt af kea mangel, så jeg smutter, ses, når den kommer igen ;D//

//jepper XD//

kaZu så ned på hende, han kunne snart ikke holde det ud længer!
"hvis du er sikker, ville jeg gerne have dig nu, bare mærke dig imod mit hjerte, så jeg ved hvad jeg skal vælge" han trak hende stille indtil sig.. lukkede stille øjne, kunne ikke tænkte længe..
"jeg forstår ikke mit hjerte, jeg forstår ingen ting, men hvis du er sikker på at selveste zane ikke har noget mod det, vil du så med mig væk herfra? også selvom du skal med frygten, med min sygdom, med alt med mig"
han ventede på hendes svar..

Ailince lagde armene omkring ham og lyttede til hans hjerte slag, hun så op på ham og lyttede til den første del han sagde "Jeg vil gerne være ved din siden " hun smilede blidt og kærligt
"Man må betale nogle ting, for at for nogle andre ik" sagde hun og så grinede ...
Hun stoppede da han sagde det andet "jeg kan ikke forlade Zane, jeg lavede en delin med ham" sagde hun og holdet mere fast omkring ham "Jeg vil tag være en ting, alle din fejl ... alt" sagde hun og sukkede "tro ikke jeg kan forlade zane"

hendes ord ramte ham som en usynlig lussing, han mærkede hendes armere omkring sin slanke krop.. han trak vejret dybt ned i lungerne, før han spurgte lavmælt med et skævt smil, der skjulte alt den alvor, der var gemt i ham. "hvad hvis jeg valgte at slås imod zane for din frihed, for din kontrakt?" han så ned på hende, lagde stille sine arme omkring hende..
"så du kunne komme med mig, for altid.." han følte at han ventede i evighed på hendes svar
for hvad ville hun svar?

Ailince så på ham "det ikke sådan da det forgår" sagde hun og sukkede "Han gav mig kæfter tilgæld skal jeg være hans læring " sagde hun og lyttede stadig til hans hjerte "Men vil meget gerne med dig, men er det en god ide" spurgte hun og så op på ham "Jeg elsker dig, og vil gerne være ved dig" sagde hun og smilede sødt og kærligt

kaZu så undersøgen ned i hendes ansigt.. "du ved jeg også elsk.."
pludselig skød smerte igennem hans krop,
så han faldt for over, mod ailince, med et halv grin over sit ansigt..
inde i ham, begyndte en stemme at tale.. en frygtelig kold hjerteløs lokkende stemme, der kun kunne tilhøre en dæmon.. kaZu holdte i alt sin smerte sin ene hånd op for sit violete øje.. han vidste ikke længe hvad der skete omkring sig. vidste ikke engang om nogen holdte ham oppe, eller om han lå på jord? vidste ikke engang om ailince løbe sin vej..
stemmen forsatte med samme kolde lokkende tone.. det eneste han kunne var smile skævt. "det er en simpel vampyr, der er ved at rive dig fra det søde vanvid, som kun jeg kender sandheden af, hvad vil du gøre, når din elskede medicin er væk, når du ikke længe kan styre dig, og hun ender ligesom Claire..hvis du husker hende?" han fik en syg fornemmelse af at stemmen lo inde i ham.. "hvad ønsker du?" hviskede han med sammenbidte tænde tilbage, mens han stadig holdte sig for sit ene øje, hvor smertede tog til "at du holder din troskab, din kontrakt.. og lad det lille pigebarn være.." stemmen holdte kort inde, før den tog ordet igen
"ville du virkelig svingte mig?! hvad gør du så når hun kaster sin kærlighed på en anden, på en, der er mere værd inden dig.. når du ikke længer, har nogen steder at vente hen, når livet er gået, og din galskab har ædt dig op, hvor ville du så finde tryghed for mig, for jeg finder dig.. for jeg ejer dig, det står selv på kontrakten underskrevet med dit eget blod.."
i det samme forsvandt stemmen og det samme gjorde smerterne i øjet..
han vidste ikke længe, hvor meget ailince kendte til det, eller om hun overhoved var der..

Ailince stod med stor øjne og støttede ham, en tår faldt ned af hendes kind , hun havde kørte et orde "Du sammen som mig" sagde hun og kiggede på ham med sine blid øjne , de bliv gule kort "Jeg ved ikke hvad der vil ske i fremtiden, om jeg bliver dræbt eller forladt , ved heller ikke hvem der kommer til at være min kommende morder , men ved en ting " hun aede hans kind "Jeg elsker dig og vil være derfor dig" hun smilede blidt .. havde stadig hans ord i hendes stemmende
"vis vi valger at være sammen...." der gik noget tid for hun snakkede vider "Så kommer vi til at kæmp meget, mod din sygdom og dem som vi har svigtede" sagde hun og kyssede Kazu kind, hun lagde sit hovede mod hans skuldre "Jeg vil altid være ved dig, lige meget hvad der sker og du valger , Altid , foreviget " sagde hun, hun vidste nemlig selv vis hun død , så fik hun ikke fred, det var hendes skaf for at få lov til at leve livet igen, men hun fortråd ikke

kaZu så med et chok op på hende, følte sig et øjeblik helt skamfuldt over det..
men han vidste godt, at det var typisk hans master, at gør sådan noget dramatisk noget..
han så op på hende med et nervøs smil, før han rettede sig op i sin fulde høj, stadig med armene omkring hende. "ailince" begyndte kaZu og stoppede brat sig selv..
hvordan skulle han bed om undskyldning for det der var sket? han kunne ikke finde ord for det.
kun følelsen af skyld rørte hans hjerte.. hvad skulle det her ende med?

Hun så hans blik, hans chok og hans sind , hun smilede til ham med blide øjne , hun løftede derefter sin hånd og lagde den mod hans ansigt "Kazu, jeg elsker dig, og ønsker ikke du skal havde mere smerte i dit liv" sagde hun og en tår faldt ned over hendes kind "Jeg kan slettede din minder og lyst til mig, vis det hjælper dig" det sårede hende , tanken om han ikke elskede hende, ikke kunne huske hende og bare det han ikke vil rør hende mere, hun så ned "Men pleas sig hvad du har i hjerte , hvad du tanker " sagde hun og så mod ham, tår fladt stadig ned over hendes kind, selvom hun græd var hun utrolige smuk, så perfekt "eller vil du havde minder om mig og holde det hemmeligt for omverden og stadig elskede mig" hun stoppede

//først og fremmest undskyld for de mange dages fravær.. men skolen har tager lidt for meget af min tid lige pt, så mange mange gange undskyld ^^' //

kaZu vente sine øjne mod hende, så bare et øjeblik på hende, mens han prøvet at forstå det hun lige havde sagt.. "men" han vente sit hoved væk fra hende, så hun ikke skulle se den tvivl, der herske i hans blik "det kan jeg ikke tag imod, hvad med dit hjerte, for lysten til mig, forsvinder vel ikke for dig?" han smilede kort skævt til hende.. mens hans hjerte arbejde på højtryk for at finde en løsning, og den fandt en.. en umulig løsning, som ikke vil gøre nogen af dem godt, men som i sidste ende kunne redder deres hjerter.. men ikke deres kærlighed..
han nyd et øjeblik bare at mærke hende mod sit bryst, med armene omkring sig..
"jeg elsker... dig" sagde han blidt med i hendes, før han gav slip på hende.. kaZu så hendes tåre, alt den håbløshed der gemt i denne enkel lille tåre.. selv kunne han ikke græde, for han ege ikke tårer som sådan.. han førte forsigtigt den ene af sine hænder op til hendes kind, tørte hendes tåre væk med den ene af sine lange blege finger, før han satte sine læber mod hendes i et sidste kys..

hun mærkede glad men og trist det sidste kys mod sine læber fra kazu, da hun slap igen "Tank ikke på mig, klar det" sagde hun og lagde sin panden mod hans, hun gik inden i hans sinden, hun stod nu inden i hans hovede , der sket hende ikke noget, hun faldt hans mindre med hende , hun gik derhen og skulle til at tag fast i den med hans følelser .. *jeg elsker dig, dette er for det bedste tænkt hun*


//det okay, men alt den farvær han bare gjordet en masse har sket .. sorry søde //