Crazy in a million Ways

Julen var for længst passé, som et træk spor i en nyfalden sne var den bag ved og folk og fæ kiggede frem i mod nye tider- et nyt år.
Sneen der havde beklædt julen så smukt, i en fjer let dragt var nu aftaget  og erstattet af de mere triste og grå kedelige pytter af vand.
Diset var luften , hvilket var en skam, thi denne aftenen var årets aller sidste.
Himlen ville om få timer eksploderer i de smukkeste farverige og bjergtagende orgier og brag, når klokken slog tolv, og raketterne indtog senen.
Millicent havde tilbragt juledagene med Andrija i en lille hytte , med sne cognac og en pejs til at hygge om dem.
For een gang skyld havde det været fredeligt. Alene det at der ikke havde været folk til at forstyrre. Folk som hans søster, eller hans arbejdsrelationer. Det var sjældent de blev afbrudt af nogen Millicent kendte.Måske var hun bedre til at styre og forvalte sin tid og sin kalender end Andrija var ?

Millicent havde aftalt at holde nytår hos Andrija, om de blev hjemme eller tog ud  ville de afgøre som aftenen skred frem.
Men ....nu var det nytår og for det ikke skulle ligne en hvilken som helst hverdag, havde hun forsøgt tæmme det ellers lidt iltre hår, så det sad mere blødt i bølger.
Make up var  aftenpræget, især de røde dukkelæber som Andrija synes at kunne lide en lille smule.Men det bedste var kjolen. Den var fra Desiré Noir, eller....som med ravne kjolen Andrija faldt for, havde Millicent også selv haft fingrene i denne her. Kanterne var skåret asymmetrisk og den viste meget ben, men ikke så meget andet. Og selv om Andrija nok mest var til mindre kjoler, havde hun valgt denne - og hun håbede han bifaldte.

Nu stod hun så her, foran hans hus.
Der var lys i den store lysekrone i hans dagligstue, kunne hun se gennem ruden på lang afstand. Hun havde netop betalt en taxa og stod nu med sin hund , Senka i snor. Og to pænt store weekend tasker med skiftetøj , blodposer og hvad en ung kvindelig vampyr nu ellers kunne tænkes at have brug for.
Hendes nye halskæde var på. Hun havde valgt ikke at bruge juledagene til at introducerer den for Andrija, men efter de vidunderlige dage hvor fred havde forbundet dem tættere sammen, så kunne det nok ikke skade noget nu.
Det var eneste smykker , udover et sten besat smykke der holdte håret væk fra ansigtet, i højre side.
* kloink kloink* lød det sådan cirka, da hun bankede på det store dør.

// The girl and her dress.

http://amandaseyfried.net/gallery/displayimage.php?pid=110607&fullsize=1

Andrija havde egentligt være mest fristet til noget afslappet, men han vidste Millicent ville komme stadset op som et andet juletræ, på sin egen måde, så han havde overtalt sig selv til en smoking. Det gav ham også en undskyldning for at købe et nyt, i fineste kvalitet. Han skulle jo passe sammen med rasten af huset. Det var endt med en dyb mørkeblå, en farve han havde fundet stor forkærlighed for, på det sidste. Skjorten var hvid som altid, mens slipset matchede habitjakken og bukserne.
Ved lyden af gæster var Andrija hurtigt ude ved døren for at byde gæsterne velkommen. "Velkommen." Blev hans eneste kommentar, mens han holdte facaden og lod Millicent komme ind. Var det ikke lykkes, var hans øjne trillet ud fra deres plads og lå på gulvet. Han anede ikke hvad han skulle sige til kjolen hun bar, ud over han vældig godt kunne lide den høje slis.
"Jeg er gået ud fra at du har spist hjemmefra, men hvis det ikke er tilfælde, kan vi godt hurtigt finde på noget mad." Andrija lukkede døren bag hende og gik ind i stuen, hvor han allerede havde trukket en flaske vin op og sat to glas parat. Den røde drik kunne hun jo så godt lide. "Skulle det være noget? Årgang 2009." Han løftede flasken op og fik han grønt lys, ville han hælde op og komme hen til hende med glasset.
Stuen var pyntet op fra top til tå med alt hvad der hørte en nytårsaften til. Det var jo kun én gang om året og julen havde ikke fået nogle pyntning. Det havde næsten fremkaldt en allergisk reaktion ved Andrija da centret i Terre havde taget deres julepynt frem lang tid før det var december.
"Vi kan godt tage i byen hvis du har lyst, men ellers er jeg også villig til at vi bliver her hjemme. Er du klar over hvor meget sved og tårer det har kostet?!" Lød det dramatisk fra ham.

Millicent tildelte aftenens vært et stort smil, da han bød hende velkommen.
" Tak...jeg har glædet mig " lød ordene mens hun gin ned i knæ for at knipse Senkas sorte læderhalsbånd fri af selve snoren.
Hunden sprang med det samme op af Andrijas ben, flere gange på samme tid som den spurtede rundt i ottetaller om hans fødder . Senka kunne beskyldes for meget. At være energi forladt var ikke blandt.
Millicent trådte indenfor. Hun beholdte de sorte og røde sko på, da det ville se dumt ud med bare fødder. Tynde fine strømper havde hun opgivet, efter Senka havde ødelagt hele to par inden hun var kommet ud af døren. Det betød intet, looket var mere ' hende ' med de bare ben som kontrast til det silkebløde kjolestof. Mørkt mod lyst.
" Jeg har sørget for at få lidt....jeg syntes alligevel det ville være ærlige hvis jeg kom til at dræne dig....lige på nytårs aften" drillede hun.
"... Men jeg kan altid klemme noget ned, også almindelig mad...hvad havde du i tankerne ?" Spurgte hun og bemærkede Senka nu løb rundt i de forskellige værelser. Det var første gang den var i huset...med hende....om Andrija havde haft den med her- eller kun i hans lejlighed , da han fandt den bortløbne hund, kunne hun ikke vide noget om.

" Wow.... Her ser fint ud ...du har overgået dig selv " kom det promte da de trådte ind i stuen, og hun havde set sig omkring.
Smukke store guirlander og serpentiner og alverdens tingen , var stilfuldt og smukt hængt op, og bordbomber arrangeret rundt omkring.
" Niiiice Luzar" kompletterer hun og takkede ja til vinen.
Millicent tog glasset hvor den Rubin farvet vin skvulpede rundt.
Den var mere rød , end amethyst stenen med de små stenbesatte kæder om, den var nærmere lyselilla, men farverne matchede ...vinen havde samme kulør som Millicents negle og læber...lidt sjovt.
Hun hævede sit glas til en skål.
" ...jamen ..så skål for et....interessant år, Andrija....og lad os håbe det næste bliver...øh...ligeså interessant bare på ...en anden måde " begyndte hun at vrøvle og skyndte sig at tage noget at drikke - så kunne hun da ikke vrøvle sålænge.

" Hmm ude eller hjemme...skal vi ikke blive her? ....og nyde dit store værk " hun lo og slog ud med armen. Det var en dejlig overraskelse at Andrija havde pyntet op.
Og hun var ret sikker på det ikke var for hans egen skyld.

Hun greb ud og fangede spidsen af Andrijas slips, og viklede det langsomt omkring hendes hånd, så hun kunne hale ham ind mod sig.
Millicent i de høje sko, behøvede næsten ikke strække sig, hun skulle bare trække i slipset og få Andrija til at bøje sig en smule.Bare til hun næsten rørte hans mund...næsten havde sine farvede læber mod hans - men hun lod den papirstynde afstand forblive mellem dem. Millicent lod sine øjne suge Andrija til sig og efter at have nydt hans varme åndedræt mod sin mund, bevægede hun så endelig læberne .." Jeg må sige du ser meget...nytårs agtig ...ud i dag Mr. Luzar"
Hendes øjne glimtede svagt af legesyge, for stemmefaldet og måde hun havde fat i ham, kunne passe til et mere uanstændigt kompliment, men selv om hun valgte nytårs agtig som adjektiv, var hun sikker på pointen gik rent ind.

Andrija havde fået mange komplimenter igennem alle sine år, nogle mere erotiske end andre. Derfor forstod han helt fint hvad der blev sagt, selvom det ikke var så hurtigt som han kunne have ønsket. Det var ikke hver gang det var så kryptisk. Det var yderst sjældent. Et smørret grin lå på hans læber.
"Det tager jeg som et kompliment." Lød svaret, før han slog deres glas imod hinanden i et skål. "Skål."
Han trak sig tilbage og gik igennem stuen for at tage en af knallert og vippede med den. "Den der vinder, får lov til at afgøre hvem der ligger øverst." Så burde hun vide at han havde forstået hvad hun hentyde til. Så måtte han krydse finger for at det faktisk havde været hvad hun mente. Ellers ville hun ligne en tomat.
Ville hun være med på udfordringen, ville han med glæde trække i knallerten for at få det afgjort. Sex fra det gamle til det nye år, det kunne da ikke være helt slemt - det måtte betyde at det gode fortsatte, for ærligt måtte han indrømme at det ikke havde været slemt. Måske ikke lige så meget som han plejede, men det faldt jo i god jord ved Millicent.
"Jeg har ingen planer om mad, men hvis du er sulten må du endelig sige til. Så finder vi ud af noget." Han sendte hende et stort smil, før han skævede imod tasken. "Er der en grund til at du har taget så mange tasker med?" Han huskede ikke han havde inviteret hende til at sove og siden hvornår pakkede hun til det? Hun plejede jo bare at gøre som hun ville, endda bare at tage hans tøj.

Efter de havde skålet, snoede hun sin hånd fri af hans slips og trådte lidt ud af hans personlige rum igen.
Senka sprang rundt og så ud til at more sig storartet. Den havde ikke engang bidste nogle af Andrijas dyre designer sko itu endnu, selv om hun synes den havde noget der godt kunne ligne i munden, da den kort forinden pilede igennem gangen.

" Er det der en udfordring ?" Hun skød øjne til ham , dog kun med morskab, ingen lyn at finde i dem.Hun gned håndfladerne mod hinanden, som hun frøs og forsøgte varme sig.

" Hmmmm en udfordring. Jeg ...elsker...den slags" bed hun på krogen.
Knallerten vippede mellem fingrene på ham og Trak Millicent hen som en mus til til en firkant ost.
Det var ikke just fordi hun havde ment de skulle dyrke sex her og nu, bare at han var....ja...han havde helt klart fanget dén pointe, og taget det et hak højere op, så det ud til. Nuvel...hvem var hun at afslå en udfordring? Naturligvis havde hun fået varmen ved hans ord, selv om hun ikke kunne svede den ud gennem hendes hud.

Hendes lyse hånd med de Rubin farvede negle, greb fat med fingrede om knallertens ene ende.

" Du ER vel klar over du taber denne omgang og serverer al magten til mig ?"
Hun smilede og skulle lige til at trække, da en ide fik en gnist frem i hendes øjne...

" Nu er det nytår...så hvorfor ikke øge indsatsen lidt... If you dare....den der vinder bestemmer hvem , hvad og hvornår " hun holdte stadig fast, parat til at trække så snart han havde accepteret....hvis han gjore.
Senka havde sat sig på gulvet mellem dem, og så benorvet op på dem.

" Et kort kig mod gangen og hendes baggage . Argh....var hun ikke en smule pinlig før, så var hun det nu. Hun havde antaget hun skulle sove og ikke sendes alene hjem nytårs nat...eller dag....men ...argh.

Kort flakkede blikket, og hun skyndte sig at sige " Det Senka der har lidt bamser og mad og en kurv og en børste og en ekstra snor og nogle tæpper og et håndklæde og ....sagde jeg bamser ?" Hun så op på ham, og håbede hun lød overbevisende.
Så trak hun til i knallerten, og kiggede ned......

Forøget indsats? Andrija kiggede i et par ekstra sekunder på Millicent, før han så kort nikkede. Stadig med det smørret grin.
"Deal." Han skulle til at hive, da Millicent fandt på at nævne alt hvad der var i tasken. Det fik ham til at tabe tråden. I et kort øjeblik stod han og gloede på hende, uden at sige et pip, før han så næsten nervøst trak i mundvigen. "Jamen jeg er da ... øh ... smigret." Han vidste ikke rigtig helt hvad han skulle sige til det, men skubbede tankerne væk fa Millicent pludselig trak i knallerten og den endte med at gå over med et brag.

OOC: Din tur til at afgøre det xD

Med en spændt mine kiggede hun ned og glæden ville da ingen ende tage da hun kunne hæve hånden og nu vippe knallerten og prale med hun havde fat i den lange ende.

"Who run the world? Girls
Who run the world? Girls "

Sang hun og lavede et par Beyonce moves ligeså smooth som sangerinden selv , mens hun sendte Andrija glade øjne.

Hendes lille taktik havde reddet både hendes ansigt , da det ikke var afsløret tankerne var stoppet med nat negliche's og hendes private dufte grej. Og kun en smule af Senkas.

" Nå skat , men det lader til den meget alvorlige magt er tildelt ... Mig... Det kan jo ikke være bedre. Og JEG bestemmer at vi skal have lidt mere af den skønne vin du har købt. Årgang 09 var det ?" Hun hentede sit glas og selv om hun var en stor pige der havde lært kunsten at skænke op i et glas , enda uden at spilde , rakte hun det diva agtigt frem mod Andrija.

// never hand over power , det ender jo galt xD

Den tydelige glæde for Millicent dæmpede Andrijas irritation, men på den anden side var der også andre ting. Blandt andet hans forhåbentlig snartkommende viden om hendes yndlings steder på de områder. Han havde allerede en god idé om hvad hun kunne lide, men det skete aldrig hun selv kom med lidt ekstra fyld.
Et par himmelvendte øjne blev sendt i retning af hende, før han gik hen og hentede flasken for at skænke mere vin op. Flasken blev sat tæt på Millicent, så hvis hun drak i fortsat samme fart, så skulle hun nok få muligheden for at fylde op. Uden at afbryde ham i sit forhave, hvad det så skulle være.
"Jamen så siger du bare til, hvornår, hvor og hvordan." Han sendte hende det smørret grin og gik så hen til sofaen, hvor han smed sig. Holdte dog bene på gulvet. Det var jo ikke pænt at smide dem op på stuebordet, når der nu var fin fest. Selvom det var i hans eget hjem.
"Hvad ønsker du så aftenen skal gå med?" Ville han vide, med opmærksomheden rettet imod Millicent.

Millicents tanker var ikke lige så...målrettet..som dem Andrija husede. Hun var bare glad over at have vundet, hvilke ikke skete så ofte når man kæmpede med Andrija.
" Taaaak " lød det engelagtige da hendes glas blev fyldt op, og hun bagefter satte sig i en af hans enorme lænestole. Det ene ben blev lagt over det andet.
Den ene arm lå afslappet på stolens armlæn, og den anden ' hang' udstrakt med vinglasset i hånden.
" mmmm er det ikke fantastisk...JEG bestemmer hvornår...hvad er det nu det minder mig om? Nååå ja , jul! Der måtte du også vente .... Længe....faktisk ...det sidste personlige tackling vi ti har lavet, var i biografen..da vi skulle giftes!" De sidste fire ord, lød mere hårdt end hun havde ville. Hun ville jo bare drille ham en smule...tirre løven lidt...men såret måtte stadig være derinde , siden hun ikke havde kunne kontrollerer den sidste del.
Nu ville hun jo ikke gøre ham vred, så hun drak hurtig ud og ...." Dans med mig ? Lad som om du virkelig gider " bad hun og rakte sin hånd ud mod ham, som invitation.

Andrija fortsatte med at kigge på Millicent, da hun forsøgte at finde det tunge skyts frem. "Det ved jeg godt. Da det sjovt nok også er sidste gang jeg havde sex ..." Han bed sig næsten i tungen for ikke at sige mere. Han kunne godt have tænkt sig at give igen, men det var ikke noget man skulle gøre på en nytårsaften og slet ikke når han havde så mange andre planer med den.
Han fjernede sit blik fra hende og kiggede først tilbage, da hun forlangte en dans. Det skulle hun få. Han rejste sig op, tog hendes hånd og tog hende med hen til musik-stationen, hvor hun kunne vælge lige netop den sang hun helst ville høre. Ja, alt det musik hun gerne ville høre. Han kunne danse hele natten. Sådan lød det i hvert fald inde i hans eget hoved. At det så var noget helt andet i den virkelige verden, var en lille detalje.
Efter den korrekte sang var fundet, ville Andrija tage hende med ud på 'dansegulvet' og lede hende igennem en dans, på den ene eller anden måde. Afhængig af hvilke form for musik hun havde valgt.

Den hårde tone i hendes stemme der lige havde flashet igennem før, blødte op da Andrija nævnte han heller ikke havde haft sex siden. Sjovt nok stolede hun faktisk på han gav hende sandheden og han havde fortalt hende det op til flere gange, forsikret at der ikke havde været andre.
Hun lod sig føre over til hans minidiskotek og tog sig tid til at finde et nummer .
Hun var ikke interesseret i et uptempo nummer lige nu, og heller ikke et der lullede dem i søvn. Hun endte ud med et ældre pop nummer, som hun kunne lide både rytme og tekst til . Millicent trykkede play med et smil om læberne .

https://www.youtube.com/watch?v=IgLcQmlN2Xg&sns=em

Hun flettede sine hænder med Andrijas og hævede langsomt deres hænder fra hoftehøjde , op af kroppen og over hendes hoved , da sangen gik igang,
og Millicent svejede i hofterne og gik en anelse ned i knæ.
Hun var ingen J-lo og ingen Beyonce, men hun var noget nær når man talte rytme og bløde danse moves. Det havde hun vel egenlig altid været, og vampyrens finesse gjorde det bare om muligt, endnu mere smooth.

Efter at have vredet og snoet sig lidt, slap hun Andrijas hænder, for at lægge dem tilrette omkring hans hals, og støtte sig en smule til ham , under dansen.
Om de holdte rytme i sangen eller ej, var helt ligemeget, bare deres kroppe var in sync.

Det var som at have en slange snigende op af sin krop. Andrija forsøgte at følge dens dens bevægelser så godt som det nu lod sig gøre, selvom han ikke var den helt store slangedanser. Måske kunne han være elegant på mange måder, men lige på dansegulvet var han ikke ligefrem nogle ekspert. Det gik dog nogenlunde.
Da de nåde enden af dansen, havde han fået øje på smykket omkring hendes hals. Han syntes ikke at genkende det. Han vidste heller ikke meget om Millicents smykker, men hun gik ikke med mange. Huskede han rigtigt. Smykket fandt han dog facinerende og elegant, men var ikke sikker på at han brød sig om dens pludselige opdukken.
"Hvor har du fået smykket fra?" Han pegede på halskæden og slap Millicent, da dansen nåde sin afslutning.
Dansen blev skyllet ned med en tår vin, før han så gik hen og satte noget mere blødt musik på, uden sang. Han kunne meget bedre lide det, frem for det søde pop som baggrunds musik. Der var dog noget han fandt mere interessant til en tur i byen. Der var liv, knap så meget lullen i søvn.

Millicent lænede sig helt ind og satte sine læber til Andrijas hals, hvor et kys blev sat.
" Tak for dansen, det var dejligt" sagde hun straks , trådte væk og sendte ham et glad smil.
Hendes hånd fandt dog snart op og lagde sig omkring de to vedhæng halskæden havde.Millicent ledte kort efter tegn på en ændring i Andrijas humør, men det lod til at være et spørgsmål udsprunget af nysgerrighed.
Hun hev en dyb mundfuld luft ind og rendte over til sin vin.
" En gave fra en ven....Andrija...husker du den ankelkæde jeg måtte pantsætte...den af min mors...lige da jeg vågnede op efter transformationen? Det er lykkedes at skaffe hjertevedhænget tilbage, selve kæden var ødelagt....stenen er dog ny" forklarede hun og rullede stenen mellem to fingre.
Hun satte sig ned og smagte på vinen igen. Udsøgt.
Et skjult blik blev sendt i Andrijas retning. Hun havde ikke kunne se hans øjne , hans mund eller om der var andre ændringer i hans ansigt, da han var henne og ændre på musikken.
" Det var en julegave....jeg HAR sagt det var alt for meget" sagde hun og satte dermed punktum for det emne.
Senka kom over med en af Andrijas sko i munden.Den ville lege GO FETCH, men Millicent skyndte sig at snuppe skoen og puffe den ind under stolen, netop som Andrija vendte sig om.

Andrija havde lyst til at spørge hvem det var hun var på julegav fod med, ud over ham, som gav hende smykker og havde råd til at betale for at den blev fjernet fra pantsætningen, men hun virkede ikke ivrig efter at fortsætte med emnet. Det irriterede ham.
Da han igen vente om mod Millicent, skævede han imod Senka, der havde stukket snuden ind under en af lænestolene. Hvorfor forstod han ikke, men der var måske noget spændende? Han kiggede lidt på stolen, før han så lage det bag sig. "Jeg har købt krænsekage og champagne, men det venter vi vel med til det nye år eller vil du hellere have det her og nu?" Nu der var så mange mærkelige ting med Millicent, hvorfor skulle det så ikke også være gældende i dette tilfælde?

Idyllen var intakt og hun begyndte at slappe af igen i .
Hun opdagede af hun ubevidst havde været meget anspændt i musklerne ved risikoen om at der skulle komme skyer på deres nytårs himmel.
Julen var jo gået uden problemer, så hun havde store forhåbninger om at skabe en dejlig aften til dem.
Senka lagde sig med røven og halen lige vejret som en flagstang. Den møvede og pressede på for at komme ind til ' dens' sko, og kiggede bebrejdende op på Millicent. " Shyyy gå dog væk Senka " hun puffede til den med sin fod, men Senka lagde bare sin vægt imod hende, og begyndte at pibe og skrabe på gulvtæppet ved stolen.
" Jeg ved virkelig ikke hvad der går af ham " begyndte hun at undskylde og håbede ikke den fik raget skoen til sig.

Andrija skiftede emne og hun lyste op.
" Argh...mon ikke vi skal gennem det? Eller....egenlig er jeg ret vild med det...skal vi ikke tyvestarte? " hun følte sig en smule uartig - alle de nytårs aftener hun havde holdt , også som barn havde det været med FY og skideballe at komme til at spise den øverste kransekage ring....også selv om det var den mindste...det havde ingen kære mor eller far ville høre på.
" Jeg går med " sagde hun hvis Andrija skulle ud i køkkenet.
Det var et stort køkken, større end hendes stue.
Og 100 gange mere luksuøst.
" Er den i køleren....champagnen ?" Spurgte hun.

Han havde ramt et eller andet rigtigt. Andrija gav hende et lille grin, før han så gik ud i køkkenet og fandt kransekagen der havde stået på køl inde i en af de enorme køleskabe. Det lignede noget fra Amerika, men de var begge indrettet yderst omhyggeligt, så der var mad, men ikke mere end nok til at vise at der var noget.
"Ja, i det andet køleskab." Han greb ud efter en champange åbner, der lå gjort klar på køkkenbordet. Fandt Millicent flasken, ville han overtage den, for at skære proppen af i et lige perfekt snit. "Så er der serveret." Den rene væske blev hældt op i to høje glas.
"Så kan du bare tage for dig." Han gjorde en lille gestus imod kagen, mens han kaldte på Senka. Hunden kom straks løbende og var hurtig til at gribe toppen af krænsekagen, der blev smidt i munden på dyret. Måske var det ikke så sundt for den, men det var jo ikke så meget - og dyret havde efterhånden fået sin fulde størrelse.

Lågen blev trukket ud og Millicent stak så hovedet ind.
" woow Luzar, ET af dine køleskabe er større end mit køkken " drillede hun. Hun lokaliserede hurtigt en flaske Dom Pérignon og trak den forsigtig ud " Uuuhh du har ikke sparet på noget i aften , hva" smilede hun og vippede lidt med flasken i hånden.
Hun gik over til Andrija og byttede den med kransekagen der blev sat på spisebordet.
" champagne og kranse kage, så skal vi altså også have hatte på " mente hun og gik ind i stuen. Der lå en sort herrehat og en rød.Mere stilfulde end sjove, hvis man lige ignorede de var lavet af papir og glitter.
Hun kom tilbage og satte den ene på Andrija og gav ham et kindkys. " sådan ...nu er vi klar" smågrinede hun og så Senka næsten flyve gennem luften , for at fange ringen.
" pas nu på dens mave " formanede hun og hævede sit glas for at bille skåle..." For 2014" mente hun og ville gafle noget kage bagefter.
" Lidt vildt at tænke på at sidste nytår var jeg stadig menneske, ...med forvandlingen ventende lige om hjørnet." Sagde hun lidt filosofisk.
" Tror du der bliver meget fyrværkeri i området her ?"
Millicent tænkte på det var Senkas første nytår. Og hun kunne slet ikke forstå hendes lille nuttede hvalp allerede var full size, men det var jo tegn på den trivedes.


"Andrija...nu har du gjort den voksen ! XD fy :P

Andrija skålede med Millicent, for så at nippe til sit glas. Det var stilhed før stormen.
"Er du ikke ældre?!" Han gloede overraskt på hende. Af en eller anden grund havde han troet hun var ældre. Han kunne ikke engang sikker på hvornår det var de havde mødtes. "Nå, jamen det er nok rigtigt." Endte han sine forvirret tanker.
Spørgsmålet fik ham til at grine. "Selvfølgelig gør det det! Det er jo her alle de rige bord, hvad skal de ellers bruge deres penge på? Der er en grund til at jeg ikke har købt noget. Hvis vi boede ude på en eller anden mark, havde jeg gjort det." Han nippede igen til sit glas, før han satte det fra sig.
Han brød sig ikke om smagen kombineret med vinsmagen. Derimod kunne han godt lide krænsekagen, så den var med til at fjerne den grimme smag. "Vi kunne også tage op i toppen af Eiffeltårnet og se fyrværkeri hvis det kunne være lokkende?" Han kiggede spørgende på hende, mens han stak hænderne i lommen og puffede den legesyge Senka væk, for selvom dyret var udvokset, var dens hjerne tydeligvis stadig i sit hvalpe stadie. Måske den bare var lidt efter?

Millicent begyndte at le. " Jeg ER altså voksen ,...i menneske liv anyway.
Men nej...jeg er ikke ældre. Du ved da godt jeg stort set lige havde rejst mig fra den kolde muld i di Morga, da jeg rendte ind i dig. "
Lidt mere af kransekagen røg indenbords, den var rimelig indbydende
selv for en vampyr. " Det var første jul og nu....vores første nytår, Andrija....længere tid er der såmænd ikke gået . "
Millicent kunne på en måde godt forstå hvorfor han følte det meget længere.
Siden hun havde bumbet ind i ham, udset sig ham på klubben...og deres lille magt og kærligheds dans var begyndt, havde Andrija sikkert levet et noget anderledes liv, end dæmonen havde været vant til. Og udover det, havde han også ændret i sin karrieren så han nu var ejer og ikke bartender på Salles....og så han lille hobby.
Men den skulle hun nu nok få ham vendt af med. Han måtte sku bygge model fly eller lege med togbaner som så mange andre gamle mænd.

Millicent kiggede lidt på ham. Han så så godt ud i den smoking, det var næsten en skam ikke at lufte ham bare lidt.
De havde været deroppe een gang før. Og det ville være helt vildt at se fyrværkeri deroppefra. " ja! Det ville være fantastisk...lad os gøre det! " stemte hun i , og for ham om halsen i et kram.

" Det er lidt af en cool evne du har der, jeg vil væde med biletterne er helt udsolgt, og har været det længe.Men lige med dig som kavaler betyder det jo intet"

De kunne enda smugle en flaske champagne og resterne af kagen med i lommen .de kom ikke forbi nogen sikkerhedsvagter, hvis Andrija beamede dem direkte derop.
Hun rettede lidt på hårspændet og tænkte på om hun burde tage et lille nip af en donor pose, bare så hun ikke blev fristet over evne.

Det var nok en god ide så ingen lig kom på nytårsbordet, så hun hentede en pose og stak et sugerør,med nytårs pynt ned i. Hun gad ikke tempereret den yderliger, selv om den ville blive bedre af det.
Det var mere af gavn end glæde hun lige drak nu.
" Seeeenkaaaa" råbte hun og den lidt legeplads hund kom promte.
Ingen tvivl om det var en kvik lille fyr! Den skulle bare lige lære hvad ord som nej og sit betød.
" Ved du...stenen er en amethyst ? " hun nuldrede den dråbe formet og mangekantet klare lilla sten, mellem to fingre.

" Det siges Den har egenskaber...den beskytter mod fuldskab og ..hjælper til man kan træffe mere klare og fornuftige valg! Ikke at jeg behøver det "
mumlede hun og tænkte at Gordon alligevel havde været usansynlig heldig at ramme en sten med netop disse egenskaber fremhævet.måske drak hun en tipsy smule mere end hun burde....men...hey! Evigheden skulle jo vandes så den ikke tørrede ud!

Andrija stod lænet op af dørkarmen til køkkenet, hvor han studerede alt hvad Millicent gjorde. Afgjort noget folk ikke ville bifalde, havde de set ham ude offentligt, men der var ingen andre og hun måtte bare tage det som et kompliment af en art.
Han forstod ikke hendes pludselige ævlen omkring stenen. Han havde aldrig været vild med sådan noget viden, fandt ingen interesse i den. Dog kunne han godt lide at vide hvorfor hun snakkede så meget omkring den. Hvorfor gjorde hun det? Mente personen hun havde fået den af at Andrijas drikkevaner ikke var forsvarelige? Det kunne godt være han drak til, ofte, men aldrig så meget han gik i gulvet. Det var kun yderst sjældent. Sidste gang havde været for mange måneder siden, så det mente han slet ikke var grund nok til stenen.
"Hvem har du fået stenen af?" Spurgte han lidt efter.

Hun kunne mærke hans blik brænde , og havde hun vidst at han blot nød synet af hende , ville hun sikkert være stolt. Men Andrija var en eminent fejlfinder , når det galdt Millicent anyway. Han havde den her ide om at bringe hende til perfektion. Sådan som den var i hans begrebsverden, og man måtte næsten kondolerer , da han havde fået den dårligste elev på jorden. Hun tænkte at han sikkert var utilfreds med et eller andet.
Hun sendte ham et kærligt smil.

Hun havde måske trampet i nælderne ved at tale om stenen ? men hun var ikke typen der var god til at holde paraderne oppe. Slet ikke på en hyggelig aften da.
" Stenen ?" Hun drejede sig så hun facede Andrija . Nu kendte hun ham godt nok til at vide det var knald eller fald - som så ofte før. Så hun gik over til ham og ind i hans arme.

" kæden er fra .. Gordon .. Han fandt vedhænget og satte det i en ny kæde , sammen med stenen ... " hun trak de lyse bryn lidt sammen. Nu var der vel ikke optakt til ballade?

" Gordon er engel og kender ikke så mange i byen. Vi ..holdte en mini jul ... Altså det var ikke planlagt ... Det opstod bare " begyndte hun at vrøvle , da hun var ængstelig over hans interesse for giveren.
Millicent prøvede at lægge en finger under Andrijas hage for tigge et kys.

Et lille kort nik kom fra Andrija, der dog stadig ikke brød sig om det hele. Ved ønsket om et kys, efterkom han det med stor glæde. Næsten ivrig slog han armene omkring hende og trak hende helt ind imod sin krop, for at smage hendes læber og alt hvad han havde mulighed for. Det betød også brystkassen, men det gjorde han forhåbenligt ikke for åbnelyst.
"Så var det godt vi havde en stor jul." Mumlede han lavt, før han så fortsatte kysset. Denne gang flyttede han lidt rundt på dem, så han endte med at stå med Millicent imellem sig selv og væggen. Fik han lov, ville han kysse hende ned af hals, bare for at smage huden. En ganske spøjs ting i forhold til hvad han plejede. Den smagte ved levende mennesker af salt, men hos hende var den bare blød og ren. Ingen mærkelig smag, kun følelsen.
"... jeg venter." Mumlede han til sidst, håbede hun forstod hans hentydning, mens han trak sig tilbage og gik ind i stuen for at hente sit glas vin. Ikke mere cocktail til ham.

Årh...hun havde ikke grund til bekymring, han var ikke tirret.
Hendes læber fulgte med hans og begge hænder gled op i hans hår og filtrede sig ind i det. " Mmmmm vi havde en dejlig jul " medgav hun og tabte lidt luft, da hun blev ' smækket ' op af Andrijas væk.
Et støn uden spor af lyd, eller meget lille lyd - håbede hun - faldt over Millicents læber, da Andrija begyndte at kysse hende ned af halsen. Som en automatisk handling, løsnede hendes fingre sig og slap hans hår. Hænderne gled videre ned af hans hals, ud over de brede skuldre og ind til slipset, som de klamrede sig til som var det en tømmerflode.
Kyssene stoppede dog, og hun slap tømmerflåden, og slog øjnene op.
" Du venter... Oh..OOOH ! " mente han på hun sagde at de skulle...have sex? Ventede han på det, fordi hun vandt magten til hvem hvordan Og ikke mindst hvornår ? " vi venter " kyssede hun ham kort, før han trak sig ind til stuen.
Millicent var dog helt i tvivl om hvad de ventede på. Det kunne jo være han ventede på hun var klart til at tage i eiffeltårnet?
Hun fulgte efter ham, og tog et glas..." Sidste vin før vi går ? .... Jeg overvejer nyt job" skiftede hun emne.
" Jeg...er lidt i tvivl...det er ok penge men...du ved ..det er ikke så udfordrende eller udviklende længere. så jeg over at tale med big shoot Watson himself...eller måske bare finde noget andet" indkluderer hun sin kæreste i dagligdagens små spekulationer.

Andrija nikkede en enkel gang. Det lød ikke helt tosset. De behøvede jo ikke at komme væltende i sidste sekund. At være der oppe i lidt god tid gjorde intet, han skulle bare have masser tøj på. Bare tanken om at tage der op fik ham næsten til at fryse.
"Hvad mener du?" Han kiggede hen imod Millicent. "Ikke udfordring nok?" Han forstod ikke hvad hun mente. Godt nok behøvede det da ikke at være en dans på roser hele tiden, men ligefrem at frasige sig det lette forstod han ikke. Hvis det derimod handlede om spænding, forstod han hende straks bedre. Det var jo derfor han legede mafia-gut. En af 'the badboys' som Millicent nok ville betegne det, med en af alle de moderne betegnelser.
Efter at have tømt sit glas, satte han det ud i køkkenet. "Jeg går lige ud og får noget tøj på." Hurtigt var han ude i gangen for at finde den tykkeste vinterfrakke han havde. Det var ikke noget voldsomt. Han måtte købe en stor dynejakke når han fik muligheden. Så kunne han blive en stor pude for Millicent. Det ville hun nok ikke beklage sig over.
"Så er jeg klar." Lød det efter han havde fået sin mørke trenchcoat på.

Ja hvad mente hun egenlig med udfordring? " At jeg keder mig en smule. Det hele køre for let...jeg vil gerne lære noget nyt, udfordres og få de små grå ud at løbe." Forklarede hun. måske skulle hun til at tjekke ind hos Libra igen og se hvad de havde at byde på?

" jeg lader lige Senka løbe en runde i haven og reder op til ham....hvor må han ligge...i stuen eller dit soveværelse. hvor er der mest fred for ham, når raketterne går amok?"
Millicent ville orden det efter Andrijas ønske, og så hale en sort strik trøje og en sort strik hue med lidt glimmer stads der kunne ligne stjerne støv, når lyset faldt korrekt. Heldigt for hende af hun ikke frøs, hun kunne gå som hun var med bare ben og aften kjolen.
Trøjen var for ikke at tiltrække opmærksomhed, at folk undrede sig for meget.

Hun kyssede sin hund farvel og hviskede godt nytår i de bløde øre.
Derefter ville hun forsvinde ind i Andrijas favn, og lade ham zappe dem til deres mål.

Wow....en udsigt så smuk.
Der var både pyntet og det hele ...inden i tårnet og i omgivelserne udenfor.
Det var et magisk syn.
" Det er godt nok helt fantastisk " mumlede Millicent og forlod Andrijas arme, for at kigge helt ved gelænderet.
Et andet par havde undskyldt til dem for at støde ind i Andrija og Millicent , og var nu i færd med at placerer skylden hos hinanden. De kunne jo ikke vide at de var dukket op- ud af det blå.
Det var noget man ikke skulle tænke over - heller ikke hvis man var Millicent.
" Kan du huske sidst vi var her oppe?" Kiggede hun på Andrija og havde hovedet lidt på sned.
Andrija tænkte i de store træk og lange baner....slet ikke nær så fokuseret på detaljer og selve processen , som Millicent . Mon han huskede?