Blue velvet

Sted: Sombre
Alt andet står beskrevet i teksten nedenfor. - Forbeholdt til Calthos

****Blue velvet****

“Vi ses på tirsdag!” sagde hun og overraskende nok lød hendes stemme oprigtigt. Hun tog sin taske og fandt sine husnøgler frem. Hun svingede med dem, mens hun vinkede farvel til sine kollegaer. ”Ferie” sagde hun med et stort smil da hun gik ud af svingdøren. Det første der mødte var den kolde vind, der omfavnede hende. Velkommen til friheden, kunne hun høre den hviske. Hendes ene øje løb allerede i vand på grund af den kolde vind, men det tørrede ikke smilet på hendes læber. Hun bestemte sig for, at hun vil tage den lange rute hjem. Hun var taknemlig for, at hun ikke havde taget bilen med sig. De store militærstøvler betrådte grusvejen som var det noget mos, der skulle kværnes ihjel. Tasken dinglede fra hendes skulder og håret lejede lystigt med vinden. Det var en af de få dage hun virkelig nød vejret. Aftnen var ganske rolig med få glimt af stjerner. Piletræerne i Sombre svajede i takt med vindens melodi. Hun tørrede sit øje, da den begyndte at irritere hende. Hun var så glad for at have fået fri. En uges ferie kunne aldrig skade nogen. Og denne her uge havde bare i det hele taget føltes som en evighed! Hun troede aldrig hun skulle komme ud af den levende. Men her var hun. Vandrende hjem. Som en hjemvendt soldat fra krig.

Hun standsede op foran en gynge og stod et stykke tid og overvejede om hun skulle springe på den. Det var længe siden hun havde gynget. Hun husker tydeligt den aften hendes far havde sat en op i haven. Hun var blevet så glad for den. Hun havde elsket den måde en gynge svang frem og tilbage. I samme retning. Hun lagede sin taske på græsset og satte sig på gyngen. De tynde hænder tog fat om de hårdbundede snore. Hendes ben skød til vejrs og så startede legen. Dog ikke så vild som dengang. Hendes mørke hår var fri og fløj frem og tilbage som hun gyngede. Hun burde egentlig tage hjem og lave aftensmad. ”Bare lidt endnu” hviskede hun og lukkede sine øjne. ”Bare lidt endnu”