Pale moon light

Jay så på hende, tænkende. Vampyrer og deres 'rus', åh. Han smilede for sig selv. Det lød godt. Selv fik han ikke meget nydelse ud af sin mad, andet end temperatur indtryk og duften. Det var egentlig meget passende, da han ikke decideret levede af sin føde. Eller.. Ikke passende, bare unødvendigt. En gang imellem undrede han sig dog over hvordan ting smagte, og derfor var hans interesse også vagt. Han spiste mest for følelsen og konsistensen.

"Jeg forstår," Jay nikkede lidt. Han gættede på at blod ikke smagte af det samme for vampyrer, som for mennesker. Ikke som jern, nok mere som andre delikatesser.
"Hvordan påvirker forskellige levevaner blodet? Hvad smager bedst?" han sendte hende et smil, for at lade hende vide at han var fuldkomment afslappet. Han var bare meget... Nysgerrig. Det var sjovt at lære om andre racer, og i hans tid havde han ikke mødt mange vampyrer. Faktisk havde han nok hængt ud omkring flest mennesker, da de var afslappede og ikke 'stressede' over det overnaturlige i mørket.

Det glædede hende utrolig meget, at han virkede interesseret fremfor frastødt. Hun var ikke van til at folk interesserede sig for noget, der delvist havde noget med hende at gøre, og endda spurgte ind til det! Hun varm følelse spredtes i hendes krop og efterlod et smil på hendes læber.

Hun blev næsten slået helt ud af det, da han spurgte endnu flere spørgsmål. Et par blikke blev sendt i hans retning, og hun studerede endnu engang hans kønne ansigt og følte sig pludselig ganske heldig over at tilbringe sin aften sammen med ham. Han kunne jo i princippet være alle andre steder, så at han valgte at ofre noget af sin tid på hende, varmede hendes iskolde og døde hjerte.

"Folk, der lever sundt, er helt klart det bedste," sagde hun tankefuldt. Det var egentlig ærgerligt, at det var sådan, det gik til - gode liv gik til spilde. Hvis narkomisbrugerne og alkoholikerne smagte ligeså godt, ville det måske være bedre sådan. Men på den anden side - hvert liv var lige meget værd. "Man får med næring af det, og det smager bedst. Selvfølgelig ikke så godt som engleblod, men det er meget lækkert." Hun kiggede en ekstra gang på ham - sikrede sig, at han stadig havde lyst til at få svar. "Men blod er blod. Alt blod smager godt, med undtagelse af vareulve. Det er godt nok klamt," forsatte hun klukkende.

Jay nikkede, betaget. Han elskede at lære nye ting, hm. "Tror du at forskellige vampyrer har forskellige præferencer? Og øh, kan du dufte forskelligt blod?" han grinede lidt. Spørgsmålet var egentligt ret egoistisk. Han ønskede at vide om hans blod kunne lugtes, eller duftes, og om hvordan han mon smagte. Han vidste ikke hvorfor, men det var da fascinerende. Og han var aldrig blevet angrebet af en vampyr... Måske var det fordi han var koldblodet? At det ikke var den rette temperatur, eller flød hurtigt nok i hans årer. Måske camouflerede kulden i ham bare duften. Men det var måske for grænseoverskridende at spørge om..

Han stoppede op og så op i natten med et smil, før han kiggede ned på Chloé igen. Der var noget ved hendes ansigt, som han ikke kunne sætte finger på. Et træk eller et mærke, noget han ledte efter, men som han ikke rigtigt selv vidste... Hm.

Det lidt generte smil var som klistret på hendes ansigt. Hun havde glemt følelsen af, hvor tilfredsstillende socialisering egentlig kunne være. Og så var hun ikke så ubehageligt tilpas, som hun ellers havde troet, hun ville have været. Måske var det kun på grund af, at det var Jay, hun snakkede med. Det var vel ikke alle, der var lige så flinke, som ham.

Spørgsmålene forsatte, men det glædede hende kun, trods at hun var bange for, ikke at kunne besvare dem godt nok. "Du skal bare lige vide, at jeg ikke har snakket med særlig mange andre vampyrer... Kun et par stykker, men jeg skal nok forsøge at svare, så godt som jeg nu kan," startede hun med et lille, skævt smil, mens hendes øjne fandt hans.

"Jeg tror ikke, at lugten er anderledes, men vi reagerer forskelligt på den. Det er bare et spørgsmål om smag og behag, tror jeg. Nogle elsker chokolade, mens andre foretrækker vanilje, hvis du ved, hvad jeg mener," forsøgte hun. "Ja, jeg kan identificere nogle racer blot ved deres lugt. Engle, især. Jeg må godt nok indrømme, at jeg ikke kunne lugte, at du var en dæmon, men det kan også sagtens have noget at gøre med min uvidenhed om andre racer."