Please help... //Aubrei//

"Jaa, det er du vel ikke mand nok til?"

Hun smilte drillende til ham, og så op imod ham da han gik hen imod hende. Grinte så lidt da han stod foran hende. Okay.. Så måske var det ikke en afvisning med stadig en del af legen? Det var lige før den leg hun selv havde startet, forvirrede hende. Svagt bed hun sig i læben.

"Hvorfor gik du så ikke hjem til den?"

Hun så udfordrende på ham, og smilte så da han lænede sig ned og nappede hende i øret. Grinte lidt og rejste sig så de nu stod tæt sammen. Så kort ned af ham, og mødte så hans blik med et glimt i øjnene.

''Pas nu på hvad du siger.''

Han grinede bare drillende til hende, og så ned af hende da hun rejste sig op til ham. hans arme gled nærmest helt automatisk om langs hendes sider. Han smilede bare drillende til hende, og grinede lidt.

''Fordi så var jeg ikke endt her, plus der er jo et fodt stykke.''

Han grinede drillende og kiggede ind i hendes øjne for at drille hende. Han smilede som han svarede hende og lige som han afsluttede hans sætning gled hans hånd op af hendes ryg.

''Troede du var vild.''

Han smilede drilsk og flabet.

"Hvorfor skulle jeg det?"

Mærkede hans arme mod sine sider, og grinte lidt for sig selv. Så ham legende i øjnene, og lod hænderne hvile mod hans brystkasse. Virkede en anelse tænkende over ham. Måske det var dumt.. Hun kendte ham ikke en gang. Han kunne ligeså godt ville dræbe hende.

"Det er sandt.."

Da hans hænder hvilede mod hendes ryg, tøvede hun. Rystede svagt på hovedet af sig selv, og tog et skridt tilbage. Lod hænderne løbe igennem sit hår, inden hun smilte kort til ham.

"Du må gerne blive her i nat.. Jeg går i seng.."

Lydløst vendte hun ryggen til ham, og gik ovenpå, og ud på badeværelset. Så sig selv i spejlet med et opgivende blik. Havde hun ikke lært noget.

"Jeg kunne jo ende med at modbevise dine udsagn? "

Han smilede flabet til hende og grinede men han blev dog meget overrasket da hun pludseligt skiftede helt og gik. Han gik dog efter hende roligt.

"Hey hvad er der galt du kan bare sige hvis jeg gør noget du ikke kan lide."

Han rørte blidt hendes overarm med hans hånd og så på hende hvorfor var hun pludseligt blevet sådan?

"Er det fordi du har en kæreste? "

Aubreiane smilte ganske svagt og rystede lidt på hovedet. Vendte sig langsomt imod ham og bed sig i læben.

"Neij.. Neij jeg har ikke en kæreste.. Og jeg vil helst heller ikke have en.."

Hun tøvede let og så ham længe i øjnene. Vidste ikke helt hvordan hun skulle være overfor ham, det hele virkede så mærkeligt. På sin vis kendte hun ham jo heller ikk overhovedet.

"Jeg ved bare ikke helt.. Om jeg tør stole på dig"

Hun tav lidt.

''Dårlige erfaringer med mænd? eller bare med kærester?''

Han grinede blidt, og betragtede hende roligt, ahn kunne ikke være sådan helt mut og seriøs på den måde. Han var nød til at drille og lege lidt, mest fordi han ikke ville tænke på hvad det var han faktisk var gået hen og var blevet. Han smilede blidt til hende, og nikkede det forstod han godt.

''Hvad skulle jeg kunne gøre dig? Jeg er jo som du siger måske varulv, men jeg er helt ny og sikkert svag i forhold til dig.''

Han smilede bare blidt, og kiggede på hende roligt, han håbede hun forstod hans ord, og ikke torede han bare var ude på at få hende til at slappe af.

''Jeg er altså ikke farlig.''

"Mænd generelt"

Aubrei så tøvende på ham. Vidste ikke helt hvad hun skulle tro om ham. For han virkede egentlig ganske venlig, men det var den tankegang der sendte hende i alle de her problemer.

"Du kan gøre mig, mere end du aner.. Jeg ved bare ikke helt hvad jeg skal tro om dig lige nu"

Let strøg hun sig gennem håret, og prøvede at overbevise sig selv om at han ikke ville gøre hende noget. Før eller siden måtte hun vel lære at slappe bare en smule af omkring andre?

"Jeg kender dig ikk"

''Hvad er der da sket siden du har det sådan?''

Han smilede blidt til hende, og forstod hende jo egentligt godt, hun kendte virkeligt intet til ham. han kunne lige så godt være ond og ude på at udnytte hende, men det vidste han da at han ikke var. Han skulle bare bevise det for hende også. Han smilede blidt til hende, og nikkede som hun sagde hun ikke kendte ham.

''Tja du kan da vide jeg er en ung mand tidligere menneske, og tager en uddannelse som advokat.''

Han smilede blidt til hende, og grinede lidt over hvor kedeligt hans liv sikkert lød. Han regnede i hvert fald med hun syntes det lød en smule kedeligt.

''Mit liv er ikke super spændende.''

"Hvorfor vil du vide det?"

Svagt så hun på ham, og strøg kort sig selv gennem håret. Vidste ikke helt hvorfor han spurgte sådan ind til det, måske han bare prøvede at være venlig? Det virkede det som.. Men hun havde taget fejl før. Han forstod åbenbart godt hvorfor hun ikke var helt sikker på ham.

"Joh.. Det er meget muligt jeg ved det om dig, men det betyder jo ikke at det gør dig til en god person?"

Indrømmet, hans liv lød virkelig kedleigt, men hun ville ikke dømme folk. Alle valgte jo selv hvad de ville med deres liv.

"Det lyder da fint nok.."

''Fordi det er da trist at du ikke har det så godt med mænd?''

Han smilede blidt til hende, ahn vidste ikke lige hvad han skulle sige til hende mere end det, hun virkede meget meget pessimistisk omkring mænd, og det gjorde ham faktisk trist på hendes vejne mest. Dog også lidt ærgeligt for mænd generelt da hun jo så godt ud, og virkede som et rart menneske.

''Kan jeg gøre noget som helst for at du vil tro på jeg ikke er ond?''

Han smilede blidt til hende, han stod bare og betragtede hende, han ville ikke have noget imod at gøre hvad som helst for hende. Han syntes for det første det ville være rart hvis hun stolede lidt på ham, og det ville være rart at hun ikke havde det skidt med mænd generelt.

''Jeg er virkeligt ikke noget ondt menneske, du ved jo allerede nu jeg ikke bryder mig om slåskamp''