Just another stroke to the park ~Darcia~

Mørket havde netop kastet sig ind over Di Morga os de sidste mennesker gik i et hurtigt tempo for komme ud af den mørke park, ingen mennesker nød god af mørket for de var ganske paranoide over mørke steder og i sær de alene på mørke steder hvor der ikke var andre mennesker. Det altid som om at lys skabet en anden form for sikkerhed og det var netop derfor at mennesket tit søgt hen til steder hvor der var lys, for lyset betød ofte at der ikke ville ske dem noget, men sommetider var lyset hellere ikke den bedst mulighed for sikkerhed.
Dog var der en sjæl som ikke var på vej ud af parken men på vej ind i den og den person var Benjamin. Benjamin var ikke ligefrem en person som var paranoid over mørket og derfor havde han hellere ikke det store problem med og skulle gå igennem på den her tid, nej Benjamin havde altid var ganske modig person også var han hellere ikke bange for hvad der nu end kunne gemme sig i mørket for han var sådanset vokset op i mørket sammen med hans bror for han kom nemlig fra tiden for at man overhoved opfundet strøm og før at man var begyndt på og lave lys af voks, faktisk var helt tilbage fra dengang hvor bålet var den eneste from for lys som menneske overhoved og derfor havde han hellere ikke et problem med mørket i de her dag, der var måske en mulighed for at han kunne blive overfaldet eller noget der hen af men det var dog en så stor sjælenhed at han ikke ligefrem gik ud fra det ville ske den aften, men man kun jo aldrig være sikker.
Benjamin var iført et par normal cowboy bukser og han havde en sort t-shirt på som var gemt bag en rød hætte trøje og uden på den sad der en jakke som han den samme blå farve som normal cowboy bukser, kiggede man mere på ham ville man se at han var fyr som der havde let lys hud mens hans øjne havde en blandet farve af en metal grå og blå, derudover havde han sort kort hår som altid var en smule pjusket i det men ellers var der ikke meget andet som man sådan kun bide mærke i når man mødt ham.
Efter en lidt lang tid var Benjamin endelig kommet et god stykke ind i parken og han gik nu der hvor der ikke var noget lys og se omkring ham men det var ikke et problem for Benjamin var halv varulv og derfor havde han os et ganske udmærket nattesyn som han nemt kun gør brug af i hans menneskeform og det gjorde han skam os, han gik indtil at han kom til en bænk som stod øde hen og han sat sig langsomt ned på den mens han trak vejret langsomt og han kiggede langsomt op på den mørke himle hvor de først par stjerner var begyndt og lys frem..

Man skulle være komplet idiot for at befinde sig i parken som menneske på denne tid af døgnet. Det var sent og det var efterhånden nu nattens væsner begyndte at komme frem. Man kunne se hvordan de sidste mennesker gik med faste skridt ud af parken for at komme hjem til de trygge rammer, hvor de ikke kunne blive overfaldet af en vampyr, eller noget andet væsen. Gennem de næsten menneske tomme gader gik en ung mand. Men der var noget over ham som ikke virkede helt normalt, trods han lignede et ganske normalt menneske, hvis man så bort fra den marmor hvide hud... Han var vampyr, det var ikke kun takke været hans hvide hud, men også hans udseende, de røde øjne, det sorte hår og den holdning han havde når han gik. Det var ikke slasket som alle andre mennesker gik, hvilket han syntes var så forfærdeligt at se på, men han kunne jo desværre ikke gøre noget ved det. Han var på vej over mod parken, uden egentlig at have nogen anelse om hvorfor, men mon ikke han kunne finde selskab der ovre? Det ville i hvert fald være underligt hvis han ikke kunne. Han smilte kort over de mange mennesker der passerede ham, som kom ovre fra parken. Man kunne se hvordan de skulede efterham. Sendte ham mistroske øjne, men han var ligeglad, han var efterhånden så vandt til at folk de enten holdt øje med ham eller skulede efter ham når han kom ude på gaden.
Da han kom ind i parken så han sig omkring og sukkede kort. Der var ikke nogle at se, ikke lige umiddelbart. Da han kom længere ind i parken spottede han et væsen der inde, men hvilket det var kunne han endnu ikke vide. Han gik tættere på og stillede sig op af det nærmeste træ og betragtede dette væsen. Det var først nu han kunne dufte at denne person havde engleblod i årerne, hvilket fik hans egne øjne til at få et rødligt skær. Nu ville han sikkert blive opdaget om ikke andet var han også ligeglad, det ville ikke være første gang han blev busted.