An evening in the park

Sted- Sombre
Omgivelser- Træer, bænke, græs og hvad der nu ellers plejer at være. Der er ikke så mange væsener tilstede, men der er dog nogle.
Vejr- Det er overskyet og køligt
Tid- Klokken er cirka 20

Izobell havde kun besøgt parken to gange i hele sit liv. Den så ud som sidste gang hun havde været der, bortset fra, at der denne gang var lidt mere lys. De få lygtepæle der var, oplyste små dele af parken. Skæret var gulligt.
Grunden til hun havde besøgt parken, vidste hun faktisk ikke. Men hun kunne godt lide at være her. Der var så fredeligt, i hvert fald når hun valgte at besøge den. De fleste mennesker var indendøre nu, men ikke Izobell. Der var noget over mørket, som tiltalte hende. Det kunne være så fredfyldt, men på samme tid meget risikabelt. Hvem vidste hvad der gemte sig i mørket.
Hun stak hænderne længere ned i lommerne på sin jakke, og fortsatte med at gå. Hendes blik søgte opad. Himlen var helt overskyet, men skyerne var hvide, så det så ikke ud til at det ville begynde at regne. I hvert fald ikke lige nu. Måske lidt senere.
Det larmede næsten ikke, da hun gik på græsset. Hvis det havde regnet ville der lyde små svup, men det havde det ikke. Faktisk havde vejret været ret godt de seneste par dage. Det var et held. Så blev hendes sko ikke våde.
En brise løftede hendes blonde hår fri fra skuldrene. Lidt efter faldt det igen til ro, nu så det lidt vindblæst ud. Det var vel hvad man kunne forvente. Hun satte kursen imod en bænk lidt længere fremme. Da hun nåede derhen, satte hun sig på den. Hun lænede sig tilbage imod bænkens ryglæn og lod sit blik glide undersøgende rundt. Der var ikke så mange mennesker, men der var dog ganske få. De fleste så ud til at være på vej hjem.