En Kedelig Nat...Eller Hvad? - kaZu

Tid?; 01.24
Sted?; Jonlu - Hospitalet
Omgivelser?; Ingen...
Vejr?; Fuldmåne, mørkt og grusom kulde

Macha sad i det lille skovstykke rundt om Hospitalet. Hun sad med en gren med noget glødende jern ude på spidsen som hun havde varmet op ved hjælp af den lighter hun altid havde på sig. Hun prikkede hårdt til en død mands krop med den meget varme ene af grenen. Manden var et helt almindeligt menneske som havde vovet sig ud på en aftentur. Dumt! Han var dog kun halvt tømt for blod men han havde utallige blodige sår rundt omkring samt en masse brædmærker. Hendes ansigts udtryk fortalte hende at hun kedede sig. Nu var manden jo død og så kunne hun ikk høre hans skrig længere men hvad skulle hun så lave nu? Mennesker var faktisk for nemme at få gjort af med.

som en mørk skygger komme han hurtigt gående igennem natten med dit skæve på læberne.
han havde hørt et skrig, op til flere skrig.. det var egentlig det der havde lokkede ham..
skrigene fra mand, en mand som han fornemme, der nu var død.. grusom død..
han kom langsom frem..

//undskyld for stavefejl, og det korte indlæg, men det er skrevet i alt hast ^^'//

Macha blev bare ved med at prikke hårdt til mande. Hun havde dog sagtens kunne fornemme en andens tilværelse. En dæmon. Eller rettere en halv dæmon. Men hun ville bare blive siddende og se hvad der skete. Det var en dreng kunne hun fornemme ved han fart og hvordan at han drejede ved sving. Hvis han angreb hende ville hun jo bare ende ligesom dem som spærrede hende inde i den 10 m² celle på 'den lukkede afdeling'. Ved den tanke voksede et sadistisk smil frem på hendes læber.

//Det er okay :]//

han mærkede hende nu, lige før han trådte frem fra skyggerne, der lå om ham som en kappe. "godaften" sagde han med en skævt lumsk smil, der blottede hans hvide tænder et øjeblik i den ene side.. "jeg forstyrre vil ikke midt i maden?" han så kort på rasterne, der en gang havde været menneske, men nu bare var en blodig masse af ukendelighed..
kaZu trak kort på skulderen, før han forsatte med same stemme
"hvad laver en lille pige som dig her ude?"

Macha reagerede stadig ikk det mindste. Hun var ikk bange eller forskrækket. Hvad kunne sådan en halvdæmon dog gøre hende. Hun stoppede så lidt at prikke til manden eller det der nu var tilbage af ham og så så over på den fremmede dreng med hendes lysende røde øjne. "Hejza..Øhm..Nej du kommer næsten som kaldet. Jeg keder mig lidt" Hendes aura var pludselig ændret og hun fik et sødt og uskyldigt smil på hendes læber. Hun lignede nu bare en nuttet lille pige der ikk mindede om en vampyr eller en morder. "Lyst til at lege ldit?" lød hendes igen kolde stemme bag ham som en hvisken og hendes aura var igen forandret samt det iskolde og sadistiske smil var tilbage.

"haha.. nej, min herrer siger at jeg ikke må lege med fremmede"
kaZu så med et sarkastisk smil på hende, før han forsatte "men på den anden side, kan jeg ville jeg ikke være en gentleman, hvis jeg lod en ung pige kede sig"
han tog et skridt frem mod hende, læste et øjeblik hendes tanker og følelser..
det her var ingen normal lille sød pige, men frygtede en af slags..
og så var hun bare en simpel vampyr uden hjerte...

"Øv hvor er du kedelig" Hun begyndte så et gå forbi ham og hen mod 'sit' lig. Hun surmulede forsjov og havde lagt sine arme over kors. Men da han så sagde ja alligevel stoppede hun roligt op og det iskolde og sadiskiske smil voksede frem på ny. Så så hun sig over skulderen og endnu en gang avr det søde og uskuldilge smil fremme. "Virkelig! Jamen så er du jo en af de der 'ikk-kedelige' personen" sagde hun muntert og lod som en lille pige der lige havde fået en fødselsdagsgave hun havde ønsket sig længe.

//Hallo? ^^//

"haha hvad vil du lege?" spurgte kaZu med et smil.. "med dukker?" han så kort på hende med spydigt smil.. før han tog et til skridt frem mod hende "eller måske gemme lege?"
han mærkede at hendes tanker var spændende.. "hvad er egentlig dit navn?" hans stemme var lav, med en skjult humor gemt bag tungen.. "jeg bider ikke, så du kan godt sige det"



//undskyld vente tiden^ ^'//

Hun trak let på skulderne. "For det første så er jeg så lille som du måske går og tror" Hendes smil forsvandt ikk det mindste. Det var jo ikk hendes skuld at hun lignede en på 12-14 år selv om at hendes kropsalder faktisk var 16 år og hendes rigtigt alder var 109 år. Hun samlede så sine hænder på ryggen, skød blidt sit bryst frem go så mod jorden. "Så jeg leger ikk med dukker mere kun den der slags.." Hun pegede på den døde mand. "..hvis man kan kalde det for en dukke men jeg kan da få dem til at gøre hvad jeg vil.. Næsten da.. Og tror du virkelig at du vil lege gemmeleg med mig" hun rettede så sit blik mod ham igen. Hendes øjne lyste rødt og den kolde aura var tilbage lige som det sadistiske smil.

mens hun havde snakkede havde kaZu flere gange trække på smilebåndet, den lille vampyr havde sku' humor..
"haha.. nej.. ikke når du siger det på den måde.. jeg tror ikke jeg vil lege gemmeleg med dig..
men hvad plejer du at lege?" kaZu så tilbage på hende med samme sadistiske smil, der var pynte med et grin, han prøvete at holde tilbage.. et sted kunne han ikke tag denne lille vampyr seriøs, men samtidig vidste han at han skulle vise respekt, for hun var ikke så lille og uskyldig som det smil, der en gang mellem farede over hendes ansigt. han stod i skyggerne og så på hende med et skævt smil, der var skjult af mørke..

"Hmm.. Jeg ved det ikk rigitgt.. Det er ikk så tit at jeg for lov til at lege med en halvdæmon som dig.." Hun sad nu pludselig på hans skulder. Hun vejede sig ingenting næsten men hun sad bare helt ubekymret som om at han var en stol eller sådan noget. Hun lagde så sine ben over kors rundt om hans hals og strammede lidt efter lidt. "Har du nogle idéer? Og bare rolig.. Jeg er ikk sulten..endnu.. hvis jeg overhoved vil blive det" Hun sad lidt og våggede mens at han strammede grebet med hendes ben om hans hals. "Forresten så kan jeg ikk huske om du har sagt hvad du hedder.. Kan du lige side det??"

kaZu mærkede hendes ben omkring sit hals.. han grinte kort et øjeblik, før han tog fat i hendes ben, og gjorde sådan at han kunne få vejre..
"det siger jeg ikke.. lidt skal jeg have for mig selv.. men hvad hedder du lille vampyr, som virker så blodtørstig?" hans sagde var charmerende, spydig med et skævt smil på sine læber.
"forøvrigt, hvis du ikke løser dit grab lidt, ender du med at slå mig ihjel.. så jo minder at du ikke har noget imod det, så flyt lige dine ben lidt, så jeg kan få luft i lungerne."

Hun bøjede sig så ned og så ham lidt i øjnene med sine lystende blodrøde øjne hvor efter hun strammede grebet. "Hvorfor tror du at jeg ville slippe??" Hun lagde sit hoved let på skrå og så staidg bare på ham som om at hun bare var en lille pige i lege humør. Hun rettede sig så op igen og sad der lidt før at hun så med hård kraft lænede sig frem over igen og gik ham med sig i en mindre salto. Han kom så til at lande hårdt på ryggen og hun var så hun ahvde nået at springe lidt op og landede så med en fod på hver side af hans hoved. "Sådan.. Så slap jeg dig hvis alliegvel" sagde hun og den kolde aura var igen om hende. Det sadistiske smil kom også igen frem på hende læber. "Og det eneste jeg er tørstig efter er ikk at drikke sit blod men dog bare at se det.."

//...?^^//